Bohemian Rhapsody

For et par dage siden var jeg en tur i biografen for at se
BOHEMIAN RHAPSODY
historien om bandet Queen med Freddie Mercury som forsanger.
Filmen varede 2 t 14 minutter. Den var gribende og rørende, og for min skyld måtte den godt have varet en time længere.
Det var dog en utrolig energi, Freddie Mercury var i besiddelse af.
Han døde som bekendt af AIDS i 1991.
Jeg havde en ung mand i min afdeling på jobbet, som elskede Queen, og han var også bøsse. Han nærmest græd i flere uger over hans død.

Jeg sendte også en tanke til en anden kollega, som også døde af AIDS i 1993.
Han var husven her i huset, og det skete, at vi holdt en halv fridag og tog på udflugt i København (det var jo ret nemt, da kontoret lå på Vesterbro). Han havde en utrolig god fortælleevne, og samtidig var han meget historieinteresseret. Og jeg er god til at lytte.
Han havde også en komplet Danmarkssamling af frimærker, og en dag spurgte han mig, om jeg ville med ham hjem og se hans frimærkesamling (jeg samlede også selv dengang). Du kan roligt sige ja,
FOR DER SKER IKKE NOGET.
(Selvfølgelig brød jeg ud i latter...)

Aida

I lørdags begyndte sæsonen for operabio igen.
Første forestilling i denne sæson var Verdis Aida.
Fredag aften blev vi ringet op af Imperial, fordi de havde tekniske problemer, og der var en blå stribe i den ene side af lærredet. Lyden var der dog intet i vejen med.
Vi mødte op, og så hele operaen.
Igen - drama på højt plan.
Et af titelpartierne blev sunget af Anna Netrepko. Hun er suveræn og fantastisk.
Inden operaen gik over lærredet, fik vi at vide fra scenen af en medarbejder, at vi kunne få en ny billet til forestillingen, som spiller ekstra på søndag, for så var teknikken i orden.
Med alle ville få en erstatningsbillet - til en hvilken som helst forestilling vi ønsker.
Det er flot service.
Efter forestillingen gik to af os (vi er 3, der deler operabegejstringen) i Tivoli og fandt et godt sted at spise. Det blev Færgekroen. De kunne byde på et stykke smørrebrød med avokado, tomat og smilende æg. Uhm, det var guf for sådan en som mig.
En skøn dag i dejligt selskab.
Søndag besøgte jeg en veninde, der skulle have lidt IT hjælp. Det lykkedes, og hun kvitterede med et skønt måltid mad og dejligt selskab og snak.
En skøn social week-end.

Babettes gæstebud

For nogen tid siden besøgte jeg Rungstedlund sammen med oplevelsesgruppen.
Et spændende besøg - og i spisestuen var der dækket op til Babettes gæstebud.
Det sker meget sjældent at jeg ser i TV Guiden.
Det kom jeg til i dag, og hvad skuer mit øje?
I aften sender DR K
Babettes gæstebud
kl. 20.
Så i aften vil det forunderlige ske, at mit TV bliver tændt.

MUSICALS
Igennem et par år har jeg tænkt tanken, at jeg gerne vil være den glade ejer af nogle dansefilm.
Når nu benene er sådan lidt anderledes og vakkelvorne, og ikke rigtig vil lystre hjernens ønsker om dansetrin, må det jo være nærliggende at se det på film.
I min ret store DVD film samling er der kun få dansefilm, så jeg har været på besøg hos Amazon i det engelske og bestilt 9 dansefilm/musicals. Alle sammen brugt og priserne svinger fra 0,01 til 0,99 pund + porto. Det er da priser for en pensionist.
De 6 er ankommet.

Gode oplevelser

Jeg samler på gode oplevelser - specielt sammen med min bror og hans kæreste.

Lillebror havde inviteret på middag og teatertur.

Vi spiste hos restaurant Alsace i Ny Østergade.

Whau sikke en mad de kunne servere.

Jeg spiser gedeost - det havde jeg ikke troet muligt for et par år siden.

Grillet eller steget på pande - lagt på en skøn blanding af salat og oliven og græskarkerner.

