Livet kan give nogle udfordringer en gang imellem.
Ligefor øjeblikket tør jeg ikke hoste eller grine,og det er slemt ikke at kunne.
Mine ribben føles son om de er brækket - eller noget der ligner.
Jeg har været på besøg hos min svoger og svigerinde og bare fordi benene ikke ville som jeg ville, måtte jeg have hjælp til at komme op i stående stilling.
Min svoger på 81 er heldigvis i besiddelse af ret mange kræfter, så det lykkedes for ham at få mig op.
Og han tig så godt fat at det gik ud over mine ribben.
Suk, det er hårdt at være menneske.
fredag den 20. december 2019
lørdag den 16. november 2019
Genbrug
For et par dage siden var en lokal hjælpeorganisation forbi for at hente ting og sager. Desværre ringede de ikke på, for jeg havde også kasser og poser indenfor.
Hvor er det så godt at svoger og svigerinde kiggede forbi med skøn julekage og indkøb fra torvedagen i Køge i dag.
"Bonusnevøen" skal nemlig flytte for sig selv, og mangler indbo.
De sidste kasser kom med dem hjem - ligeledes poserne til Røde Kors (fyldt med tøj).
Resterne af mine frimærkesamlinger kom med svoger.
Og noget af det bedste - jeg har pakket det sidste af andre samlinger, som jeg sender til penne- og byttevenner rundt om i verdenen, var pakket og frankeret - de kom også med til postkassen.
Kommunens hjælpemiddelcentral har igen hjulpet mig med hjælpemidler - bl.a. forhøjning til min sofa, så jeg kan komme op.
P. den unge mand, som "monterede" mente at sofaen havde fået den rette højde.
Jeg var enig med ham i første omgang, i anden omgang - jeg kan ikke nå gulvet.
Så svoger og svigerinde, der hjælper mange ældre mennesker (og handicappede som mig), var da hurtige og flytte en af klodserne fra hvert ben på den ene sofa over på den anden sofa, så jeg nu kan nå gulvet. Jeg skal lige bemærke at svoger er 81!!! og min Finns storebror.
Smukke buketter fra seneste tids gæstebud pynter i køkken.
Hver fjerde uge er der storskraldsafhentning fra matriklerne.
Det sker ret ofte, at der stopper biler og chaufføren tager nogle af tingene.
Godt genbrug - for når først kommunens folk har hentet, går det hele til forbrændingen.
onsdag den 13. november 2019
Indkøb
Når MAN er uden mulighed for at bevæge sig uden for matriklen via motordrevne køretøjer, og der mangler visse varer i køkkenregionen, er det jo nemt at købe ind via nettet.
Jeg har valgt en "indkøbscentral" med den mest handicapvenlige levering.
I går fik jeg min første bestilling leveret. Lige ind i køkkenet - klar til at blive lagt på plads..
Jeg var glædelig overrasket over de friskeste grønsager.
I dag er jeg blevet ringet op af indkøbscentralen, der ville høre om hvad jeg synes både om varer og levering.
Jeg er jo en person, som let lader sig begejstre og gør gladelig opmærksom på det.
Så det var kun rosende ord, og jeg tror min begejstring smittede damen i den anden ende, for holddaop hvor hun lød glad.
Jeg kender en yngre mand, som begyndte at handle på nettet for mange år siden, og han hævdede, at han sparede ca. en fjerdedel af sit husholdningsbudget på denne form for indkøb. Der er jo ikke meget plads til impulskøb, som nemt opstår når man befinder sig i supermarkedet fysisk.
Jeg har valgt en "indkøbscentral" med den mest handicapvenlige levering.
I går fik jeg min første bestilling leveret. Lige ind i køkkenet - klar til at blive lagt på plads..
Jeg var glædelig overrasket over de friskeste grønsager.
I dag er jeg blevet ringet op af indkøbscentralen, der ville høre om hvad jeg synes både om varer og levering.
Jeg er jo en person, som let lader sig begejstre og gør gladelig opmærksom på det.
Så det var kun rosende ord, og jeg tror min begejstring smittede damen i den anden ende, for holddaop hvor hun lød glad.
Jeg kender en yngre mand, som begyndte at handle på nettet for mange år siden, og han hævdede, at han sparede ca. en fjerdedel af sit husholdningsbudget på denne form for indkøb. Der er jo ikke meget plads til impulskøb, som nemt opstår når man befinder sig i supermarkedet fysisk.
tirsdag den 12. november 2019
Ren nostalgi og skønt nyt.
Den 18. november 1965 bestod jeg køreprøven, og har lige fra dag et elsket at køre bil - både som passager og fører. Og min søde niece blev født samme dag.
Vores første bil blev købt (jeg betalte afdragene af min elevløn) i 1964. Mine forældre forlangte at en fjerdedel af min løn skulle spares op, jeg fik lov af min far til at betale afdragene på Finns bil. Han har tilbagebetalt så rigeligt med et langt og godt liv.
Hm, jeg kørte oppe i det nordjyske på stranden ved Moseby (Blokhus), hvor svigerfars familie boede, INDEN jeg fik kørekort. Da jeg i min kommende køretime skulle skifte gear, sagde min kørerlærer, nå man har nok kørt en anden bil fornylig. Hm, jeg rødmede vist, og ville ikke indrømme at han havde ret.
55 år med biler, og 54 år som aktiv fører af en bil.
Den æra er slut nu, for det er ganske uforsvarligt for mig at køre bil. Skifte gear og betjene rat og andet med hænder og arme fungerer, benene vil ikke rigtig som de skal.
Fordi min søde, lille røde Fiat Panda er omregistreret i min svigersøns navn. Han skal bruge den til at køre til og fra arbejde i. Tihi, han er ene mand på matriklen deroppe nordpå, der har kørekort, og 2 biler. De skal jo have den "store" kraftige bil til at trække der lækre campingvogn. Så vidt jeg ved, må en sød lille Panda ikke en gang trække en anhænger.
For en måneds tid siden ansøgte jeg min kommune om en minicrosser. Der er ca. 3 måneders behandlingstid. For et par dage siden kiggede den sødeste sagsbehandler fra hjælpemiddelcentralen forbi, for hun ville snakke med mig om min ansøgning, som ville blive behandlet på et møde i teamet i dag. Enten ville det blive en paragraf 3 eller 5!!! som er hjælpemiddel eller forbrugsgode. Det første betyder fuld dækning af kommunen og det andet brugerbetaling på halvdelen. Den søde S. har ringet i dag at jeg er bevilget som hjælpemiddel, og hun har bestilt den på deres depot. Når den er færdig og bliver leveret, kommer hun selv med. Hun kunne jo høre min begejstring. Begejstret, for så kan jeg igen komme ind til torvet i Køge - til torvedag. Det har jeg savnet i ganske lang tid.
Åh, og kunne købe ind ved egen hjælp lyder som balsam i mine ører.
Tihi, jeg har ansøgt og bevilget handicapskilt til biler - har brugt det en enkelt gang (var passager). Det bliver også skønt at kunne parkere lige uden for biffen, når det er bif-tid. Chauffør veninden er godt tilpas med mit skilt, for selvom hun er fuldt mobil, er hun dårlig gående pga gigt.
Slut med bil og det gode det har givet.
Den kommende tid står på gæstebud, og indkøb til gæster kræver indkøb (og god planlægning).
Så jeg planlagde i går og for første gang i dette liv, har jeg bestilt dagligvarer via nettet.
De skulle blive leveret mellem kl. 16-20, men chaufføren var i god tid, så han har lige været her.
Med de skønneste friske og fine varer. Han var så sød og flink - han bar dem helt ind i køkkenet. Tomme dåser og flasker kan jo hobe sig op i flaskekurven. Jeg spurgte pænt om han ville tage dem med - stedet jeg handler modtager også flasker/dåser, MEN det er meget nemmere at spørge chaufføren om han vil tage dem med på privat basis. Det ville han gerne. Det må vist kaldes drikkepenge? Win-win situation.
I morgen kommer Lions Køge og henter 10 flyttekasser fyldt med gode ting og sager her fra matriklen og en hel del sække og andet godt. Det blev ryddet godt ud i sagerne i week-enden.
Og i morgen kommer et par gode venner og henter en hel sæk fyldt med julepynt - til eget brug og loppemarked i deres loger.
Det hele skal gerne ende med "simple living" og jeg kun skal have det med jeg har brug for - hverken mere eller mindre.
Der er 4 måneder til jeg skal flytte, så endnu ser jeg det som god tid.
Endnu ingen købere til mit hus. På 2 uger har der dog været over 1200 besøg på det hos ejendomsmægleren.
Vores første bil blev købt (jeg betalte afdragene af min elevløn) i 1964. Mine forældre forlangte at en fjerdedel af min løn skulle spares op, jeg fik lov af min far til at betale afdragene på Finns bil. Han har tilbagebetalt så rigeligt med et langt og godt liv.
Hm, jeg kørte oppe i det nordjyske på stranden ved Moseby (Blokhus), hvor svigerfars familie boede, INDEN jeg fik kørekort. Da jeg i min kommende køretime skulle skifte gear, sagde min kørerlærer, nå man har nok kørt en anden bil fornylig. Hm, jeg rødmede vist, og ville ikke indrømme at han havde ret.
55 år med biler, og 54 år som aktiv fører af en bil.
Den æra er slut nu, for det er ganske uforsvarligt for mig at køre bil. Skifte gear og betjene rat og andet med hænder og arme fungerer, benene vil ikke rigtig som de skal.
Fordi min søde, lille røde Fiat Panda er omregistreret i min svigersøns navn. Han skal bruge den til at køre til og fra arbejde i. Tihi, han er ene mand på matriklen deroppe nordpå, der har kørekort, og 2 biler. De skal jo have den "store" kraftige bil til at trække der lækre campingvogn. Så vidt jeg ved, må en sød lille Panda ikke en gang trække en anhænger.
For en måneds tid siden ansøgte jeg min kommune om en minicrosser. Der er ca. 3 måneders behandlingstid. For et par dage siden kiggede den sødeste sagsbehandler fra hjælpemiddelcentralen forbi, for hun ville snakke med mig om min ansøgning, som ville blive behandlet på et møde i teamet i dag. Enten ville det blive en paragraf 3 eller 5!!! som er hjælpemiddel eller forbrugsgode. Det første betyder fuld dækning af kommunen og det andet brugerbetaling på halvdelen. Den søde S. har ringet i dag at jeg er bevilget som hjælpemiddel, og hun har bestilt den på deres depot. Når den er færdig og bliver leveret, kommer hun selv med. Hun kunne jo høre min begejstring. Begejstret, for så kan jeg igen komme ind til torvet i Køge - til torvedag. Det har jeg savnet i ganske lang tid.
Åh, og kunne købe ind ved egen hjælp lyder som balsam i mine ører.
Tihi, jeg har ansøgt og bevilget handicapskilt til biler - har brugt det en enkelt gang (var passager). Det bliver også skønt at kunne parkere lige uden for biffen, når det er bif-tid. Chauffør veninden er godt tilpas med mit skilt, for selvom hun er fuldt mobil, er hun dårlig gående pga gigt.
Slut med bil og det gode det har givet.
Den kommende tid står på gæstebud, og indkøb til gæster kræver indkøb (og god planlægning).
Så jeg planlagde i går og for første gang i dette liv, har jeg bestilt dagligvarer via nettet.
De skulle blive leveret mellem kl. 16-20, men chaufføren var i god tid, så han har lige været her.
Med de skønneste friske og fine varer. Han var så sød og flink - han bar dem helt ind i køkkenet. Tomme dåser og flasker kan jo hobe sig op i flaskekurven. Jeg spurgte pænt om han ville tage dem med - stedet jeg handler modtager også flasker/dåser, MEN det er meget nemmere at spørge chaufføren om han vil tage dem med på privat basis. Det ville han gerne. Det må vist kaldes drikkepenge? Win-win situation.
I morgen kommer Lions Køge og henter 10 flyttekasser fyldt med gode ting og sager her fra matriklen og en hel del sække og andet godt. Det blev ryddet godt ud i sagerne i week-enden.
Og i morgen kommer et par gode venner og henter en hel sæk fyldt med julepynt - til eget brug og loppemarked i deres loger.
Det hele skal gerne ende med "simple living" og jeg kun skal have det med jeg har brug for - hverken mere eller mindre.
Der er 4 måneder til jeg skal flytte, så endnu ser jeg det som god tid.
Endnu ingen købere til mit hus. På 2 uger har der dog været over 1200 besøg på det hos ejendomsmægleren.
lørdag den 26. oktober 2019
Så dum
Jeg skal til guldbryllup hos et kært vennepar lige om lidt - med overnatning på kroen.
Jeg har bestilt FlexTrafik og venter og venter.
