Viser opslag med etiketten Koncert. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Koncert. Vis alle opslag

søndag den 5. august 2018

Gode oplevelser

Jeg samler på gode oplevelser - specielt sammen med min bror og hans kæreste.
Lillebror havde inviteret på middag og teatertur.
Vi spiste hos restaurant Alsace i Ny Østergade.
Whau sikke en mad de kunne servere.
Jeg spiser gedeost - det havde jeg ikke troet muligt for et par år siden.
Grillet eller steget på pande - lagt på en skøn blanding af salat og oliven og græskarkerner.
De revne gulerødder i midten var marineret i noget sødt - det var perfekt afstemt til resten.
Og jeg fik en fadøl til - noget der hører til de store sjældenheder, bare fordi jeg passer ganske godt på hvor jeg skal gå - jeg gider bare ikke falde.... og med den fod er der rige muligheder.
Svigerinden holder godt øje med mig.... og giver gerne en arm jeg kan holde i.


Vi vandrede hen til det smukke gamle teater på Kongens Nytorv, hvor vi skulle se
musicalen SEEBACH.
Den fortæller Tommy Seebachs historie, samt hans kone og børns.
Fantastisk oplevelse.
Og en utrolig trist historie med Tommy Seebach - den forbandede alkohol, der tager over!! og ødelægger så mange liv.

Der er en vis sammenlignelighed mellem 
Det kongelige Teater, gamle scene og
Royal Albert Hall.
Sidstnævnte er blot en del større.



søndag den 29. juli 2018

Operettebåden

I går havde en veninde og jeg sat hinanden stævne ved Københavns Kanaler.
Vi skulle nemlig en tur ud at sejle med
OPERETTEBÅDEN.

Turen tager ca 1½ time, og det var underholdning på højt plan.

Operasangerne Fredrik Bjellsäter og Julie MeeRa Albertsen.
Han er svensker og hun er fra Espergærde.
De kunne de få mange gode vittigheder ud af.
De kunne både synge, optræde og underholde på højt plan.

Konferencier og pianist Jacob Beck var også en spasmager. Han havde også en god fortælleevne.
Jeg tænkte på, at han ville gøre sig godt i Jeppe på Bjerget.

Operabygningen.
Jeg er ret fascineret af arkitekturen.

Her musik og sang fra Spillemand på en tagryg.

Her fra Elverhøj og Der var engang.



Båden lagde til forskellige steder, og Julie "flirtede" med manden på billedet.
Damen kiggede demonstrativt den anden vej - hele tiden, og på intet tidspunkt var der smil over hende. Trist at se på.

Båden "gjorde holdt" under en bro, og det var en særlig effekt for akustikken.
Det lød vidunderligt.


De soldyrkende på kajkanten blev også godt underholdt, og der var store klapsalver fra alle, da sangen sluttede.

Lidt dramatik. Den unge dame i midten sad på molen og talte i mobiltelefon.
Hun kunne sandelig både spillet fornærmet og forurettet. Vildt godt.
Hun var jo også med i forestillingen.
Det hele var en vidunderlig oplevelse, og veninden og jeg er meget enige om, at det skal være en tradition.
Da vi gik i land, vandrede vi hen til Nikolaj kirken, der har en restaurant, der hedder Maven.
Her spiste vi et enkelt stykke smørrebrød, som var et helt måltid, sparkling vater til og til slut en kop kaffe.
Jeg kan bare ikke lide Nikolaj kirken. Den er så dyster. 
Jeg gætter på, at det bunder i en ungdomsoplevelse. Mine forældre havde nogle venner, der var blevet anvist en uhyggelig saneringsmoden lejlighed på 4. sal med store huller i gulvet og rotter - de skulle ud af deres lejlighed i Griffenfeldsgade, som skulle moderniseres. Min Finn og mig var med på besøg, jeg ville ikke være der, der var så uhyggeligt og ubehageligt. Dystert - kun få meter fra kirken.
Restaurant Maven er til gengæld ganske hyggelig. Vi sad dog udenfor i det skønne vejr.  

onsdag den 18. april 2018

Royal Albert Hall

Jeg skal i Royal Albert Hall - til koncert i næste måned.
Jeg glæder mig ret meget til at se den gamle Hall indefra. Jeg har kun set den indefra på TV.
En tur til London med lillebror og kæreste nu.
En tur til London med en musik veninde i næste måned.
Tihi - og jeg skulle ikke ud at rejse i år.
Jeg glæder mig.

mandag den 29. januar 2018

Toilet - og en nytårskoncert

Lige nu er jeg ret ked af at der kun er et toilet her i huset, for det eneste ene er gået i udu.
Der kommer ingen vand i cisternen. Og lige på VVS området har jeg absolut ingen viden eller erfaring, så første ting at gøre i morgen er at ringe til VVS manden.
Heldigvis er der da vand i hanerne, så jeg kan fylde en spand og hænde i kummen...
Suk.
Du glade husejer = mig.

