tirsdag den 11. juni 2013

Motorvejskø

Jeg sendte tak rette sted i morges og formiddags over, at jeg har forladt arbejdsmarkedet.
Kø, kø og atter kø på Køge Bugt Motorvejen. Da trafikradioen meldte om 2 timers ventetid, satte jeg mig op på min cykel.
Byen og omegn var på det nærmeste overbefolket af biler.
Så er det jo noget så dejligt at smutte forbi dem alle sammen på en cykel.
Tidligt i morges da Black og jeg skulle ud at gå, skal vi over vejen, som var trafikeret, og jeg kan til stadighed undre mig over min hund. For han lider af noget der ligner ADHD (hvis ellers hunde kan have det), men når vi skal ud at gå og over vejen, står han noget så tålmodigt ved min side og venter på tegn fra mig, at vi kan gå over. Vi stod i næsten 10 minutter, før der var fri bane. Jeg tager absolut ingen chancer, når Black er ved siden af mig i sin snor.
Min cykeltur bragte mig kun 14 km omkring.
Jeg var en tur på genbrugspladsen med den bageste bagagekurv fuld af sten fra min nedlagte bålplads. Resten af stenene kommer i bagagerummet på min bil, for det var dog en smule livsfarligt.
En besøg i den lokale trælast for at købe en ny gasbrænder. Min den gamle er utæt i slangen, og det er livsfarligt. Desværre havde de ingen. Så der blev bestilt en ny. 
Et besøg i Irma for at hente vegetarschnitzler. Der kom danske jordbær, grønne asparges og tomater med hjem.
Et besøg hos Frellsen kaffe for at få en soft-ice, ah.
Et par andre besøg rundt om i byen.
Og til slut et besøg på Åsen, den store skov tæt på Køge. hvor cyklen blev trukket rundt.
Jeg kan da godt lide at være fri af arbejdsmarkedet og cyklist.
Hjemme igen hos Black: 2 timers lur på drømmesengen i det skønne sommervejr.
Og lige om lidt op på cyklen igen og ind til byen, for der venter en god film i biffen sammen med min bio klub.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar