Endelig lykkedes det

Endelig lykkedes det at komme ud på egn hånd.

I sidste uge fik jeg en - midlertidig - kæmpestor elkørestol.

Jeg har længe længtes efter at komme ned til stranden, som ligger 200 meter herfra.

Jeg bor i et område, hvor der stadig bygges meget nyt, og vejene er også derefter.

Vildt mange huller, så der var også mange bump for kørestol og mig.

Hop hop hop gik tankerne gennem hovedet.

Kørestolen klarede det i fin stil og det gjorde jeg også.

Det var vidunderligt at opleve naturen på nært hold igen - efter lange tider indendørs (dog med både fransk og almindelig altan).

Lige uden for huset her er en bred grussti, og her holdt en håndværkerbil.

Jeg kunne ikke komme forbi, så tilbage igen (de var ved at sætte ny dør i ind til varmecentralen) og spørge pænt om de ville flytte bilen. Det skete ret hurtigt.

Jeg sender mange gode tanker og tak til alle de bilister og cyklister, jeg mødte på min vej, for de skønne og glade snil og den pæne afstand.

I gamle dag var “min” strand et yndet udflugtsmål for min Finn og mig - for at gå tur med hunden.

Da så der helt anderledes ud end der gør i dag.

Når det hele en gang er færdigt, bliver det så godt.

Eneste “brok” er at husene ligger for tæt.

Men

Grundene er nok ret dyre, og grådigheden stor ....

Genoplukningstider

I disse genoplukningstider er det dejligt at få besøg af gode venner, jeg ikke har set i lang tid.

I dag var det min gamle chef og hans kone, som kom på besøg.

De havde en skøn hjemmebagt kage med og 

Denne fine æske.

De har købt den i Thailand og den udsender den mest eksotiske duft.

Flot håndværk og den  fine pink blomst er altså sæbe.

Den skal ikke bruges, blot stå til pynt på badeværelset og sprede sin skønne duft.

De er begge to på min alder og de har altid rejst meget og gerne langt væk.

De har også besluttet efter coronatiden, at rejser i fremtiden kun bliver i Europa, og gerne i egen bil.

Inden de gik, vaskede de op, tørrede borde af og pakkede rester af kagen ind til fryseren.

Jo, jeg føler mig ret forkælet...

Jeg skulle også have haft besøg i går af en veninde, hun aflyste, fordi hun var ramt af en infektion, som hun kunne risikere at smitte mig med.

Min muskelkraft er jo for nedadgående, og det har jo også ramt evnen til at hoste ....

Heldigvis findes der metoder til at hjælpe på det.

På onsdag skal jeg mødes med min hjælpemiddel medarbejder fra kommunen ude hos hjælpemiddelcentralen, for jeg skal have taget mål til el kørestol.

Så håbet er lysegrøntog temmelig optimistisk for at jeg om kort tid kan komme ned til stranden, som ligger få hundrede meter fra min bolig.

Der er også temmelig mange fremvisninger af mit hus, så jeg håber jeg sart kan blive befriet for tanker om det.

Og få alle mine møbler hertil, så al ting kan finde deres rette plads.

En tur i byen

Pinselørdag blev jeg hentet af et par gode venner, der syntes at jeg trængte til at komme ud i den friske luft.

Vi vandrede - dvs jeg sad pænt i min kørestol - ind til Køge torv.

Åh sikken oplevelse. Det er meget længe siden jeg har været på torvet, så min glæde var ret stor.

Vi spiste frokost på min yndlingscafé - udeservering og købte jordbær, blommer og ost.

Efter at have været begrænset til indelivet i en rum tid var det lige før hovedet eksploderede af alle de mange indtryk.

Skøn dag

Det hvide hus er “mit” hus.

Jeg har ikke den udsigt som billedet viser, så skulle jeg have boet lidt højere oppe.

I går blev jeg hentet af min svoger og svigerinde, for det var tid til det kvartårlige kontrolbesøg på sygehuset. Mit forløb er “langsom progression” - dvs næsten ingen “forværring” siden sidste besøg.

Vi fortjente en god frokost, hvilket vi indtog på havnen i Køge.

Desværre kom vi fem minutter efter de havde taget frokostmenuen af plakaten, så vi kunne kun få en menu bestående af rødspættefileter og hjemmelavede fiskefrikadeller (og en velskænket fadøl).

