Under 100 kilo

Min garnpusher - mit barn - er meget leveringsdygtig og garn-gavmild med at forære mig mængder af garn.
Mit lager har været enormt. Jeg holder øje med det i mit regneark.
For et par dage siden var en af strikkeveninderne på besøg og gik hjem med nogle kilo.
Jeg er ret stolt på hendes vegne, for hun har lige været en lille uge i Hvide Rusland for at løbe orienteringsløb.
Hun vandt guld og blev verdensmester i den disciplin.
Hvide Rusland er jo ikke et af verdens rigeste lande, og en helt anden kultur end den danske.
Og morgenmaden er noget anderledes end de fleste danskere er vant til.
En morgen blev der serveret krebinetlignende ting og ris. Så anderledes, ikke?
I dag har strikkeklubben været på besøg, og en af de andre strikkeveninder kiggede også på garn og der kom også en pæn mængde med hendes hjem - samt nogle gode bøger om patchwork. Hun er mega dygtig patchworker.

Hun er bl.a. ved at sy Mrs Billings tæppe - og når det en gang er færdigt, skal de vist have ny dobbeltseng, så stort er det. Alt er håndsyet. Når vi er ude hos hende, skal jeg altid ind i systuen for at følge med i hvor langt hun nu er kommet. Nogle af stykkerne er kun 1,5 x 1,5 cm. Jeg er imponeret.
Jeg jubler, for nu er mit lager af garn nået ned under 100 kilo.
Om nogle dage skal jeg have fat i min formand for nørkleklubben i Røde Kors, så kan hun også komme og hente noget garn, så damerne kan strikke til børnene ude i den store verden.
For øvrigt ved sidste møde i nørkleklubben fik vi melding om, at Røde Kors nørklere har leveret 14.376 kilo strikket tøj til Hvide Rusland over et år (2018-19). Det kan kun glæde mig at høre. Så skønt at kunne glæde mennesker, der har trange kår.
I går var en kær veninde på besøg for at hjælpe mig med at gøre min førstesal, som primært består af 98 kvm krea-rum (og seng) visibelt til fotografbesøg i morgen.
Bagefter var jeg inviteret hjem til hende til aftensmad.
Jeg fik 6 par bukser med hjem, som jeg skal lægge op for hendes mand. Der er absolut ingen grund til, at de skal give penge for det hos en syerske, når jeg har 2 fine symaskiner, og det tager jo ingen tid. Nårh ja måske 15-20 min pr. par. En takkesaks til at klippe af og så en søm på hvert ben, og de har rette længde.
Det gode gamle ordsprog: den ene tjeneste er den anden værd.
Vi hjælper hinanden hvor vi kan.

Hjertespind og lidt tvist

En af julegaverne fra min datter var opskrift og garn til model

Hjertespind fra Hjelholts spinderi

til denne poncho

Den har været skøn at strikke - mønster på hver eneste pind.

Det var dog "bare" drejet ret og vrang, slå om og 2 sammen.

Det skulle jo bare gerne gøres i rigtig rækkefølge.

Den krævede opmærksomhed fra maske nr. 1 til den sidste.

Den vejer 224 gram og da jeg jo er uldsart, var jeg spændt på, om jeg kan holde ud at have den på.

Det kan jeg, for jeg har den jo en bluse under.

Julegaven fra mig til mig var Hanne Falkenbergs model

TVIST

Garnet er bomuld/hør og det snor sig helt vildt.

Det hjælper dog lidt på det, når jeg har nøglet på garnholderen.

Egentlig er jeg ikke tilhænger af at strikke topdown, og ærmer på rundpind....

og denne model strikkes lige præcis sådan.

Ærmerne er noget af en udfordring, for garnet er for glat til de ærmerundpinde jeg har.

Det går dog nogenlunde med brug af 2 små rundpinde.

Magic Loop er ikke et hit her...

Strik

Et par nye strømper er færdige.