Tænker jeg lige må tjekke min bestilling....
Hvor dum har jeg lige lov at være.
Jeg har bestilt turen til den 28 og ikke til i dag.
Jeg skulle være kørt til en veninde i Bagsværd hvor vi lige skulle hygge et par timer.
Huh, hun kommer nu og henter mig.
God vist hvorfor jeg dog ikke har dobbelttjekket turen?
Det får jeg vist ingen svar på.
Det gør jeg i fremtiden.
Jeg har bestilt FlexTrafik og venter og venter.
Tænker jeg lige må tjekke min bestilling....
Hvor dum har jeg lige lov at være.
Jeg har bestilt turen til den 28 og ikke til i dag.
Jeg skulle være kørt til en veninde i Bagsværd hvor vi lige skulle hygge et par timer.
Huh, hun kommer nu og henter mig.
God vist hvorfor jeg dog ikke har dobbelttjekket turen?
Det får jeg vist ingen svar på.
Det gør jeg i fremtiden.
lørdag den 19. oktober 2019
Skønt besøg
Jeg har haft besøg af min niece i dag - hendes skønne mand og deres to små drenge.
Jeg har fået mange knus og kram og high five :-)
De to små er født med kun et års mellemrum.
Jeg nød hvert eneste sekund af deres besøg.
Og deres lille hund, Lulu, var også med.
De unge mennesker har hver en uddannelse, men de vil gerne videreuddanne sig.
Niecen læser allerede fag (fysik, kemi og matematik) op til, at hun skal starte på en laborantuddannelse til februar.
Hendes mand læser også fag op til han skal starte på en ingeniøruddannelse til september næste år. Han er udlært tømrer, og det er en stor force at have haft hands-on.
Det er alt for længe siden jeg sidst har set dem.
De vil gerne have besøg af mig, og de tilbød at hente og bringe mig. Jeg bliver så rørt over al den hjælpsomhed.
Niecen bestilte (spurgte meget pænt) et par trøjer til børnene. Ja selvfølgelig. Vi blev enige om garntype og en sådan cirka model. Hun fandt garn på lageret, så er det jo bare med at komme i gang.
To små hættetrøjer i bomuld - begge drengene er to varme gutter, ligesom deres far - det kan vist ikke tage flere måneder. Vi blev dog enige om at de skal være klar til foråret.
Jeg har fået mange knus og kram og high five :-)
De to små er født med kun et års mellemrum.
Jeg nød hvert eneste sekund af deres besøg.
Og deres lille hund, Lulu, var også med.
De unge mennesker har hver en uddannelse, men de vil gerne videreuddanne sig.
Niecen læser allerede fag (fysik, kemi og matematik) op til, at hun skal starte på en laborantuddannelse til februar.
Hendes mand læser også fag op til han skal starte på en ingeniøruddannelse til september næste år. Han er udlært tømrer, og det er en stor force at have haft hands-on.
Det er alt for længe siden jeg sidst har set dem.
De vil gerne have besøg af mig, og de tilbød at hente og bringe mig. Jeg bliver så rørt over al den hjælpsomhed.
Niecen bestilte (spurgte meget pænt) et par trøjer til børnene. Ja selvfølgelig. Vi blev enige om garntype og en sådan cirka model. Hun fandt garn på lageret, så er det jo bare med at komme i gang.
To små hættetrøjer i bomuld - begge drengene er to varme gutter, ligesom deres far - det kan vist ikke tage flere måneder. Vi blev dog enige om at de skal være klar til foråret.
torsdag den 17. oktober 2019
Hos psyk...
Roskilde Sygehus sender ikke deres patienter med min diagnose til neuropsykolog pr. automatik.
Det sker på mange andre sygehuse.
Min neurolog ville gerne have mig til psyk, så hun ville spørge sin chef om hun måtte det.
For en måneds tid siden fik jeg så en indkaldelse, og kunne så spekulere på, hvad pokker jeg skulle lave hos en psyk. Et lille brev i E-boks om at tilladelsen forelå, havde været på sin plads.
Men jeg tænkte, at det var nok den test....
Jeg blev udsat for alle tænkelige og utænkelige tests, og jeg er jo lige i mit es til sådan noget.
Hun spurgte også hvor jeg "gemmer" mine aftaler - svar: pegede på hovedet med min finger. Men jeg noterer dem nu også ned i min papirkalender. En snak med en veninde senere på dagen: du skulle have sagt at du også kan huske dine venners kalender (jeg husker hendes bedre end hun selv gør) - det fik vi et godt grin ud af.
Bl.a. skulle jeg beskrive min opfattelse af
ligheden mellem en flue og et træ,
tilladelse og begrænsning
osv osv
tegne mønstre ud fra 5 prikker i terninger og de måtte ikke være ens (jeg tror jeg ramte over 50)
huske tal, og sige dem bagfra,
se på kendte ansigter og sige hvem det er/var
regne baglæns fra hundrede ved at trække 7 fra til jeg nåede 0 - og det kan jo ikke lade sig gøre, for 7 går ikke op i hundrede, så jeg landede på 2
tegne... og huske delelementerne
sige 10 ord højt og huske dem, selvom der var andre prøver
Da det hele var overstået en halv time før planlagt tid, spurgte hun om jeg var træt?
Overhovedet ikke - jeg elsker sådan noget. Det er sjovt
Mit umiddelbare svar på lighederne var
natur og
børneopdragelse (hvilket overraskede hende).
Tænker på, at mange af prøverne også bruges i forbindelse med demens tests.
Den med de 100, så jeg i TV programmet om manden med Alzheimer på 49, der ganske langsomt forsvandt.
Det sker på mange andre sygehuse.
Min neurolog ville gerne have mig til psyk, så hun ville spørge sin chef om hun måtte det.
For en måneds tid siden fik jeg så en indkaldelse, og kunne så spekulere på, hvad pokker jeg skulle lave hos en psyk. Et lille brev i E-boks om at tilladelsen forelå, havde været på sin plads.
Men jeg tænkte, at det var nok den test....
Jeg blev udsat for alle tænkelige og utænkelige tests, og jeg er jo lige i mit es til sådan noget.
Hun spurgte også hvor jeg "gemmer" mine aftaler - svar: pegede på hovedet med min finger. Men jeg noterer dem nu også ned i min papirkalender. En snak med en veninde senere på dagen: du skulle have sagt at du også kan huske dine venners kalender (jeg husker hendes bedre end hun selv gør) - det fik vi et godt grin ud af.
Bl.a. skulle jeg beskrive min opfattelse af
ligheden mellem en flue og et træ,
tilladelse og begrænsning
osv osv
tegne mønstre ud fra 5 prikker i terninger og de måtte ikke være ens (jeg tror jeg ramte over 50)
huske tal, og sige dem bagfra,
se på kendte ansigter og sige hvem det er/var
regne baglæns fra hundrede ved at trække 7 fra til jeg nåede 0 - og det kan jo ikke lade sig gøre, for 7 går ikke op i hundrede, så jeg landede på 2
tegne... og huske delelementerne
sige 10 ord højt og huske dem, selvom der var andre prøver
Da det hele var overstået en halv time før planlagt tid, spurgte hun om jeg var træt?
Overhovedet ikke - jeg elsker sådan noget. Det er sjovt
Mit umiddelbare svar på lighederne var
natur og
børneopdragelse (hvilket overraskede hende).
Tænker på, at mange af prøverne også bruges i forbindelse med demens tests.
Den med de 100, så jeg i TV programmet om manden med Alzheimer på 49, der ganske langsomt forsvandt.
mandag den 14. oktober 2019
Fotografen
Han ringede kl. 9, for han havde fået et afbud om formiddagens fotoseance af et andet hus - det var blevet solgt i går. Gode nyheder.
Så han kunne da godt komme her med det samme.
Han var utrolig sød og hjælpsom, og sagde pænt tak til kaffe og resterne af gårsdagens kage.
Det er jo fint, at der er god tid til en snak. Hans arbejdsdag er også pænt presset, fortalte han.
Han hjalp med at flytte alle mine kommunale hjælpemidler rundt, for de skal ikke med på billederne.
Han hundsede også med mig... jeg skulle bevæge mig op på førstesal, så han i ro og mag kunne fotografere hele stueetagen. Jeg skulle også bevæge mit legeme væk fra en stol, der står foran vinduet på 1. sal, for han skulle fotografere udefra og op.
Når han er færdig her, ender han alle billeder til et firma, der billedredigerer (de laver bl.a. blå himmel), og så bliver der sendt link til ejendomsmægler og mig.
Jeg synes, at jeg havde været ret god og fået flyttet alle de ting, som ikke gør sig godt på billeder, men han var ikke helt tilfreds, så det flyttede vi også.
Jeg hører bestemt ikke til i kategorien ordensmenneske - ville dog ønske jeg var det af og til - og jeg må nok indrømme, jeg synes her er temmelig tomt.
Mon man kan vænne sig til det - simple living?
For det drømmer jeg om at have i min nye bolig....
Jeg drømmer også om et par dage i fred og ro.
På torsdag skal jeg på besøg på sygehuset, og så kommer min mægler og hendes kolleger (dem der skal sælge huset), mens jeg har rengøring. De har selv nøgle. Det bliver jo skønt at komme hjem til et rent hus og mæglerbesøget overstået. Så må der gerne blive et par fredelige dage mere - det er tiltrængt.
Det er helt uhørt, men jeg har kun strikket 2 omgange på en bluse i den sidste uge....
søndag den 13. oktober 2019
Under 100 kilo
Min garnpusher - mit barn - er meget leveringsdygtig og garn-gavmild med at forære mig mængder af garn.
Mit lager har været enormt. Jeg holder øje med det i mit regneark.
For et par dage siden var en af strikkeveninderne på besøg og gik hjem med nogle kilo.
Jeg er ret stolt på hendes vegne, for hun har lige været en lille uge i Hvide Rusland for at løbe orienteringsløb.
Hun vandt guld og blev verdensmester i den disciplin.
Hvide Rusland er jo ikke et af verdens rigeste lande, og en helt anden kultur end den danske.
Og morgenmaden er noget anderledes end de fleste danskere er vant til.
En morgen blev der serveret krebinetlignende ting og ris. Så anderledes, ikke?
I dag har strikkeklubben været på besøg, og en af de andre strikkeveninder kiggede også på garn og der kom også en pæn mængde med hendes hjem - samt nogle gode bøger om patchwork. Hun er mega dygtig patchworker.
Jeg jubler, for nu er mit lager af garn nået ned under 100 kilo.
Om nogle dage skal jeg have fat i min formand for nørkleklubben i Røde Kors, så kan hun også komme og hente noget garn, så damerne kan strikke til børnene ude i den store verden.
For øvrigt ved sidste møde i nørkleklubben fik vi melding om, at Røde Kors nørklere har leveret 14.376 kilo strikket tøj til Hvide Rusland over et år (2018-19). Det kan kun glæde mig at høre. Så skønt at kunne glæde mennesker, der har trange kår.
I går var en kær veninde på besøg for at hjælpe mig med at gøre min førstesal, som primært består af 98 kvm krea-rum (og seng) visibelt til fotografbesøg i morgen.
Bagefter var jeg inviteret hjem til hende til aftensmad.
Jeg fik 6 par bukser med hjem, som jeg skal lægge op for hendes mand. Der er absolut ingen grund til, at de skal give penge for det hos en syerske, når jeg har 2 fine symaskiner, og det tager jo ingen tid. Nårh ja måske 15-20 min pr. par. En takkesaks til at klippe af og så en søm på hvert ben, og de har rette længde.
Det gode gamle ordsprog: den ene tjeneste er den anden værd.
Vi hjælper hinanden hvor vi kan.
Mit lager har været enormt. Jeg holder øje med det i mit regneark.
For et par dage siden var en af strikkeveninderne på besøg og gik hjem med nogle kilo.
Jeg er ret stolt på hendes vegne, for hun har lige været en lille uge i Hvide Rusland for at løbe orienteringsløb.
Hun vandt guld og blev verdensmester i den disciplin.
Hvide Rusland er jo ikke et af verdens rigeste lande, og en helt anden kultur end den danske.
Og morgenmaden er noget anderledes end de fleste danskere er vant til.
En morgen blev der serveret krebinetlignende ting og ris. Så anderledes, ikke?
I dag har strikkeklubben været på besøg, og en af de andre strikkeveninder kiggede også på garn og der kom også en pæn mængde med hendes hjem - samt nogle gode bøger om patchwork. Hun er mega dygtig patchworker.
Jeg jubler, for nu er mit lager af garn nået ned under 100 kilo.
Om nogle dage skal jeg have fat i min formand for nørkleklubben i Røde Kors, så kan hun også komme og hente noget garn, så damerne kan strikke til børnene ude i den store verden.
