Under 100 kilo

Min garnpusher - mit barn - er meget leveringsdygtig og garn-gavmild med at forære mig mængder af garn.
Mit lager har været enormt. Jeg holder øje med det i mit regneark.
For et par dage siden var en af strikkeveninderne på besøg og gik hjem med nogle kilo.
Jeg er ret stolt på hendes vegne, for hun har lige været en lille uge i Hvide Rusland for at løbe orienteringsløb.
Hun vandt guld og blev verdensmester i den disciplin.
Hvide Rusland er jo ikke et af verdens rigeste lande, og en helt anden kultur end den danske.
Og morgenmaden er noget anderledes end de fleste danskere er vant til.
En morgen blev der serveret krebinetlignende ting og ris. Så anderledes, ikke?
I dag har strikkeklubben været på besøg, og en af de andre strikkeveninder kiggede også på garn og der kom også en pæn mængde med hendes hjem - samt nogle gode bøger om patchwork. Hun er mega dygtig patchworker.

Hun er bl.a. ved at sy Mrs Billings tæppe - og når det en gang er færdigt, skal de vist have ny dobbeltseng, så stort er det. Alt er håndsyet. Når vi er ude hos hende, skal jeg altid ind i systuen for at følge med i hvor langt hun nu er kommet. Nogle af stykkerne er kun 1,5 x 1,5 cm. Jeg er imponeret.
Jeg jubler, for nu er mit lager af garn nået ned under 100 kilo.
Om nogle dage skal jeg have fat i min formand for nørkleklubben i Røde Kors, så kan hun også komme og hente noget garn, så damerne kan strikke til børnene ude i den store verden.
For øvrigt ved sidste møde i nørkleklubben fik vi melding om, at Røde Kors nørklere har leveret 14.376 kilo strikket tøj til Hvide Rusland over et år (2018-19). Det kan kun glæde mig at høre. Så skønt at kunne glæde mennesker, der har trange kår.
I går var en kær veninde på besøg for at hjælpe mig med at gøre min førstesal, som primært består af 98 kvm krea-rum (og seng) visibelt til fotografbesøg i morgen.
Bagefter var jeg inviteret hjem til hende til aftensmad.
Jeg fik 6 par bukser med hjem, som jeg skal lægge op for hendes mand. Der er absolut ingen grund til, at de skal give penge for det hos en syerske, når jeg har 2 fine symaskiner, og det tager jo ingen tid. Nårh ja måske 15-20 min pr. par. En takkesaks til at klippe af og så en søm på hvert ben, og de har rette længde.
Det gode gamle ordsprog: den ene tjeneste er den anden værd.
Vi hjælper hinanden hvor vi kan.

Tvist og et år ældre

Julegaven til mig selv i 2018 var et strikkekit fra Hanne Falkenberg.

Farven på TVIST har samme farve som mine øjne - siger min datter.

Den er strikket i en bomuld/høj blanding, og den skal jeg ikke strikke en gang mere.

3 ret og 3 vrang forskudt på hver anden pind.

Den er strikket oppefra og ned.

Mange holder meget af at strikke oppefra og ned - jeg gør ikke.

Utrolig besværligt at strikke ærmer på 4 pinde med hele arbejdet hvilende i skødet. Det skal jo vendes rundt konstant.

HFs opskrifter er formidable - så gennemarbejdede.

Var så glad da jeg endelig var færdig med den at den bare blev lagt på gulvet og dette foto taget.

Det var en skøn søndag aften vi havde min datter, svigersøn og jeg. Vi besøgte min yndlingsrestaurant her i byen, og de havde endelig igen fået vegetarmad på menukortet. 

Jeg fik en vegetarsandwich, og jeg gætter på, at der var mindst 400 gram grønsager i. Åh, den smagte så godt. Desserten var en greenie: avocado, æble, spinat, broccoli og citron. Og så smagte jeg lidt af min svigersøns belgiske vaffel. Han hyggede sig gevaldigt med en bøf af Angus kvæg.

Jeg blev et år ældre i går, og det var en stille og rolig dag.

I dag får jeg besøg af min niece og hendes yngste, Tristan på 2,5 måneder.

Jeg har fået billeder, de tog af min lillebror den sidste dag han var i live.

Dvs han var i coma, og så lagde de lille Tristan på hans brystkasse - tænk han vågnede og holdt beskyttende om sit lille barnebarn og smilede over hele hovedet.