Garnet er Novo Silkgarden sochyarn.

Lagervare. Tror det er 8-10 år siden jeg købte det.

Utrolig smukt garn.

Der er stadig 30 gram tilbage i bundtet.

Det ende4 med at blive strikket ind i en bluse til børnene ude i verdenen.

Jeg har søgt på prisen på garnet, som i dag koster 199 kr for 100 gram.

Det er dyre strømper, og de egner sig ikke til at have på i sko eller støvler - de er lidt tykke.

Strik og garn

Jeg har strikket en bluse for min brors kæreste. Hun er ellers selv god til at strikke, men denne gav hun op overfor. Den skal strikkes oppefra og ned - og der er mønster på hver pind (blonden foran).

Den er strikket i Canard Mohair - et trådet, og det trækker skævt. Jeg skulle have haft en ganske tynd følgetråd med for at undgå det. Det er for sent nu.

Noget ganske forfærdeligt garn at strikke af.

Billedet øverst er efter blusen er vasket og har været spændt op - alligevel ruller kanterne ganske let.

Billedet herunder er inden vask.

Sølle 110 gram vejer den … jeg har haft den på, og heldigvis sidder blonden lige.

Adventsgave fra mit barn - den første søndag i advent.

Vi holder begge to meget af frugt, så det var jo ganske passende med garn med navnet appelsin.

To varianter af turkis!

Jeg er ved at strikke model Magnum fra Önling - faktisk 2 styks.

En i sort, som absolut må vente til foråret med at blive færdig, for det er helt umuligt at se mønster i det sorte fluffy garn i denne mørke tid.

Så der blev købt turkisfarvet garn - det øverste nøgle på billedet herover - og her er det muligt at se mønsteret.

Sommerfuglen i København havde i week-enden 15% rabat på Hanne Falkenbergs modeller, så jeg bestilte et kit.

Model Tvist i hør/bomuld.

Farver er svære at gengive på billeder.

Jeg ville gerne have "noget i havfarver".

Jeg er til kølige og klare farver, så jeg blev enig med mig selv om, at turkis var godt.

Det nederste nøgle på billedet er turkis i HFs farvekollektion.

I min er det lige præcis en havfarve....

Kittet er årets julegave til mig selv.

De små og olde

Min niece blev 1/4 århundrede i går og havde inviteret til lækker frokost.

Jeg er døbt Faster Fister - af mangel på titel til de små nye i familien.

Fætter og kusine på billedet.

Niecens søn til venstre og nevøens datter til højre.

Der er 2 måneders forskel på de to, og pigen kravler på livet løs.

Drengen er ikke omkringfarende. Han skal også snart være storebror (med fuldt overlæg hos forældene).

Ih, hvor kan de grine.

Og jeg fik mange kysser af dem. De er meget gavmilde. Det er jeg også.

Helt små babyer er nuttede.

Lidt større er de skønne - for det er muligt at kommunikere ...

Min Romantic Twist endte hos børnenes oldemor. Hun havde set den, synes den var ganske yndig, og kunne passe den. Så nu bor den hos hende, og jeg kan købe nyt garn.

Oldemor strikker selv, men det er jo altid så skønt at få noget nyt (er vi enige om).

Hendes datter (min eks svigerinde) var meget interesseret i, at jeg skulle strikke en til hende også.

Nix, hun er indehaver af en tøjbutik, så hun må "nøjes" med det tøj hun har der.

Romantic twist

Jeg så denne model - Romantic twist - hos Garnstudio, og synes den er så yndig.

Så den måtte jeg da bare strikket.

Modellen skulle strikkes i Paris bomuldsgarn.

Én gang har jeg strikket en bluse i Paris, og den krøb betragteligt, så jeg skulle finde noget bomuldsgarn, der ikke krøb.

Valget faldt på Sandnes bomuld - et ganske skønt garn.

Trøjen er vasket, og overhovedet ikke krøbet.

