Under 100 kilo

Min garnpusher - mit barn - er meget leveringsdygtig og garn-gavmild med at forære mig mængder af garn.
Mit lager har været enormt. Jeg holder øje med det i mit regneark.
For et par dage siden var en af strikkeveninderne på besøg og gik hjem med nogle kilo.
Jeg er ret stolt på hendes vegne, for hun har lige været en lille uge i Hvide Rusland for at løbe orienteringsløb.
Hun vandt guld og blev verdensmester i den disciplin.
Hvide Rusland er jo ikke et af verdens rigeste lande, og en helt anden kultur end den danske.
Og morgenmaden er noget anderledes end de fleste danskere er vant til.
En morgen blev der serveret krebinetlignende ting og ris. Så anderledes, ikke?
I dag har strikkeklubben været på besøg, og en af de andre strikkeveninder kiggede også på garn og der kom også en pæn mængde med hendes hjem - samt nogle gode bøger om patchwork. Hun er mega dygtig patchworker.

Hun er bl.a. ved at sy Mrs Billings tæppe - og når det en gang er færdigt, skal de vist have ny dobbeltseng, så stort er det. Alt er håndsyet. Når vi er ude hos hende, skal jeg altid ind i systuen for at følge med i hvor langt hun nu er kommet. Nogle af stykkerne er kun 1,5 x 1,5 cm. Jeg er imponeret.
Jeg jubler, for nu er mit lager af garn nået ned under 100 kilo.
Om nogle dage skal jeg have fat i min formand for nørkleklubben i Røde Kors, så kan hun også komme og hente noget garn, så damerne kan strikke til børnene ude i den store verden.
For øvrigt ved sidste møde i nørkleklubben fik vi melding om, at Røde Kors nørklere har leveret 14.376 kilo strikket tøj til Hvide Rusland over et år (2018-19). Det kan kun glæde mig at høre. Så skønt at kunne glæde mennesker, der har trange kår.
I går var en kær veninde på besøg for at hjælpe mig med at gøre min førstesal, som primært består af 98 kvm krea-rum (og seng) visibelt til fotografbesøg i morgen.
Bagefter var jeg inviteret hjem til hende til aftensmad.
Jeg fik 6 par bukser med hjem, som jeg skal lægge op for hendes mand. Der er absolut ingen grund til, at de skal give penge for det hos en syerske, når jeg har 2 fine symaskiner, og det tager jo ingen tid. Nårh ja måske 15-20 min pr. par. En takkesaks til at klippe af og så en søm på hvert ben, og de har rette længde.
Det gode gamle ordsprog: den ene tjeneste er den anden værd.
Vi hjælper hinanden hvor vi kan.

Indkøb

Det er Black Friday i dag.
Jeg har været en tur i Køge by i dag, for jeg skulle ud at besøge Patchworkbutikken. Det er farligt for sådan en som mig - jeg kan altså købe hele butikken.
Jeg var dog ret stolt, da jeg forlod butikken, for jeg købte kun hvad der stod på min indkøbsseddel.
Det er så fint, at de også gav 20% på stoffet.
Jeg skulle også lige i Bog og Ide, for der stod også en kalender for 2019 på sedlen.
Et par andre småting kom også med hjem.
Der var megalange køer alle vegne.
Jeg skulle også hos Isenkræmmeren, det opgav jeg, og heldigvis for internethandlen... så jeg fik de ønskede ting.

I går var jeg en tur i Stoff og Stil i Hedehusene, og jeg tænker tilbage til gamle dage, da jeg syede næsten alt selv. Det var i gamle dage, som dog kun ligger 8-10 år tilbage i tiden. Nu gider jeg ikke rigtig mere - behovet er heller ikke så stort, og jeg får min lyst styret ved at sy til børnene ude i verden.
Igen var jeg ret stolt, for jeg kom dog kun ud med de ting, der stod på indkøbssedlen.