Det kan godt have sine fordele ikke at kunne vælge frit...

Det var skønt det hele, og vi blev mere end mætte.

Når jeg engang i fremtiden kan komme ud på egen hånd, skal jeg da helt sikkert besøge stedet igen, for jeg elsker smørrebrød og de har en skøn lang liste med netop det.

Forhåbentlig varer det ikke så længe inden jeg selv kan komme rundt, for endelig langt om længe måtte kommunens administrative komme på hjemmebesøg.

Venter på el kørestol.

Parkering

Jeg er flyttet ind til noget nær bymidten i Køge, og her er betalingsparkering.
Det er jo helt OK, der skal jo tjenes penge på snart sagt alt....
Køge kommune har sine regler, og man kunne købe dagslicenser.
Fra starten af maj har kommunen overdraget parkeringen i min afdeling af byen til Køge Kyst, og de har nogle helt andre regler.
Som en af medarbejderne hos EasyPark udtrykte det, når et firma overtager noget, skal de altid lave rav i den.
Jeg kan ikke købe dagslicenser hos Køge Kyst. Det er timebetaling fra ende til anden (8 kr. i timen).
MEN jeg kan købe en månedslicens eller årslicens til en bestemt nummerplade til en ganske rimelig pris.
Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor der skal være forskel på at bo i forskellige dele af byen....
Pønser på et læserbrev til lokalsprøjten...
Men regler er jo til for at omgås...
Jeg kan ændre nummerpladen hos parkeringsselskabet for hvert besøg, jeg kan bede folk om at hente mit invalideskilt, så parkerer man gratis...
Bare fordi jeg synes, at det er unfair at pålægge mine gæster en udgift ved at besøge mig.

Bo til leje

Jeg kan godt lide at bo til leje.
Min dørtelefon har været i stykker, så jeg måtte ned til gadedøren for at åbne døren for mine gæster.
Jeg ringede bare til viceværten, som fiksede sagen.
Jeg er også medlem af beboerforeningen Facebook gruppe, og her deler man stort og småt. Det er ikke så ringe endda.

I lørdags så jeg endelig min datter. På meget lang afstand. Hun stod nede i den smukke gårdhave og jeg på min franske altan. Jeg har ikke set hende siden januar. Hun skal til kontrol i næste måned på riget, og vil spørge hvordan restriktionerne ser ud for hende. Jeg håber på meget positivt svar, så vi atter kan være sammen. Hun, min svigersøn og mig selv er jo i den såkaldte højrisikogruppe.

Jeg bor lige oppe over porten...

Fed følelse

Jeg har fået en af mine sofaer til mit nye domicil.
Åh en fed hjemlig følelse.
Det bliver så godt når jeg får resten af mine møbler....
Og ejendomsmægleren holder nu igen åbent hus - 2 timer på søndag. Håber mange af dem der har bestilt salgsopstillinger kigger forbi, og bare et par synes så godt om mit hus, så det kan blive solgt.
Viceværten kom og hjalp med dørtelefonen - øh, fejl 40.
Det er også lykkes at installere alle mine nye TV kanaler. Jeg har ikke haft TV2 i 13 år, så det er ret hyggeligt at høre nye stemmer.
Jeg har kun haft DRs programmer, og det har været tilstrækkeligt.

Succes

Hvor er det en dejlig følelse, når noget lykkes.
Siden jeg er flytter ind og har fået ny internetudbyder, har jeg dagligt søgt efter internettet til min radio.
Endelig i dag lykkedes det at “fange” det.
Jeg gætter på, at det er fordi jeg har bestilt en TV pakke hos udbyder, og teknikeren har været på spil.
Så skønt at høre musik i højttalerne igen. Musik er til stor glæde for mine ører.
Det skal også blive godt at se TV igen på et fjernsyn.
Og så har jeg aftalt med en god ven, at de henter en af mine sofaer, så jeg kan sidde ordentligt uden at jeg kan blive øm i bagdelen...

Dødsfald og blomster

Min morbror døde i lørdags, og min tante ringede for at fortælle hvornår der er begravelse.
Jeg kan af gode grunde ikke deltage.
Jeg fik en god snak med tanten om, at jeg ikke sender blomster. Derimod skulle hun vælge en organisation, jeg kunne sende penge til. Hun valgte kræftens bekæmpelse.
Det er fint nok med blomsterbuketter. Igennem mange år har både min Finn og mig været modstander af at man klippede blomster af.
Som min Finn udtrykte det, gå ud i naturen og nyd dem i stedet for.
Jeg var så glad for at jeg havde fået aftalt med min bror, hvem jeg skulle donere penge til ved hans begravelse. Han valgte julemærkehjemmene. Ved hans begravelse var der over 100 buketter. Helt vildt. De pynter et kort øjeblik i kirken og så bliver de lagt ud på en kirkegård - til glæde for hvem?

