Når benene ekser

Nårbenene ekser, og hovedet og resten at kroppen vil noget, benene nægter at samarbejde om?
What to do?
Så er det med at finde sin allerbedste kreativitet frem.
Efter en times tid i Loop - det første besøg i en måned - og en times solnydning på en lun terrasse, indbød den lune temperatur og solen til havearbejde.
Jeg kan desværre ikke sidde på hug - forhåbentlig kun lige pt - så jeg fattede en løvrive (den er ganske udemærket som støttefunktion med tænderne opad) og rev bede og lidt af græsplænen. Det er nemt at sitte på en stol og samle sammen.
Der er allerede flere sække til genbrugspladsen.
Det er den rene Lise for sjælen at være ude i det gode vejr.
Gad vist om det er naturens Valentines gave til os mennesker dagen derpå med sådan et smukt vejr.

En flot fyr

I går kom denne flotte fyr kravlende op ad havestolen, hvor jeg sad og nød solen.

Kort tid efter hoppeden den ned på terrassegulvet og i to spring var den ude i den grønne natur.

Et spring ca 50 cm. Ganske flot klaret af sådan en lille gut.

Den er ca 2 cm lang i kroppen.

Jeg er en anelse irriteret over teknologien. Jeg skal ikke være irriteret, jeg skal bare undersøge tingene ordentligt!!!

Min blog kører på blogger.com og jeg kan ikke hente billeder ind direkte fra min I-pad eller telefon. Billederne skal lægges over på min computer, hvor jeg så kan hente dem til bloggen. Besværligt.

Billeder fra telefon/I-pad bliver lagt i et bibliotek og fra kamera i et andet.

Det kræver undersøgelse....

Brændt barn eller noget lignende

Juledagene er overstået. Det var travle dage. 4 dage med megen socialt samvær - jeg var en smule træt og brugt 2. juledag om aftenen.
Jeg tænker på en bemærkning jeg kom med som barn til mine forældre: har vi det ikke dejligt 2. juledag om aftenen? Min mor huskede på den hvert eneste år...
Jeg føler mig som det mest forkælede barn - 35 julegaver var der til mig.
Det er da fuldstændig vildt.
Uha, der var mange gode sager.
Bl.a. et helt kilo garn i megaskøn kvalitet, en garnvinde til at stå på bordet, lækre krydderier og mange andre lækre sager.
Bl.a. en ny kogebog af Jamie Oliver: fem ingredienser.
Den er allerede et hit her, og der er ny ret på menuen hver dag... alt skal testes, og jeg gør noget, som har været forbudt i min verden - jeg skriver kommentarer i bogen MED KUGLEPEN, om der skal tilføjes noget eller ændres noget, så det passer mine smagsløg.

I går stod menuen på bl.a. grønkål med ristede hasselnødder mv.

Hasselnødderne skulle selvfølgelig ristes på panden.

Og mens jeg tilberedte resten af retten, gik jeg og tænkte på et af livet store spørgsmål, glemte jeg nødderne lidt, og vågnede op, og satte panden på kanten af vasken.

Dumt.

For panden var megameget varm, så nu kan jeg glæde mig til 2018, hvor projekt slibning af bordplade bliver et projekt i sig selv.

Men grønkålen med diverse smagte skønt.

Ja, jeg er god til at lave ulykker, heldigvis var det kun en bordplade denne gang. Den kan da skiftes -  dog med noget besvær, for der er både vask, vandhane og kogeplade i den.

Ud at køre

i går var jeg ude at køre bil - skulle have vinterdæk på - og jeg var en smule betænkelig.
Det var dog kun de første to kilometer, så tog rutinen over.
Skønt igen at have mulighed for at køre "på egn hånd".
Men det var ret utroligt, aå hurtigt jeg vænnede mig til, at jeg ikke måtte køre i bil.
Skulle det ske, og det gør det helt sikkert en dag ude i fremtiden, ved jeg lidt om, hvad der venter mig.
Jeg er blevet færdig med at strikke en hue,
Præcis ni dage om at strikke en hue. Ja, ting tager tid.
Øvelsen skal nok komme igen hen ad vejen.
Jeg mangler lidt kræfter i venstre pegefinger..... Det kommer - med nogen tålmodighed.

Naturen

Der var afleveringsdag hos Røde Kors i går.