For øvrigt ved sidste møde i nørkleklubben fik vi melding om, at Røde Kors nørklere har leveret 14.376 kilo strikket tøj til Hvide Rusland over et år (2018-19). Det kan kun glæde mig at høre. Så skønt at kunne glæde mennesker, der har trange kår.
I går var en kær veninde på besøg for at hjælpe mig med at gøre min førstesal, som primært består af 98 kvm krea-rum (og seng) visibelt til fotografbesøg i morgen.
Bagefter var jeg inviteret hjem til hende til aftensmad.
Jeg fik 6 par bukser med hjem, som jeg skal lægge op for hendes mand. Der er absolut ingen grund til, at de skal give penge for det hos en syerske, når jeg har 2 fine symaskiner, og det tager jo ingen tid. Nårh ja måske 15-20 min pr. par. En takkesaks til at klippe af og så en søm på hvert ben, og de har rette længde.
Det gode gamle ordsprog: den ene tjeneste er den anden værd.
Vi hjælper hinanden hvor vi kan.
torsdag den 10. oktober 2019
Tilstanden
I går brugte jeg 5 timer på "kontor"arbejde i forbindelse med salg af hus.
Tihi, og jeg troede lige jeg var pensionist. Det føltes lidt som at have en hjemmearbejdsdag.
Alt har en begyndelse og alt har en ende.
Der er meget papirarbejde med salg af hus.
Ejendomsmægleren var her i tirsdags og vi skrev "kontrakt".
Allerede i går kom der mail fra firmaet, der skal lave rapporter over huset. Jeg skulle bestille tid.
Der var en ledig tid i dag kl. 12, ellers først den 23.10.
Der fulgte også et spørgeskema med til tilstandsrapporterne - 1 times arbejde.
De kommer lige om lidt, og det varer ca. 2,5 time.
På mandag kommer fotografen.
Så er det hele vist også ved at være på plads.
Jeg har også fået besked fra udlejer om, at det ikke er noget problem med handicap"overkørsel" ved gadedøren.
Jeg har også fået svar på at ALLE hårde hvidevarer er med i lejemålet. Både opvasker, vaskemaskine og tørretumbler og selvfølgelig kogeplade indbygningsovn, køl/frys.
Hvis noget går kaput, er det jo bare at ringe til en vicevært. Det bliver da den rene fryd.
Jeg tror nok, at jeg mentalt allerede er flyttet ind.
Tihi, og jeg troede lige jeg var pensionist. Det føltes lidt som at have en hjemmearbejdsdag.
Alt har en begyndelse og alt har en ende.
Der er meget papirarbejde med salg af hus.
Ejendomsmægleren var her i tirsdags og vi skrev "kontrakt".
Allerede i går kom der mail fra firmaet, der skal lave rapporter over huset. Jeg skulle bestille tid.
Der var en ledig tid i dag kl. 12, ellers først den 23.10.
Der fulgte også et spørgeskema med til tilstandsrapporterne - 1 times arbejde.
De kommer lige om lidt, og det varer ca. 2,5 time.
På mandag kommer fotografen.
Så er det hele vist også ved at være på plads.
Jeg har også fået besked fra udlejer om, at det ikke er noget problem med handicap"overkørsel" ved gadedøren.
Jeg har også fået svar på at ALLE hårde hvidevarer er med i lejemålet. Både opvasker, vaskemaskine og tørretumbler og selvfølgelig kogeplade indbygningsovn, køl/frys.
Hvis noget går kaput, er det jo bare at ringe til en vicevært. Det bliver da den rene fryd.
Jeg tror nok, at jeg mentalt allerede er flyttet ind.
tirsdag den 8. oktober 2019
Ejendomsmæglerbesøg
Ejendomsmægleren har været på besøg i dag, så nu
ER MIT HUS SAT TIL SALG.
Jeg har i hvert fald underskrevet en aftale med dem om det.
Så jeg krydser fingre for at det bliver solgt hurtigt, og jeg selv kan få underskrevet lejekontrakt ….
ER MIT HUS SAT TIL SALG.
Jeg har i hvert fald underskrevet en aftale med dem om det.
Så jeg krydser fingre for at det bliver solgt hurtigt, og jeg selv kan få underskrevet lejekontrakt ….
mandag den 7. oktober 2019
Op ad bakke??
Jeg skulle underskrive lejekontrakt på min nye lejlighed i dag.
Men jeg har stillet nogle spørgsmål til udlejer, som er afgørende for om jeg skal have nyt domicil dernede på havnen.
Bl.a. om der er indgang fra gadeplan eller om der er et lille trin, og om kommunen må etablere handicap"overkørsel".
Så nu går der vist et par dage mere, før jeg underskriver eller ikke...
Det er tungt og op ad bakke, og min tålmodighed bliver sat på en alvorlig prøve.
Nu har jeg lige ringet til ejendomsmægleren og aftalt at de kommer i morgen og så sætter jeg mit hus til salg.
Glipper det med lejligheden, er jeg helt sikker på at ejendomsmægleren godt kan hjælpe med at finde en bolig, om det så bliver ejer eller andel, må tiden vise.
Under alle omstændigheder har jeg fuld gang i oprydningen - det er også en tung affære, sådan rent fysisk. Fordi jeg har stadig gode kræfter i overkroppen, men når benene - specielt det højre - har svært at bære min vægt, skal tingene jo transporteres på rollatoren. Heldigvis er det mest bløde ting, jeg kasserer fra min førstesal, så de bliver puttet i lukkede poser og smidt ned af trappen, og så er det bare at samle op og bære ud til affald eller genbrug.
Men jeg har stillet nogle spørgsmål til udlejer, som er afgørende for om jeg skal have nyt domicil dernede på havnen.
Bl.a. om der er indgang fra gadeplan eller om der er et lille trin, og om kommunen må etablere handicap"overkørsel".
Så nu går der vist et par dage mere, før jeg underskriver eller ikke...
Det er tungt og op ad bakke, og min tålmodighed bliver sat på en alvorlig prøve.
Nu har jeg lige ringet til ejendomsmægleren og aftalt at de kommer i morgen og så sætter jeg mit hus til salg.
Glipper det med lejligheden, er jeg helt sikker på at ejendomsmægleren godt kan hjælpe med at finde en bolig, om det så bliver ejer eller andel, må tiden vise.
Under alle omstændigheder har jeg fuld gang i oprydningen - det er også en tung affære, sådan rent fysisk. Fordi jeg har stadig gode kræfter i overkroppen, men når benene - specielt det højre - har svært at bære min vægt, skal tingene jo transporteres på rollatoren. Heldigvis er det mest bløde ting, jeg kasserer fra min førstesal, så de bliver puttet i lukkede poser og smidt ned af trappen, og så er det bare at samle op og bære ud til affald eller genbrug.
søndag den 6. oktober 2019
En tur på havnen
Jeg har været en tur på havnen i Køge i dag.
Det bliver nok mit nye "domicil".
Jeg har da i hvert fald fået tilsendt en lejekontrakt, jeg skal skrive under på senest i morgen (og indbetale depositum).
Jeg skulle jo se prøvelejligheden og snakke med "en af folkene".
Det fik jeg gjort.
Og jeg kan konstatere, at jeg følte "feel good" ved at være i området. Heldigvis er min fantasi og forstillingsevne helt i top, så det var ganske nemt at forestille sig, hvordan det vil blive at bo på havnen. Der er ca. 2-300 meter ned til vandkanten. Soveværelse vender mod øst og stue/altan mod syd/vest.
Jeg har kigget temmelig meget i "plantegningshæfterne" for både første etape og anden etape.
Jeg kunne godt vælge etape 2, der er dog først indflytning september 2020, og jeg orker bare ikke en havesæson mere, selvom jeg har hyret en havemand.
Så jeg holder fast i min første beslutning om lejlighed i etape 1, hvor indflytning finder sted i marts 2020.
Så håber jeg at ejendomsmægleren er god og hurtig og kan få solgt mit hus hurtigt. Heldigvis har vi vist lagt os fast på en pris, der rammer "almindelige indkomster", og her er mulighederne ret store.
Det var også ret vigtigt at få målt elevator, så min forhåbentlige snart nye crosser kan komme ind i den, for den skal med op i entreen, fordi der er ikke mulighed for at den kan blive ladet op ved indgangsdøren. Også vigtigt at kommunen må etablere handicapvenlig indkørsel ved hoveddøren.
Jep, og det at køre bil er snart en sagablot - min svigersøn kan og vil heldigvis overtage min bil.
Det bliver dog lidt vemodigt - efter at have ejet en bil siden jeg var 17 år. Ja, jeg betalte afdrag på min Finn og min fælles bil, da jeg startede min karriere i arbejdslivet i 1964. Det er faktisk 55 år.
Det er også lidt sjovt at tænke på, at jeg har forestillet mig, at jeg skulle bo her på matriklen i 2020, for så bliver mit hus 100 år, og jeg er kun den tredje ejer. Det kommer jeg så til. 45 år bliver det til.
Selvom mit nye domicil er på 92 kvm, skal der en ganske stor oprydning til. Jeg er ganske godt i gang, og glæder ret ofte mennesker jeg kender med ting og sager. Skønt at vide, at tingene kan bruges andre steder.
Det bliver nok mit nye "domicil".
Jeg har da i hvert fald fået tilsendt en lejekontrakt, jeg skal skrive under på senest i morgen (og indbetale depositum).
Jeg skulle jo se prøvelejligheden og snakke med "en af folkene".
Det fik jeg gjort.
Og jeg kan konstatere, at jeg følte "feel good" ved at være i området. Heldigvis er min fantasi og forstillingsevne helt i top, så det var ganske nemt at forestille sig, hvordan det vil blive at bo på havnen. Der er ca. 2-300 meter ned til vandkanten. Soveværelse vender mod øst og stue/altan mod syd/vest.
Jeg har kigget temmelig meget i "plantegningshæfterne" for både første etape og anden etape.
Jeg kunne godt vælge etape 2, der er dog først indflytning september 2020, og jeg orker bare ikke en havesæson mere, selvom jeg har hyret en havemand.
Så jeg holder fast i min første beslutning om lejlighed i etape 1, hvor indflytning finder sted i marts 2020.
Så håber jeg at ejendomsmægleren er god og hurtig og kan få solgt mit hus hurtigt. Heldigvis har vi vist lagt os fast på en pris, der rammer "almindelige indkomster", og her er mulighederne ret store.
Det var også ret vigtigt at få målt elevator, så min forhåbentlige snart nye crosser kan komme ind i den, for den skal med op i entreen, fordi der er ikke mulighed for at den kan blive ladet op ved indgangsdøren. Også vigtigt at kommunen må etablere handicapvenlig indkørsel ved hoveddøren.
Jep, og det at køre bil er snart en sagablot - min svigersøn kan og vil heldigvis overtage min bil.
Det bliver dog lidt vemodigt - efter at have ejet en bil siden jeg var 17 år. Ja, jeg betalte afdrag på min Finn og min fælles bil, da jeg startede min karriere i arbejdslivet i 1964. Det er faktisk 55 år.
Det er også lidt sjovt at tænke på, at jeg har forestillet mig, at jeg skulle bo her på matriklen i 2020, for så bliver mit hus 100 år, og jeg er kun den tredje ejer. Det kommer jeg så til. 45 år bliver det til.
Selvom mit nye domicil er på 92 kvm, skal der en ganske stor oprydning til. Jeg er ganske godt i gang, og glæder ret ofte mennesker jeg kender med ting og sager. Skønt at vide, at tingene kan bruges andre steder.
lørdag den 5. oktober 2019
Downton Abbey
Jeg så filmen i biffen i går aftes.
Jeg nød hvert et minut af den.
Det var en skøn og fin afslutning på en supergod serie.
For min skyld kunne den godt have varet et par timer mere.
De spiller så godt alle sammen, og det er jo lidt ligesom vi kender hinanden.... nok mest fra min side.
Maggie Smith er fremragende. Ganske godt klaret af en dame på 84 år.
Jeg elsker den film, og den står på min ønskeliste, når Amazon en gang frigiver den.
Den får alle de stjerner som overhovedet findes på himlen fra mig.
Det var rart at komme i biografen igen. Veninden og jeg har sidst været i biografen i marts i år, så det var et kært gensyn.
Der var næsten fuldt hus i 2 af salene, og vi blev lukket ud på samme tid, så der var trængsel.
Jeg nød hvert et minut af den.
Det var en skøn og fin afslutning på en supergod serie.
For min skyld kunne den godt have varet et par timer mere.
De spiller så godt alle sammen, og det er jo lidt ligesom vi kender hinanden.... nok mest fra min side.
Maggie Smith er fremragende. Ganske godt klaret af en dame på 84 år.