I går eftermiddags var jeg inviteret til Nytårskoncert på Teaterbygningen her i byen af en veninde. Det var et festfyrværkeri af skøn musik - både klassisk, opera og pop.
Det var primært med lokale kunstnere.
Søde Julie Bertelsen var konferencier. Hun sang bl.a. en sang hendes far havde skrevet - og hun sang selvfølgelig på grønlandsk.
Koncerten sluttede af med Pomp and Circumstances - ganske festligt.

fredag den 7. august 2015

En lang og indviklet historie, som egentlig er ganske enkel

Jeg hentede min nye støvsuger i Kvickly her i byen.
Den unge dame i butikkens tobaksafdeling på ca. 20 år hentede min pakke og kom kørende med den på en lille plade med fire hjul. Hun sagde, at jeg måske skulle hente en indkøbsvogn, for pakke vejede OVER 20 kilo.
Jeg hentede indkøbsvognen, og mobiliserede alle mine gode muskler og kræfter - og indtog den rette indstilling for at løfte en tung ting fra gulvhøjde. Jeg tog fat og nærmest "fløj tilbage", for pakken var så let som en fjer.
Den kom op i indkøbsvognen.
Så langt så godt.
Der var et skilt på pakken, der så sådan ud:

>20 kilo.

Nu har jeg jo aldrig lært mængdelære, og i mine senere matematikstudier har tegnet og også den anden vej voldt en smule spekulationer. Jeg foretrækker altså klartekst som mindre end eller større end.

Jeg kunne dog tørt konstatere, at pakken vejede 10,10 kilo, som det stod på siden af den.
Den unge dame burde have lært disse to tegn i sin skoletid:  <  >?

En dag her i ugen var jeg på udflugt med en veninde til det nordvestlige Sjællænd - det samme sted, hvor jeg var på ferie for nylig. Der ligger en bogbiks lidt fra vores bestemmelsessted, og indehaveren Ruth forærede os nogle bøger.
Da jeg kom hjem, begyndte jeg at læse i bøgerne, og lige pludselig toner et navn frem: Maja N.....
Jeg kendte Maja tidligere. Jeg tror det var en gang i 80erne jeg lærte hende at kende. På det tidspunkt var hun over 90 år, boede i Hellerup, og en gang om ugen tog hun til Køge, for det var det eneste sted, der var en bager, der havde ordentligt rugbrød. Samtidig besøgte hun sin datter, som bor lidt syd for byen. Jeg kendte også hende datter, som er sådan cirka på min alder.
Maja har altid godt kunnet lide at lære nyt.
Kort efter jeg havde lært hende at kende, begyndte hun at studere atomfysik.
Ret cool, ikke?

Med den unge dame i Kvickly og Maja i hukommelsen har jeg åbenbart tænkt mange tanker - i retning af min store lidenskab for matematikken og mine studier i 90erne.
Da jeg skulle læse/studere faget Statistik på HD-studiet, gik jeg noget død i det, bare fordi jeg ikke - som i aldrig - har lært noget som helst om mængdelære.
På det tidspunkt var der absolut intet materiale tilgængeligt på biblioteket. Og det er der stadig ikke.
Jeg zappede lidt på nettet, og der er godt materiale at hente.
Men...

Noget fik mig til at søge på emnet hos Saxo. Sandelig der var gevinst.
I 2014 er der udgivet et digert værk om
Matematik - ide og indsigt, 741 sider
Bind 1 indeholder netop mængdelære.
Der findes to bind mere, og en bog med eksamensopgaver for 40 år.
Jeg skal da helt sikkert have alle bøgerne - sådan lidt hen ad vejen.

Jeg ville jo gerne i Tivoli og se Ørkenens Sønner her i slutningen af august.
Og jeg traf et valg:
Enten Ørkenens Sønner eller bogen om matematikken
Matematikken vandt.