Jeg puttede min lille produktion i cykeltaskerne og gik til Ølby Centret - UNDTAGET ude forbi det nye supersygehus, da var jeg på cyklen, for de er også i gang med at lave nye kloakker, og der stank forfærdeligt.

Køge by og omegn er en stor byggeplads pt, men det skal nok blive godt, når det hele bliver færdigt.

Jeg er hver eneste måned dybt imponeret over al det der er blevet produceret.

Der er storhygge ved bordene, og kaffe på kanden - og nybagte boller.

På vej hjem gik jeg ind gennem byen og nede ved åben faldt jeg i snak med en dame, og jeg måtte fortælle hende om udsigten fra bådebroen henne fra det grønne hus (det er ved piletræet i baggrunden). Udsigten derfra er helt monetsk (hvis der er altså et ord der hedder sådan på dansk).

Damen sagde, at vi skal passe godt på vore natur!!

Jeg kan kun være helt enig. 

Dette abetræ er virkelig imponerende. Jeg vil gætte på at det er ca. 8-10 meter højt.

Og jeg sluttede min gåtur efter at have gået 8,5 km. Og cyklet 6 km.

Foto - øvelse gør mester

I 1991 "huggede" min Finn og jeg oppe på Fur en mini-eg på størrelse med den lille på billeder herover.

Den lille har sandelig vokset sig stor. Jeg gætter på, at den er ca. 10 m høj - den er i hvert fald højere end mit hus, som er ca. 8 m.

Jeg øver mig i at bruge de forskellige funktioner i mit skønne kamera, og så er havens blomster jo et oplagt emne - i makrofotografering.

Dagliljerne - det var en klump fra forhaven, der kom ud i baghaven for 4-5 år siden, og det er første gang i år de blomstrer.

Udsigten fra den ene ende af min baghave. Der er sandelig blevet fældet en hel del træer - primært af Bane Danmark.

Banen til Næstved går nede for enden af marken.

En af mine solbærbuske ser meget underlig ud - de fleste af topskuddene er knækket - det ser ud som om de er skåret over. Mærkeligt.

Duetræ - nix en stjernemagnolie

Gårsdagens påskefrokost bød på rigelig og skøn mad og fantastisk godt selskab hos gode venner.

Alt det papir og pap, farver og tudser, jeg havde med, skabte en hel fest inde i det værelse, der er indrettet til børnebørnene.

Det blev sorteret - noget til at tage med hjem, noget til det manglende barnebarn, som var med far og mor på rejse, og noget til at blive hos mormor og morfar.

Jeg måtte jo være en del af festen, og Cassandra, 9 år, spurgte: er der noget i guld?

Øv, det var der så ikke, men en masse lyserødt og lilla - for hun er altså i den lyserøde periode lige for tiden.

Sådan en herlig påskefrokost betyder jo også at sidde stille i mange timer - hygge, spise og grine.

Så

i dag skulle bentøjet bevæges.

Cyklen blev kørt ud fra garagen, og vi (cyklen og jeg) gik ind til Køge, for det er lørdag og torvedag. Cyklen blev pænt parkeret i et cykelstativ, og jeg vandrede rundt til alle boderne.

Ostemanden er jo altid et hit, han havde et par gode oste, som kom med hjem.

Lidt nye krydderurter til højbedet det samme - kruspersille og oregano.

Vi - stadig cyklen og jeg - gik også det meste af vejen hjem.

I en have tæt på centrum så jeg disse smukke træer.

Og vidste med det samme, at det er de såkaldte duetræer. 

TROEDE JEG. Det viser sig imidlertid, at det er en stjernemagnolie.

Utrolig smukke og meget hvide i blomsterne.

Straks faldt min tanke på Vivi, som blev stukket ned af en af sine patienter - en psykisk syg person - sidste år i påsken.

Vivi og jeg havde en aftale om, at vi skulle ud til Vallø Slotspark i maj 2016 for at se deres store smukke duetræ.

Det blev jo aldrig til noget.

På mandag skal jeg derud med den sidste tredjedel af biografklubben for at beundre træet, og vi holder en stille to minutters pause og sender gode positive energier til Vivi, der hvor hun end befinder sig nu.

Bagefter spiser vi noget af al den gode ost jeg købte på Torvet i dag.

Er det en rødhals?

