søndag den 29. oktober 2017

Den skønneste søndag

Simone Lensbøls billede.
Den skønneste søndag har jeg tilbragt i det skønneste selskab.
Operasæsonen er begyndt igen.
I dag var det operaen Norma - igen transmitteret fra the Met i New York - vi så den i Imperial i København.
Turen derind var lidt af en udfordring.
Jeg vidste godt at der er togbusser visse week-ender pga sporarbejde.
Så 7.47 forlod jeg min matrikel og ventede på bussen fra Præstø ind til Køge.
Bussen kom bare ikke.
Rejseplanen havde også foreslået, at jeg kørte med bus til Herfølge og videre med regionaltog derfra.
Den bus kom til gengæld til tiden, og da jeg var eneste passager, gjorde buschaufføren en undtagelse og holdt næsten ud for stationen.
Vi fik os en god snak - bl.a. om jeg havde lagt mærke til et fugletræk.
Jeg havde godt set det og hørt vingeslagene.
Han mente, at det var traner og ikke gæs.
Jeg tænkte mig godt om og kunne fortælle, at vingeslagene ikke havde lydt som gæs - ej heller de lyde de gav fra sig.
Det var første gang jeg kørte med regionaltoget fra Herfølge, og så så min egen matrikel fra en helt ny side. Ret morsomt.
Jeg var da i ret god tid i biografen, så er var tid til at få en kop kaffe.
Operaen var helt fantastisk og vidunderlig musik.
Drama på højt plan.
Da forestillingen var slut, gik vi hen til Vivaldi på Axeltorv og fik spansk omelet.
Og sluttede af med en runde i det smukt pyntede halloween Tivoli - og en god kop kaffe.
Jeg fandt også et regionaltog hjem, og det var en del hurtigere end hvis jeg smuttede med S-toget og togbussen.
Regionaltoget er en hel del mere behageligt at køre med end S-toget.
Og nu er jeg træt og skal have armen op, for den er pænt hævet.
Den har jo været helt stille i dag og slet ikke i brug.


lørdag den 28. oktober 2017

At være enke, alene eller single - og en drøm

Levede jeg nu i Misse Møghes verden var jeg enkefrue.
Det var vist også fra en tid, hvor man blev tiltalt med mandens titel og navn.
Joh, jeg er stadig enkefrue eller enke.
Lige siden mit livs kærlighed sagde farvel til dette liv har jeg omtalt mig selv om single.
Jeg er jo kun mig.
OK, på et tidspunkt boede Black hund under samme tag, så vi var jo to på matriklen.
Der er dog en helt anden historie, Livet med hund.
Før jeg rejste til Italien med gode venner for et par uger siden, var jeg i fuld gang med at overtale mig selv til at komme over grænsen .... at rejse alene ud i den store verden.
Min brækkkede arm satte en stopper for de drømme, og det varer nok kun til jeg er fit for fight igen.
Da vi var to (mennesker), var vi også to om at beslutte, hvor vi skulle rejse hen.
Ligesom mange andre ting - både ting der skal laves i hus og have, og alle de andre ting.
Når MAN kun er een, er der også kun een til at lave alt i hus og have, og beslutte hvor rejserne skal gå hen.
Næste rejse er i støbeskeen....


fredag den 27. oktober 2017

Briller

For et par dage siden lagde jeg et par briller på bordet ved siden af der hvor jeg lige skulle have en lur.
De faldt på gulvet, og det havde jeg glemt, så jeg trådte på dem.
Kaput = til affaldsbeholderen.
I går var jeg på indkøb og brugte brillerne ved indkøbet.
Vel hjemme, hvor var mine briller?
De var pist væk - fuldstændig forsvundet.
Jeg tager dem af, når jeg går.
De er jo nok ikke kommet i lommen, men ved siden af.
Min bror, som var på besøg i går, gik en runde til supermarkedet og fandt dem ikke.

I dag har det været skønt vejr igen, og det var på tide at jeg befandt mig på de danske vandreveje igen efter nogle dage med meget søvn og gæster.
Jeg ville ind til politiet og snakke med dem om, hvornår jeg må køre bil igen.
Desværre holder de lukket om fredagen.
Jeg vil nemlig meget gerne kunne køre i bil en gang i november, når min niece og kæreste skal giftes.
Der er langt til Gladsaxe en tidlig lørdag morgen - specielt når der er togbusser på en del af strækningen.
Jeg vandrede hen til Tiger og købte et par nye briller.
Jeg har ellers 3 par fine optikerbriller til mindre formuer, men det er kun til når jeg skal læse det med småt. Tiger brillerne har kun den halve styrke af optikerbrillerne.
Jeg vil bare ikke have briller med glidende overgang.

onsdag den 25. oktober 2017

Et anfald

En ting er at være ude af stand til at strikke. Jeg har fundet på noget andet.
Noget andet er at være enhåndet, når een skal have tøj på.
I dag fik jeg et stort anfald af irritation over at TØJET RULLER.
Undertøj, bluse og leggings (det skal jo være nemt at tage på).
Efter flere grrrr og andre ukvemsord, satte jeg mig ned og brugte 3 gode dybe indåndinger.
Det hjalp.
Alt her i livet er jo en læreproces, og det ser ud til, at jeg er ved at blive undervist i tålmodighed.
Grrrr...
Smil....

tirsdag den 24. oktober 2017

Av min arm

Min venstre arm er ganske farverig-
Lidt ærgerligt at dem ha været pakket ind i gips, så jeg ikke har kunnet følge farverne.

