Sådan ser det færdige resultat ud - gave til naboens sølvbryllup midt i juli.
Det føles skønt at være færdig i så god tid.
Den 25. maj sagde nabomanden, at det "kan hun da ikke nå"...
Han skulle bare lige vide.
Det bedste af det hele,
sølvbrudens mor giver dem den gyngestol, vi snakkede om, at tæppet skal placeres i,
og som skal stå ude i deres fine nye udestue.
Tæppet vejer 1600 gram, og det vil sige, der er brugt 32 nøgler bomuldsgarn.
Det er sådan cirka 2,5 km garn.
Herfra og næsten ind til Køge by.
I går ringede nabomandens mor til mig for at fortælle at forberedelsen af æresporten, som skal være 20 meter!!, vil foregå om søndagen ude i Køge Nord hos Bjørn.
Hun lød lidt "forarget", for det skulle da være foregået hos mig.
Jeg måtte smile og sige tak, for det gør absolut intet, at det sker et andet sted.
Jeg har travlt nok i forvejen.
Jeg har nogle hundrede billeder fra deres projekt ny have, efter de købte 300 kvadratmeter af min jord.
De glemte jo selv at fotografere processen, så det har jeg gjort, og de skal over på en CDer, og jeg skal have forberedt et slideshow.
Og en tale til festen om aftenen.
Tak til min datter for hjælpen med tæppet.
Jeg ville ikke eje sådan et tæppe selv, men når nu nabodamen har udtrykt ønske om det, skal de selvfølgelig have det, når jeg ejer evnen til at hækle.
Jeg har også fået leveret musik DVDen til dem - med deres egen musiksmag.
En Michael Jackson DVD fra hans Wembley show, der fandt sted netop den dag i 1988, da de unge mennesker blev gift.
Det ser sgu godt ud, mor.
SvarSletOg stor tak til "barnet" for deltagelsen :-)
SletMon de smider der på gulvet????
Så kridter jeg fuldstændig om på siden af grin.
Det er et flot tæppe, I har begået, men jeg må indrømme, at sådan et heller ikke står forrest på min ønskeliste. Gad vide, om det mest er unge mennesker, der falder for dette oldemor-look? En af Charlottes veninder er helt vild for at få anskaffet sig sådan et tæppe, men jeg har altså ikke tilbudt at hækle det til hende ;-)
SvarSletTak, Ellen. Næh, heller ikke hos mig står det øverst, jeg er så gammeldags, at jeg helst vil have håndsyede patchworktæpper.
SletJeg tror, du har ret i, at det mest er de unge, der falder for designet.
Godt gået, Kisser og så færdig i så god tid..
SvarSletKnus
Mette
Mette, dejligt at være færdig i god tid :-)
SletKnus
Kisser
Hvor er det blevet flot, Kisser! Jeg så et lignende oldemortæppe på Malergården i sidste uge - det må være en klassiker. Som ganske ung hæklede jeg et, der nu er slidt op.
SvarSletRigtig god weekend og klem!
Madame, tak. Det er jo et ældgammelt mønster, der dukker op med jævne mellemrum.
SletDu har hæklet en gang??
God week-end og klem