Men

modellen passer ikke til mig.

Eller pasformen i modellen, så den bliver trevlet op.

Og

jeg skal finde en anden model.

Heldigvis har jeg ikke monteret trøjen færdig, så det er bare at tage fat i den ene ende og trevle op.

Strik

Selvom tropevarmen er her

bliver mine strikkepinde motioneret.

Det bliver jo også vinter en gang, så er det rart at ha lidt nyt i garderobeskabet.

Trøjen hedder paneldebat og er et Geilsk design.

Garnet er en blanding af bomuld og uld.

Den har været sjov at strikke - i paneler.

Den vejer ca. 350 gram og er strikket på pinde 3.

Og en masse knapper skulle der sys i....

Jeg er ikke begejstret for knapper, de er dog nødvendige, hvis jeg vil have en trøje.

Købt som kit på Rødovremessen i februar.

En bluse i Conrad design - model Margit.

Også købt på messen i februar.

Den på billedet er dog strikke i Cottonwool, som er en anelse tykkere end Coast, som var i kittet jeg købte. 

Jeg må nok sige, at jeg er blevet en ren mester i at samle masker op.

Der er 78 dominofirkanter, og der skal samles masker op ved hver eneste en af dem.

Den har også været sjov at strikke.

Også på pind nr. 3.

Jeg er ved at strikke nr. 2 - i Coast. Det er noget tyndere end Cottowool.

Jeg laver også ryggen anderledes en med dominofirkanter. Det bliver i striber som på ærmerne.

Jeg har strikkehæftet, og det er altså skønt, når der skal monteres, så er det bare at klippe enderne af.

Set i I KNIT

Inde i strikbutikken I KNIT London så jeg sådan en pyramideboks.

Pris 15 pund.

Jeg har haft besøg af en veninde i dag, som elsker strikkeposer og do-bokse.

Så efter jeg havde været ude for at få skiftet til sommerdæk, skyndte jeg mig at sy en pyramideboks til hende.

Boksen kan rumme en cone med garn med 500 gram på, og sådan en fik hun også med sig hjem. Lige til en sommertop i en farve, der er perfekt til hende.

Stoffet var lagervare (arv fra en fælles veninde) og lynlåsen er genbrug.

Hun blev glad.

Gråt er godt

Lige et enkelt billede af min flotte plastikdør ud til mit køkken.

Her er godt nok koldt, selvom der er vintermåtter i loftet.

Nå det får vel en ende...

Jeg er næsten i konstant bevægelse, det giver en god varme.

Gråt er godt - var sidste års tema for adventsgaverne fra min datter.

Men

lilla er bedre - sluttede det med.

Et kilo skøn alpaca.

Hver en stump garn er strikket, og der er god brug for det hele i disse dage.

Jeg lagde ud med en poncho med manchetter.

Så blev det en hue med KVAST, og huen er lang nok til at rumme min hestehale.

Og til slut en cowl - eller på godt dansk et langt, langt halstørklæde der er syet sammen i enderne.

Det kan nå tre gange rundt om halsen, og det er meget passende i denne kulde, samtidig med at det også dækker det meste af underansigtet.