Torsdag morgen var jeg ude på sygehuset lidt i syv.
Heldigvis har jeg bus fra dør til dør.
Lægen havde sagt, at det var ret vigtigt, at jeg var der kl. 7, for jeg var den eneste på operationslisten (medmindre der kom noget akut i løbet af natten), og jeg skulle være klar kl. 8.
Inden jeg fandt "min" afdeling, måtte jeg lige have et billede af vandet med Køgehønsene. 
Vel ankommet - vær venlig at tage plads i venteværelset.
Og der sad jeg pænt og ventede til kl. 8.
Nå, der kom en seng og et skab, og 
en anæstesilæge, som også fortalte mig, at der var en lille pige på 9 år på operationsbordet.
Det tager noget længere tid med børnene, for der skal bruges tid på pædagogik, så de ikke bliver bange. Sådan noget er sød musik i mine ører. 
Tak, jeg vil gerne have fuld bedøvelse.
fordi
jeg ville IKKE høre hvad der blev sagt men de skar, borede og syede i mig.
Kylling? Ja.
Kl 11 var operationsstuen klar til mig.
Jeg var sulten...
Måtte jo lige vente lidt.
Kl et var det hele overstået, og jeg var ret omtåget.
Der gik kun en times tid, så var jeg henne på stuen igen, og fik tilbudt mad.
Kaffe, sandwich, kage og en liter vand.
Åh, det smagte godt.
Lidt efter vandrede jeg - lettere omtåget - ad lange gange hen til røntgen, og så var det tid for udskrivning.
Ved firetiden var narkosen næsten helt forsvundet, så jeg pakkede sammen.
Gik igen ad lange gange.
Taxa eller bus hjem?
Ingen taxaer på holdepladsen, så 
det blev bussen hjem.
20 min og jeg var hjemme.
Et par timer efter kom min datter og blev et par dage.
Jeg blev udstyret med medicin til om natten og den følgende dag,
og en recept på en skrækkelig masse medicin var lagt på receptserveren.
Det hentede jeg lørdag morgen.
Og har endnu ikke brugt noget af det.
Det er morfin og andet smertestillende.
Nå, jeg afleverer dem så igen på apoteket - til destruktion.
Eneste bivirkning ser ud til kun at være, atarm og fingre hæver, så i vejret med armen og alt er godt igen.

En hævet hånd

En forslået arm

Kirurgens tegn hvor der skal opereres

Et håndled uden gips, men med en futuraskinne.
Skønt at være fri for gips
Den skal sidde på et par uger, så sting ud og herefter ergoterapi i 4 uger.
Det bedste af det hele ....
mine knogler har fået betegnelsen:
god knoglekvalitet.

torsdag den 19. oktober 2017

Fastende

Jeg har tilbragt en del af dagen på Køge Sygehus.
Ortopædkirurgen skulle se på mit brud.
Bruddet er vokset sammen.
MEN
han anbefalede operation
fordi
for at få min fulde førlighed tilbage i hånden.
Jaah, jeg er blevet vurderet på forskellige parametre - aktivitet, fysisk tilstand og meget meget mere.
Det var nydelige ord jeg hørte, og det gør godt.
Lægen Anders forklarede og informerede om alt og intet.
Bl.a. bivirkningerne - jeg skal have opereret en titaniumplade ind i hånden (har også en i højre hånd, så man er vel erfaren) og det kan ske, at en af skruerne løsner sig.
Jeg tror taget på aygehuset lettede, for mig og mit lattermilde sind brød bare ud i lys lue.
Lægens lakoniske svar: der løftede du lige min dag adskillige grader.
Nå, men jeg fik taget alle de obligatoriske test, og alt ser ret godt ud.
Jeg kunne bare ikke komme til at snakke med en anæstisilæge, for alt disponibel mandskab var akut kaldt ud.
Jeg er blevet mødt med den allerbedste velvilje og service alle steder - og effektivitet.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at alle har fokus på det de er i gang med lige nu.
En skøn egenskab - at leve i dette nu.
Jeg måtte også lige spørge om en af mine gamle elever (som nu har en anden uddannelse og dermed andet job end kontorfager) hvilken afdeling hun var på.
Pudsigt mødte jeg hende på min vej ud fra sygehuset og vi fik en god snak,
Jeg skulle opereres fredag eller lørdag.
Det var jo skønt vejr, så jeg vandrede stille og roligt ind mod Køge og senere hjem.
Det blev til ca 10 km.
For ganske kort tid siden blev jeg ringet op af en læge fra sygehuset, der spurgte om jeg kunne være på sygehuset kl. 7 i morgen tidlig.
FASTENDE - fra kl 2 i nat.
Sigh - det er tidligt....

onsdag den 18. oktober 2017

Brunch i Lyngby

Jeg var inviteret til brunch i Blomsterbergs Cafe i lørdags hos skønne Simone, der fyldte 60 år.
Tog og bus - kørsel i egen bil er udelukket lige for tiden.