Jeg elsker den film, og den står på min ønskeliste, når Amazon en gang frigiver den.
Den får alle de stjerner som overhovedet findes på himlen fra mig.
Det var rart at komme i biografen igen. Veninden og jeg har sidst været i biografen i marts i år, så det var et kært gensyn.
Der var næsten fuldt hus i 2 af salene, og vi blev lukket ud på samme tid, så der var trængsel.
søndag den 29. september 2019
Oslo
Sidste week-end var jeg inviteret en tur til Oslos med det store skib, der sejler fra Nordhavn.
En anden deltager her fra Køge og jeg kørte sammen med "mit" flexhandicap.
3 kvarter i egen taxa - ret fornemt.
Jeg må have 1 eller 2 ledsagere med i bussen/taxaen.
Det var utrolig skønt vejr, så vi placeredes os - efter vi var installeret i kahytterne - på det øverste dæk og nød udsejlingen fra København.
Værtsparret havde sørget for kahytter til os alle 5 med havudsigt.
Skønt at kunne følge den svenske kyst - når vi for et kort øjeblik opholdt os i kahytterne.
Vi skulle fejre venindens 70 års fødselsdag.
Hun ville ikke have stor fest, så hun har delt det op i en hel del små begivenheder.
Heriblandt turen til Oslo.
Jeg er lykkelig, når der er buffet, for så er der som regel en masse forskelligt for mig at vælge imellem. Det var skøn mad. Kødspiserne var også godt tilpas.
Skibet lægger til i Oslo tidlig formiddag, og jeg havde glædet mig til indsejlingen, som jeg har hørt så meget godt og smukt om.
Det var flot, det havde nok set lidt anderledes ud om solen havde skinnet fra en skyfri blå himmel. Det var meget overskyet.
Vi kørte med taxa ind til Oslo by, og vi gik lidt rundt, indtil to af os blev placeret på en cafe, mens de andre gik på opdagelse.
Taxa tilbage til skibet, og op i kahytten for at få en powernap. Det gjorde godt.
Aftensmaden var lige så skøn den anden aften som den første.
Efter maden gik vi hen i baren og nød den skønne musik - lige for vores årgang.
Næste morgen efter indsejlingen til København havde vi god tid (min ledsager og mig), for jeg havde bestilt "bussen" til kl. 11.20. Han kom til tiden.
Eneste "ulempe" ved den form for kørsel er, at der kan være andre passagerer med, og det var der, så vi skulle lige en tur omkring Svogerslev, og bagefter hente en ung dame på Sct. Hans.
Det tog næsten 2 timer at komme hjem.
Og så var jeg træt.
Det var en fantastisk skøn tur, med det skønneste selskab. Masser af snak og latter.
torsdag den 12. september 2019
Havemand
I går havde jeg besøg af min havemand.
Han er godt nok hurtig.
Han beskar 3 buske og træer fra 5 meters højde til 1,5 meter, så der atter kan komme lys ind på min terrasse.
Affaldet blev båret ned i fælleshegnet med naboen, som meget gerne vil have naturlige hegn, bare så hans hunde kan blive inde på hans store mark.
800 kvm græsplæne blev klippet - og det var tørt nok, så det ikke klumpede sig sammen.
70 minutter tog det ham, og så var der oven i købet tid til at jeg sad og kiggede på, mens vi fik en god snak.
I tirsdags ankom min nye skinne fra bandagisten.
Det er sådan en, der sidder fast under knæet, og en sål af stål, og en pind i siden - med bevægeligt led nede ved anklen. Den kan sandelig løfte foden.
Ih, hvor jeg gerne ville have haft den for længe siden, for jeg kan have den på i sandaler.
Jeg tror jeg skal gå med sandaler hele vinteren.
Den anden "fodlænke" jeg fik i foråret, hedder et dictus bånd, og den er så varm, så det føles som at have en plastikpose på foden.
Og i dag var der træning hos fyssen - normalt er det en times intensiv træning. Jeg holdt til 40 minutter, så var kræfterne brugt op.
1 uge uden træning (og gang) betyder 1 måneds træning.
Det går langsomt og sikkert fremad.
Blogger
Jeg undrer mig... over hvorfor jeg ikke kan kommentere på min egen blog fra min telefon eller I-pad.
Selvom jeg logger ind, vil de ikke udgive mine kommentarer.
Meget mærkeligt...
Selvom jeg logger ind, vil de ikke udgive mine kommentarer.
Meget mærkeligt...
onsdag den 11. september 2019
Malta
Malta er skøn. En helt fantastisk uge.
Jeg ville ikke hjem.
ca. 30 grader hele ugen, lige et par grader for meget - for solen føltes stærk.
Billedet herover: udsigt over Mellieha by. Kirken til venstre i billedet var smykket med lys og det var ganske smukt om aftenen.
Sidste uge er den uge på året, hvor de fejrer Jomfru Maria.
De bærer en statue af hende gennem byen. Den vejer ca. 900 kilo, så der skal mange til at bære.
Når man bliver født, bliver man automatisk skrevet op til at skulle bære Jomfruen på en bestemt dato senere i livet.
Middelhavet - åh hvor jeg dog elsker det hav.
Et vue over til GOZO.
Fredag aften - aftenen før vi skulle hjem - var vi en tur i Mallieha by, og her blev Jomfruen fejret med lokal Marchmusik.
En ejendommelig blanding - marchmusik og Jomfru Maria.
Skipper Skræk byen.
Den blev bygget en gang i 80erne - der blev bl.a. brugt 8 tons søm og 9000 liter maling.
Træet var importeret, da Malta ikke har meget skov.
Byen blev bygget til en Skipper Skræk film, hvor Robbie Williams fik sin debut som skuespiller.
En dag var vi på udflugt til Mosta for bl.a. at se Mirakelkirken. Historien fortæller, at 4-5 bomber under 2. verdenskrig ramte kirken. Kuppeltaget fløj af, en af bomberne kilede sig fast i midten af kuplen, og da den er bygget godt og grundigt, skete der ikke andet.
Man har senere fundet ud af, at bomberne var lavet på en fabrik i Polen, der beskæftigede krigsfanger, og man har mistanke om, at der er lavet sabotage på bomberne, så de ikke kunne sprænge noget i luften.
Den tyske jagerpilot blev forfulgt af englængere, og når man er forfulgt, smider man alt hvad der er tungt. Det var åbenbart ikke meningen, at bomberne skulle smides over kirken, men det var der de ramte - og INGEN kom til skade.
Mange små skildpadder pryder "the Danish village", som de lokale ynder at kalde Mellieha Holiday Center.
Et foto fra Mdina - også kaldet den stille by. Der bor kun 239 personer indenfor murene. En prægtig middelalderby på 200 x 400 meter.
Mdina, som tidligere var hovedstad på øen, blev "erstattet" af en ny hovedstad - tæt på vandet - Valletta.
En af svømmepølerne i feriecenteret.
Jeg nøjedes med at dyppe fødderne i babybassinet.
Mere Middelhav.
Ah, den smagte godt, den Guinness.
Endnu mere Middelhav.
En smuk drink - den hedder swimmingpool. Meget passende, når vi nu opholdt os ved svømmepølen.
Udsigt til Gozo.
Vi måtte dog opgive at komme derover, for jeg kunne godt komme ned i båden, men op igen ku ikke la sig gøre (mere end en halv meter).
Jeg havde "privatchauffør" hele ugen. Vi havde lejet en kørestol, og det fungerede ganske godt. Også i taxaer og bybusserne.
Det har dog sine omkostninger for mine ben, som jeg ikke brugte så meget som jeg plejer. De er en smule slatne, så jeg er i skarp genoptræning....
mandag den 9. september 2019
Ude godt, hjemme bedst???
Jeg har været en uge på Malta med skønne venner.
Ude godt, hjemme bedst?
Vist er det godt at være hjemme i de vante omgivelser.
Sandelig det er godt at være ude med skønne omsorgsfulde venner, og møde en masse andre mennesker.
Hjemme igen.... hvor jeg "kun" er mig selv.
Jeg kan vist konstatere, at jeg er et ret socialt menneske, og holder enormt meget af at være sammen med andre. Det er dog også godt at være "på egen hånd" - tid til refleksion og lignende.
I dag blev jeg ramt af et anfald af "selvmedlidenhed" - bare fordi benene ikke vil som jeg vil. Det har sine omkostninger at blive transporteret i en kørestol i en hel uge - specielt med den diagnose lægerne har klæbet til mig.
Mens vi var på Malta, fik jeg en indkaldelse til konsultation med en neuropsykolog.
Lidt sent vil jeg nok mene.
Tilbage i maj, da jeg fik denne diagnose havde det været mere på sin plads med en samtale med en psyk. Om det gør nogen forskel har jeg mine tvivl om.
Da min Finn fik sin diagnose i 2006 og efterfølgende operation i hjernen, blev jeg tilbudt psyk hjælp. Ja tak - 4 gange af 1,5 time. Og det var lige som lidt lige meget, for mit skriveri er bedre for mig, så jeg kunne komme til klarhed over "what was going on".
Jeg kan også konstatere, at der er en helt fantastisk handicapservice i lufthavnene - og vennerne blev glædeligt overraskede, for vi kom før "hele køen" både til indtjekning og i security, og senere ude ved flyet blev vi alle sammen liftet op til indgangen. Hm, jeg ville nu have foretrukket at stå i kø og selv gå, men livet tager af og til en anden drejning, så der er brug for hjælp.
Ude godt, hjemme bedst?
Vist er det godt at være hjemme i de vante omgivelser.
Sandelig det er godt at være ude med skønne omsorgsfulde venner, og møde en masse andre mennesker.
Hjemme igen.... hvor jeg "kun" er mig selv.
Jeg kan vist konstatere, at jeg er et ret socialt menneske, og holder enormt meget af at være sammen med andre. Det er dog også godt at være "på egen hånd" - tid til refleksion og lignende.
I dag blev jeg ramt af et anfald af "selvmedlidenhed" - bare fordi benene ikke vil som jeg vil. Det har sine omkostninger at blive transporteret i en kørestol i en hel uge - specielt med den diagnose lægerne har klæbet til mig.
Mens vi var på Malta, fik jeg en indkaldelse til konsultation med en neuropsykolog.
Lidt sent vil jeg nok mene.
Tilbage i maj, da jeg fik denne diagnose havde det været mere på sin plads med en samtale med en psyk. Om det gør nogen forskel har jeg mine tvivl om.
Da min Finn fik sin diagnose i 2006 og efterfølgende operation i hjernen, blev jeg tilbudt psyk hjælp. Ja tak - 4 gange af 1,5 time. Og det var lige som lidt lige meget, for mit skriveri er bedre for mig, så jeg kunne komme til klarhed over "what was going on".
Jeg kan også konstatere, at der er en helt fantastisk handicapservice i lufthavnene - og vennerne blev glædeligt overraskede, for vi kom før "hele køen" både til indtjekning og i security, og senere ude ved flyet blev vi alle sammen liftet op til indgangen. Hm, jeg ville nu have foretrukket at stå i kø og selv gå, men livet tager af og til en anden drejning, så der er brug for hjælp.
onsdag den 14. august 2019
Gode venner
Hvor er det skønt med gode venner. Jeg har haft besøg i dag af venner, jeg har kendt siden 1973, så vi har mange skønne oplevelser sammen.
Hvor er det dog også skønt, at alt er lavet klar og står på køkkenbordet, og vennerne "serverer".
I disse sommertider kan det være lidt svært at vide om vi skal sidde inde eller ude. I dag blev det inde, for det blæste alt for meget ude på min terrasse.
Tiden med at forberede frokost eller aftensmad til andre end mig selv er vist forbi. Så vi finder bare på noget andet.
I dag var det kaffe med boller, ost og æblekage (rester fra sidste års produktion).
En af vennerne har fået en ny hjerteklap og det betyder, at han kan få et handicapskilt.
Jeg er blevet opfordret fra både sygehus, kommune og læge at søge om handicapskilt.
Så vi fik en god snak om alle de fordele ved det, og det er jo det jeg gør - søger om handicapskilt.
Jeg skal til konsultation på sygehuset i næste uge, så kan jeg få underskrevet ansøgningen der.
Jeg er jo også bevilget handicapkørsel, og det er jo den rene luksus bare at ringe og bestille transporter.
Dagen efter sygehusbesøget skal jeg igen til Roskilde til bandagist og have taget mål til en ny skinne. Ret tidligt om morgenen.... og heldigvis er der en god veninde, der gerne vil være chauffør for mig.
tirsdag den 13. august 2019
Det sker
Det sker, at jeg kan havne i et eller andet hul, som kun jeg selv kan kravle op ad igen.
Det er sket i dag. Og jeg tænker, at det snart er tid jeg skal herfra.