Bogen er bestilt og allerede på vej.
Jeg glæder mig.

Jeg kommer jo ikke til eksamen ... lidt ærgerligt, for jeg er altså eksamensmenneske.


mandag den 14. oktober 2013

London

Jeg var spændt på mit besøg i London og trafikken, der kører i den anden side end i andre lande.
Men der var absolut intet at bekymre sig over, for ved mange fodgængerovergange
stod der malet på vejen:
look right or look left.
Det gik forbavsende nemt at være fodgænger i byen.

Et snapshot af O2 Arenaen, hvor vi var til en fantastisk og enestående koncert med den sidste BEE GEES - Barry Gibb, hans søn og niece.
Jeg gad godt opleve den en gang eller ti gange mere.
Der var en helt formidabel lyd - bedre end jeg har oplevet til de øvrige koncerter jeg har været til i år.
Der var næsten udsolgt på samtlige pladser, og arenaen kan rumme 20.000 mennesker.
Det må have været et fantastisk sted at opleve de olympiske lege.
Ligegyldigt hvor man sad i salen, kunne man se scenen.
 

søndag den 23. juni 2013

Tivoli

Jeg var i Tivoli 2 gange i går.
Jeg er så superglad for mit årskort.
Jeg kom lidt før den aftalte tid, og gik igennem kontrollen, og ud igen 20 min senere for at mødes med Jens.
Vi skulle i Tivolis koncertsal og høre Tjajkovskij og Mahler.
Det var Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums symfoniorkester, der spillede.
Et ganske ungt orkester, og de unge damer var iført farvestrålende sommerkjoler. Et flot syn.
Og som de kunne spille. Det var imponerende.
Niklas Walentin Jensen var solist. En ung mand på bare 19 år. Jeg var dybt imponeret, for han spillede i 3 kvarter UDEN NODER.
Jeg kunne godt lide hvad jeg hørte og så.
Jeg elsker live musik under næsten enhver form (der er visse former for jazz, som afskrækker mig).
Jeg synes også det er sjovt, hvornår man må klappe til de klassiske koncerter.
Jeg oplevede det første gang i DRs koncerthus, hvor vi som medarbejdere var inviteret til generalprøven på åbningskoncerten.
MAN KLAPPER først når hele værket er spillet til ende.
Men det gjorde vi ikke i går. Der blev klappet efter både 1. og 2. satsen. Det synes jeg er helt i orden, at vi som publikum giver udtryk for vores gode oplevelse.
I pausen var vi henne på en nærliggende cafe for at få kaffe, som de var meget længe om at servere, så vi fik den i papkrus (jeg sneg min med ind i salen) - og Jens hentede sugerør til os. Så har jeg prøvet det også - at drikke kaffe med sugerør. Tak for kaffe, Lise :-)
Da koncerten var slut, gik vi hen til Påfuglen, for vi skulle have ærtesuppe. Men køkkenet var lige lukket, så vi gik videre hen til Ultima, hvor vi fik natmad, og selskab af Søren og France.
En skøn og vidunderlig aften.
Tak alle sammen.
Jeg må lige tilføje, at aftenens absolutte højdepunkt var at opleve
REMUS på næsten 4 år
være med sine forældre til koncerten.
Han sad på et bilbørnesæde, og han sad STILLE gennem næsten hele koncerten og så ud til at nyde det. Næsten, for i det sidste kvarter var han blevet træt og faldt i søvn hos sin far.

søndag den 2. juni 2013

Koncert

Fredag aften var jeg til koncert i Forum med Eros Ramazotti.
Vi - min bror, min niece og jeg - snakkede om, at det kunne være en fordel at kunne italiensk.
Eros havde lært nogle få danske ord: Copenhagen ELSKER DIG.
Det var en fantastisk koncert.
Endelig et sted med god lyd.
Et flot sceneshow.
Og nogle ekstremt flotte saxofon- og klarinetsoloer.
(Sendte min svigerfar en kærlig tanke, for han spille begge dele).
Vi blev godt underholdt både til øjnene og ørerne.
Alle pengene værd.
Jeg havde parkeret min bil ude hos i bror i udkanten af København, for han bor ret centralt hvad bus og tog angår. Der kører en bus lige fra hans gadedør til Forum.
Jeg sendte også en anden af mine niecer en kærlig tanke, for hun har været udvekslingsstudent på Sicilien i et årstid.
Det viser sig, at hun og hendes mand sad nede på 28. række.