Håndarbejdsmesse

I lørdags var der håndarbejdsmesse i Rødovrehallen.
Vi var 3 fra min strikkegruppe, der drog mod Rødovre.
Uha, som det kan friste.
Der stod kun 2 ting på min indkøbsliste.
Strømpepinde nr. 6 og mønster på en barnevognsranke til lille M.
Alle strømpepinde var udsolgt, men jeg fandt mønster på en barnevognsranke, og den kæreste lille elefant.
Og lidt mere.
Garn og mønster til Paneldebat fra Geilsk - i klassisk marineblå.
En model fyldt med knapper, og selvfølgelig skal knapperne sys i selvom jeg hader knapper.
Jeg vendte tilbage til standen flere gang, og hver gang var fru Geil henne at klappe mig på skulderen, for hun var vist glad for at se sin model Perlehøne på mig.
Jeg købte modellen for to år siden, og har ikke kunnet bruge den mens jeg har haft rekreeret med mit brækkede håndled - manchetten var for smal til at jeg kunne få hånd og arm igennem. Det kan jeg godt nu.
Model Margit fra Conraddesign kom også med hjem. Den skal strikkes i bomuld/lammeuld Coast. Jeg har lavet strikkeprøve og det er da noget værre sjaskegarn. Jeg gider bare ikke strikke en bluse som der ikke er ret meget hold i. Så jeg har været på lageret for at finde noget garn, der er mere hold i. Også i marineblå. Det er en model i dominostrik på forstykke og ryg.
Jeg er startet på begge modeller.
Tror lige jeg stopper med at starte flere projekter, for der er også en hue på pinden - både en til mig selv og en til børnene ude i den store verden.
Og barnevognsranke og elefant.
Der er også nogle syprojekter igangværende. Men det er en helt anden sag.
Syning hører til formiddagen og strik til aftenens hygge i sofahjørnet. Gider ikke sy om aftenen.
Vi kom også forbi en bod med naturprodukt til sko, sofaer i skind m.v. Vi faldt i god snak med dem, og de kom fra det jyske - mellem Viborg og Herning.
Hep, om de kendte Grønhøj (udtalt på jysk - med tryk på høj). Der ligger et garn- og stofudsalg. Sidst jeg var der var i starten af 80erne sammen med min søster, som boede lige om hjørnet.
Jep, de kendt godt Grønhøj, for de boede også lige om hjørnet. Et par friske damer - mor og datter.
Vi kom forbi deres stand flere gange, og hver gang udbrød moderen: Grønhøj.

Morderenglen - og lidt stof

I lørdags var det tid igen til operabio i Imperial i København.
Forestillingen starter kl. 10, og med tog og bus til staden betyder det, at jeg skal tidligt op.
Kl. 7.
Selvom jeg vågner tidligt hver dag, er det næsten ikke til at holde ud at skulle tidligt ud af døren.
Som vaner dog kan ændre sig, når man har hele døgnet til sin egen rådighed.
Operaen bliver transmitteret fra Metropolitan i New York, og lærredet i Imperial er stort, som i virkelig stort. Der er 1001 sæder i biografen. Mon ikke det er Danmarks største?
MORDERENGLEN - en ret ny opera, som er lavet over en film. Vistnok fra 1960erne.
Meget, meget underlig og mærkværdig opera. Musikken det samme.
Vi var ved at gå efter 1. akt, men blev dog til den sidste tone lød.
Vi plejer at gå ud og spise, men da vi alle sammen var ret trætte (fordi vi også havde været ude om fredagen), gik vi hver til sit.

En veninde skal flytte fra hus til lejlighed, så hun er ved at rydde op og ud. Hun har fået besked på at stof i overskud til til mig, og det var hun ret glad for, for så var hun "fri for" at kassere. Jeg har hentet nogle sækkefuld. Det blev til næsten 19 kilo.
Ved slutningen af 2017 lavede jeg af  lageropgørelse på stof og garn. Jeg havde fået nedbragt stoflageret til 80 kilo. Det er ligesom 100 kilo er grænsen for for meget... Den nåede jeg heldigvis ikke på stofsiden. Men jeg tror dog jeg skal ha et par dage i nær fremtid, hvor symaskinerne kommer på overarbejde.
Lageret af garn er 117 kilo....
Jeg strikker på livet løs igen...

