Tivoli

Jeg var i Tivoli 2 gange i går.
Jeg er så superglad for mit årskort.
Jeg kom lidt før den aftalte tid, og gik igennem kontrollen, og ud igen 20 min senere for at mødes med Jens.
Vi skulle i Tivolis koncertsal og høre Tjajkovskij og Mahler.
Det var Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums symfoniorkester, der spillede.
Et ganske ungt orkester, og de unge damer var iført farvestrålende sommerkjoler. Et flot syn.
Og som de kunne spille. Det var imponerende.
Niklas Walentin Jensen var solist. En ung mand på bare 19 år. Jeg var dybt imponeret, for han spillede i 3 kvarter UDEN NODER.
Jeg kunne godt lide hvad jeg hørte og så.
Jeg elsker live musik under næsten enhver form (der er visse former for jazz, som afskrækker mig).
Jeg synes også det er sjovt, hvornår man må klappe til de klassiske koncerter.
Jeg oplevede det første gang i DRs koncerthus, hvor vi som medarbejdere var inviteret til generalprøven på åbningskoncerten.
MAN KLAPPER først når hele værket er spillet til ende.
Men det gjorde vi ikke i går. Der blev klappet efter både 1. og 2. satsen. Det synes jeg er helt i orden, at vi som publikum giver udtryk for vores gode oplevelse.
I pausen var vi henne på en nærliggende cafe for at få kaffe, som de var meget længe om at servere, så vi fik den i papkrus (jeg sneg min med ind i salen) - og Jens hentede sugerør til os. Så har jeg prøvet det også - at drikke kaffe med sugerør. Tak for kaffe, Lise :-)
Da koncerten var slut, gik vi hen til Påfuglen, for vi skulle have ærtesuppe. Men køkkenet var lige lukket, så vi gik videre hen til Ultima, hvor vi fik natmad, og selskab af Søren og France.
En skøn og vidunderlig aften.
Tak alle sammen.
Jeg må lige tilføje, at aftenens absolutte højdepunkt var at opleve
REMUS på næsten 4 år
være med sine forældre til koncerten.
Han sad på et bilbørnesæde, og han sad STILLE gennem næsten hele koncerten og så ud til at nyde det. Næsten, for i det sidste kvarter var han blevet træt og faldt i søvn hos sin far.