Jeg har stor glæde af den gårdhave der er her i bebyggelsen. Så skønt at sidde med åben fransk altandør med en kop kaffe og nyde det smukke syn. Der har været problemer med at lukke døren, det er heldigvis løst nu.
Og endnu bedre, kommunens folk må gerne komme på hjemmebesøg igen. Så jeg får snart besøg, og håber på bevilling af en elektrisk kørestol, så jeg igen kan komme ud i den friske luft og en tur ned til stranden som ligger 200 meter herfra.

Rygning

Her i min nye lejlighed er rygning inden døre og på fællesområder (tagterrasse og i gårdhaven) ganske forbudt.
Folk er henvist til deres egne altaner og uden for matriklen hvis de trænger til en smøg.
Lidt besværligt for rygerne. Restriktioner er sjældent af det gode.
Der er altid flere sider af en sag. Fordele og ulemper.
Jeg har selv været ryger i mange år - det sluttede i 2004, med et kort tilbagefald da min Finn forlod denne verden i 2007.
En af ulemperne er, når folk ryger på deres altaner, forplanter cigaret røgen sig til luften og maser sig på.
Puha, det lugter ikke særlig rart... heldigvis er det jo kun kortvarigt det forpester luften...

Et indlæg på en forsømt blog

Jeg har da vist forsømt min blog i adskillige måneder....
Det sidste halve års tid er gået utrolig stærkt og fuld af udfordringer.
Jeg er flyttet ind i min nye lejlighed på havnen her i byen. Jeg har følt mig hjemme fra første dag. Ingen trapper og andre vanskeligheder med at komme rundt. Ingen dørtrin, så det er ganske nemt.
Jeg har været ganske spændt på om jeg kunne tåle at bo i betonbyggeri (det kunne jeg ikke tidligere), og foreløbig ser det ud til at jeg kan.
Mit hus er stadig til salg, og der er heldigvis livlig trafik på min side hos ejendomsmægleren. Bare det dog også resulterer i et salg. Jeg har heldigvis også et godt netværk, der passe haven.
Desværre er jeg lukket inde i lejligheden, for kommunens folk må ikke komme på hjemmebesøg, og jeg har ikke noget køretøj til at færdes udenfor. Og bevilling af den slags betyder et hjemmebesøg.
Kommunen har dog installeret elektrisk døråbner på gadedøren - til stor glæde for mine naboer.
Mange af mine møbler står stadig i mit hus, og jeg savner mine sofaer i svær grad.
Det er jo bedst at huset er delvist møbleret ved en fremvisning.
Det var sandelig også en kæmpe udfordring at flytte. Jeg kunne jo bare sidde i en stol og dirigere slagets gang. Jeg er så glad for mit kære netværk, der stiller op til hvad som helst. Kæmpe tak til dem.
Flyttefolkene klarede selve flytningen i løbet af nogle timer.
Jeg er så glad for al det jeg havde fået ryddet ud i, da jeg stadig var mobil, for jeg skulle kun flytte med det jeg havde brug for... Troede jeg. Meget har skiftet hænder siden jeg flyttede ind for tre uger siden.
Man kan vist kalde det simle Living - kun at have det absolut nødvendige.
Det bedste af det hele er alle de nyt hårde hvidevarer - alle er A++, yderst strømbesparende.
Det er godt at bo her... med udsigt til en byggeplads panden anden side af vejen.

Mens jeg har skrevet har min tante lige ringet for at fortælle, at min morbror er død. Han blev næsten 90 år. Ganske godt klaret, når han har levet med asbestose siden midt i tresserne.

Udfordringer

Livet kan give nogle udfordringer en gang imellem.
Ligefor øjeblikket tør jeg ikke hoste eller grine,og det er slemt ikke at kunne.
Mine ribben føles son om de er brækket - eller noget der ligner.
Jeg har været på besøg hos min svoger og svigerinde og bare fordi benene ikke ville som jeg ville, måtte jeg have hjælp til at komme op i stående stilling.
Min svoger på 81 er heldigvis i besiddelse af ret mange kræfter, så det lykkedes for ham at få mig op.
Og han tig så godt fat at det gik ud over mine ribben.
Suk, det er hårdt at være menneske.