To meget flotte fugle var sultne og spiste sammen med duerne.

Det skulle gå stærkt med at fotografere dem, så det blev mobiltlf, der fangede dem.

Der kommer en del rødhalse/rødkælke og spiser.

Men de to her var meget rødorange langt ind under maven.

Meget imponerende.

Så jeg tænker om det mon er sådan nogle?

Så de små kan holde varmen

Et par syede tæpper til de små ude i verdenen - bagsiden er tyk fleece.

Strikkede tæpper skal være tykke - og helst af uld.

Dette tæppe er i uld det hele og strikket på træstammer - pinde 10.

Mens jeg monterede og hæklede kanter, kunne jeg sandelig godt holde varmen.

Det var ren fornøjelse at blive færdig, for det var for varmt.

Ude i et kriseområde i verdenen vil det nok gøre god nytte.

Det tæller sandelig også ned på mit lagerregnskab.

Det vejer ca. 1200 gram - det måler en gange en meter.

En enkelt bluse og 3 huer - også til de små derude.

Et af naturens vidundere - stift vand i en kæmpe blok.

Det kommer ALTID bag på mig, at vi får frost her til lands, og jeg glemmer at tømme min vandbeholder.

Atter en gang er vandet frosset til en blok is, og det tager tid at tø.

Låget var blæst af beholderen, derfor huskede jeg på at åbne hanen, og nu må naturen selv gøre resten af arbejdet  - med at optø isblokken.

Hav en skøn fredag aften.

Og et par til mig selv

Der er kommet ny beboer i min have. Den sødeste kat. Den kiggede meget bestemt på mig...

Ingen ny beboer inden døre.

Det viser sig, at det er nye genboer lige længere henne af vejen, der er ejer af denne søde kat.

Det er sandelig også lykkes for mig at få produceret et sæt gryde-vanter-lapper til mig selv.

Det er rester fra et patchworktæppe jeg lavede til mig selv for nogle år siden i Bargello-teknik.

En sjældenhed

Det hører til sjældenhederne, at der varsles forhøjet vandstand herovre østpå.
Kommunerne, beredskabsstyrelsen og andre gode folk arbejder på højtryk for at sikre, at vandet ikke kommer ind i boliger og andre huse.
Mit hus ligger 15 meter over havets overflade, så her er ingen fare på færde.
Eneste der kan ske, er hvis kloakkerne ikke kan tage alt vandet, så stiger det lidt i min kælder.
Huset er gammelt, fra 1920, og dengang var det et krav, at der blev lavet beskyttelsesrum, og det er det rum jeg kalder kælder. Den ligger for sig selv på den anden side af min indkørsel, og er altså ikke i forbindelse med huset. Kælderen ligger 2 meter under jordoverfladen, og hele året rundt holder den konstant 8 grader, så den er perfekt til opbevaring af mad- og drikkevarer.
Tidligere brugte vi den til at opbevare alt fra vores selvforsynende køkkenhave.
Nu er der kun maling og saft fra sommerens frugt.
Håber der ikke vil ske skader nogen steder.
Mennesket gør sit bedste for at modvirke naturens enorme kræfter, og det er jo en kendsgerning, at naturen bestemmer selv.

Genbrug i lange baner

I går besøgte jeg en veninde, der sidder i kørestol. (elektrisk).
Lige pludselig kommer hun kørende ud på terrassen, hvor vi opholdt os - iført en vinterkalot. Jeg kan ikke huske hvad sådan en hedder, den har et stykke, der går ned om ørene og ned i nakken, og kan lukkes foran under hagen, og det kan også klappes op over hovedet. En flot skygge havde den også, som også kan klappes ned.
Hun var selv ved at dø af grin, og da jeg fik øje på hendes "stunt", brød jeg simpelthen sammen i krampegråd....latter.
Hun havde købt den for nogle år siden og aldrig brugt den. Jeg kunne godt passe den, og den ville være ganske velegnet til at have på, når man cykler. Der er da bare lige den lille hage, at den kan ikke være under cykelhjelmen..
Men veninden havde en stor pose med ting til genbrug, så den tog jeg med fra hende, for jeg skulle alligevel i Kirkens Korshærs genbrugsbuktik en af de nærmeste dage med genbrug fra mig selv.
I morges skulle jeg altså lige prøve kalotten en gang til, og dagen startede med et brag af en latter.
God måde at starte dagen på.
Tingene er blevet afleveret, og det er en fornøjelse, de er så glade for hver en ting, vi kommer med og takker og takker.
For øvrigt en lækker butik - alt er så flot arrangeret og der er pinlig rent.