Et skønt minde han kunne tage med sig og vi andre kan glæde os over.

Hjertespind og lidt tvist

En af julegaverne fra min datter var opskrift og garn til model

Hjertespind fra Hjelholts spinderi

til denne poncho

Den har været skøn at strikke - mønster på hver eneste pind.

Det var dog "bare" drejet ret og vrang, slå om og 2 sammen.

Det skulle jo bare gerne gøres i rigtig rækkefølge.

Den krævede opmærksomhed fra maske nr. 1 til den sidste.

Den vejer 224 gram og da jeg jo er uldsart, var jeg spændt på, om jeg kan holde ud at have den på.

Det kan jeg, for jeg har den jo en bluse under.

Julegaven fra mig til mig var Hanne Falkenbergs model

TVIST

Garnet er bomuld/hør og det snor sig helt vildt.

Det hjælper dog lidt på det, når jeg har nøglet på garnholderen.

Egentlig er jeg ikke tilhænger af at strikke topdown, og ærmer på rundpind....

og denne model strikkes lige præcis sådan.

Ærmerne er noget af en udfordring, for garnet er for glat til de ærmerundpinde jeg har.

Det går dog nogenlunde med brug af 2 små rundpinde.

Magic Loop er ikke et hit her...

Strik

Et par nye strømper er færdige.

Garnet er Novo Silkgarden sochyarn.

Lagervare. Tror det er 8-10 år siden jeg købte det.

Utrolig smukt garn.

Der er stadig 30 gram tilbage i bundtet.

Det ende4 med at blive strikket ind i en bluse til børnene ude i verdenen.

Jeg har søgt på prisen på garnet, som i dag koster 199 kr for 100 gram.

Det er dyre strømper, og de egner sig ikke til at have på i sko eller støvler - de er lidt tykke.

Mere strik

Model Magnum fra Oenling i det rigtige mønster.

Det var meget nemmere at strikke i denne farve end den sorte.

Jeg har strikket den i en tråd alpakka og en tråd kid silk mohair.

Den er skøn at have på

Mønsteret i siderne er jeg blevet ret glad for, så der er - foreløbig kun på tegnebrættet - en ide om at strikke en hel bluse i det.

Jeg tænker, den skal strikkes i appelsinfarvet Cottonwool - adventsgave fra min datter.

Denne model har jeg strikket i 2 udgaver.

Første udgave som trøje - den sad underligt på mig. Den krøb op bagpå.

Heldigvis kendte jeg en, der gerne ville købe den (for garnets pris).

Da jeg skulle købe garn til den på billedet, havde mit barn fundet en butik, der lukkede, og de solgte garnet til halv pris.

Straks blev der købt til den hvide og til en jeansblå.

Alt sammen til samme pris som jeg havde givet for den første hvide trøje.

Garnet er Sandnes bomuld Mandarin Petit.

Vidunderligt garn, der overhovedet ikke forandrer sig i vask.

Jeg holder meget af at have bomuld på.

Strik

Heldigvis er der absolut intet i vejen med mine hænder og arme, så strikkepindene bliver brugt flittigt, når nu man er et kvaj på sine fødder.

Et styk model MAGNUM fra Oenling er færdig.

Den har et helt anderledes mønster på selve kroppen (har også strikket den i turkisfarvet - kommer senere her på bloggen), fordi det var fuldstændig umuligt at se det lidt vanskelige mønster i originalen i det sorte, fluffy garn.

Den er strikket med en tråd Siri Alpakka og og en tråd silke.

Utrolig dødt garn at have mellem hænderne.

Den er dog skøn at have på. 

En lille bluse til børnene ude i verdenen. Den er noget kraftigere i farverne irl.

Strik og garn

Jeg har strikket en bluse for min brors kæreste. Hun er ellers selv god til at strikke, men denne gav hun op overfor. Den skal strikkes oppefra og ned - og der er mønster på hver pind (blonden foran).

Den er strikket i Canard Mohair - et trådet, og det trækker skævt. Jeg skulle have haft en ganske tynd følgetråd med for at undgå det. Det er for sent nu.

Noget ganske forfærdeligt garn at strikke af.

Billedet øverst er efter blusen er vasket og har været spændt op - alligevel ruller kanterne ganske let.

Billedet herunder er inden vask.

Sølle 110 gram vejer den … jeg har haft den på, og heldigvis sidder blonden lige.