Genbrug

For et par dage siden var en lokal hjælpeorganisation forbi for at hente ting og sager. Desværre ringede de ikke på, for jeg havde også kasser og poser indenfor.

Hvor er det så godt at svoger og svigerinde kiggede forbi med skøn julekage og indkøb fra torvedagen i Køge i dag.

"Bonusnevøen" skal nemlig flytte for sig selv, og mangler indbo.

De sidste kasser kom med dem hjem - ligeledes poserne til Røde Kors (fyldt med tøj).

Resterne af mine frimærkesamlinger kom med svoger.

Og noget af det bedste - jeg har pakket det sidste af andre samlinger, som jeg sender til penne- og byttevenner rundt om i verdenen, var pakket og frankeret - de kom også med til postkassen.

Kommunens hjælpemiddelcentral har igen hjulpet mig med hjælpemidler - bl.a. forhøjning til min sofa, så jeg kan komme op.

P. den unge mand, som "monterede" mente at sofaen havde fået den rette højde.

Jeg var enig med ham i første omgang, i anden omgang - jeg kan ikke nå gulvet.

Så svoger og svigerinde, der hjælper mange ældre mennesker (og handicappede som mig), var da hurtige og flytte en af klodserne fra hvert ben på den ene sofa over på den anden sofa, så jeg nu kan nå gulvet. Jeg skal lige bemærke at svoger er 81!!! og min Finns storebror.

Smukke buketter fra seneste tids gæstebud pynter i køkken.

Hver fjerde uge er der storskraldsafhentning fra matriklerne.

Det sker ret ofte, at der stopper biler og chaufføren tager nogle af tingene.

Godt genbrug - for når først kommunens folk har hentet, går det hele til forbrændingen.

Indkøb

Når MAN er uden mulighed for at bevæge sig uden for matriklen via motordrevne køretøjer, og der mangler visse varer i køkkenregionen, er det jo nemt at købe ind via nettet.
Jeg har valgt en "indkøbscentral" med den mest handicapvenlige levering.
I går fik jeg min første bestilling leveret. Lige ind i køkkenet - klar til at blive lagt på plads..
Jeg var glædelig overrasket over de friskeste grønsager.
I dag er jeg blevet ringet op af indkøbscentralen, der ville høre om hvad jeg synes både om varer og levering.
Jeg er jo en person, som let lader sig begejstre og gør gladelig opmærksom på det.
Så det var kun rosende ord, og jeg tror min begejstring smittede damen i den anden ende, for holddaop hvor hun lød glad.
Jeg kender en yngre mand, som begyndte at handle på nettet for mange år siden, og han hævdede, at han sparede ca. en fjerdedel af sit husholdningsbudget på denne form for indkøb. Der er jo ikke meget plads til impulskøb, som nemt opstår når man befinder sig i supermarkedet fysisk.

Ren nostalgi og skønt nyt.