Jeg skal have flis til min forhave, og et af de store varehuse har flis, der bliver leveret til ens adresse (fri fragt).
I morges kom der mail fra MM i Det grønne Hus, at Køge Fælles Jord har flis til salg.
Bane Danmark er ved at elektrificere banen, der ligger tæt på af fælles jorden, og de har fældet en masse store træer, der stod i vejen, og alt er blevet til flis.
Hold-da-op et bjerg. Jeg skyndte mig at "bestille" 4-5 kubikmeter.
En kubikmeter koster 120 kr. I det store varehus koster det billigste 895 kr. for samme mål.
Jeg skal bare selv hente flisen. Det har jeg så gjort i dag. 6 store plastiksække fyldt, og de dækker ca 6 kvadratmeter. Der er en bid vej tilbage, for jeg har 36 kvadratmester, der skal dækkes og opfyldning i den anden forhave samt til nogle bedes i haven. Heldigvis kommer svigersønnen forbi med sin trailer, der kan være noget mere i end det jeg kan have i min lille bil.

Køge Fælles Jord er et ambitiøst projekt, og det tager mange år, før det er som planlagt. Men jeg kan da heldigvis bidrage med nogle planter fra min have: sankt hansurt og masser af hindbærplanter.

Elsker genbrug.
Og kan konstatere atter en gang, at jeg er godt brugt igen i dag.

Et godt råd

Underligt nok har min have været forskånet for dræbersnegle - aka iberiske skovsnegle - i mange år.
Men i år har de invaderet min have.
Jeg har jo lavet højbede omkring min terrasse, og i foråret satte jeg 28 små salatplanter (iceberg) og jeg glædede mig til jeg kunne begynde at spise dem. De voksede og voksede, og da det var tid til at jeg kunne hente ind .... var sneglene kommet på besøg. Og så skal jeg altså ikke have noget af det salat, så de fik lov til at spise færdig.
Nede i baghaven er der temmelig mange af dem.
Gad vist hvad de lever af dernede? der er kun græs (og en smule skvalderkål tilbage).
Jeg har haft en bunke grene liggende, som skulle puttes i sække og køres på lossepladsen. Der var en hel del snegle under bunken....
Da jeg så fandt en i min store flotte squashplante og i basilikummen, blev jeg sur, og fandt en spade og fik sneglen op på den og bar den ned i naboens skov.
Det var ret morsomt at se, den var helt lille og tyk, da jeg skulle have den op på spaden og på rejsen ned til skoven, hang den ud over kanten og var laaannng og tynd.
I dag, da jeg var ude i forhaven for at fjerne sten, kom Jan nabo forbi, og vi fik en snak om dette og hint. Han havde fået det gode råd nede på den nærliggende planteskole, at MOS fra græsplænen holder sneglene væk.
Altså op med mosset og læg det i en bræmme uden om det man gerne vil have skal være sneglefrit.
Jeg har da "heldigvis" masser af mos i plænen, så det bliver revet op og drysset med rund hånd rundt om squashplanten.

Er fuglen fløjet?

Rundt omkring i mit hus er der små fugleekskrementer - på borde, gulvene og i vindueskarmene.
For ikke så lang tid siden ordnede jeg alle mine orkideer - omplantede nogle af dem og alle stod så fint.
Rundt omkring næsten alle orkideer ligger der temmelig meget flis (orkidejord). Jeg undrede mig ret meget.
Da jeg så opdagede de små klatter, blev jeg enig med mig selv om, at en lille fugl har forvildet sig ind i køkkenet og videre op på førstesal.
Nu tænker jeg så på, om den stakkels fugl er fløjet ud igen samme vej eller om den ligger død et eller andet sted? Jeg har kigget alle tænkelige steder - og ingen fugl.

I kirke - hos lægen og lidt leg

Først på ugen var jeg i kirke oppe i Lyngby - for at høre en vens kor synge Carl Nielsen, Vivaldi, gospel og andet godt.