Adventsgave fra mit barn - den første søndag i advent.

Vi holder begge to meget af frugt, så det var jo ganske passende med garn med navnet appelsin.

To varianter af turkis!

Jeg er ved at strikke model Magnum fra Önling - faktisk 2 styks.

En i sort, som absolut må vente til foråret med at blive færdig, for det er helt umuligt at se mønster i det sorte fluffy garn i denne mørke tid.

Så der blev købt turkisfarvet garn - det øverste nøgle på billedet herover - og her er det muligt at se mønsteret.

Sommerfuglen i København havde i week-enden 15% rabat på Hanne Falkenbergs modeller, så jeg bestilte et kit.

Model Tvist i hør/bomuld.

Farver er svære at gengive på billeder.

Jeg ville gerne have "noget i havfarver".

Jeg er til kølige og klare farver, så jeg blev enig med mig selv om, at turkis var godt.

Det nederste nøgle på billedet er turkis i HFs farvekollektion.

I min er det lige præcis en havfarve....

Kittet er årets julegave til mig selv.

Model Margit og futter

Lidt mere strik er færdigt.

Model Margit.

Den oprindelige model har dominostrik både på ryg og forstykke.

Jeg har strikket den en gang før - i cottonwool, som er blevet til vinterudgave.

Denne er med det oprindelige garn, Coast uld - til modellen - købt som kit på messe i foråret -

og det bliver til sommerudgaven.

Ærmerne er trekvartlange.

Jeg manglede lyst til at strikke ryggen i dominostrik, så det blev striber på højkant ligesom på ærmerne.

Coast uld er en ret tynd tråd, men den folder sig ud, når den er vasket.

192 gram har jeg brugt til den.

Et par filtede futter til mig selv er det også blevet til.

De er vasket på 60 grader 2 gange, har været i tørretumbler og

alligevel er det lidt for store.

Heldigvis har jeg en symaskine, så jeg syr lige en syning bagpå, så de kommer til at passe.

Endelig færdig

For meget, meget længe siden spurgte min datter om jeg ville strikke en Hanne Falkenberg model Mermaid til hende.

Hun havde købt et kit....

som stod længe på lager...

meget længe.

Garnet var shetlandsuld, og både hun og jeg er uldsarte, så det kan jo næsten være lige meget med at strikke i kradsuld.

Heldigvis er der en fra min strikkegruppe, der kan tåle alt slags uld, så hun blev den nye glade ejer af garnet, og der blev indkøbt kradsefri uld.

Dvs Coast, og jeg har strikket med dobbelt tråd.

Mermaiden har været en kæmpestor fornøjelse at strikke.

Hanne Falkenberg leverer ordentlige, gennemarbejdede opskrifter.

Modellen er med mange kiler, så den bliver taljeret.

Jeg er ganske spændt på hvordan den passer hende.

Hun får selv lov til at vaske den fri for spindeolien....

Jeg startede på den 5. august i år, så det er ikke nået at blive en ufo...

Jeg laver flere ting på en gang.

Her et tæppe til børnene ude i verdenen via Røde Kors i ren bomuld.

Det tog lidt over en uge at hækle.

Der skal bagbeklædning på, siger Røde Kors (det kan trække gennem hullerne!!), så et stykke lagenlærred er syet bagpå - en enkelt søm helt ude i kanten.

Størrelse 1x1 meter og det vejer ca. 800 gram (uden bagbeklædning).

De små og olde

Min niece blev 1/4 århundrede i går og havde inviteret til lækker frokost.

Jeg er døbt Faster Fister - af mangel på titel til de små nye i familien.

Fætter og kusine på billedet.

Niecens søn til venstre og nevøens datter til højre.

Der er 2 måneders forskel på de to, og pigen kravler på livet løs.

Drengen er ikke omkringfarende. Han skal også snart være storebror (med fuldt overlæg hos forældene).

Ih, hvor kan de grine.

Og jeg fik mange kysser af dem. De er meget gavmilde. Det er jeg også.

Helt små babyer er nuttede.

Lidt større er de skønne - for det er muligt at kommunikere ...

Min Romantic Twist endte hos børnenes oldemor. Hun havde set den, synes den var ganske yndig, og kunne passe den. Så nu bor den hos hende, og jeg kan købe nyt garn.

Oldemor strikker selv, men det er jo altid så skønt at få noget nyt (er vi enige om).