Brændt barn eller noget lignende

Juledagene er overstået. Det var travle dage. 4 dage med megen socialt samvær - jeg var en smule træt og brugt 2. juledag om aftenen.
Jeg tænker på en bemærkning jeg kom med som barn til mine forældre: har vi det ikke dejligt 2. juledag om aftenen? Min mor huskede på den hvert eneste år...
Jeg føler mig som det mest forkælede barn - 35 julegaver var der til mig.
Det er da fuldstændig vildt.
Uha, der var mange gode sager.
Bl.a. et helt kilo garn i megaskøn kvalitet, en garnvinde til at stå på bordet, lækre krydderier og mange andre lækre sager.
Bl.a. en ny kogebog af Jamie Oliver: fem ingredienser.
Den er allerede et hit her, og der er ny ret på menuen hver dag... alt skal testes, og jeg gør noget, som har været forbudt i min verden - jeg skriver kommentarer i bogen MED KUGLEPEN, om der skal tilføjes noget eller ændres noget, så det passer mine smagsløg.

I går stod menuen på bl.a. grønkål med ristede hasselnødder mv.

Hasselnødderne skulle selvfølgelig ristes på panden.

Og mens jeg tilberedte resten af retten, gik jeg og tænkte på et af livet store spørgsmål, glemte jeg nødderne lidt, og vågnede op, og satte panden på kanten af vasken.

Dumt.

For panden var megameget varm, så nu kan jeg glæde mig til 2018, hvor projekt slibning af bordplade bliver et projekt i sig selv.

Men grønkålen med diverse smagte skønt.

Ja, jeg er god til at lave ulykker, heldigvis var det kun en bordplade denne gang. Den kan da skiftes -  dog med noget besvær, for der er både vask, vandhane og kogeplade i den.

Wollmeise og opal

Sidste år var min datter og jeg i London - og i garnbutikkerne LOOP og I Knit London.

Jeg købte et bundt - og fik et bundt af min datter - Wollmeise Merino.

De er blevet brugt til denne skønne bluse.

311 gram Wollmeise og 40 gram Opal strømpegarn, så blusen kunne få en passende længde.

Jeg havde garnet op til halsen for at mærke om det kradsede.

Det gjorde det ikke.

Det tager lidt tid at strikke på pinde 3, jeg er super glad for resultatet.

Den fik en gang sprøjt med vandflasken og lagt til tørre, for at ulden kunne folde sig ud.

Det gjorde den.

Så på med den i går - og af lige så hurtigt.

Den kradser - på armene.

Det kan kun være de få pinde Opal .....

I hvert fald skal jeg have en langærmet bomuldsbluse indenunder.

ØV.

Men uld er jo også bedst i de kolde måneder, så det går vel.

Det er ret irriterende at være så uldsart.

Firkanter

Et par puder og et par tæpper til Røde Kors er klar til aflevering.

Den øverste pude er bedstemorfirkanter, jeg fik af en veninde.

Hun og manden havde for flere år siden købt en gård på Møn, som de bruger som sommerhus, og hun mente, at hun skulle fylde huset med bedstemortæpper (eller oldemortæpper som nogen også kalder dem).

Det blev ikke til så mange tæpper - faktisk ingen.

Og under oprydning fandt hun dem, og sammen med en bunke mindre firkanter, havnede de hos mig.

Foreløbig er der kommet en pude ud af det.

Jeg havde to puder på lager, som jeg ikke brugte mere, så det var jo ganske skønt at de nu kan få nyt liv og gøre glæde ude i verdenen.

Og et par tæpper.

Puder og tæpper skal gøre gavn i Røde Kors nye frivillighus på Blegdamsvej, for besøgende klager over, at der er koldt, når de sidder og venter.

Ny bluse

530 gram baby merino og angora (en tråd af hver) er blevet til denne skønne bluse.

Desværre skal den jo vaskes af og til, ellers havde jeg den på konstant.

Den er længere bagpå end foran.

Jeg er meget glad for lommen (siderne strikket med I-cord), jeg har mit Vivofit ur i lommen, det tæller nemlig ikke ordentligt, når det sidder på en arm, der bøjes ret tit.