Værre er det, når jeg går i supermarkedet, for der er mange skønne fristelser til madlavningen, og ofte kommer jeg ud med mere end der står på sedlen. Næsten ALT bliver spist - jeg er stor tilhænger af undgå madspild. Det sker dog, at lidt rugbrød eller boller ryger ud til fuglene.
Når nu passionen syning er skiftet ud med madlavning.

Og når jeg nu alligevel var nordpå, var det jo nærliggende at ringe til mit barn for at spørge om hun gav en kop kaffe. Jeg trængte også til et kram - det fik jeg i rigelige mængder både af barn og hund.

Gaver

Årets sidste tomater af egen avl.

3 tomatplanter fra Netto til 10 kr. pr styk har givet så ekstremt mange tomater, at det var en ren fryd.

Her er farvene meget naturtro.

En meget kær veninde bliver 70 i næste uge.

Hun skal have gave i dagens anledning.

Både fra mig (personligt) og fra en gruppe vi er i begge to.

Hun har meget bestemt frabedt sig "noget man kan spise"/noget til madlavning.

Så hun fik besked på, at så måtte hun da ryste op med en ønskeseddel.

Det kunne hun ikke, sagde hun, og svaret var, at det blev hun sandelig nødt til, når vi ikke selv må bestemme hvad vi vil give hende.

Elendig billedkvalitet - farve er lysegul og beige. Hun har selv peget på farverne i mit stoflager i foråret.

Jeg lytter når mennesker udtrykker ønsker og er ret god til at huske ønskerne.

Jeg har altså købt noget til at spise til hende.

En stor kasse kæmpeskildpadder - og selvom hun er inde i en periode med "skrump", kan hun IKKE sige nej.

Hun har i flere år snakket om mug rugs, og i foråret syede jeg 4 til hende.

Selvfølgelig skal hun da have mug rugs i fødselsdagsgave.

8 styks.

Så kan jeg måske "få fred" i nogen tid for at høre om mug rugs...

Det skal blive med stor fornøjelse at give hende gaven.

Der følger også et par biografbilletter med.

Jeg kan godt skrive om gaven, for hun færdes ikke i blogland.

Stunt - kemoheads - mug rugs

En smuk udsigt af Tryggevælde fra min cykeltur - lige kort før mit stunt.

Jeg kan heldigvis godt strikke, og jeg kan heldigvis også godt grine igen, uden at det gør nas i ribbenene.

Jeg har det flotteste blå mærke på bagdelen.

I går kom min datter og svigersøn, og det kære svigerbarn slog lige min græsplæne og gravede 3 store rosenrødder op - og fjernede 6 kvm ølandsbrud. Jeg lagde dem sidste år, og vil ikke have dem til at ligge der alligevel, så nu kommer de på lossepladsen.

Jeg har strikket huer til KEMOHEADS, som de kaldes.

Mit barn afleverede 105 huer til onkologisk afdeling på Riget i marts, da hun alligevel var til den kvartalsvise kontrol derinde.

Hun skal derind igen i juni, og målet er det samme.

Jeg har afleveret 25 huer til hende.

En veninde snakker meget om mug rugs. Hun kan ikke selv sy. Det kan jeg, så da jeg under et af mine talrige "oprydningsflip" i stofbunkerne faldt over noget stof i den brændte orange, som hun elsker, er det foreløbig blevet til disse fire styks. Flere er på vej.

Kedelige farver på billedet - de er meget mere varme irl.

De ser også lidt underlige ud... de er helt glatte, men quiltningen får dem åbenbart til at se sådan ud som på billedet.

4 ens forsider og 4 ens bagsider - der er dog ingen forskel på siderne, så kan hun jo vælge hvilken der skal vende op ad - alt efter humør.

Total stilhed

I formiddags fik jeg besøg af fugttest manden. Han skulle følge op på om der var mere fugt i træværket i mit køkken. 

Det er da heldigvis knastørt.

Her er total stilhed.

Jeg havde vænnet mig til den efter et par dage, så nu skal jeg lige vænne mig til stilheden igen.

Det går nok lidt hurtigere end at vænne sig til larmen.

For et par dage siden var min niece på besøg.

Med barn, hund og dåbskjole.