Den 18. november 1965 bestod jeg køreprøven, og har lige fra dag et elsket at køre bil - både som passager og fører. Og min søde niece blev født samme dag.
Vores første bil blev købt (jeg betalte afdragene af min elevløn) i 1964. Mine forældre forlangte at en fjerdedel af min løn skulle spares op, jeg fik lov af min far til at betale afdragene på Finns bil. Han har tilbagebetalt så rigeligt med et langt og godt liv.
Hm, jeg kørte oppe i det nordjyske på stranden ved Moseby (Blokhus), hvor svigerfars familie boede, INDEN jeg fik kørekort. Da jeg i min kommende køretime skulle skifte gear, sagde min kørerlærer, nå man har nok kørt en anden bil fornylig. Hm, jeg rødmede vist, og ville ikke indrømme at han havde ret.
55 år med biler, og 54 år som aktiv fører af en bil.
Den æra er slut nu, for det er ganske uforsvarligt for mig at køre bil. Skifte gear og betjene rat og andet med hænder og arme fungerer, benene vil ikke rigtig som de skal.
Fordi min søde, lille røde Fiat Panda er omregistreret i min svigersøns navn. Han skal bruge den til at køre til og fra arbejde i. Tihi, han er ene mand på matriklen deroppe nordpå, der har kørekort, og 2 biler. De skal jo have den "store" kraftige bil til at trække der lækre campingvogn. Så vidt jeg ved, må en sød lille Panda ikke en gang trække en anhænger.
For en måneds tid siden ansøgte jeg min kommune om en minicrosser. Der er ca. 3 måneders behandlingstid. For et par dage siden kiggede den sødeste sagsbehandler fra hjælpemiddelcentralen forbi, for hun ville snakke med mig om min ansøgning, som ville blive behandlet på et møde i teamet i dag. Enten ville det blive en paragraf 3 eller 5!!! som er hjælpemiddel eller forbrugsgode. Det første betyder fuld dækning af kommunen og det andet brugerbetaling på halvdelen. Den søde S. har ringet i dag at jeg er bevilget som hjælpemiddel, og hun har bestilt den på deres depot. Når den er færdig og bliver leveret, kommer hun selv med. Hun kunne jo høre min begejstring. Begejstret, for så kan jeg igen komme ind til torvet i Køge - til torvedag. Det har jeg savnet i ganske lang tid.
Åh, og kunne købe ind ved egen hjælp lyder som balsam i mine ører.
Tihi, jeg har ansøgt og bevilget handicapskilt til biler - har brugt det en enkelt gang (var passager). Det bliver også skønt at kunne parkere lige uden for biffen, når det er bif-tid. Chauffør veninden er godt tilpas med mit skilt, for selvom hun er fuldt mobil, er hun dårlig gående pga gigt.
Slut med bil og det gode det har givet.
Den kommende tid står på gæstebud, og indkøb til gæster kræver indkøb (og god planlægning).
Så jeg planlagde i går og for første gang i dette liv, har jeg bestilt dagligvarer via nettet.
De skulle blive leveret mellem kl. 16-20, men chaufføren var i god tid, så han har lige været her.
Med de skønneste friske og fine varer. Han var så sød og flink - han bar dem helt ind i køkkenet. Tomme dåser og flasker kan jo hobe sig op i flaskekurven. Jeg spurgte pænt om han ville tage dem med - stedet jeg handler modtager også flasker/dåser, MEN det er meget nemmere at spørge chaufføren om han vil tage dem med på privat basis. Det ville han gerne. Det må vist kaldes drikkepenge? Win-win situation.
I morgen kommer Lions Køge og henter 10 flyttekasser fyldt med gode ting og sager her fra matriklen og en hel del sække og andet godt. Det blev ryddet godt ud i sagerne i week-enden.
Og i morgen kommer et par gode venner og henter en hel sæk fyldt med julepynt - til eget brug og loppemarked i deres loger.
Det hele skal gerne ende med "simple living" og jeg kun skal have det med jeg har brug for - hverken mere eller mindre.
Der er 4 måneder til jeg skal flytte, så endnu ser jeg det som god tid.
Endnu ingen købere til mit hus. På 2 uger har der dog været over 1200 besøg på det hos ejendomsmægleren.

Så dum

Jeg skal til guldbryllup hos et kært vennepar lige om lidt - med overnatning på kroen.
Jeg har bestilt FlexTrafik og venter og venter.
Tænker jeg lige må tjekke min bestilling....
Hvor dum har jeg lige lov at være.
Jeg har bestilt turen til den 28 og ikke til i dag.
Jeg skulle være kørt til en veninde i Bagsværd hvor vi lige skulle hygge et par timer.
Huh, hun kommer nu og henter mig.
God vist hvorfor jeg dog ikke har dobbelttjekket turen?
Det får jeg vist ingen svar på.
Det gør jeg i fremtiden.

Skønt besøg

Jeg har haft besøg af min niece i dag - hendes skønne mand og deres to små drenge.
Jeg har fået mange knus og kram og high five :-)
De to små er født med kun et års mellemrum.
Jeg nød hvert eneste sekund af deres besøg.
Og deres lille hund, Lulu, var også med.
De unge mennesker har hver en uddannelse, men de vil gerne videreuddanne sig.
Niecen læser allerede fag (fysik, kemi og matematik) op til, at hun skal starte på en laborantuddannelse til februar.
Hendes mand læser også fag op til han skal starte på en ingeniøruddannelse til september næste år. Han er udlært tømrer, og det er en stor force at have haft hands-on.
Det er alt for længe siden jeg sidst har set dem.
De vil gerne have besøg af mig, og de tilbød at hente og bringe mig. Jeg bliver så rørt over al den hjælpsomhed.
Niecen bestilte (spurgte meget pænt) et par trøjer til børnene. Ja selvfølgelig. Vi blev enige om garntype og en sådan cirka model. Hun fandt garn på lageret, så er det jo bare med at komme i gang.
To små hættetrøjer i bomuld - begge drengene er to varme gutter, ligesom deres far - det kan vist ikke tage flere måneder. Vi blev dog enige om at de skal være klar til foråret.