Min høje alder - den er vist omkring gennemsnittet for kvinder - taget i betragtning.
Jeg har været en tur i mit supermarked med rollatoren fra kommunen i dag, for de næste to dage er der gæster på programmet.
Så der skal jo købes ind.
På vej hjem mødte jeg min bagbo, og hun hjalp mig over vejen - bare det første stykke.
Det højre ben har det ikke ret godt for tiden - det vil gerne knække sammen under mig.
I næste uge har jeg en aftale med bandagisten om en ny skinne - forhåbentlig kan den gøre godt for den lamme fod, så den er nemmere at løfte.
Det er vist meget normalt med op og nedture for folk med diagnoser - uanset hvad de så end hedder. I dag er vist en nedtur for mig.
Det er meget imod min optimistiske natur at have det sådan,
Jeg må da vist se at finde den gode tone frem igen.
Det er sket i dag. Og jeg tænker, at det snart er tid jeg skal herfra.
Min høje alder - den er vist omkring gennemsnittet for kvinder - taget i betragtning.
Jeg har været en tur i mit supermarked med rollatoren fra kommunen i dag, for de næste to dage er der gæster på programmet.
Så der skal jo købes ind.
På vej hjem mødte jeg min bagbo, og hun hjalp mig over vejen - bare det første stykke.
Det højre ben har det ikke ret godt for tiden - det vil gerne knække sammen under mig.
I næste uge har jeg en aftale med bandagisten om en ny skinne - forhåbentlig kan den gøre godt for den lamme fod, så den er nemmere at løfte.
Det er vist meget normalt med op og nedture for folk med diagnoser - uanset hvad de så end hedder. I dag er vist en nedtur for mig.
Det er meget imod min optimistiske natur at have det sådan,
Jeg må da vist se at finde den gode tone frem igen.
tirsdag den 6. august 2019
Jeg vil ikke hjem
For et stykke tid siden blev jeg inviteret til det jyske af et vennepar.
Vi skulle bo hos hans søster i Hadsund.
Vi skulle også besøge Hvidsten kro for at spise frokost.
Æggekage - og for mit vedkommende en vegetar en af slagsen.
Den var skøn, og det samme var Marius øllen dertil.
Det var et besøg der havde et præg af historiens vingesus.
Efter frokosten kørte vi til Hadsund, og jeg fik anvist et værelse i nederste etage, og værtsparret beklagede, at der var trapper til øvre etage.
Intet problem, jeg bor jo selv i et hus med trapper, og trappetræning er godt for folk med svage ben og lamme fødder. Tihi lammefødder i et ord betyder noget helt andet.
Vi var 3 kvinder og 2 mænd.... og de 3 kvinder strikker, syr og alt med håndarbejde, så vi fik en lystig snak om dette og hint.
Dagen derpå - udflugt fra Hadsund til.....
Vi kørte først til Aalborg, og da H. har sejlet med Springeren (ubåd der er udstillet i Aalborg) synes han det kunne være interessant for mig at se ubåden.
Han kunne fortælle, og han er en eminent fortæller....
Jeg kom op ad trappen og ind - det går bare lidt langsomt - i det første rum, som rummer torpedoerne. H. har været torpedovagt i de 3 år han sejlede med ubåden, så han vidste lige præcis alt om det hele.
Vi kom lige ind igennem døren (se billedet herover) og et lille stykke ind, så måtte jeg give op, for min klaustrofobis lille ansigt viste sig, og jeg måtte ud i den friske luft.
Men men men
Der var 33 man på den lille bitte ubåd, og man skal i hvert fald ikke lide af klaustrofobi for at være der.
Køjerne var sandelig ikke ret store, og vi lavede lidt sjov med, at her kunne H vist ikke være på i dag. Kroppen har det jo med at forandre sig fra ungdommen til alderdommen.
En vis volumen for visse.
På vej hjem til Hadsund kørte vi over Øster Hurup, hvor H er født og opvokset.
Vi skulle lige besøge et galleri, hvor en af søsterens barndomsveninder boede.
Vi blev hilst hjertelig velkommen, og hun viste alle sine skønne billeder og vi fik også en rundvisning i hendes meget specielle hjem - og vi sluttede af med en kølig i haven.
Der blev snakket barndomsminder, hyggeligt at lytte til.
Vi skulle desværre forlade vores logi og vores værter her til morgen.
Jeg havde flere gange sagt, at jeg ville ikke hjem. Et udtryk for at jeg følte mig ekstrem godt tilpas og velkommen. Værtsparret var/er også yderst gæstfrie.
Jeg må have opført mig pænt, for jeg blev inviteret til at komme igen en anden gang.
Jeg må dog nok indrømme, at min latter har lydt temmelig meget i de par dage.
Vi skulle have været en tur til kunstmuseet i Aalborg, men jeg foreslog, at vi tog til Aros i Aarhus.
Den ide blev hilst velkommen, og som sagt så gjort.
Vi så det meste af udstillingen, og endte med at spise frokost i deres restaurant.
Et skønt besøg.
Lad billederne tale for sig selv.
Når jeg er ude, står min telefon på lydløs, for jeg er nærværende, der hvor jeg nu befinder mig og vil ikke forstyrres af telefonopkald eller lignende.
På vej til færgen var der et opkald fra et nummer jeg ikke umiddelbart kunne genkende.
Der var indtalt en besked, og det var fra Muskelsvindfonden.
De har sendt en invitation til nogle seminarer for folk med den diagnose lægerne har givet mig.
Jeg er IKKE interesseret i at deltage, men stemmen sagde, at de ville ringe en anden dag.
Jeg bliver jo nødt til at samarbejde med dem, for sygehuset - uagtet de har et hel team af kostvejledere, fysser, psykologer og en hel masse andet og kun guderne ved hvem de er til glæde og gavn for - har henvist til Muskelsvindfonden. De har i hvert fald været gode til at lave en rapport der er det mest sortseende jeg har været ude for i mit nuværende liv.
Det hele - diagnose, rapport og sorte huller - er begravet og arkiveret ude under banelegemet, der ligger tæt på min matrikel
tirsdag den 30. juli 2019
En tur til udlandet
Jeg er blevet inviteret på en rejse til "et eller andet sted i Europa".
Tårerne stod op i øjnene, må jeg nok indrømme.
Der er jo bare lige det, at med min diagnose: kan og må jeg rejse?
Så jeg har haft kontakt til mit forsikringsselskab, og jeg er fuldt dækket med hjemtransport und alles, hvis jeg skulle komme til skade under ferien.
Hos mit forsikringsselskab kan/skal man tage en forhåndsgodkendelse, og jeg blev godkendt.
Jeg får jo ingen medicin andet end min daglige vitaminpille, og forhåndsgodkendelsen går mest ud på sygdomme som kræft, hjerte- og lungesygdomme (samt gravide, der er besværet...).
Indtil videre er jeg kun plaget af en dropfod(slignende tilstand).
I den kommende week-end er jeg også blevet inviteret på en tre dages udflugt til det jyske.
Vi skal spise frokost på Hvidsten kro, bo hos "søsteren" i Hadsund et par dage, og på udflugt til Aalborg for at se kunstmuseet. Jeg bliver da også nødt til at se min nieces nyerhvervelse af en lejlighed i Nørre Sundby.
Tårerne stod op i øjnene, må jeg nok indrømme.
Der er jo bare lige det, at med min diagnose: kan og må jeg rejse?
Så jeg har haft kontakt til mit forsikringsselskab, og jeg er fuldt dækket med hjemtransport und alles, hvis jeg skulle komme til skade under ferien.
Hos mit forsikringsselskab kan/skal man tage en forhåndsgodkendelse, og jeg blev godkendt.
Jeg får jo ingen medicin andet end min daglige vitaminpille, og forhåndsgodkendelsen går mest ud på sygdomme som kræft, hjerte- og lungesygdomme (samt gravide, der er besværet...).
Indtil videre er jeg kun plaget af en dropfod(slignende tilstand).
I den kommende week-end er jeg også blevet inviteret på en tre dages udflugt til det jyske.
Vi skal spise frokost på Hvidsten kro, bo hos "søsteren" i Hadsund et par dage, og på udflugt til Aalborg for at se kunstmuseet. Jeg bliver da også nødt til at se min nieces nyerhvervelse af en lejlighed i Nørre Sundby.
torsdag den 4. juli 2019
Udflugt og min fod
I går var en veninde og jeg på heldagsudflugt til Klint ved Nykøbing S.
Vi skulle høre om foredrag om bl.a. livskraft.
Klint er en skøn plet på Danmarkskortet. Vi gik - så godt vi nu kunne, vi er begge lidt handicappede i benene - ned til stranden og stornød alle de skønne strandplanter, og der er mange forskelligartede.
I september 18 var jeg på madlavningskursus deroppe, og en af dagene kom en naturvejleder og tog os med til stranden og fortalte alt om de på det tidspunkt brugbare og spiselige planter. Han er for øvrigt leverandør af strandplanter til flere kroer og hoteller.
Det blev en skøn og lang dag - og jeg var passager, som jeg virkelig nyder.
I dag har jeg været hos fyssen. Hvor er jeg glad for min fysse, James, han giver mig noget at arbejde med, så jeg kan få liv i min fod igen.
Den ene fysse, som besøgte mig for nogen tid siden sammen med en sygeplejerske fra en "fond", sygehuset samarbejder med, synes, at jeg skulle have en formstøbt skinne i stedet for det den jeg har nu. Den formstøbte fastlåser foden i ankelledet, så det bliver ubøjeligt. Hun synes også, at jeg skulle tage alting meget stille og roligt - og det passer dårligt til mit temperament. Jeg hører ikke til den kategori, der sætter mig hen i sofaen og synes, det er synd for mig.
Nix, det er bare med at træne, så alt vender tilbage til normale tilstande. James er enig.
Dame fyssen sagde bl.a., at det er gammeldags at bruge vippebræt.
James siger det modsatte og forklarede hvorfor. Så jeg købte et nyt vippebræt, og træner efterfølgende hver dag.
I dag fik jeg sat strøm til benet, og der er følelse HELT ud til hver en tå.
Hvor der er håb, er det glæde, og der er jeg.
Mandag havde jeg besøg af en meget sød dame fra hjælpemiddelteamet i Køge kommune. Jeg er på forhånd bevilget hele pakken af hjælpemidler..... Jeg har kun sagt ja til en rollator med store hjul (har selv købt en transportabel med små hjul), fordi den kan køre på min græsplæne - og så ja tak til en badebænk, fordi en gang imellem er det som om fødderne suger sig fast til gulvet i brusekabinen, og det er ikke smart.
Vi skulle høre om foredrag om bl.a. livskraft.
Klint er en skøn plet på Danmarkskortet. Vi gik - så godt vi nu kunne, vi er begge lidt handicappede i benene - ned til stranden og stornød alle de skønne strandplanter, og der er mange forskelligartede.
I september 18 var jeg på madlavningskursus deroppe, og en af dagene kom en naturvejleder og tog os med til stranden og fortalte alt om de på det tidspunkt brugbare og spiselige planter. Han er for øvrigt leverandør af strandplanter til flere kroer og hoteller.
Det blev en skøn og lang dag - og jeg var passager, som jeg virkelig nyder.
I dag har jeg været hos fyssen. Hvor er jeg glad for min fysse, James, han giver mig noget at arbejde med, så jeg kan få liv i min fod igen.
Den ene fysse, som besøgte mig for nogen tid siden sammen med en sygeplejerske fra en "fond", sygehuset samarbejder med, synes, at jeg skulle have en formstøbt skinne i stedet for det den jeg har nu. Den formstøbte fastlåser foden i ankelledet, så det bliver ubøjeligt. Hun synes også, at jeg skulle tage alting meget stille og roligt - og det passer dårligt til mit temperament. Jeg hører ikke til den kategori, der sætter mig hen i sofaen og synes, det er synd for mig.
Nix, det er bare med at træne, så alt vender tilbage til normale tilstande. James er enig.
Dame fyssen sagde bl.a., at det er gammeldags at bruge vippebræt.
James siger det modsatte og forklarede hvorfor. Så jeg købte et nyt vippebræt, og træner efterfølgende hver dag.
I dag fik jeg sat strøm til benet, og der er følelse HELT ud til hver en tå.
Hvor der er håb, er det glæde, og der er jeg.
Mandag havde jeg besøg af en meget sød dame fra hjælpemiddelteamet i Køge kommune. Jeg er på forhånd bevilget hele pakken af hjælpemidler..... Jeg har kun sagt ja til en rollator med store hjul (har selv købt en transportabel med små hjul), fordi den kan køre på min græsplæne - og så ja tak til en badebænk, fordi en gang imellem er det som om fødderne suger sig fast til gulvet i brusekabinen, og det er ikke smart.
lørdag den 29. juni 2019
På besøg hos notaren
I går var på besøg hos notaren i Roskilde.