De revne gulerødder i midten var marineret i noget sødt - det var perfekt afstemt til resten.

Og jeg fik en fadøl til - noget der hører til de store sjældenheder, bare fordi jeg passer ganske godt på hvor jeg skal gå - jeg gider bare ikke falde.... og med den fod er der rige muligheder.

Svigerinden holder godt øje med mig.... og giver gerne en arm jeg kan holde i.

Vi vandrede hen til det smukke gamle teater på Kongens Nytorv, hvor vi skulle se

musicalen SEEBACH.

Den fortæller Tommy Seebachs historie, samt hans kone og børns.

Fantastisk oplevelse.

Og en utrolig trist historie med Tommy Seebach - den forbandede alkohol, der tager over!! og ødelægger så mange liv.

Der er en vis sammenlignelighed mellem 

Det kongelige Teater, gamle scene og

Royal Albert Hall.

Sidstnævnte er blot en del større.

Happy endings - please.

Jeg har været i operabio igen i dag. Denne gang var det
Verdis LUISA MILLER
drama på højt plan - fuld af intriger, jalousi og alle de klassiske kneb i en god opera.
De to elskende, Luisa og Rodolfo ender med at tage gift og dø. Inden de dør finder de dog ud af de slemme uærlige intriger andre personer har gjort for at undgå at blive afsløret. Men da er det jo for sent, for de har indtaget giften.
Moralen: vær ærlig.
Jeg vil altså have HAPPY ENDINGS - tak. Det findes desværre sjældent i operaer.
Et af titelpartierne blev sunget af Placido Domingo, og så er jeg solgt. Åh, han er fantastisk.
Mette, musikveninde, kunne fortælle, at hun engang havde været i Buenos Aires, og var på rundvisning i operaen dernede. Hvem stod lige foran hende og øvede sine arier? Placido Domingo.
Hm, der ville jeg også gerne have været.
Bagefter vandrede vi over i Tivoli og ville have noget frokost.
Valget faldt på Grøften, hvor vi fik seniorplatte.
Vi opfyldte næsten kravet for at få serveret den. Kravet er 67 år. Kun mig, der er fyldt 67 (og lidt til).
Skøn og hyggelig dag.
Vi gentager succesen om 14 dage.
Og kan glæde os til næste operasæson og nye skønne forestillinger.

Tudemarie

I lørdags var jeg et smut i Bagsværd for at mødes med to musik veninder.
Vi mødes en gang i kvartalet - de 3 af os.
De to af os mødes lidt mere, for vi går i operabio sammen.
Selvfølgelig mødes vi på skift hos hinanden.
Vi skulle have været til Frederikssund...
men - der er jo altid et men, ikke?
Veninden, som bor i Frederikssund, har også en ægtefælle, som er FIRE dage ældre end mig.
Hun har været ret stille på SMS og mail i de første par måneder af året.
Det tror da pokker. Hendes ægtefælle var på psykiatrisk afdeling med en dyb depression, som ikke var sådan en alligevel.
De har været til demenstest, og alt tyder på, at manden er begyndende dement.
Så vi fik snakket meget i lørdags og vendt hele situationen.
Den ene snakkede, de andre lyttede - og det er guld værd.
Og stiller gode spørgsmål.
Der flød tårer, og det er godt også at få sat navn på triste følelser og ny livssituation.

Ipad

Min Ipad er slidt op. Den var ca et minut om at rulle et billede over skærmen.
Bestemt ikke et tempo, der passer til mit temperament.
Den er 5 eller 6 år i næste måned, og har formidable 16 GB.
Så nu har jeg investeret i en ny helt almindelig Ipad med 128 GB, så kan jeg ha det meste af min musik på Ipaden i stedet for computerne.
Der bliver jo lavet lidt om i funktionerne på dem, og der er god hjælp at hente hos leverandøren - på dansk.
På den gamle Ipad skulle jeg skubbe op fra neden for at få air play knappen frem og trykke på "Ceol" (= mit anlæg i stuen). Jeg har lige brugt et par timer på at læse brugsanvisninger.
Tryk på den app jeg vil afspille fra, åbn kontrolcenter.... og klik på et symbol (umuligt at finde på et almindeligt tastatur) og vælg højttalere.... Jeg kunne ikke finde det lille symbol, for jeg stirrede mig blindt.... og da jeg endelig fandt det, slog jeg mig selv på panden. For det er så pokkers logisk...
Så nu spiller musikken lystigt fra min fine nye Ipad.
Og min vandskadede computer kører også lystigt igen - jeg skal bare hente den, eller have den bragt.
Min helt egen IT supporter er en sand mester ..... han får mange kram.