tirsdag den 28. maj 2013

London

Jeg har brugt det meste af formiddagen til at bestille en rejse til London til efteråret.
Det har været ret koncentreret.
En veninde havde sendt et link til lejligheder, for min datter og jeg vil helst bo i lejlighed.
Det blev til "one bedroom" lejlighed. Den ligger ude i Stratford, ganske tæt på O2 arenaen, hvor vi skal til koncert.
Der var en masse at tage stilling til og at læse om - derfor koncentrationen.
Så skulle jeg bestille flybilletter, og jeg blev "smidt af" tusindvis af gange. Sådan føltes det i hvert fald.
Efter at have tastet alle de nødvendige oplysninger ind - og det er meget besværligt med det navn, mit barn besidder: hun har FEM LANGE navne. Det er jo min egen skyld, jeg har jo bestemt de fire, og hun beholdt sit Jensen efternavn, da hun blev gift - fik jeg meddelelsen, at der var opstået en fejl, forsøg igen senere. Det gjorde jeg 2 gange, og ganske kort efter midt i 3. forsøg kom der mail om, at den ene af dem åbenbart var gået igennem.
Jeg måtte lige snakke med dem i telefonen, og jeg har kun fået bestilt en flybillet til os hver.
Så er alt klaret til London turen, og vi kan bare glæde os, hvad vi også gør helt fantastisk meget.
Jeg har aldrig været i London eller England før, så det bliver en kæmpe oplevelse - uanset vejret.
Vi skal til koncert og i Voksmuseet. Hvad der ellers skal ske, vil tiden vise.
Jeg gætter på, at vi nok skal besøge en garnbutik eller flere - og et enkelt stormagasin.
Det bedste af det hele, mit barn taler (og forstår) engelsk på lige fod med sit danske, så jeg skal bare tie stille, og bare nyde det talte engelske sprog, der vil lyde rundt omkring mig.

søndag den 24. marts 2013

Fed rock

I går aftes var jeg i Portalen i Greve for at se og høre Billy Cross band.
Det var så sandelig fed rock med drøn på højttalerne.
Oj, det var godt. Og som han kan spille - bandet ligeså.
Gulvet vibrerede temmelig kraftigt.

Min nattesøvn har været afbrudt ret meget, for Black havde fået bevæget sig ud i køkkenet, og han turde ikke gå ind i stuen igen, så han har "hylet". Jeg har hørt ham, og er faldet i søvn igen.
Suk. Og nu snorker han de "søde hundes søvn". Klart han er jo træt, når han ikke får sin nattesøvn.
Det er altså en underlig hund, jeg har.
Han kan bare sove resten af dagen, for jeg skal til dans her i formiddag, og i aften skal jeg til en forandring i biografen og se "Les Miserables".

lørdag den 9. marts 2013

Procol Harum

En tur til staden - udenfor myldretid, og jeg kunne betragte vejarbejdet på Køge Bugt motorvejen, som for alvor snart går i gang.
Ind til Radisson på Frederiksberg, som også er indgang til Falkoner Salen.
Jeg var i rigtig god tid for jeg ville nemlig sidde i vestibulen - som vist nok kaldes dekosalen - og iagttage alle de forventningsfulde menneskers ankomst.
Falkoner salen, DRs underholdningsorkester og noget af koret og Procol Harum lyder som en virkelig god kombination.
Det var det sandelig også.
Underholdningsorkestret startede med blide toner sammen med koret. Åh, det lød så smukt og godt.
De 5 herrer i orkestret kom på scenen.
Alle på scenen gjorde et godt job.
DESVÆRRE var lyden i salen ganske forfærdelig, så det hele blev et miskmask.
Det var ligesom om salen var beklædt med stålplader, der slog lyden i stykker.
Det er svært at forklare.
Det lød bare så lousy.
Smadderærgerligt.
Jeg sender mange gode tanker til Anders, som introducerede mig til heavy rock (Metallica og San Francisco symfoniorkester). Jeg var ikke klar over, at Procol Harum havde haft en periode, hvor de udelukkende spillede heavy. De har de altså.
De gode gamle kendte som f.eks. A Whiter Shade of Pale var selvfølgelig med på programmet.

