tirsdag den 24. januar 2017

Talemåder - ordsprog

Det er ikke hver dag jeg ser TV.
Men i går aftes skulle jeg bare se udsendelsen på DR1 om autister.
Man fulgte bl.a. en ung pige, Louise. Hun var blevet ansat på Novo Nordisk - fordi hun har nogle helt specielle fantastiske evner.
Hun fortalte om, at hun overhovedet ikke forstod, hvorfor mennesker bl.a. siger
at stikke fingeren i jorden - der var langt ned til jorden, hun befandt sig på første sal
at tabe ansigt - hun så for sig, hvordan ansigtet fuldstændig faldt fra hinanden
osv osv
Altså meget bogstavelig.
Og....
hvor bruger danskerne mange talemåder og ordsprog.
Louise blev udsat for en test, hvor hun skulle gengive 36 tal.
Professoren, der forestod testen, havde selv prøvet den, og han kunne huske 19 tal.
Louise kiggede på tallene i 58 sekunder, og gengav tallene fuldstændig rigtigt.
Der er 5 udsendelser mere i den række.
Dem glæder jeg mig meget til at følge - det er yderst interessant.

3 kommentarer:

  1. Jeg var fuldstændig betaget af dem alle sammen! Hvor er det godt, hvis der er nogen, der finder ud af at udnytte (altså som i BEnytte ...) disse personers helt specielle evner.
    Jeg skal bestemt også se alle udsendelserne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, betaget er lige ordet! Jeg blev også betaget.
      Udsendelsen var også flot "fotograferet" - kameramanden kom tæt på uden at det føltes som om de fotograferedes grænser blev overskredet.

      Slet
  2. Hanne, ja mon ikke der er mange, der kan genkende nogle af trækkene - både på fornuftens og følelsernes side?

    SvarSlet