Der var også fællessang - en sang af Benny Andersen, som Paul Dissing formidlede i tidernes morgen.

Åh, det var godt.

Sidste fredag da jeg skulle stige op på cyklen kom pedalen på min nye cykel for tæt på mit ben, og tog en lille luns af kødet. Jeg rensede såret og satte plaster på.

Mandag morgen så jeg at anklen var ret hævet (i forhold til den anden), og fik ordre på af mit barn at kontakte lægen. For to år siden fik jeg ny læge, og jeg havde endnu ikke hilst på hende.

Meget sød læge. Hun trykkede og jeg skulle sige av hvis det gjorde ondt. Det gjorde det kun et par steder. Anklen er forstuvet. Mærkeligt hvordan den kan blive det....

Og da min stivkrampevaccination var udløbet for et par år siden, fik jeg en ny, og en recept på penicillinkur, og besked på at smøre rigtig håndsæbe på en gang dagligt for at danne en hinde over såret. Det er begyndt at hjælpe på det røde og hævelsen.

Jeg har overhovedet ingen gener haft af såret....

Jeg har også været hos cykelsmeden for at få nye pedaler på, så jeg ikke er et fjols en gang til.

Min blomstercykel. Der kan være mange blomster på en cykel med 2 cykeltasker og en kurv.

I tasken til venstre er der 3 nye orkideer, og i den anden og i kurven et par ampler til terrassen.

På min vej gennem landskabet så jeg dette magnoliatræ. Jeg har aldrig i mit lange haveliv set et i denne farve. Flot.

Mine højbede er ved at tage form. Jeg kunne have fire pallerammer i min bil.

Sådan en lille bil kan rumme r et meget, når det bliver pakket rigtigt.

Der skal være tid og plads til leg, derfor kom denne vindmølle med hjem. Den skal stå i det ene højbed.

I går aftes var jeg på besøg hos min venindes, der døde i påsken, mand. (ret snørklet sætning!!)

Veninden var flittig med sine hænder, og manden har jo ikke meget at bruge alle hendes håndarbejdsting til, så dem ville han gerne have, at jeg fik.

18 kilo garn!!! Masser af strikkepinde, hæklepinde, broderier og en hel del andet tilbehør.

Godt jeg ved hvem jeg kan dele det hele med.

Søer og min arm

3-400 meter fra mig har kommunen anlagt en ny sø.

I det sidste års tid har de haft en del anlægsarbejder her i området, og der hvor søen ligger, har de haft en skurvognsby.

Da de var færdige, blev søen anlagt. Lige over på den anden side af banen, ligger

Thymes planteskole (nej det er ikke reklame).

Lidt længere sydpå - ca. 1,5 km herfra - ligger en lignende sø, som blev anlagt på samme måde som den ny.

Der sker rigtig meget i og omkring den sø. Den er tæt befolket med ænder og lignende.

Det er dejligt at gå tur forbi de to søer, fordi jeg er NØDT TIL at holde pause i mit nedrivningsarbejde og anden aktivitet, der kræver en stærk højre arm.

Den har været for meget i brug, så skaden fra juletid er kommet tilbage.

Sådan en mukkert har en vis tyngde.

I dag har jeg flyttet en stang til grydelåg i mit køkken, og har brugt venstre hånd til at skrue den op med.

Jeg er næsten lige så god til at bruge venstre arm som den højre.

Et billede af mig - og lidt andre.

Det er mig - i uniformen i min økologiske forening - og i haven ned til Køge å i lørdags.

Et par stykker af de mange gæster - herover lille Ellen, der havde fået noget uld til at kramme af datteren min.

Og Ellens storebror Alfred.

Hygge i haven med en tallerken fuld af god mad.

Svigerfar - og noget taget til nåde igen

Jeg har selvfølgelig haft svigerforældre - som alle andre, der også er eller har været gift.

Min svigerfar døde for ca. 25 år siden. Han var meget dygtig i sine haver.

Da han døde, skulle min svigermor sælge deres hus - ret hurtigt.

Der var så mange skønne planter, og jeg havde set mig lun på nogle af dem.

Jeg fik besked på, at det kunne jeg godt glemme alt om, for hus og have skulle sælges "som det så ud".

Hvad man ikke ved, har man som regel ikke ondt af.

Så jeg "stjal" nogle af de skønne planter, som blev plantet her.