Hun havde spurgt om jeg ville brodere navne på den.

Første barn skal døbes om et par dage.

Min niece havde sin egen dåbskjole. 

Den havde min mor syet af min eks svigerindes brudekjole, som jeg syede til hende i tidernes morgen.

Men den var blevet gul, og det kunne ikke gå af i rens, så de unge mennesker har købt en ny dåbskjole.

Navn og dato er nydeligt broderet nederst på kjolen.

Jeg har også syet den lyserøde sløjfe/bånd på, som min mor havde lavet til niecens dåbskjole.

Det var yderst vigtigt, at den kom på, sagde min nevø. Han var (også) meget glad for sin farmor.

Jeg får den igen om noget tid for at brodere næste navn.

Næste dåb er om en måneds tid.

Lille Nanna skal bl.a. have dette patchwork-lege-tæppe med pangfarver - beregnet til at tiltrække sig hendes opmærksomhed.

Jeg er i gang med at hækle dyr og barnevogns"ranke" til næste dåb.

Motionen - og babyer

Jeg har købt et Vivofit ur - det tæller skridt (og en hel masse andet).
Det skal synkroniseres med en app., og som den talnørd jeg er, er det ret morsomt - og stærkt motiverende - at se, hvor mange skridt det bliver til i løbet af en måned.
Jeg tog uret i brug den 30. juni, og jeg er nu et godt stykke over 500.000 skridt.
Mon ikke jeg runder en million inden jeg rejser til Italien i starten af oktober?
Gad vist hvor mange skridt et menneske går i hele sin levetid? Det er MANGE.

Jeg var på biblioteket for et par dage siden.
Jeg skulle låne bøger med babystrik mm.
Min niece har sendt mig en hel del billeder af ting, der har stor interesse for den kommende mor.
Hun sendte bl.a. et billede af en Marius bodystocking. Så selvfølgelig har jeg lånt Mariusbogen - på dansk.
Jeg fik den af en tidligere penneveninde fra Norge for nogle år siden, og har foræret den væk.
Marius mønsteret har slet ikke min interesse. Men jeg skal da helt klart strikke den søde bodystocking.
Niecen og hendes kæreste kigger forbi i den kommende uge - for vi skal vælge farver til det jeg skal sy og strikke/hækle.
Jeg tror jeg sætter dem stævne ved Patchworkbutikken i Køge, for jeg ejer INTET gråt patchworkstof. Ikke lige den farve jeg gør det mest i.
Niecen har fået besked på, at det er vigtigt, at det jeg strikker mv skal være i de rigtige farver, så det bliver brugt.
Alt andet er spild af god tid og penge.

I torsdags var jeg inviteret med til en skanning af babyen, men andre aftaler forhindrede det.
Jeg fik billeder fra skanningen - med titler: 187 gram ren kærlighed.

Naturen

Der var afleveringsdag hos Røde Kors i går.

Jeg puttede min lille produktion i cykeltaskerne og gik til Ølby Centret - UNDTAGET ude forbi det nye supersygehus, da var jeg på cyklen, for de er også i gang med at lave nye kloakker, og der stank forfærdeligt.

Køge by og omegn er en stor byggeplads pt, men det skal nok blive godt, når det hele bliver færdigt.

Jeg er hver eneste måned dybt imponeret over al det der er blevet produceret.

Der er storhygge ved bordene, og kaffe på kanden - og nybagte boller.

På vej hjem gik jeg ind gennem byen og nede ved åben faldt jeg i snak med en dame, og jeg måtte fortælle hende om udsigten fra bådebroen henne fra det grønne hus (det er ved piletræet i baggrunden). Udsigten derfra er helt monetsk (hvis der er altså et ord der hedder sådan på dansk).

Damen sagde, at vi skal passe godt på vore natur!!

Jeg kan kun være helt enig. 

Dette abetræ er virkelig imponerende. Jeg vil gætte på at det er ca. 8-10 meter højt.

Og jeg sluttede min gåtur efter at have gået 8,5 km. Og cyklet 6 km.