Jeg har skrevet nyt testamente efter min bror døde tidligere på året.
Notaren ville gerne se noget offentlig billedlegitimation, og jeg gav hende mit kørekort.
Jeg bemærkede dog, at jeg synes jeg så lidt anderledes ud på billedet end jeg plejer.
Jeg fik det hurtigt tilbage med bemærkning, du hedder da vist ikke Poul Erik.
Stor var min forvirring???
Så kom jeg i tanke om en episode i et supermarked for nogle uger siden. Jeg skulle have mit dankort ud af pungen for at betale, og der falder noget på gulvet. Der lå mit kørekort - nede på gulvet. Jeg samlede det op og puttede det i pungen.
Mærkeligt tænkte jeg - de kort sidder ellers godt fast, og dankort og kørekort har hver sin lomme.
Jeg måtte straks kigge i pungen efter mit eget kørekort og det lå fint i sin lomme.
Jeg tænker og gætter på, at Poul Eriks kørekort har hængt fast i et eller andet ved kassen, og jeg har nok lænet mig ind imod det, og så er det røget på gulvet.
Men episoden udløste latter - selv hos den alvorlige notar....
Så skulle jeg betale retsafgift, og fik tastet forkert nummer - det var til en forretning i Tappernøje.
Jeg fik betalt til det rigtigt nummer, og på vej hjem ringede jeg til forretningen, som straks tilbagebetalte pengene. Og det var ikke første gang hun havde modtaget penge til retten i Roskilde.
Jeg havde også en fuldmagt med til mit barn, men den måtte notaren ikke skrive under på. Mit barn skal have fuldmagt til at handle på mine vegne i alle forhold. Hun har det meste i forvejen, men det ku jo ske at mit hus skal sælges uden at jeg selv er i stand til at varetage det hele, så er det rart med en stedfortræder, som også er enearving.
En skøn veninde var chauffør for mig, og vi var også på shopping i Køge - sluttede shoppingen af med en skøn smoothie på yndlingsrestauranten.
Hun kom med hjem og vi hyggesnakkede i et par timer.
Ved "arbejdsdagens" ophør ringede min læge til mig. Han ville bare fortælle mig, at han gik 3 uger på ferie. Han havde været ved at få tyggegummiet galt i halsen, da han havde fået rapport om min diagnose. Vi fik en god og skøn snak. Skulle jeg få brug for en praktiserende læge, er der andre læger i lægehuset, som står klar til at hjælpe. Min læge hører til den gode slags - meget empatisk og holistisk.
Jeg har skrevet nyt testamente efter min bror døde tidligere på året.
Notaren ville gerne se noget offentlig billedlegitimation, og jeg gav hende mit kørekort.
Jeg bemærkede dog, at jeg synes jeg så lidt anderledes ud på billedet end jeg plejer.
Jeg fik det hurtigt tilbage med bemærkning, du hedder da vist ikke Poul Erik.
Stor var min forvirring???
Så kom jeg i tanke om en episode i et supermarked for nogle uger siden. Jeg skulle have mit dankort ud af pungen for at betale, og der falder noget på gulvet. Der lå mit kørekort - nede på gulvet. Jeg samlede det op og puttede det i pungen.
Mærkeligt tænkte jeg - de kort sidder ellers godt fast, og dankort og kørekort har hver sin lomme.
Jeg måtte straks kigge i pungen efter mit eget kørekort og det lå fint i sin lomme.
Jeg tænker og gætter på, at Poul Eriks kørekort har hængt fast i et eller andet ved kassen, og jeg har nok lænet mig ind imod det, og så er det røget på gulvet.
Men episoden udløste latter - selv hos den alvorlige notar....
Så skulle jeg betale retsafgift, og fik tastet forkert nummer - det var til en forretning i Tappernøje.
Jeg fik betalt til det rigtigt nummer, og på vej hjem ringede jeg til forretningen, som straks tilbagebetalte pengene. Og det var ikke første gang hun havde modtaget penge til retten i Roskilde.
Jeg havde også en fuldmagt med til mit barn, men den måtte notaren ikke skrive under på. Mit barn skal have fuldmagt til at handle på mine vegne i alle forhold. Hun har det meste i forvejen, men det ku jo ske at mit hus skal sælges uden at jeg selv er i stand til at varetage det hele, så er det rart med en stedfortræder, som også er enearving.
En skøn veninde var chauffør for mig, og vi var også på shopping i Køge - sluttede shoppingen af med en skøn smoothie på yndlingsrestauranten.
Hun kom med hjem og vi hyggesnakkede i et par timer.
Ved "arbejdsdagens" ophør ringede min læge til mig. Han ville bare fortælle mig, at han gik 3 uger på ferie. Han havde været ved at få tyggegummiet galt i halsen, da han havde fået rapport om min diagnose. Vi fik en god og skøn snak. Skulle jeg få brug for en praktiserende læge, er der andre læger i lægehuset, som står klar til at hjælpe. Min læge hører til den gode slags - meget empatisk og holistisk.
onsdag den 19. juni 2019
Muskelmassen
En gang om måneden kan jeg få et loop tjek. Det er vejning på en vægt, der fortæller en hel masse interessante ting.
Vægten måler bla muskelmasse og fedtprocent.
Jeg jublede i morges da jeg blev vejet.
Min muskelmasse er steget med 1,3 kilo og min fedtprocent er reduceret med 3,4.
Jeg er imponeret. Specielt fordi min diagnose siger at jeg vil tabe muskelmasse....
Heldigvis er der ikke to forløb der er ens. Og jeg hører vist til i den kategori der hedder atypisk.
Vægten måler bla muskelmasse og fedtprocent.
Jeg jublede i morges da jeg blev vejet.
Min muskelmasse er steget med 1,3 kilo og min fedtprocent er reduceret med 3,4.
Jeg er imponeret. Specielt fordi min diagnose siger at jeg vil tabe muskelmasse....
Heldigvis er der ikke to forløb der er ens. Og jeg hører vist til i den kategori der hedder atypisk.
søndag den 16. juni 2019
Store oprydning
Jeg er i gang med den helt store oprydning i hus og have.
I går var jeg på besøg hos en veninde og hendes mand, og jeg havde bl.a. en Kluk-Maren fra Holmegård med til manden, som er medlem af et "snapselaug". Jeg har sjældent oplevet mage til glæde. Og masser af kort - de fleste produceret af en penneveninde i Holland for flere år siden - til veninden, og lidt andet guf, som jeg vidste at de godt kunne bruge.
Hvor er det dog dejligt at kunne glæde andre mennesker med ting, de virkelig sætter pris på.
Mit barn har udtalt afskillige gange, at når jeg en gang er død, vil hun sende et eller andet "firma" ind og rydde tingene væk. Hun har dog peget på flere ting hun gerne vil have, og når jeg giver hende dem mens jeg stadig er i live, er det noget andet - det skal dog stadig blive stående hos mig.
MEN, der er jo altid et men, ikke? Jeg har bl.a. to lamper, som hun er meget glad for, og da de var på besøg i dag, fik hun den ene lampe med hjem. Stor var hendes glæde.
I går kom jeg i tanker om en karaffel i fint krystal, jeg har arvet fra min mor. Jeg bruger den aldrig, og var ret sikker på at jeg havde givet den til min niece. Har tjekket efter i dag, og jeg har den endnu. Den skal ud til veninden og hendes mand - de samler på den slags.
Gud fader bevares - en masse "ragelse" man har samlet sammen igennem et langt liv. Jeg har stadig en lille smule tilbage fra min mands tid - primært ting i udhus.
I går var jeg på besøg hos en veninde og hendes mand, og jeg havde bl.a. en Kluk-Maren fra Holmegård med til manden, som er medlem af et "snapselaug". Jeg har sjældent oplevet mage til glæde. Og masser af kort - de fleste produceret af en penneveninde i Holland for flere år siden - til veninden, og lidt andet guf, som jeg vidste at de godt kunne bruge.
Hvor er det dog dejligt at kunne glæde andre mennesker med ting, de virkelig sætter pris på.
Mit barn har udtalt afskillige gange, at når jeg en gang er død, vil hun sende et eller andet "firma" ind og rydde tingene væk. Hun har dog peget på flere ting hun gerne vil have, og når jeg giver hende dem mens jeg stadig er i live, er det noget andet - det skal dog stadig blive stående hos mig.
MEN, der er jo altid et men, ikke? Jeg har bl.a. to lamper, som hun er meget glad for, og da de var på besøg i dag, fik hun den ene lampe med hjem. Stor var hendes glæde.
I går kom jeg i tanker om en karaffel i fint krystal, jeg har arvet fra min mor. Jeg bruger den aldrig, og var ret sikker på at jeg havde givet den til min niece. Har tjekket efter i dag, og jeg har den endnu. Den skal ud til veninden og hendes mand - de samler på den slags.
Gud fader bevares - en masse "ragelse" man har samlet sammen igennem et langt liv. Jeg har stadig en lille smule tilbage fra min mands tid - primært ting i udhus.
fredag den 14. juni 2019
Nyslået græsplæne - alle vegne
Min nyfundne havemand kom på besøg i dag, og han var sandelig en snaksalig gut.
Efter en snak på 10 min sagde han, skal jeg lige slå græsset?
Ja tak, halvanden time på fuld knald, og jeg er mere end dybt taknemlig for hans gode arbejde.
Han fik betaling - yderst rimelig pris.
Vi aftalte, at jeg bare skal sende en SMS til ham, når han skal komme igen og slå det.
Ole kom og slå mit græs!!! Han ved, hvor slåmaskinen står og benzinen ligeså. Han var ret betaget af min slåmaskine - det er jeg også selv, og jeg passer også godt på den.
Nu er det i hvert fald til at holde for mig selv et lille stykke tid.
Desværre er han i et vadested lige nu, for han er tidligere tømmermester og efterfølgende en læreruddannelse. Han kan ikke holde arbejdsforholdene ud på skolen (mangel på kvalificerede lærere osv osv), så det har han sagt op.
Han elsker haveservice, men det giver ham jo ikke mad på bordet om vinteren, så han er også i gang med at retablere sin tømmervirksomhed.
Guderne skal vide, at der er mangel på tømrere. Jeg har bestilt nyt tag til mit udhus for 1,5 måned siden, accepteret tilbuddet, og er sat i venteposition.... Nå pyt bare det bliver lavet inden vinter, og inden jeg skal sætte matriklen til salg.
Efter en snak på 10 min sagde han, skal jeg lige slå græsset?
Ja tak, halvanden time på fuld knald, og jeg er mere end dybt taknemlig for hans gode arbejde.
Han fik betaling - yderst rimelig pris.
Vi aftalte, at jeg bare skal sende en SMS til ham, når han skal komme igen og slå det.
Ole kom og slå mit græs!!! Han ved, hvor slåmaskinen står og benzinen ligeså. Han var ret betaget af min slåmaskine - det er jeg også selv, og jeg passer også godt på den.
Nu er det i hvert fald til at holde for mig selv et lille stykke tid.
Desværre er han i et vadested lige nu, for han er tidligere tømmermester og efterfølgende en læreruddannelse. Han kan ikke holde arbejdsforholdene ud på skolen (mangel på kvalificerede lærere osv osv), så det har han sagt op.
Han elsker haveservice, men det giver ham jo ikke mad på bordet om vinteren, så han er også i gang med at retablere sin tømmervirksomhed.
Guderne skal vide, at der er mangel på tømrere. Jeg har bestilt nyt tag til mit udhus for 1,5 måned siden, accepteret tilbuddet, og er sat i venteposition.... Nå pyt bare det bliver lavet inden vinter, og inden jeg skal sætte matriklen til salg.
torsdag den 13. juni 2019
Hjælp til dit og dat
Jeg glæder mig så meget til i morgen, for jeg får besøg af en havemand.
Min kæmpestore have skal have professionel hjælp, og der er nok at tage fat på - når nu min egen energi er for nedadgående, og jeg skal bruge temmelig mange kræfter på at passe på min muskler.
Det går fint nok med at slå græsset og nogle andre småting - desværre er energien så brugt for den dag.
Jeg har haft hjemmebesøg af en fysse og en sygeplejerske, som ved alt om min diagnose.
Det var et yderst positivt og lattermildt besøg (jeg er jo temmelig lattermild - en god vane arvet fra min mor).
De to damer og jeg blev meget enige om, at min bolig er temmelig uegnet for en handicappet at bo i - der er en del trapper og trin og store niveauforskelle.
Vi blev også enige om en hel masse ting de vil indstille til min kommune. Bl.a. ønske om en ældre-handicapbolig, som jo i følge arbejdsmiljøloven skal opfylde visse krav.