Der er kun en tilbage, og i dag har jeg lige besluttet, at den skal have lov til at brede sig lige som den har lyst til.

Det er perikonen, som ses på billedet.

Min pæne og nydelige - næsten vedligeholdelsesfri forhave - har haft glæde af perikonen i nogle år.

Bare fordi jeg har gravet alle de gamle vækster op og lagt flis, er der jo god plads.

Der er et par rhododendrum og lidt andet pænt.

Men mon ikke de kan enes om pladsen?

Et par år efter salget af svigermors hus, fik jeg til bekendelse om mit "tyveri", og så fik hun da godt nok en tåre i øjet - af bare glæde.

Jeg var også den lykkelige indehaver af en masse krukker, jeg satte ud til vejen. De forsvandt - og er forhåbentlig til stor glæde for deres nye ejere.

Der har stået en krukke tilbage lige siden. Den er nu taget til nåde igen og kommet med ind, for der skal plantes en tomatplante i den, som jeg fik i onsdags på mit frivillige arbejde.

Cafearbejdet

Det er sommerferietid.
Jeg har været alene på cafearbejde i det grønne hus i dag.
Menuen var gammeldags æblekage og ostebord med frugt.
Hjemmelavet rugbrød og havregrynsboller.
Der kom nu alligevel lidt flere end jeg havde regnet med.
Og så gik opvaskeren i udu, så det var håndopvask.
Men man skal bare blive ved længe nok med at trykke på de forskellige knapper, så kommer den til at virke igen....
Jeg har købt min første chiliplante - styrke 2. Der var også en i styrke 10. De andre gæster kunne fortælle alt over 7 er meget stærkt.
Jeg fik også et par krydderurter med hjem. Jeg skal lige have undersøgt hvad det er for nogle. Der var nemlig ikke skilt på.
I gamle dage var jeg ekspert udi krydderurter. Jeg havde en ret flot krydderurtehave.
Interesserne har det jo med at ændre sig igennem årene.
Jeg har glemt det meste af min viden fra dengang. Når vi var på ferie rundt i Danmark, besøgte vi mange klosterhaver - med krydderurtebede. Ganske interessante.

Naturens skatkammer

Det er en vidunderlig tid - sådan midt i sommeren.
Naturen bugner af skatte.
Jeg er begyndt at plukke af skattene fra mit skatkammer - og naturens.
I dag er der plukket lidt solbær fra min nyplantede solbærbusk.
Og jeg spiser mig næsten mæt i stikkelbær.
Hindbærrene er begyndt at røre på sig. Så de ryger også indenbords. Og alligevel blev der også lidt til fryseren. Det føles som guld at putte dem på frost og senere hente dem frem og fremtrylle enten syltetøj, kager eller saft.
Høh, jeg har EEN jordbærplante, og der var TO bær på - som sneglene altså har spist.
Min lille køkkenhave våger jeg over som en høg. Den har trange kår, for den ligger for meget i skygge. Mon ikke jeg skal opgive det forehavende?
Eller anlægge den et sted med meget mere sol?
Jeg har jo plads nok i min store have. Og lysten til have er steget temmelig meget på barometeret i år.
Sjovt som tingene kan ændre sig.
I min datters barndom var hendes fødselsdag her i juli starten på hindbærsæsonen - og en hindbærlagkage.
Ingen lagkage mere, for det gider ingen af os.
Som tidligere skrevet, syr jeg på mit røde patchworktæppe - kun om sommeren på terrassen. Jeg var altså "udgået" for lapper til at komme videre, og var oppe for at hente resten af stoffet, så jeg kunne få klippet lidt mere til at komme videre med tæppet.
Jeg spildte EN HEL TIME, for jeg kunne ikke finde det.
Og det lå lige præcis hvor jeg kunne huske at jeg havde lagt det.
Jeg havde bare ikke set ordentligt efter - for jeg havde lagt noget andet ovenpå.
Suk.
Mens jeg ledte og lavede noget andet på min førstesal, hørte jeg selvfølgelig musik. Sådan er det her - musik hele tiden.
Og lige pludselig lyder denne skønne melodi, og den passer jo ganske godt for min seje datter var FARS PIGE. Daddy's Little girl - skrevet og sunget af en af medlemmerne fra mit absolutte yndlingsband

Daddy's little girl