OPAM 2017

Der er afleveringsdag hos Røde Kors i morgen, så jeg måtte hellere blive færdig med det jeg var i gang med.

3 patchworktæpper manglede lukkekant.

Så det blev ordnet her i formiddags.

4 tæpper i alt

15 poser til babyudstyr

4 huer og

3 nederdele

er mit bidrag denne gang.

Det betød jo, at jeg måtte sætte mig til symaskinen - det tog et par timer.

Så var jeg klar til at køre på lossepladsen.

300 kilo - min gamle låge og hegn og en masse fliser.

De 300 kilo skal jo løftes to gange - først ind i bilen og senere ud igen.

En gang imellem glemmer jeg min alder.....

og går frisk til arbejdet for lidt senere 

at blive en smule træt i kroppen.

Så efter en lille pause

venter græsplænen på slåmaskinen med mig bagved.

Ølandsbruddene ude i græsplænen må vente pænt på at blive frigjort af græsset og flyttet hen til sit nye sted, en dag i nær fremtid, når jeg er særdeles frisk igen.

For et par dage siden fik jeg frigjort en stolpe fra det gamle hegn/låge.

Min Finn ville da være sikker på at det stod godt, for stolpen var gravet 90 cm ned i jorden.

Jeg havde gravet 30 cm jord af og rykkede frem og tilbage med stolpen, og så trak jeg og trak opad.

Det lykkedes i 3. forsøg, og nu er den savet over (den var 10x10 cm) og kørt til affald.

Det giver god motion.... 

5 års og 500 timers arbejde FÆRDIG

Det er 5 år siden jeg købte materiale til denne røde quilt.

Mit barn boede i sit barndomshjem på det tidspunkt og var genfødt, og jeg var ikke donor anden gang.

Det var jeg kun første gang.

Selvfølgelig skulle quilten være rød.

Rød står for kærlighedens farve.

Se lige min flotte nye buskrose bagved.

Endelig en fri stolpe en rose kan gro op ad.

Tidligere havde vi en meget imponerende buskrose - også mørkerød - min Finn og mig havde fået af min mor. Den led en stille død efter 30 år.

Bregnerne i baggrunden har en imponerende højde igen i år. De er næsten på højde med mig og jeg er 168 cm (øh måske sunket en smule med alderen).

Rundt omkring i blogland er det ret populært at vise mange billeder, når en quilt er færdig.

Jeg nøjes med lidt mindre.

Den inderste lukkekant er rester af stoffet.

Der er mere stof tilbage, og det skal bruges til crazy-patchwork og omdannes til grill-gryde-vanter-lapper.

Tæppet  i sin fulde størrelse - 140 x 200 cm

Og en enkelt detalje af en af blomsterne.

Det har taget ca. 500 timer at sy tæppet. Det er håndsyet - over pap.

Det er ikke til at se quiltningen, for jeg har maskinsyet den i sømrummene - bare for at holde lagene sammen. Jeg er ikke så vild med quiltede tæpper, men det hører sig til, for at holde lagene sammen.

Jeg var stolt over resultatet og glad for at kunne afslutte projektet.

Og så kom quilten i vaskemaskinen, for så mange års arbejde giver støv på materialet.

Det blev lagt ud på terrassebordet til tørring.

OG

solen nåede ikke derind på det tidspunkt af dagen.

Næste dag ændrede tilfredsheden sig til UTILFREDSHED.

Inden jeg gjorde noget som helst ved stof og mellemfoer, blev alt vasket, for det er dødkedeligt at bruge så mange timer på et projekt, og det så kryber i vask.

Se lige forskellen på det løse stof og det syede.

Det syede er FALMET.

Jeg blev godt nok godt gammeldags pissesur og dødærgerlig.

Med de priser der er på patchworkstof (alle materialer beløber sig til 1700 kr. i 2012 priser) burde det være farveægte.

Jeg har dog en plan for tæppet.

Flov? og fortabelse

En tur på genbrugspladsen med de sidste sten fra mine stier i dag.

Min røde quilt synger på sidste vers hvad syningen angår.