Det var skønt selskab og dejlig brunch.
Afslutningen var 2 lagkager og bobler.
Chokoladekagen var den bedste.
En himmerigsmundfuld.
De gul-orange kage smagte jeg ikke - det var noget med abrikos.

Jeg var så heldig, at min bror og hans kæreste fik timet deres gøremål og de var i Lyngby, da brunchen sluttede, så de hentede mig, og vi fortsatte hjem til mig.
De skulle nemlig låne min kælder og udhus til opmagasinering af svigers ældstesøns indbo et halvt års tid.


tirsdag den 17. oktober 2017

Pescara Italien

Pescara i Italien er en ret ny by. Historien fortæller, at de første bygninger er fra 1927.
Byen er sammenlagt af  2 byer - på hver sin side af floden.
Der var kun få turister i byen, som billedet ovenover viser ret tydeligt.

Vi boede på et hotel på strandpromenaden - lige over vejen, og så var stranden der.
16 km lang og adskillige hundrede meter bred.
Hver eneste morgen - inden morgenmaden - var jeg ude at gå et par km langs vandet,
I 24 graders varme og de fleste af daene vindstille.
Åh det var skønt. 

Middelhavet har fået en værdig konkurrent; Adriaterhavet,

fredag den 13. oktober 2017

Krise

Jeg kan ikke holde på en strikkepind med min brækkede arm - har gjort utallige forsøg.
Det går heller ikke med et hækletøj.
Jeg har endnu ikke forsøgt om jeg kunne sy.
Onsdag kom min datter og svigersøn med varer og de ville absolut gøre rent. Det fik de så ikke lov til, for jeg havde gjort det lige inden jeg rejste til Italien.
I går var jeg en tur på skadestuen igen, fordi gipsen gnavede sig godt ind i hånden, og det gjorde av.
Sygeplejerskerne kvaste gips kanterne, så livet blev fyldt med fryd og lethed.
Næste punkt på min venstre hånds dagsorden er et besøg hos ortopædkirurgerne den 19.10. hvordan bruddet har artet sig.
Håber inderligt det ser godt ud, så jeg ikke skal opereres.
Krisen med strikkepindene er overstået. Jeg læser og tegner. Og ser Judge John Deed - min datter havde hele serien med til mi på DVD.

onsdag den 11. oktober 2017

ude godt hjemme bedst

En skøn og herlig ferie yil det varme Italien er slut. Mere herom senere.
Lørdag snublede jeg over mine egne ben, faldt så lang jeg nu engang er og ramlede hovedet ind i et træ.
Mine to venner samlede mig op.
Puha, hvor stor var skaden?
Bule i hovedet - ingen hjernerystelse.
Højre skulder lettere beskadiget.
Venstre hånd gjorde ondt.
Vi fandt en taxa hjem til hotellet.
Is på og ned at ligge.
Jeg ville ikke på et italiensk hospital...
Jeg var overbevist om, at hånden kun var forstuvet.
Vel ankommet hjem i går, fik jeg lige en snak med min bror.
Han har desværre lungekræft og "noget med maven".
Så fat i akutafdelingen på Køge sygehus, og jeg blev skrevet på listen.
7 timer på skadestuen og armen er brækket.
Tiden føltes ikke særlig lang, der sker jo en masse på sådan en afdeling.
Det værste var jo, at jeg ikke måtte spise eller drikke noget, hvis jeg skulle opereres.
Det tager ortopædkirurgerne stilling til om en uges tid.
Jeg har fået gips på - dog kun på oversiden.
Åh, hvor smagte kaffen godt da jeg endelig kom hjem.
Gad vist om jeg kan strikke, for jeg skal jo bevæge fingrene meget. Ellers kommer jeg i jkrise, eller må finde på noget andet.

torsdag den 5. oktober 2017

Italien

Italien - fuld sol - vindstille - 24 graders varme.
Det kan jeg godt lide.
Morgentur til havet hver morgen - vi bor tæt på for vi har havudsigt

mandag den 2. oktober 2017

At falde i staver

Det er godt og sundt for krop og sjæl at falde i staver.
Det har jeg lige gjort, bare fordi jeg fandt nogle rejsebeskrivelser (mine egne optegnelser) fra 2013.
At falde i staver kalder jeg også overspringshandling, bare fordi jeg har
EN KÆMPE OPGAVE
foran mig
som jeg altså ikke gider.
Jeg skal pakke en kuffert
for jeg skal et smut til
Italien
lige om lidt.
Må vel hellere samle mig sammen og få gjort noget ved det at pakke.
Har lige set på temperaturskalaen i det område vi skal til - 22-24 grader og næsten fuld sol den kommende tid.
Det gider jeg så godt.

søndag den 1. oktober 2017

Efterår

Kirsten Fledelius Jensens billede.
Efterårets komme. Den årstid der står som nummer 4 på min hitliste over årstider.
Fra dagens gåtur.