Hos psyk...

Roskilde Sygehus sender ikke deres patienter med min diagnose til neuropsykolog pr. automatik.
Det sker på mange andre sygehuse.
Min neurolog ville gerne have mig til psyk, så hun ville spørge sin chef om hun måtte det.
For en måneds tid siden fik jeg så en indkaldelse, og kunne så spekulere på, hvad pokker jeg skulle lave hos en psyk. Et lille brev i E-boks om at tilladelsen forelå, havde været på sin plads.
Men jeg tænkte, at det var nok den test....
Jeg blev udsat for alle tænkelige og utænkelige tests, og jeg er jo lige i mit es til sådan noget.
Hun spurgte også hvor jeg "gemmer" mine aftaler - svar: pegede på hovedet med min finger. Men jeg noterer dem nu også ned i min papirkalender. En snak med en veninde senere på dagen: du skulle have sagt at du også kan huske dine venners kalender (jeg husker hendes bedre end hun selv gør) - det fik vi et godt grin ud af.
Bl.a. skulle jeg beskrive min opfattelse af
ligheden mellem en flue og et træ,
tilladelse og begrænsning
osv osv
tegne mønstre ud fra 5 prikker i terninger og de måtte ikke være ens (jeg tror jeg ramte over 50)
huske tal, og sige dem bagfra,
se på kendte ansigter og sige hvem det er/var
regne baglæns fra hundrede ved at trække 7 fra til jeg nåede 0 - og det kan jo ikke lade sig gøre, for 7 går ikke op i hundrede, så jeg landede på 2
tegne... og huske delelementerne
sige 10 ord højt og huske dem, selvom der var andre prøver
Da det hele var overstået en halv time før planlagt tid, spurgte hun om jeg var træt?
Overhovedet ikke - jeg elsker sådan noget. Det er sjovt
Mit umiddelbare svar på lighederne var
natur og
børneopdragelse (hvilket overraskede hende).
Tænker på, at mange af prøverne også bruges i forbindelse med demens tests.
Den med de 100, så jeg i TV programmet om manden med Alzheimer på 49, der ganske langsomt forsvandt.

Fotografen

Fotografen, der skulle fotografere hus og have til salgsannoncer, skulle komme mellem 12-14 i dag.
Han ringede kl. 9, for han havde fået et afbud om formiddagens fotoseance af et andet hus - det var blevet solgt i går. Gode nyheder.
Så han kunne da godt komme her med det samme.
Han var utrolig sød og hjælpsom, og sagde pænt tak til kaffe og resterne af gårsdagens kage.
Det er jo fint, at der er god tid til en snak. Hans arbejdsdag er også pænt presset, fortalte han.
Han hjalp med at flytte alle mine kommunale hjælpemidler rundt, for de skal ikke med på billederne.
Han hundsede også med mig... jeg skulle bevæge mig op på førstesal, så han i ro og mag kunne fotografere hele stueetagen. Jeg skulle også bevæge mit legeme væk fra en stol, der står foran vinduet på 1. sal, for han skulle fotografere udefra og op.
Når han er færdig her, ender han alle billeder til et firma, der billedredigerer (de laver bl.a. blå himmel), og så bliver der sendt link til ejendomsmægler og mig.
Jeg synes, at jeg havde været ret god og fået flyttet alle de ting, som ikke gør sig godt på billeder, men han var ikke helt tilfreds, så det flyttede vi også.
Jeg hører bestemt ikke til i kategorien ordensmenneske - ville dog ønske jeg var det af og til - og jeg må nok indrømme, jeg synes her er temmelig tomt.
Mon man kan vænne sig til det - simple living?
For det drømmer jeg om at have i min nye bolig....
Jeg drømmer også om et par dage i fred og ro.
På torsdag skal jeg på besøg på sygehuset, og så kommer min mægler og hendes kolleger (dem der skal sælge huset), mens jeg har rengøring. De har selv nøgle. Det bliver jo skønt at komme hjem til et rent hus og mæglerbesøget overstået. Så må der gerne blive et par fredelige dage mere - det er tiltrængt.
Det er helt uhørt, men jeg har kun strikket 2 omgange på en bluse i den sidste uge....