torsdag den 7. marts 2013

STOR FORVENTNINGSGLÆDE

I morgen aften har jeg booket billet til at se
RAIOUNDERHOLDNINGSORKESTRET og
PROCUL HARUM.
Jeg har oplevet RUO (som er den interne forkortelse af orkestret) flere gange. Og alle gange med den forkerte janitshar.
Forkert, fordi de er 2 der udfylder denne post.
Og jeg kender den ene af dem - sådan helt privat.
Niels skulle ellers være barnepige for sin lille søn på et års tid, fordi hans kone spiller til Love Never Dies.
Har lige fået en SMS at
NIELS PERFORMER I MORGEN til koncerten.
Ih, jeg vil glæde mig endnu mere. Sådan på det personlige præg, for hver gang jeg har mødt Niels i den interne kantine, har jeg fået et stort kram.

søndag den 3. marts 2013

Koncerter

Jeg var i PORTALEN i Greve i går aftes til koncert med

Ikke speciel god billedkvalitet. Mobiltelefoni!!

MICHAEL LEARNS TO ROCK.
Uhhh, det var godt.
Live musik er et stort hit hos mig. Både poppen, rocken og den klassiske.
Vi sad på balkonen, og der var dejlig drøn på højttalerne, og det bedste - gulvet vibrerede også på balkonen.
Da jeg var ung og yngre, var jeg meget i bevægelse, når der var musik for krop og sjæl.
I dag sidder jeg med lukkede øjne og lader musikken trænge ind i krop og sjæl - åbner dem dog en gang imellem for lige at holde øje med scenen.
Der var ikke meget bevægelse hos de 4 bandmedlemmer. De 3 sad ned og spillede og sang, den 4. stod op og spillede kontrabas og guitar. Det er nok lidt svært at sidde ned og spille så stort instrument.
4 stjerner af 5.

I går fik jeg en musik DVD med posten. Det er Radiounderholdsningsorkestret fra en af slotskoncerterne. Denne var fra 2009 med Robin Gibb. Den er skøn - både muskalsk og optagelsen. Det bedste ved hele DVDen er den skønne danske augustsommerdag i fuld sol med masser af glade, afslappede mennesker.
Robin synger alle de gode gamle i ny fortolkning. Det er godt.
Specielt denne DVD vil være et hit, når det er kold dansk vinter udenfor. Den vil blive genset mange gange.
5 stjerner af 5.

Jeg skal huske mig selv på, at jeg ikke skal på arbejde i morgen.
Det ligger godt nok på rygraden, at der er nogle praktiske ting at ordne inden arbejdsugen.
Det er slut. Nu skal jeg bare gøre det når jeg har lyst.

PS Når jeg nu giver stjerner til biograffilm og koncerter, skal jeg også give mit eget liv stjerner:
1000 stjerner af 1000

lørdag den 2. marts 2013

Træt lørdag

Det er hårdt at blive pensionist!!!
I går var det skønt at sidde ude i solen, og senere på aftenen mødtes jeg med en god ven, så vi kunne indtage aftenens måltid hos cafe Vivaldi i Køge.
Jeg elsker deres tun sandwich, og deres portioner er så rigelige, at jeg måtte levne.
Black og jeg skal bare ud at gå en lille tur i dag.
Det lader til, at vi begge er trætte.
Jeg skal også "lade op til" aftenens koncert.
Jeg skal i Portalen i Greve og høre "Michaels learns to rock".
Live musik - det er en favorit.

torsdag den 21. februar 2013

Sjællands symfoniorkester

Jeg blev inviteret til koncert her til aften i Hårlevhallen for at høre (og se...) Sjællands symfoniorkester dirigeret af Lawrence Foster. En lille væver dirigent fra Rumænien med et stort glimt i øjet.
Vi hørte Strauss' Kaiservalz, og det kan nok være jeg dansede i krinolinekjole til de skønne toner. Ja, fantasien fejler absolut intet, tværtimod, den er meget livlig.
Dernæst blev vi præsenteret for Haydns 7 dødssynder. 4 vidunderlige unge mænd sang det meget svære part - fortalte dirigenten bagefter - sammen med en fantastisk sopran. Jeg kender desværre ikke  deres navne... Imponerende som de menneskelige stemmer kan synge sådan en sal op uden milrofoner, og særdeles godt understøtter af musikken. Desang på tysk, og jeg kan konstatere at mit tysk ikke er helt ringe, for jeg forstod det meste af det de sang.
Pause.
Til slut Haydns skabelsen. Fantastisk smukt og storslået - med blomstrende billeder på nethinden.
Tak for en flot koncert.
Uhhh, jeg elsker musik - live.