Jeg skulle bruge quiltetråd, for jeg har besluttet mig for maskinquiltning.

Så et besøg i patchworkbutikken her i byen var nødvendigt.

Jeg var en anelse flov, for jeg har havearbejdstøj på, når jeg kører til genbrugspladsen.

Den flovhed gik dog hurtigt over, og jeg fik min quiltetråd.

Spurgte pænt om jeg lige måtte gå rundt og kigge/snuse.

Da jeg købte stoffet til min røde quilt for 5 år siden, var udvalget noget mindre end det er i dag.

Jeg fortabte mig totalt og fuldstændigt.

Så "vågnede" jeg og kiggede på specifikke farver.

Næste år bliver min datter 50, min svigersøn det samme lige et par dage ind i 2019, og midt i mellem de to dage har de sølvbryllup.

Hvad giver man mennesker, der har alt?

Selvfølgelig en quilt til hver.

Og det må så dække alle 3 begivenheder.

De ved det godt, for de skal selv vælge farver.

Jeg elsker Little Sue Bonnet som er på billedet herunder.

De to billeder er fra patchworkbutikkens udstillingsvinduer.

OPAM 2017

Jeg deltager i et projekt der hedder OPAM 2017.
Det er to australske damer, der i en hel del år har inviteret og motiveret mange rundt om i den ganske verden til at få sy- og strikkeprojekter gjort færdige.
OPAM betyder "one project pr month".
I slutningen af måneden skal man sende en mail til dem om hvor mange projekter, man har færdiggjort i den forgange måned.
I marts havde jeg 15, og jeg var månedens topscorer, og dermed månedens vinder.
I nærmeste fremtid vil jeg modtage en lille præmie.
Spændende.
Når jeg en gang i maj eller juni afslutter mit 5-årige patchwork tæppe projekt, tæller det kun for et projekt. Det er hverken størrelsen eller antallet af timer der er lagt i et projekt, der er afgørende. Kun at det er HELT færdigt.

Ting tager tid

Et patchworktæppe med en skøn tyk fleecebagside til børnene ude i verdenen.

Det er syet udelukkende i rester.

Julen 2015 fik jeg et hæklet tæppe og en stor pude af mit barn (granny squares).

Et par uger efter fik jeg de to betræk som på billedet.

Jeg skulle bare selv sy bagbesklædning på.

Ting tager tid.

Det tog ca. 7 minutter pr. pude, for jeg havde bagbeklædningen - i form at to patchworkpuder i thaisilke med Dresdenplatter syet på.

Tharsilken tåler ikke stærkt lys, for de var falmet, og koboltblå og marineblå silke skal bevare farverne, det gjorde de så ikke, og blev lagt på lager.

Jeg havde svært ved at kassere dem, og godt godt for det, for bagsiderne var fine i farverne og nu ender de i sofaen igen.

2 ægte UFOer er endt som færdige puder.

Et tæppe

Inspiration til tæppet her er hentet i patchwork verdenen.

Det har været sjovt at strikke. Det er strikket diagonalt.

Forbrug: 750 gram sort Eskimo og 150 hvid tyk uld. Mål 1 x 1 meter.

Det er et tæppe, der kan holde ganske godt på varmen, der hvor det en gang ender - ude i verdenen hvor de trænger.

Røde Kors formidler.