Under 100 kilo

Min garnpusher - mit barn - er meget leveringsdygtig og garn-gavmild med at forære mig mængder af garn.
Mit lager har været enormt. Jeg holder øje med det i mit regneark.
For et par dage siden var en af strikkeveninderne på besøg og gik hjem med nogle kilo.
Jeg er ret stolt på hendes vegne, for hun har lige været en lille uge i Hvide Rusland for at løbe orienteringsløb.
Hun vandt guld og blev verdensmester i den disciplin.
Hvide Rusland er jo ikke et af verdens rigeste lande, og en helt anden kultur end den danske.
Og morgenmaden er noget anderledes end de fleste danskere er vant til.
En morgen blev der serveret krebinetlignende ting og ris. Så anderledes, ikke?
I dag har strikkeklubben været på besøg, og en af de andre strikkeveninder kiggede også på garn og der kom også en pæn mængde med hendes hjem - samt nogle gode bøger om patchwork. Hun er mega dygtig patchworker.

Hun er bl.a. ved at sy Mrs Billings tæppe - og når det en gang er færdigt, skal de vist have ny dobbeltseng, så stort er det. Alt er håndsyet. Når vi er ude hos hende, skal jeg altid ind i systuen for at følge med i hvor langt hun nu er kommet. Nogle af stykkerne er kun 1,5 x 1,5 cm. Jeg er imponeret.
Jeg jubler, for nu er mit lager af garn nået ned under 100 kilo.
Om nogle dage skal jeg have fat i min formand for nørkleklubben i Røde Kors, så kan hun også komme og hente noget garn, så damerne kan strikke til børnene ude i den store verden.
For øvrigt ved sidste møde i nørkleklubben fik vi melding om, at Røde Kors nørklere har leveret 14.376 kilo strikket tøj til Hvide Rusland over et år (2018-19). Det kan kun glæde mig at høre. Så skønt at kunne glæde mennesker, der har trange kår.
I går var en kær veninde på besøg for at hjælpe mig med at gøre min førstesal, som primært består af 98 kvm krea-rum (og seng) visibelt til fotografbesøg i morgen.
Bagefter var jeg inviteret hjem til hende til aftensmad.
Jeg fik 6 par bukser med hjem, som jeg skal lægge op for hendes mand. Der er absolut ingen grund til, at de skal give penge for det hos en syerske, når jeg har 2 fine symaskiner, og det tager jo ingen tid. Nårh ja måske 15-20 min pr. par. En takkesaks til at klippe af og så en søm på hvert ben, og de har rette længde.
Det gode gamle ordsprog: den ene tjeneste er den anden værd.
Vi hjælper hinanden hvor vi kan.

Tilstanden

I går brugte jeg 5 timer på "kontor"arbejde i forbindelse med salg af hus.
Tihi, og jeg troede lige jeg var pensionist. Det føltes lidt som at have en hjemmearbejdsdag.
Alt har en begyndelse og alt har en ende.
Der er meget papirarbejde med salg af hus.
Ejendomsmægleren var her i tirsdags og vi skrev "kontrakt".
Allerede i går kom der mail fra firmaet, der skal lave rapporter over huset. Jeg skulle bestille tid.
Der var en ledig tid i dag kl. 12, ellers først den 23.10.
Der fulgte også et spørgeskema med til tilstandsrapporterne - 1 times arbejde.
De kommer lige om lidt, og det varer ca. 2,5 time.
På mandag kommer fotografen.
Så er det hele vist også ved at være på plads.
Jeg har også fået besked fra udlejer om, at det ikke er noget problem med handicap"overkørsel" ved gadedøren.
Jeg har også fået svar på at ALLE hårde hvidevarer er med i lejemålet. Både opvasker, vaskemaskine og tørretumbler og selvfølgelig kogeplade indbygningsovn, køl/frys.
Hvis noget går kaput, er det jo bare at ringe til en vicevært. Det bliver da den rene fryd.
Jeg tror nok, at jeg mentalt allerede er flyttet ind.