Så de vil skrive deres rapport, sende den til mig til godkendelse og derefter til kommune, sygehus og min egen læge.
Og det er temmelig vigtigt at blive visiteret til noget kørsel.
Jeg skal da vist også have en ny dropfodsskinne - der findes mange gode slags, der kan støtte anklen meget bedre end mit dictusbånd. Jeg har stadig men af min forstuvede ankel i januar i år.
De søde unge mennesker ordner det hele for mig.
Jeg er dybt taknemmelig over al den hjælpsomhed.
Min kæmpestore have skal have professionel hjælp, og der er nok at tage fat på - når nu min egen energi er for nedadgående, og jeg skal bruge temmelig mange kræfter på at passe på min muskler.
Det går fint nok med at slå græsset og nogle andre småting - desværre er energien så brugt for den dag.
Jeg har haft hjemmebesøg af en fysse og en sygeplejerske, som ved alt om min diagnose.
Det var et yderst positivt og lattermildt besøg (jeg er jo temmelig lattermild - en god vane arvet fra min mor).
De to damer og jeg blev meget enige om, at min bolig er temmelig uegnet for en handicappet at bo i - der er en del trapper og trin og store niveauforskelle.
Vi blev også enige om en hel masse ting de vil indstille til min kommune. Bl.a. ønske om en ældre-handicapbolig, som jo i følge arbejdsmiljøloven skal opfylde visse krav.
Så de vil skrive deres rapport, sende den til mig til godkendelse og derefter til kommune, sygehus og min egen læge.
Og det er temmelig vigtigt at blive visiteret til noget kørsel.
Jeg skal da vist også have en ny dropfodsskinne - der findes mange gode slags, der kan støtte anklen meget bedre end mit dictusbånd. Jeg har stadig men af min forstuvede ankel i januar i år.
De søde unge mennesker ordner det hele for mig.
Jeg er dybt taknemmelig over al den hjælpsomhed.
fredag den 7. juni 2019
Tandlægebesøg
Jeg havde en aftale med min søde og skønne tandlæge i dag. Hendes klinik ligger på førstesal i en af Køges gamle ejendomme - og trappen er lige så gammel.
Det lykkedes at komme op af alle trapperne og også ned igen.
Hendes nabo har en stolelift - den kiggede jeg langt efter, og gad godt at jeg kunne bruge den. Det kan jeg så ikke.
En time på langs - det var en større behandling i dag.
Bagefter følte jeg for at lige sidde lidt i venteværelset, og tandlæge-Britt kom med en lunken kop kaffe. Det var helt OK.
Besøget indebar også en snak om hvad der er galt med mit ben, og selvfølgelig adskillige gode grin.
Uden grin er det et dårligt besøg.
Heldigvis kunne tandlægen henvise mig til en anden klinik med gode tandlæger - hun har selv arbejdet der - som har handicapindgang. Når det altså kommer dertil, hvor trapper er uoverstigelige.
Det var skønt at gå rundt i Køge by igen - det er ret længe siden, jeg har været der.
Jeg havde bl.a. et tilgodebevis til en af skobutikkerne, og fik indkøbt 2 par nye handicapvenlige sko.
Et besøg i banken for at hæve kontanter til fødselarerne i morgen.
2 x 70 års fødselsdag hos gode gamle venner.
Jeg bliver hentet og bragt fra den ene dør til den anden - af Flextur fra Movia. Det er den rene fornøjelse. Eneste minus er at sidste tur med Movia er kl. 23, men så er min energi for den dag - og den næste også brugt.
Det lykkedes at komme op af alle trapperne og også ned igen.
Hendes nabo har en stolelift - den kiggede jeg langt efter, og gad godt at jeg kunne bruge den. Det kan jeg så ikke.
En time på langs - det var en større behandling i dag.
Bagefter følte jeg for at lige sidde lidt i venteværelset, og tandlæge-Britt kom med en lunken kop kaffe. Det var helt OK.
Besøget indebar også en snak om hvad der er galt med mit ben, og selvfølgelig adskillige gode grin.
Uden grin er det et dårligt besøg.
Heldigvis kunne tandlægen henvise mig til en anden klinik med gode tandlæger - hun har selv arbejdet der - som har handicapindgang. Når det altså kommer dertil, hvor trapper er uoverstigelige.
Det var skønt at gå rundt i Køge by igen - det er ret længe siden, jeg har været der.
Jeg havde bl.a. et tilgodebevis til en af skobutikkerne, og fik indkøbt 2 par nye handicapvenlige sko.
Et besøg i banken for at hæve kontanter til fødselarerne i morgen.
2 x 70 års fødselsdag hos gode gamle venner.
Jeg bliver hentet og bragt fra den ene dør til den anden - af Flextur fra Movia. Det er den rene fornøjelse. Eneste minus er at sidste tur med Movia er kl. 23, men så er min energi for den dag - og den næste også brugt.
lørdag den 25. maj 2019
Kenja
I går havde jeg bestilt tid til zoneterapi og massage af hele kroppen.
Det var første gang i mit liv jeg fik det, og jeg har bestilt tid til massage igen.
Det var noget af det bedste jeg har gjort i nyere tid.
Og Kenja var hjemme.
Hun er den skønneste lille labber pige på 3 år.
Hun er meget dygtig jagthund.
Hun klarer let 40-45 apporteringer i løbet af en jagt, og elsker det.
Tihi, jeg tænker på min Black, der bestemt ikke gad apportere - hans tidligere ejer kunne selv hente sit bytte.
Kenja skal have hvalpe til vinter, og jeg spurgte pænt om jeg måtte komme (næsten) daglig for at hilse på hvalpene. Meget gerne - for det er en del af socialiseringen af dem.
fredag den 10. maj 2019
At komme over nogle personlige grænser
Jeg har mange gange været til fysioterapi igennem mit lange arbejdsliv, fordi jeg led af kontornakke.
Og helt ærligt - jeg hadede det som pesten.
Jeg kom over det, for massagen hjalp. Og jeg kunne fortsætte mine forkerte arbejdsstillinger.
Lige til den dag, da jeg fandt ud af, at det er muligt at sidde rigtigt på en stol og undgå kontornakken.
Jeg har heller aldrig været ret begejstret for at nogen rørte alt for meget ved mig.
I dag har jeg været til zoneterapi og havde også bestilt massage af benene.
Det var så skønt, at jeg hørte mine engle synge for mig.
Næste gang jeg skal til zoneterapi - om 2 uger - har jeg altså bestilt helkropsmassage (og zoneterapi).
Det er da grænseoverskridende - for mig.
Fordi, så kan min allerkæreste yogalærer og zoneterapeut fortælle mig, hvordan min krop befinder sig (den muskelmæssige side af mig) - for jeg er nemlig i krise, efter den diagnose jeg fik på sygehuset i onsdags om min lamme fod/ben.
Og helt ærligt - jeg hadede det som pesten.
Jeg kom over det, for massagen hjalp. Og jeg kunne fortsætte mine forkerte arbejdsstillinger.
Lige til den dag, da jeg fandt ud af, at det er muligt at sidde rigtigt på en stol og undgå kontornakken.
Jeg har heller aldrig været ret begejstret for at nogen rørte alt for meget ved mig.
I dag har jeg været til zoneterapi og havde også bestilt massage af benene.
Det var så skønt, at jeg hørte mine engle synge for mig.
Næste gang jeg skal til zoneterapi - om 2 uger - har jeg altså bestilt helkropsmassage (og zoneterapi).
Det er da grænseoverskridende - for mig.
Fordi, så kan min allerkæreste yogalærer og zoneterapeut fortælle mig, hvordan min krop befinder sig (den muskelmæssige side af mig) - for jeg er nemlig i krise, efter den diagnose jeg fik på sygehuset i onsdags om min lamme fod/ben.
torsdag den 2. maj 2019
Ny affaldsordning
Vi har endelig fået ny affaldsordning her i kommunen.
Et beholder med 4 rum og en beholder med to rum, de to rum er til restaffald og bioaffald.
For et par år siden deltog jeg i en arbejdsgruppe i kommunen, hvor vi diskuterede den nye ordning. Det var ret givende. Og mange af de spørgsmål, der kom op, og som vi fandt en løsning på - dem har kommunen tacklet fuldstændig som vi blev enige om.
De har gjort det godt, min kommune.
Vi har fået tilbudt at beholde den gamle beholder til papir og glas og kan bruge den til haveaffald, som så vil blive hentet forår og efterår.
Jeg havde tænkt mig at beholde min, men men men - skraldemændene bytter lidt rundt på beholderne, så den jeg har stående nu, er simpelthen så grim, så nu har den fået mærkatet "Tag mig med".
4-rumsbeholderen - til papir, plast, glas og papir - er på 370 liter, og selvom jeg har gode armkræfter, har jeg svært ved at løfte låget. Og når jeg nu kun er mig selv på matriklen, har jeg bedt om at få en på 240 liter.
2 beholdere må være tilstrækkeligt. Det skal jo heller ikke ligne en affaldsstation lige derude ved min hoveddør.
Jeg har to kompostbeholdere, og de komposterer rigtig godt. Der kommer næsten alt mit økologiske grøntaffald i, og græsafklip bliver komposteret i baghaven. Jeg har godt nok bioklip på min slåmaskine, men det virker ikke rigtig på min plæne. Ellers er der jo også mulighed for at komme det i klare sække og køre på genbrugspladsen med det.
Og nu noget helt andet. Jeg har fået zoneterapi for mit svage højre ben 2 gange, og det kan godt være, at det er noget jeg bilder mig selv ind, jeg synes at mit svage ben er blevet noget stærkere. I går og i dag har jeg gået 4 km, og benet ekser ikke. Førhen var max km 3,5 og benet eksede...
Min moster havde nervebetændelse i kæberne, og havde vanvittige smerter. Hun fik zoneterapi og blev helbredt.
Min zoneterapeut er min yogalærer, så tilliden er i top. Jeg har desværre set en hel del plattenslagere i mit liv, så jeg er mega på vagt udi den alternative verden.
Jeg synes, det er så skønt, at jeg kan gå rundt med min slåmaskine … ligesom jeg går tur med min nys indkøbte rollator, for jeg har overhovedet ikke lyst til at falde mere.
Et beholder med 4 rum og en beholder med to rum, de to rum er til restaffald og bioaffald.
For et par år siden deltog jeg i en arbejdsgruppe i kommunen, hvor vi diskuterede den nye ordning. Det var ret givende. Og mange af de spørgsmål, der kom op, og som vi fandt en løsning på - dem har kommunen tacklet fuldstændig som vi blev enige om.
De har gjort det godt, min kommune.
Vi har fået tilbudt at beholde den gamle beholder til papir og glas og kan bruge den til haveaffald, som så vil blive hentet forår og efterår.
Jeg havde tænkt mig at beholde min, men men men - skraldemændene bytter lidt rundt på beholderne, så den jeg har stående nu, er simpelthen så grim, så nu har den fået mærkatet "Tag mig med".
4-rumsbeholderen - til papir, plast, glas og papir - er på 370 liter, og selvom jeg har gode armkræfter, har jeg svært ved at løfte låget. Og når jeg nu kun er mig selv på matriklen, har jeg bedt om at få en på 240 liter.
2 beholdere må være tilstrækkeligt. Det skal jo heller ikke ligne en affaldsstation lige derude ved min hoveddør.
Jeg har to kompostbeholdere, og de komposterer rigtig godt. Der kommer næsten alt mit økologiske grøntaffald i, og græsafklip bliver komposteret i baghaven. Jeg har godt nok bioklip på min slåmaskine, men det virker ikke rigtig på min plæne. Ellers er der jo også mulighed for at komme det i klare sække og køre på genbrugspladsen med det.
Og nu noget helt andet. Jeg har fået zoneterapi for mit svage højre ben 2 gange, og det kan godt være, at det er noget jeg bilder mig selv ind, jeg synes at mit svage ben er blevet noget stærkere. I går og i dag har jeg gået 4 km, og benet ekser ikke. Førhen var max km 3,5 og benet eksede...
Min moster havde nervebetændelse i kæberne, og havde vanvittige smerter. Hun fik zoneterapi og blev helbredt.
Min zoneterapeut er min yogalærer, så tilliden er i top. Jeg har desværre set en hel del plattenslagere i mit liv, så jeg er mega på vagt udi den alternative verden.
Jeg synes, det er så skønt, at jeg kan gå rundt med min slåmaskine … ligesom jeg går tur med min nys indkøbte rollator, for jeg har overhovedet ikke lyst til at falde mere.
tirsdag den 23. april 2019
Min nye haveskammel
Jeg er utrolig glad for min nye haveskammel.
Højden er ganske passende, når jeg skal luge/samle ukrudt op.