Motionen - og babyer

Jeg har købt et Vivofit ur - det tæller skridt (og en hel masse andet).
Det skal synkroniseres med en app., og som den talnørd jeg er, er det ret morsomt - og stærkt motiverende - at se, hvor mange skridt det bliver til i løbet af en måned.
Jeg tog uret i brug den 30. juni, og jeg er nu et godt stykke over 500.000 skridt.
Mon ikke jeg runder en million inden jeg rejser til Italien i starten af oktober?
Gad vist hvor mange skridt et menneske går i hele sin levetid? Det er MANGE.

Jeg var på biblioteket for et par dage siden.
Jeg skulle låne bøger med babystrik mm.
Min niece har sendt mig en hel del billeder af ting, der har stor interesse for den kommende mor.
Hun sendte bl.a. et billede af en Marius bodystocking. Så selvfølgelig har jeg lånt Mariusbogen - på dansk.
Jeg fik den af en tidligere penneveninde fra Norge for nogle år siden, og har foræret den væk.
Marius mønsteret har slet ikke min interesse. Men jeg skal da helt klart strikke den søde bodystocking.
Niecen og hendes kæreste kigger forbi i den kommende uge - for vi skal vælge farver til det jeg skal sy og strikke/hækle.
Jeg tror jeg sætter dem stævne ved Patchworkbutikken i Køge, for jeg ejer INTET gråt patchworkstof. Ikke lige den farve jeg gør det mest i.
Niecen har fået besked på, at det er vigtigt, at det jeg strikker mv skal være i de rigtige farver, så det bliver brugt.
Alt andet er spild af god tid og penge.

I torsdags var jeg inviteret med til en skanning af babyen, men andre aftaler forhindrede det.
Jeg fik billeder fra skanningen - med titler: 187 gram ren kærlighed.

Noget om .....

Storskraldsafhentning her den anden torsdag i hver måned.

Ud til vejen med storskraldet.

En trillebør med punkteret hjul. 

Og et gammelt jalousiskab som har en fortid i TV-Aktualitetsafdelingen.

Der var stadig labels på skufferne med "de kendtes" navne.

Ren nostalgi.

Skabet havde udtjent sin værnepligt i min Finns udhus, så nu er det mit, for jeg har ryddet op i alt, og hvad jeg ikke har brugt siden min Finns exit i 2007, er kasseret. 

Og der var meget.

Skabet var temmelig tungt, men det lykkedes at få det ud af udhuset.

Og da jeg skulle have det de 20 meter ned til vejen, blev det tippet rundt.

Det larmede, og der kom en genbo forbi med sin labberhund, og han blev noget forskrækket over larmen - hunden ligeså.

Vi blev enige om, at vi gjorde det bedste vi kunne.

Noget helt andet.

På en af mine cykel-gå-ture så jeg denne smukke plante, som havde slået rod op af en lysmast.

Pænt af kommunen at lade den stå.

Og køerne i baggrunden - de græsser ned til Køge Å - er jo ren landlig idyl.

Jeg er ret glad for min datters hund.

Kenzo.

Og han er ret glad for mig.

Når nu jeg har bestemt at jeg ikke skal have hund mere, så er det godt at der er en hund i familien.

Mit barn havde spurgt om hjælp til at lære at sy lynlåse i poser, så vi brugte en eftermiddag på projektet, og hun kunne ikke få armene ned, da hendes første "projektpose" med lynlås var færdig.

På vej hjem ved solnedgangstid var det ret svært at få øjnene fra udsigten ud over Roskilde Fjord.

Ved Bolund - lidt nord for Risø - er der en parkeringsplads og jeg måtte ind for at tage et foto.

Der var INGEN ledige parkeringspladser, for det var en helt vidunderlig sommeraften - vindstille og lune temperaturer. Jeg holdt lidt ulovligt, men skyndte mig at tage mine billeder og nyde duften af "noget god mad" nogle mennesker sad og nød.

Det gav anledning til nogle gode kommentarer og glade smil.

Mit barn skal tage blodtryk og måle sin iltningsprocent med jævne mellemrum.