Byens skønneste og mest fristende butik

Min lille Panda bil skal ud at køre - bare en gang om ugen.
Så jeg tog en rundtur til forskellige destinationer her i byen og nærmeste omegn i dag.
Første stop var LOOP fitness. Jeg tænkte, at jeg skulle træne i dag. Lysten kan ligge på et meget lille sted for tiden, og et par uger har jeg tænkt på at sætte abonnementet i bero.
Jeg satte mig i romaskinen og det blev til 45 sekunder, så kom et par bekendte ind af døren, og min roning stoppede. Vi kunne til gengæld snakke....
Nu har jeg sat mit abonnement i bero i 3 måneder. Motivationen mangler fuldstændigt.
Næste stop var ude i Ølby Centeret, og jeg fik købt det, der stod på sedlen.
Videre ind til centrum, hvor byens absolut mest fascinerende, fristende og skønneste butik ligger.
PATCHWORKBUTIKKEN.
Jeg kan fortabe mig, fordybe mig og få millioner af ideer.
De skønneste stoffer og alt muligt lækkert tilbehør.
Jeg skulle "bare" have quiltetråd til mit røde quilt.
Symaskine eller håndsyning?
Symaskine, tak.
Mit tæppe er på quilten postkasserødt, og bagside og kanten (10 cm) er julerød (noget mørkere end postkasserød).
Til symaskine havde de kun rustfarvet, og det ville jeg ikke have.
Vi blev da bare enige om, at jeg brugte almindelig symaskinetråd. Så sådan bliver det.
Så skulle jeg bruge et bånd, som jeg vil have hele vejen rundt om det håndsyede - ud mod kanten.
Heller ingen succes der.
Så jeg forlod butikken uden at have købt noget som helst. Men havde fået en god snak med den søde ekspedient.
Håndquiltetråd er vokset, og det er IKKE godt for en symaskine.
Jeg har lige haft min symaskine til rep, og det skal den ikke igen, fordi jeg bruger forkert tråd.
Turen sluttede af i det hjemlige supermarked, som havde supergode tilbud til mine gæster i slutningen af måneden.
Bilen havde kørt 20 km. Det er alt for lidt - men dog bedre end ingenting, for hvis den står for længe ubrugt, smider den data fra den indbyggede computer.

Det røde tæppe - og et eventyr

Det går ganske godt fremad med mit røde patchworktæppe, som jeg drømmer om at blive færdig med inden midt juni i år.

De enkelte stykker bliver først syet på pap før de bliver syet sammen til en blomst, som igen sys sammen med de andre blomster.

I disse dage er jeg ved at ri kanten (10 cm) fast til retsiden.

Det er lange sting, så ritråden må gerne være lang.

Jeg opdagede mine egne tanker, da jeg skulle tråde nålen for nogle dage siden.

Jeg tænkte på eventyret fra barndommens dage:

DEN DOVNE SKRÆDDER.

og jeg tror, at jeg har tænkt meget på det eventyr hele mit liv - altså når jeg skulle sy.

Jeg bruger lange, lange ritråde til "de lange stræk", ellers bruger jeg kun de korte - som den flittige skrædder i eventyret, der blev først færdig.

Gave til værtspar

Et par grydelapper til at stikke hænderne ned i - jeg skal bruge dem i morgen som en gave til værtsparret.

Man siger værtindegave. Kan man sige værtgave? Det lyder lidt forkert.

Det er egentlig en gave til veninden, men det er hendes mand, der altid laver maden, så det må jo være til ham.

De har køkken integreret i stuen, så kan hun jo kigge på dem, når de hænger pænt på knagen.

Jeg er blevet meget glad for den form for grill-gryde-lapper.

Jeg har syet eet par til mig selv, og det er helt klart for lidt - de skal jo vaskes af og til.

Så der må et par mere til - eller to.

Afleveringsdag

5 huer

Hver den første tirsdag i måneden afsender Røde Kors her i byen færdigt håndarbejde over til Kliplev, hvor fordelingscentralen ligger.

Herfra sendes tøjet ud til kriseområder.

Et par bluser i lækkert tykt garn. Der skal nok være et par børn, som får stor glæde af dem.

Poser til babyudstyr, som bagefter bliver brugt til ris e.lign.

4 patchworktæpper med skøn tyk fleecebagside

Et styks nederdel.

For et års tid siden fik jeg materialer til en tehætte af en af nørklerne, som ikke mere kunne se at lave patchwork. Farven var grøn - olivengrøn - og det er ikke lige min farveskala. Desuden har jeg en sød tehætte, min søster lavede til mig, da jeg var gravid med mit barn - for snart 50 år siden.

Så stoffet til tehætten er brugt til en nederdel og tæppe.

