onsdag den 7. februar 2018

Håndarbejdsmesse

I lørdags var der håndarbejdsmesse i Rødovrehallen.
Vi var 3 fra min strikkegruppe, der drog mod Rødovre.
Uha, som det kan friste.
Der stod kun 2 ting på min indkøbsliste.
Strømpepinde nr. 6 og mønster på en barnevognsranke til lille M.
Alle strømpepinde var udsolgt, men jeg fandt mønster på en barnevognsranke, og den kæreste lille elefant.
Og lidt mere.
Garn og mønster til Paneldebat fra Geilsk - i klassisk marineblå.
En model fyldt med knapper, og selvfølgelig skal knapperne sys i selvom jeg hader knapper.
Jeg vendte tilbage til standen flere gang, og hver gang var fru Geil henne at klappe mig på skulderen, for hun var vist glad for at se sin model Perlehøne på mig.
Jeg købte modellen for to år siden, og har ikke kunnet bruge den mens jeg har haft rekreeret med mit brækkede håndled - manchetten var for smal til at jeg kunne få hånd og arm igennem. Det kan jeg godt nu.
Model Margit fra Conraddesign kom også med hjem. Den skal strikkes i bomuld/lammeuld Coast. Jeg har lavet strikkeprøve og det er da noget værre sjaskegarn. Jeg gider bare ikke strikke en bluse som der ikke er ret meget hold i. Så jeg har været på lageret for at finde noget garn, der er mere hold i. Også i marineblå. Det er en model i dominostrik på forstykke og ryg.
Jeg er startet på begge modeller.
Tror lige jeg stopper med at starte flere projekter, for der er også en hue på pinden - både en til mig selv og en til børnene ude i den store verden.
Og barnevognsranke og elefant.
Der er også nogle syprojekter igangværende. Men det er en helt anden sag.
Syning hører til formiddagen og strik til aftenens hygge i sofahjørnet. Gider ikke sy om aftenen.
Vi kom også forbi en bod med naturprodukt til sko, sofaer i skind m.v. Vi faldt i god snak med dem, og de kom fra det jyske - mellem Viborg og Herning.
Hep, om de kendte Grønhøj (udtalt på jysk - med tryk på høj). Der ligger et garn- og stofudsalg. Sidst jeg var der var i starten af 80erne sammen med min søster, som boede lige om hjørnet.
Jep, de kendt godt Grønhøj, for de boede også lige om hjørnet. Et par friske damer - mor og datter.
Vi kom forbi deres stand flere gange, og hver gang udbrød moderen: Grønhøj.

2 kommentarer:

  1. Belært af erfaringen har jeg altid masser af penge med til håndarbejdsmesser, for der er så mange fristelser, jeg ikke kan modstå. Denne i Rødovre missede jeg pga. rejse, men jeg har tænkt mig at tage til den, der formentlig kommer igen i år i Middelfart.

    SvarSlet
  2. Ellen, de fleste har heldigvis dankortautomat med eller mobilepay. God ide med rigelig med penge med- der er mange skønne fristelser. Middelfart er vist først til efteråret? Tante Grøn var ikke med på messen i Rødovre. Ville gerne gave haft noget blomsterfrø.

    SvarSlet