Den skønneste søndag

Den skønneste søndag har jeg tilbragt i det skønneste selskab.

Operasæsonen er begyndt igen.

I dag var det operaen Norma - igen transmitteret fra the Met i New York - vi så den i Imperial i København.

Turen derind var lidt af en udfordring.

Jeg vidste godt at der er togbusser visse week-ender pga sporarbejde.

Så 7.47 forlod jeg min matrikel og ventede på bussen fra Præstø ind til Køge.

Bussen kom bare ikke.

Rejseplanen havde også foreslået, at jeg kørte med bus til Herfølge og videre med regionaltog derfra.

Den bus kom til gengæld til tiden, og da jeg var eneste passager, gjorde buschaufføren en undtagelse og holdt næsten ud for stationen.

Vi fik os en god snak - bl.a. om jeg havde lagt mærke til et fugletræk.

Jeg havde godt set det og hørt vingeslagene.

Han mente, at det var traner og ikke gæs.

Jeg tænkte mig godt om og kunne fortælle, at vingeslagene ikke havde lydt som gæs - ej heller de lyde de gav fra sig.

Det var første gang jeg kørte med regionaltoget fra Herfølge, og så så min egen matrikel fra en helt ny side. Ret morsomt.

Jeg var da i ret god tid i biografen, så er var tid til at få en kop kaffe.

Operaen var helt fantastisk og vidunderlig musik.

Drama på højt plan.

Da forestillingen var slut, gik vi hen til Vivaldi på Axeltorv og fik spansk omelet.

Og sluttede af med en runde i det smukt pyntede halloween Tivoli - og en god kop kaffe.

Jeg fandt også et regionaltog hjem, og det var en del hurtigere end hvis jeg smuttede med S-toget og togbussen.

Regionaltoget er en hel del mere behageligt at køre med end S-toget.

Og nu er jeg træt og skal have armen op, for den er pænt hævet.

Den har jo været helt stille i dag og slet ikke i brug.

Operabio

I går startede forsalget til Operabio i Nordisk Films biografer.
Sidste sæson var vi 2, der så 5 skønne operaer transmitteret fra the Met i New York.
I den kommen sæson bliver vi 3.
Jeg vil se alle 10 forestillinger.
Ville de to andre se et mindre antal, ville jeg bare se de resterende i Køges nye skønne biograf.
Men men men vi vil alle 3 se alle 10 forestillinger.
Vi har reserveret billetterne, og de bliver hentet i Imperial i København om et par dage.
Vi er alle 3 medlem af Nordisk Films klub, hvor man optjener point - ca. 10%. Det er også værd at tage med. De giver da den ene forestilling gratis - eller til kaffe i biffen.
Der bliver noget at glæde sig til.
Placido Domingo kommer til Danmark i november, og to af os tænker meget over om vi skal smutte en tur til Odense for at høre ham.
Mr. Domingo startede sin karriere for 50 år siden (han er 76) som baryton, siden ændrede han til tenor, og nu er han gået tilbage til baryton.
Jeg gad godt se og høre ham live.
Gad vist om det kun bliver ved drømmen....

En perfekt dag

Jeg elsker følelsen af perfekte dage.
Jeg har været til den sidste operaforestilling i denne sæson. Vi så Rosenkavaleren af Richard Strauss. Drama på højt plan og med vidunderlige sangere.
Transmitteret fra Metropolitan i New York.
5 timer varede forestillingen, og det var ikke et minut for længe.
Vi er blevet enige om at tage en sæson mere.
Der er 10 forestillinger, og jeg vil se dem alle sammen.
Hvis veninden og hendes veninde kun vil se 5, ser jeg bare resten selv her i Køges nye biograf.
Bagefter gik vi over i Tivoli og ind i Grøften og fik en kartoffelmad, en fadøl og en stor kop kaffe.
Et par timer i godt selskab går alt for hurtigt, men jeg skulle hjem i ordentlig tid, for jeg skal gøre klar til udflugt.

