søndag den 29. januar 2017

En ægte UFO - og en drøm

Sommeren 2012 købte jeg stof til et patchworktæppe.
En blomstereng.
Det har indtil i dag kun været et sommerprojekt.
Nu er det ophøjet til vinterprojekt.
Der mangler jo ikke ret mange blomster.
Jeg fik for nogle dage taget mig sammen til at sy kanter på.
Desværre er bagsidestoffet kun 110 cm, så det skulle øges.
Jeg vil have tæppet i størrelsen 140x200 cm.
Der skal også lige klippes lidt mellemfoer til.
Det er nemlig 2 meter bredt.
Og jeg skal også ud for at købe spraylim. Det sparer ganske mange timer med at ri mellemfoer og bagsidestof sammen.
Jeg har en drøm, og jeg kan selv gøre en masse for at den går i opfyldelse.
Tæppet skal være færdigt til min datters 5 års fødselsdag - i juni.
Altså 5 år for hendes anden fødsel - eller genfødsel.
Hendes reelle alder er snart 50. Gisp og gys.

7 kommentarer:

  1. Wow - håndsyet? Blomsterne, altså?
    Flot - jeg håber du når at blive færdig til tiden, men der skulle nok være tid nok :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, ja. Blomsterne er håndsyet.
      Jeg vil gøre mit bedste for at det skal blive færdigt "til tiden".

      Slet
  2. super flot med blomsterne, tror din datter bliver glad.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, jeg har udtrykt mig forkert. Det er ikke til min datter, det er til mig selv. Tæppet skal bare være færdigt, når vi markerer hendes 5 års dag.
      Jeg købte nemlig materialer få dage efter hun havde fået livet tilbage :-)

      Slet
    2. Åh ja det misforstod jeg, lyder dramatisk med at få livet tilbage.

      Slet
    3. Det var nu ganske udramatisk. Hun fik en dobbelt lungetransplantation - så hun fik sandelig livet tilbage. Fra 5-10% lungekapacitet til 100%.

      Slet
    4. Ja de må man sige, 5-10% er meget lidt, godt Hun fik hjælp.

      Slet