Ren nostalgi og skønt nyt.

Den 18. november 1965 bestod jeg køreprøven, og har lige fra dag et elsket at køre bil - både som passager og fører. Og min søde niece blev født samme dag.
Vores første bil blev købt (jeg betalte afdragene af min elevløn) i 1964. Mine forældre forlangte at en fjerdedel af min løn skulle spares op, jeg fik lov af min far til at betale afdragene på Finns bil. Han har tilbagebetalt så rigeligt med et langt og godt liv.
Hm, jeg kørte oppe i det nordjyske på stranden ved Moseby (Blokhus), hvor svigerfars familie boede, INDEN jeg fik kørekort. Da jeg i min kommende køretime skulle skifte gear, sagde min kørerlærer, nå man har nok kørt en anden bil fornylig. Hm, jeg rødmede vist, og ville ikke indrømme at han havde ret.
55 år med biler, og 54 år som aktiv fører af en bil.
Den æra er slut nu, for det er ganske uforsvarligt for mig at køre bil. Skifte gear og betjene rat og andet med hænder og arme fungerer, benene vil ikke rigtig som de skal.
Fordi min søde, lille røde Fiat Panda er omregistreret i min svigersøns navn. Han skal bruge den til at køre til og fra arbejde i. Tihi, han er ene mand på matriklen deroppe nordpå, der har kørekort, og 2 biler. De skal jo have den "store" kraftige bil til at trække der lækre campingvogn. Så vidt jeg ved, må en sød lille Panda ikke en gang trække en anhænger.
For en måneds tid siden ansøgte jeg min kommune om en minicrosser. Der er ca. 3 måneders behandlingstid. For et par dage siden kiggede den sødeste sagsbehandler fra hjælpemiddelcentralen forbi, for hun ville snakke med mig om min ansøgning, som ville blive behandlet på et møde i teamet i dag. Enten ville det blive en paragraf 3 eller 5!!! som er hjælpemiddel eller forbrugsgode. Det første betyder fuld dækning af kommunen og det andet brugerbetaling på halvdelen. Den søde S. har ringet i dag at jeg er bevilget som hjælpemiddel, og hun har bestilt den på deres depot. Når den er færdig og bliver leveret, kommer hun selv med. Hun kunne jo høre min begejstring. Begejstret, for så kan jeg igen komme ind til torvet i Køge - til torvedag. Det har jeg savnet i ganske lang tid.
Åh, og kunne købe ind ved egen hjælp lyder som balsam i mine ører.
Tihi, jeg har ansøgt og bevilget handicapskilt til biler - har brugt det en enkelt gang (var passager). Det bliver også skønt at kunne parkere lige uden for biffen, når det er bif-tid. Chauffør veninden er godt tilpas med mit skilt, for selvom hun er fuldt mobil, er hun dårlig gående pga gigt.
Slut med bil og det gode det har givet.
Den kommende tid står på gæstebud, og indkøb til gæster kræver indkøb (og god planlægning).
Så jeg planlagde i går og for første gang i dette liv, har jeg bestilt dagligvarer via nettet.
De skulle blive leveret mellem kl. 16-20, men chaufføren var i god tid, så han har lige været her.
Med de skønneste friske og fine varer. Han var så sød og flink - han bar dem helt ind i køkkenet. Tomme dåser og flasker kan jo hobe sig op i flaskekurven. Jeg spurgte pænt om han ville tage dem med - stedet jeg handler modtager også flasker/dåser, MEN det er meget nemmere at spørge chaufføren om han vil tage dem med på privat basis. Det ville han gerne. Det må vist kaldes drikkepenge? Win-win situation.
I morgen kommer Lions Køge og henter 10 flyttekasser fyldt med gode ting og sager her fra matriklen og en hel del sække og andet godt. Det blev ryddet godt ud i sagerne i week-enden.
Og i morgen kommer et par gode venner og henter en hel sæk fyldt med julepynt - til eget brug og loppemarked i deres loger.
Det hele skal gerne ende med "simple living" og jeg kun skal have det med jeg har brug for - hverken mere eller mindre.
Der er 4 måneder til jeg skal flytte, så endnu ser jeg det som god tid.
Endnu ingen købere til mit hus. På 2 uger har der dog været over 1200 besøg på det hos ejendomsmægleren.