La Traviata

La Traviata - opera af Verdi.
Jeg så den i Imperial i lørdags. Operabio. Transmission fra Metropolitan i New York.
Flot, flot opsætning.
Jeg forventede store kjoler - næ næ, det var en meget moderne udgave med mænd i almindelige jakkesæt og damer i helt almindelige kjoler.
Forbavsende og forfriskende.
Det gode ved operabio er, at der er engelske undertekster, så det er unødvendigt at læse "på lektien" inden forestillingen, for at vide hvad der foregår på scenen.
Efter forestillingen gik veninden og jeg i Tivoli og endte i Færgekroen, hvor vi spiste en skøn og lækker kartoffelmad.
På vej ud gennem den gamle have hørte vi lige pludselig Elvis synge. Vi gik selvfølgelig efter lyden - vi kan begge to også godt lide Elvis og hans musik.
Lyden kom henne fra Plænen.
Elvis - fortolket af stand-up komikeren Simon Jul. Han gjorde det knagende godt.
Skøn dag i godt selskab.

Smart TV

Jeg havde et lækkert TV for et par år siden med smart TV, som jeg brugte en del - primært youtube.
Det var dog frygtelig besværligt at taste ønskerne ind.
Tv'et afgik ved døden en måneds tid efter garantiperiodens udløb.
Min svigersøn købte et nyt TV for mig og installerede diverse ting til det. En meget billigere model!!!
Nu er det vist omkring et par år gammelt og jeg har ikke haft lyst til at installere smart tv .... Når det gamle var så besværligt.
Men for et par dage siden tog jeg mig nu sammen og gjorde det.
Det er sandelig helt anderledes end det gamle.
Nemt at taste ønsket på den kunstner jeg ønsker at høre/se.
Jow-Jow, det er skønt at blive glædelig overrasket.

En meget, meget lang dag

Jeg havde billet til operabio i Imperial i København i går - kl. 10.00.
Heldigvis tjekkede jeg lige afgangstidspunktet med bussen herfra mig selv inden, for det viste sig, at der var sat togbusser ind mellem Solrød og Hundige, og det forlænger jo rejsetiden noget.
Så det var pokkers tidligt på en lørdag morgen, jeg gik hen til bussen.
Kl. 8 om natten, som min svigerfar altid omtalte det tidspunkt på døgnet.
Jeg mødtes med veninden i god tid, for der skal lige være tid til at "snakke af" inden forestillingen begynder.
Vi skulle se Romeo og Julie - en transmission fra Metropolitan i New York.
Det var en storslået forestilling. Drama på højt plan.
De to i hovedrollerne levede sig fuldstændig ind i rollerne, og udover at synge ganske let, ubesværet og skønt, kunne de sandelig også spille skuespil.
Og lyden i biografen er også storslået.
3½ time varede forestillingen med ca. 20 minutters pause.
Der var mange, der lige skulle tørre øjnene, da det hele sluttede. Også mig og veninden.
Bagefter var vi sultne og gik - igen - hen til Vivaldi på Axeltorv, og fik skøn mad og drikke.
Vi sad der, spiste og snakkede, i mere end fire timer.
Det var da utroligt så hurtigt den tid var gået - og så hyggeligt.
Det var en lang og sej tur hjem med alle de tog og busser.
Jeg var godt træt, da jeg endelig nåede matriklen klokken halvotte.
Det var en inaktiv dag for fysikken, og det synes den ikke så godt om.

Citat fra det udsendte program fra Nordisk Films beskrivelse af operaerne:

Helt fra begyndelsen var Gounods udgave af Romeo og Julie en kæmpesucces; alene i de første 20 år efter premieren i 1867 blev den spillet over 400 gange i Paris. Den opnåede endda at blive udsat for en parodi – og så kan man jo ikke nå højere.