Et strikket og et hæklet tæppe. Der kom et tæppe mere med strikket i råhvid Eskimo - jeg har selv brugt det et par gange.

Når jeg laver et tilbageblik, synes jeg, at jeg har været ret flittig i januar måned i år.

Har også nået at strikke en poncho til mig selv, og strikket 3 klude til min niece.

Der er også røget nogle sæt grydelapper og et forklæde gennem symaskinen.

Skønt at bruge sine evner på noget fornuftigt og brugbart til glæde for de små børn - og andre.

Lageret

Et skønt tæppe til børnene ude i verdenen.

Hæklet i Lamauld fra garnudsalg og bagbeklædning i et tyndt fleecetæppe fra Ikea.

Når vi hækler oldemorsfirkanter (eller som her på billederne - en stor firkant), skal tæpperne have bagbeklædning.

Tæppet har et pæn vægt - 900 gram garn og 200 gram stof.

Mit garnlager er nedskrevet med 7527 gram i januar og opskrevet med 750 gram. Røde Kors nørklerne har fået 3 kilo af de 7½ - resten er min produktion.

Stoflageret er nedskrevet med 3366 gram.

Det meste af produktionen er til børnene ude i verdenen via Røde Kors.

Men

jeg har dog også strikket, syet og hæklet lidt til mig selv.

En trøje blev færdig, en poncho og et par grydelapper.

Og nogle karklude til min niece.

En ægte UFO - og en drøm

Sommeren 2012 købte jeg stof til et patchworktæppe.

En blomstereng.

Det har indtil i dag kun været et sommerprojekt.

Nu er det ophøjet til vinterprojekt.

Der mangler jo ikke ret mange blomster.

Jeg fik for nogle dage taget mig sammen til at sy kanter på.

Desværre er bagsidestoffet kun 110 cm, så det skulle øges.

Jeg vil have tæppet i størrelsen 140x200 cm.

Der skal også lige klippes lidt mellemfoer til.

Det er nemlig 2 meter bredt.

Og jeg skal også ud for at købe spraylim. Det sparer ganske mange timer med at ri mellemfoer og bagsidestof sammen.

Jeg har en drøm, og jeg kan selv gøre en masse for at den går i opfyldelse.

Tæppet skal være færdigt til min datters 5 års fødselsdag - i juni.

Altså 5 år for hendes anden fødsel - eller genfødsel.

Hendes reelle alder er snart 50. Gisp og gys.

Bali

Bali - historien om et stykke stof mm.

For mange, mange år siden fik jeg et stykke stof af Grethe, som havde fået det batikfarvet specielt til mig på Bali.

Hun kendte min svaghed for den koboltblå farve.

For lige så mange år siden som mange, mange år siden døde hendes mand, Aage.

For at komme igennem sin sorg skrev hun en bog (som dog aldrig blev udgivet).

Jeg var korrekturlæser på hendes bog.

Den var hjertegribende, for hele hendes sorg kom ud igennem ordene.

Grethe har altid holdt meget af at rejse.

Hun og hendes Aage havde den store sorg, at de ikke kunne få børn, så de rejste alt det de kunne.

Da hun var blevet enke, og igennem den svære sorg, som senere bliver savn, rejste hun ud i verdenen.

Og bl.a. til Bali, hvor hun fik lavet dette smukke stykke stof til mig - som tak for at jeg korrekturlæste hendes bog.

Efter Bali var Grethe en tur til Australien - som backpacker, dog med ophold på hoteller i stedet for vandrehjem - i et halvt års tid.

Hun er ved at nærme sig de 80, så nu rejser hun kun 4 gange om året - og ganske fast 2 x et par måneder ned til varmen.

Og jeg sidder her og skriver og drømmer om en tur til New Zealand.

Så er det om at blive nærværende.

Stoffet.

Det skal bruges NU.

Jeg har af og til brugt det som dug, da jeg havde borde der passede til det.

Det måler 1 m x 2 m.

Jeg tænker, at det skal forvandles til 4 store sofapuder - og er der rester i overskud, nogle dækkeservietter. Alt sammen i et smukt patchworkmønster.