Hun skal også måle sit peakflow.

Så jeg kom i tanke om, at jeg ville da gerne have målt mit blodtryk og iltningsprocenten.

Jeg må ikke få målt mit peakflow - det kunne ellers være interessant. 

Nå, men mit blodtryk var 135/80 og det er da vist OK.

Iltningsprocenten er 98 og puls 72.

Barnet mit havde pakket et par sække med garn.

Garn til mig selv og til børnene ude i verdenen.

14 kilo.

Der er rigeligt til de lange vinterdage.

Aflevering

Jeg nåede lige at færdiggøre dette patchworktæppe til dagens aflevering til Røde Kors.

Jeg var NØDT til at tage en indkøbsvogn til alt det jeg havde med, ellers skulle jeg gå 3 gange fra min bil ind til butikken.

Jeg havde nemlig sorteret garn fra - 6 kilo.

Og sorteret i mine egne trøjer, 6 styks - lange og korte - og jeg vil tro de vejede 4 kilo. Trøjerne er aldrig vasket, de kradsede og stak, og lå bare på hylden til "pynt".

Jeg lærer det vel nok en dag - kun at strikke i garn, der egner sig til mig.

Det er så ærgerligt at være så frygtelig uldsart. ØV.

Der var 3 andre tæpper, hæklede med bagbeklædning, 10 søde nederdele, et par huer og en masse poser til babyudstyr - ca. 5 kilo.

Fra 7-hex til Århus.

Fra ægte ufo 7-hex til færdigt tørklæde/sjal, kaldet Århus.

Jeg har en smule mere garn tilbage af det håndspundne, men fordi det har ligget og hygget sig i garnkisten i over 8 år, har ulden foldet sig helt ud, og det var næsten umuligt at trevle op.

Jeg tror det har taget længere tid at trevle op end at strikke sjalet.

Det måler ca. 180 cm i vingefang, og det er taget i brug - allerede på dagens gå- og cykletur.

Det er altså april!!! Sjaler og vanter skulle gerne være lagt til opbevaring til næste vinter.

Det var rart at have tørklædet på, for det var ret koldt at cykle.

Nu er jeg udgået for UFOer - en ganske skøn følelse.

Shopping

Shopping.
Det var med største fornøjelse, jeg satte mig ind i min bil og "satte køleren" med retning mod Hedehusene, for jeg skulle ud at shoppe.
Stof og lidt andet godt.
Tidligere da jeg syede alt selv, var det også en stor fornøjelse at komme i Stof og Stil i Hedehusene, og der blev købt rigeligt stof.
Interessen for at "sy til mig selv" ebbede ud, og der er rigeligt stof på lager fra de gode tider.
Men
jeg har jo solgt 2 tæpper, som var beregnet til børnene ude i verdenen, og jeg har købt stof for beløbet, jeg fik for tæpperne.
Det var altså skønt at mærke "fordums tiders kick" ved stofkøb igen.
Det blev til mange meter stof for alle pengene og lidt til.
Der bliver til ca. 30 nederdele til de små derude.
Og mit stoflager blev forøget med 4 kilo.
Det varer ikke så længe, så er det nedskrevet igen.
Videre gik turen nordpå - til mit barn og KENZO hund.
Kenzo er snart 2 år, og sort labber ligesom Black.
Han er en skøn hund, og ganske velopdragen. Sådan skal en servicehund jo være.
Desværre er han en multiallergisk hund, så jeg må ikke have guf med i lommen til ham.
Pyt.
Vi er gode sammen på gulvet - vi "dyrker yoga" og det er ganske morsomt.
Nogle timer sammen med Kenzo, og min "hundekonto" er fyldt godt op - for et stykke tid.
Datteren min havde fundet lidt garn frem til mig. 3 bæreposer.
Det er ved at være en anelse uhyggeligt med al det garn.
Godt jeg er pensionist og glad for garn - og bruge det.