Parodien på Roméo et Juliette hed Rhum et eau en juillet (Rom og vand i juli) og var en fin succes på ét af de mindre teatre i Paris. Men publikum foretrak nu alligevel den ægte vare, som bl.a. var et af de helt store trækplastre ved verdensudstillingen i 1867. Tenoren Vittorio Grigolo og sopranen Diana Damrau sang i sidste sæson sammen i Massenets Manon på The Met, og kemien mellem dem var så god, at de nu igen står sammen på scenen i en fransk opera; en nyopsætning af Gounods opera, baseret på Shakespeares udødelige historie om de to unge fra Verona, der ikke må få hinanden. Det er endda første gang overhovedet, at Diana Damrau synger partiet som Julie. Der er lagt op til en oplevelse i særklasse i Bartlett Shers roste opsætning, som siden 2008 er blevet spillet ved både Salzburg Festspillene og på La Scala i Milano

Medvirkende bl.a.: Diana Damrau, Vittorio Grigolo og Mikhail Petrenko • Dirigent: Gianandrea Noseda Iscenesættelse: Bartlett Sher

Nabucco

I går var jeg til operabio.
I Imperial biografen.
Det er en imponerende biograf. 1002 sæder, yderst behagelige at sidde i, og en lille finesse - ryglænet kan skubbes bagud (ligesom et flysæde).
Jeg hørte om operabio første gang sidste sommer i min økologiske forening.
Det måtte jeg da undersøge, og lige som jeg skulle ind for at købe billetter på frigivelsesdagen, snakkede jeg med en veninde, der også gerne ville med.
I går var første forestilling af de 5 vi har købt billetter til.
Operaerne er opført på Metropolitan i New York, og de bliver sendt i Nordisk Films biografer på udvalgte datoer.
Det er pokkers tidligt - kl. 10.00 om formiddagen. Og jeg har jo lige en times transport til staden.
Sjovt som tingenes tilstand kan ændre sig fra arbejdslivets vilkår til pensionistlivets vilkår.
Arbejdslivet bød ofte på mødetid før kl. 7 (nogle gange omkring kl. 6) i DR Byen.
Selvom jeg er tidligt oppe, er morgenstunden den bedste tid på dagen.
Jeg kom da af sted i tide, og mødtes med veninden.
Biografen havde sørget for salg af kaffe og croissanter. Kaffen var god.
Vi fandt vores pladser og så var det bare at nyde den skønne musik.
I går var det Nabucco af Guiseppe Verdi. Placido Domingo i hovedrollen som Nabucco.
På et tidspunkt skulle han ligge ned på maven og synge. Det klarede han i stor og flot stil. Han er trods 76 år. Flot stemme.
Det var en storslået opsætning.
Da "slavesangen", som nok er den mest kendte fra operaen, var overstået, fokuserede kameraet på dirigenten, og han lavede øjne til én vi ikke vidste hvem var, og så fik vi "slavesangen" en gang til.
Fantastisk.
Dirigenten sad i elektrisk kørestol og dirigerede. Fantastisk.
Det var en skøn, skøn oplevelse.
Bagefter vandrede vi hen til Vivaldi på Axeltorv, fik skøn spansk omelet og kaffe.
Oplevelsen skulle jo fordøjes.
Vi glæder os som små børn til jul til de kommende 4 forestillinger.

Fed koncert

Svigersønnen fik 3 billetter - den ene til mig - i julegave til koncert

med

Anne Dorte Michelsen

og

Billy Cross

med band

Det var i går aftes, vi nød koncerten.

Anne Dorte er god, og hendes musik er det samme.

Jeg ELSKER guitarmusik, og Billy Cross er bare suveræn.

Jeg hørte flere nævne navnet Mark Knopfler. Jeg tænkte selv i samme baner.

Det var en FED koncert.

Svigersønnen og datteren havde samme opfattelse.

Skøn aften.