Eneste minus er mit svage højre ben så jeg også skal bruge armkræfter for at rejse mig op pga højden på skamlen - men der er lige plads til hænderne, så det går.
Skamlen kan vendes så man kan ligge på knæ. Jeg har dog ikke prøvet den funktion.
Der er også et fint rum til mindre haveredskaber og det er godt når jeg transporterer den rundt i haven, for jeg har jo også krykken med mig...
Jeg havde en spand vand stående på terrassen og da jeg skulle bruge vandet til at vande krydderurterne, blev jeg ret overrasket, for nede i den lå en mus der var blevet tørstig og den var druknet.
Jeg kan ikke ret godt klare sådan noget men jeg fik taget mig sammen og båret spanden helt ud i baghaven hvor mus og vand blev hældt ud.
Til gengæld er jeg overhovedet ikke bange for edderkopper - uanset størrelse.
Sådan er der jo så meget forskellighed hos os mennesker
søndag den 21. april 2019
Barnedåb
En lille ny verdensborger skal have sit navn i dag. Han skal hedde Tristan og så vores fælles familienavn og sin fars efternavn.
Min bror ville gerne at vi skulle have delt et dobbeltværelse på hotellet, hvor dåben fejres efter den kirkelige handling. Han nåede også at melde afbud - også på mine vegne (uden at fortælle mig det - men det er vist en af følgevirkningerne) Min niece fortalte mig det, så det var jo ganske OK, at jeg fik det at vide.
Det hele skal foregå ovre i det jyske i Rold Skov, hvor det fædrene ophav til den lille familie har sine rødder - og hele sin familie.
Jeg ville meget, meget gerne have deltaget. Sådan skulle det altså ikke være.
Mange gode tanker følger den lille familie hele dagen.
Min bror ville gerne at vi skulle have delt et dobbeltværelse på hotellet, hvor dåben fejres efter den kirkelige handling. Han nåede også at melde afbud - også på mine vegne (uden at fortælle mig det - men det er vist en af følgevirkningerne) Min niece fortalte mig det, så det var jo ganske OK, at jeg fik det at vide.
Det hele skal foregå ovre i det jyske i Rold Skov, hvor det fædrene ophav til den lille familie har sine rødder - og hele sin familie.
Jeg ville meget, meget gerne have deltaget. Sådan skulle det altså ikke være.
Mange gode tanker følger den lille familie hele dagen.
lørdag den 30. marts 2019
Sorg og savn
Er der forskel på sorg og savn?
For 12 år siden sluttede et forløb med mit livs kærlighed.
Det startede så skøn i 1961 - 14 og 18 år gamle var de to elskende.
Vi blev hilst så meget velkommen i vores respektive familier.
Det blev til mange år sammen.
Den sidste tid var præget af hospitalsindlæggelse og plejehjemsophold - efter en operation i hjernen.
Den frihedselskende mand blev lænket til en seng ude af stand til at gøre sig forståelig og lam fra halsen og nedad, og så alligevel kom der nogle sproglige perler indimellem i ganske klart sprog.
Jeg "brokkede" mig over den "satans" hund (Black). Efter en hel dag på kontoret skulle jeg hjem for at hente hund så vi kunne komme på plejehjemmet. Black elskede disse besøg og efter kun få dage kendte hunden vejen ind til sin "menneskefars" værelse, så selvfølgelig blev han sluppet fri af sin line. Poterne op på sengekanten og give ham flere slik i ansigtet.
Min udtalelse havde bekymret den stakkels lamme mand, for han kendte jo mit oprindelige forhold til hunde. Jeg var ganske enkelt bange for hunde, og håbede i mit stille sind at mand og barn opgave tanken om hund på matriklen. MEN der kom en hund, og så var jeg altså solgt og ikke mere bange for hunde. Snarere tværtimod....
En dag kom der en sproglig perle i form at et enkelt ord: BLACKMAND?
Mange år med det samme menneske indebærer jo at man jo på det nærmeste ved hvad hinanden tænker og vil sige....
Så jeg udbrød: Nej tag det ganske roligt, Black bliver hos mig, så længe han lever. Og det gjorde han. Det beroligede hans "far-ejer".
En anden sproglig perle kom en dag Finn skulle bades på plejehjemmet, og en af sosuassistenter "brokkede" sig over, at der var så lidt plads på det ret store badeværelse. Finn udbrød: der er plads nok, det er fordi du er så bredrøvet!!
I de mange måneder han var på sygehus og plejehjem, var der ret mange mennesker involveret. Familie, venner, plejepersonale var en daglig kontakt.
Da døden kom til ham og begravelsen var overstået, var der NOBODY.
Hvad var dog meningen med det?
Det var en mærkelig og ejendommelig fornemmelse.
Jeg er ret god til at reflektere og min intuition fortalte mig at sorgen skal jeg selv komme igennem. Ingen kan hjælpe mig igennem den andet end mig selv. Det er ganske vanskeligt at sætte ord på sorg.
Noget andet er med savnet. Det er så ganske meget nemmere at snakke med familie og venner om.
Måske er jeg en smule anderledes.
Sorg har en periode, savn varer også en periode, så erstattes den af gode minder.
En anden af mit livs kærlighed forlod dette liv for et par uger siden. Livet har formet sig sådan, at der har SIDEN den dag, min bror forlod dette liv kun har været få dage med tid til refleksion, og den kommende meget lange tid ser lige sådan ud.
Hvad er så meningen med det?
Sorg over min allerkæreste lillebror var anderledes end min bedste ven gennem et langt liv er forskellig fra hinanden.
Det var så godt at min lillebror forlod livet, fordi han var så plaget af ubehag o.lign.
Savnet vil vare en rum tid endnu.
Jeg gør mit aller-aller-bedste for at være til glæde og gavn for hans to børn.
Romantisk nyt: lillebrors søn havde inviteret sin kæreste med til Wien dagen efter begravelsen på kæreste week-end. Gutten har friet. Købt smuk ring. Så nu er der snart bryllup i familien.
Og i sidste ende er alt jo såre godt.
For 12 år siden sluttede et forløb med mit livs kærlighed.
Det startede så skøn i 1961 - 14 og 18 år gamle var de to elskende.
Vi blev hilst så meget velkommen i vores respektive familier.
Det blev til mange år sammen.
Den sidste tid var præget af hospitalsindlæggelse og plejehjemsophold - efter en operation i hjernen.
Den frihedselskende mand blev lænket til en seng ude af stand til at gøre sig forståelig og lam fra halsen og nedad, og så alligevel kom der nogle sproglige perler indimellem i ganske klart sprog.
Jeg "brokkede" mig over den "satans" hund (Black). Efter en hel dag på kontoret skulle jeg hjem for at hente hund så vi kunne komme på plejehjemmet. Black elskede disse besøg og efter kun få dage kendte hunden vejen ind til sin "menneskefars" værelse, så selvfølgelig blev han sluppet fri af sin line. Poterne op på sengekanten og give ham flere slik i ansigtet.
Min udtalelse havde bekymret den stakkels lamme mand, for han kendte jo mit oprindelige forhold til hunde. Jeg var ganske enkelt bange for hunde, og håbede i mit stille sind at mand og barn opgave tanken om hund på matriklen. MEN der kom en hund, og så var jeg altså solgt og ikke mere bange for hunde. Snarere tværtimod....
En dag kom der en sproglig perle i form at et enkelt ord: BLACKMAND?
Mange år med det samme menneske indebærer jo at man jo på det nærmeste ved hvad hinanden tænker og vil sige....
Så jeg udbrød: Nej tag det ganske roligt, Black bliver hos mig, så længe han lever. Og det gjorde han. Det beroligede hans "far-ejer".
En anden sproglig perle kom en dag Finn skulle bades på plejehjemmet, og en af sosuassistenter "brokkede" sig over, at der var så lidt plads på det ret store badeværelse. Finn udbrød: der er plads nok, det er fordi du er så bredrøvet!!
I de mange måneder han var på sygehus og plejehjem, var der ret mange mennesker involveret. Familie, venner, plejepersonale var en daglig kontakt.
Da døden kom til ham og begravelsen var overstået, var der NOBODY.
Hvad var dog meningen med det?
Det var en mærkelig og ejendommelig fornemmelse.
Jeg er ret god til at reflektere og min intuition fortalte mig at sorgen skal jeg selv komme igennem. Ingen kan hjælpe mig igennem den andet end mig selv. Det er ganske vanskeligt at sætte ord på sorg.
Noget andet er med savnet. Det er så ganske meget nemmere at snakke med familie og venner om.
Måske er jeg en smule anderledes.
Sorg har en periode, savn varer også en periode, så erstattes den af gode minder.
En anden af mit livs kærlighed forlod dette liv for et par uger siden. Livet har formet sig sådan, at der har SIDEN den dag, min bror forlod dette liv kun har været få dage med tid til refleksion, og den kommende meget lange tid ser lige sådan ud.
Hvad er så meningen med det?
Sorg over min allerkæreste lillebror var anderledes end min bedste ven gennem et langt liv er forskellig fra hinanden.
Det var så godt at min lillebror forlod livet, fordi han var så plaget af ubehag o.lign.
Savnet vil vare en rum tid endnu.
Jeg gør mit aller-aller-bedste for at være til glæde og gavn for hans to børn.
Romantisk nyt: lillebrors søn havde inviteret sin kæreste med til Wien dagen efter begravelsen på kæreste week-end. Gutten har friet. Købt smuk ring. Så nu er der snart bryllup i familien.
Og i sidste ende er alt jo såre godt.
onsdag den 27. marts 2019
Tvist og et år ældre
Julegaven til mig selv i 2018 var et strikkekit fra Hanne Falkenberg.
Farven på TVIST har samme farve som mine øjne - siger min datter.
Den er strikket i en bomuld/høj blanding, og den skal jeg ikke strikke en gang mere.
3 ret og 3 vrang forskudt på hver anden pind.
Den er strikket oppefra og ned.
Mange holder meget af at strikke oppefra og ned - jeg gør ikke.
Utrolig besværligt at strikke ærmer på 4 pinde med hele arbejdet hvilende i skødet. Det skal jo vendes rundt konstant.
HFs opskrifter er formidable - så gennemarbejdede.
Var så glad da jeg endelig var færdig med den at den bare blev lagt på gulvet og dette foto taget.
Det var en skøn søndag aften vi havde min datter, svigersøn og jeg. Vi besøgte min yndlingsrestaurant her i byen, og de havde endelig igen fået vegetarmad på menukortet.
Jeg fik en vegetarsandwich, og jeg gætter på, at der var mindst 400 gram grønsager i. Åh, den smagte så godt. Desserten var en greenie: avocado, æble, spinat, broccoli og citron. Og så smagte jeg lidt af min svigersøns belgiske vaffel. Han hyggede sig gevaldigt med en bøf af Angus kvæg.
Jeg blev et år ældre i går, og det var en stille og rolig dag.
I dag får jeg besøg af min niece og hendes yngste, Tristan på 2,5 måneder.
Jeg har fået billeder, de tog af min lillebror den sidste dag han var i live.
Dvs han var i coma, og så lagde de lille Tristan på hans brystkasse - tænk han vågnede og holdt beskyttende om sit lille barnebarn og smilede over hele hovedet.
Et skønt minde han kunne tage med sig og vi andre kan glæde os over.
mandag den 25. marts 2019
Oslo
En ungdomsveninde fylder 70 år til efteråret, og hun vil ikke holde noget - har hun sagt.
Men det er vist ved at fyldt godt op på rejseplanerne.
Hun vil til Nice med sin mand, og så tager 2 vennepar med.
De 2 tanter i familie (søster og svigerinde) og mig - vi er inviteret på en tur til Oslo.
Jeg måtte synke en ekstra gang inden jeg sagde ja tak.
Jeg synes slet ikke om vand - andet end at sidde at kigge på.
Jeg ser det også som en mulighed for at komme lidt af min vandskræk til livs. Jeg har da lov at håbe.
Der er masser af andre rejseplaner på bedding hos veninden og hendes mand.
Så hun bliver fejret godt og grundigt.
Men det er vist ved at fyldt godt op på rejseplanerne.
Hun vil til Nice med sin mand, og så tager 2 vennepar med.
De 2 tanter i familie (søster og svigerinde) og mig - vi er inviteret på en tur til Oslo.
Jeg måtte synke en ekstra gang inden jeg sagde ja tak.
Jeg synes slet ikke om vand - andet end at sidde at kigge på.
Jeg ser det også som en mulighed for at komme lidt af min vandskræk til livs. Jeg har da lov at håbe.
Der er masser af andre rejseplaner på bedding hos veninden og hendes mand.
Så hun bliver fejret godt og grundigt.
Abonner på:
Opslag (Atom)