Dedikeret fan - musik

Her i huset er der musik fra tidlig morgen til sen nat.
Nogle gange også om natten - alt efter matrikelejerens søvnmønster og deslige.
I dag har jeg haft det skønneste besøg af gode og mangeårige venner til en herlig frokost - og efterfølgende kortenspil.
Inden de ankom, var der POST.
En bestilt CDer fra det engelske - Tapestry Revisited - indeholdende 12 skønne numre med forskellige kunstnere der har indspillet Carole King musik.
Skønt, skønt og mere skønt.
Jeg er så absolut dedikeret fan af brødrene Gibb og deres fantastiske musik - lige siden 1967.
I DAG er der netop udgivet en single med "the last man standing" - Barry Gibb.
I oktober 2013 var min yndlingsdatter (den eneste jeg har) og jeg i O2 Arenaen i London og opleve en koncert med Barry (barnet er også Bee Gees fan), uforglemmelig oplevelse.
Singlen, der er udgivet i dag, har titlen IN THE NOW.
Lev i nuet, og hverken i går eller i morgen....
Et rigtigt god budskab...
Echarkt Tolle vil nok erklære sig enig med både Barry og mig....
Singlen er købt hjem fra Itunes og kopieret til en spilleliste, hvor den kører på repeat.

strik og - opera.

Jeg skulle mødes med min englegruppe i dag. Vi mødes en gang om måneden, 3 gange hos den ene af os, for hun sidder i kørestol pga sclerose og en gang hos den fjerde af os, som har et handicapvenligt hus. Hun kom desværre ikke med i dag.

Vi 3 resterende havde en skøn og hyggelig - snakkesalig også - eftermiddag, med bl.a. fastelavnsboller. Syndigt, ikke? Uhm, de smagte godt.

Det var meningen, at de to af os skulle spise suppe hos mig for at fortsætte til strikkekomsammen i det grønne hus.
Jeg måtte melde fra, for jeg er en smule træt p.t.

Jeg er i operaens verden for øjeblikket. I forgårs så jeg La Traviata - drama på højt plan. I dag er det Carmen. Jeg låner på biblioteket, ide jeg evt. investerer i at eje dem selv.

1. januar

1. januar er fyldt med traditioner - i og fra tidligere tider.
Min far og mor elskede at se Nytårskoncerten og skihop - det samme gjorde min søde ægtemage.
Jeg har aldrig været med i den tradition - der var andet på spil i min verden.
MEN jeg er helt med på at denne dag i dag er pyjamasdag.
Total afslapning.
Som kan være ganske mange ting.
Jeg har studeret TV-programmet på dr.dk's hjemmeside, og hvad skuer mit øje?
En lang aften på DR K med og om the Beatles.
Da the Beatles var på banen i 60erne, var jeg absolut ikke fan.
Mærkeligt nok, er jeg blevet fan i de senere år.
Og da jeg gik på pension, var jeg ganske overbevist om, at jeg skulle studere bandets livshistorie.
Der har for nylig været en film i TV om John Lennons barn- og ungdom.
Georges Harrisons livshistorie har været vist et par gange - og jeg er ganske fascineret.
Åh ja, livslang interesse for et enkelt band i musikkens verden kan føre ganske meget andet musik interesse med sig.
Og lige nu er jeg nået til the Beatles.
 

How many sleeps?

Hvor mange gange skal vi sove, før det er juleaften??
Bare lidt julehygge, selvom sangen ikke er en julesang.

https://www.youtube.com/watch?v=EH07QZclAJY

MIN PAKKE

Sent på eftermiddagen gøede Black på den der måde, der er nogen udenfor.
Ganske rigtigt.
Udenfor stod en bekendt med sin lille søde hund.
Jeg har en pakke til dig, sagde hun....
Jeg var med det samme klar over, at det var pakken fra England.
Vi fik en kop kaffe og en sludder, og blev enige om, at der er da et postbud, der har sovet temmelig meget i timen.
Godt nok har vi samme husnummer, men vejnavnet ligger meget langt fra hinanden. Ligesom de ligger mere end en kilometer fra hinanden.
Pakken var kommet den lovede dag, og min bekendt havde ikke haft tid til at komme over med den.
IH altså, hvor er jeg glad for at jeg har fået min musik.
Så nu skal jeg tilbage til den engelske sælger og PostNord for at fortælle at jeg har fået pakken.