Hendes datter (min eks svigerinde) var meget interesseret i, at jeg skulle strikke en til hende også.

Nix, hun er indehaver af en tøjbutik, så hun må "nøjes" med det tøj hun har der.

Romantic twist

Jeg så denne model - Romantic twist - hos Garnstudio, og synes den er så yndig.

Så den måtte jeg da bare strikket.

Modellen skulle strikkes i Paris bomuldsgarn.

Én gang har jeg strikket en bluse i Paris, og den krøb betragteligt, så jeg skulle finde noget bomuldsgarn, der ikke krøb.

Valget faldt på Sandnes bomuld - et ganske skønt garn.

Trøjen er vasket, og overhovedet ikke krøbet.

Men

modellen passer ikke til mig.

Eller pasformen i modellen, så den bliver trevlet op.

Og

jeg skal finde en anden model.

Heldigvis har jeg ikke monteret trøjen færdig, så det er bare at tage fat i den ene ende og trevle op.

Strik og sølvbede

5 nøgler hør/bomuld har jeg brugt til denne sommetop.

Den er til min datter.

Hun strikker også selv, men dette garn ville hendes hænder helst ikke have med at gøre, så hun spurgte om jeg ville strikke den.

Selvfølgelig.

Det er en model fra Drops, og den voldte nogle problemer i starten.

Indtil jeg begyndte at tælle...

Det viste sig, der var fejl i mønsteret, og havde jeg læst nede i kommentarerne til opskriften, kunne jeg se rettelserne.

Det gjorde jeg bare ikke, så jeg trevlede op et par gange.

Og lige et billede af mine sølvbeder - de er helt enorm store.

Jeg kan blive mæt af et enkelt blad.

Jeg skærer det grønne fri af stænglen, og bruger det lige som spinat.

Stænglen skærer jeg i små stykker og steger på panden i olie - sammen med nogle andre grøntsager.

De står i plantekasserne sammen med krydderurter, og bliver vandet godt.

Strik

Selvom tropevarmen er her

bliver mine strikkepinde motioneret.

Det bliver jo også vinter en gang, så er det rart at ha lidt nyt i garderobeskabet.

Trøjen hedder paneldebat og er et Geilsk design.

Garnet er en blanding af bomuld og uld.

Den har været sjov at strikke - i paneler.

Den vejer ca. 350 gram og er strikket på pinde 3.

Og en masse knapper skulle der sys i....

Jeg er ikke begejstret for knapper, de er dog nødvendige, hvis jeg vil have en trøje.

Købt som kit på Rødovremessen i februar.

En bluse i Conrad design - model Margit.

Også købt på messen i februar.

Den på billedet er dog strikke i Cottonwool, som er en anelse tykkere end Coast, som var i kittet jeg købte. 

Jeg må nok sige, at jeg er blevet en ren mester i at samle masker op.

Der er 78 dominofirkanter, og der skal samles masker op ved hver eneste en af dem.

Den har også været sjov at strikke.

Også på pind nr. 3.

Jeg er ved at strikke nr. 2 - i Coast. Det er noget tyndere end Cottowool.

Jeg laver også ryggen anderledes en med dominofirkanter. Det bliver i striber som på ærmerne.

Jeg har strikkehæftet, og det er altså skønt, når der skal monteres, så er det bare at klippe enderne af.

Stunt - kemoheads - mug rugs

En smuk udsigt af Tryggevælde fra min cykeltur - lige kort før mit stunt.

Jeg kan heldigvis godt strikke, og jeg kan heldigvis også godt grine igen, uden at det gør nas i ribbenene.

Jeg har det flotteste blå mærke på bagdelen.

I går kom min datter og svigersøn, og det kære svigerbarn slog lige min græsplæne og gravede 3 store rosenrødder op - og fjernede 6 kvm ølandsbrud. Jeg lagde dem sidste år, og vil ikke have dem til at ligge der alligevel, så nu kommer de på lossepladsen.

Jeg har strikket huer til KEMOHEADS, som de kaldes.

Mit barn afleverede 105 huer til onkologisk afdeling på Riget i marts, da hun alligevel var til den kvartalsvise kontrol derinde.

Hun skal derind igen i juni, og målet er det samme.

Jeg har afleveret 25 huer til hende.

En veninde snakker meget om mug rugs. Hun kan ikke selv sy. Det kan jeg, så da jeg under et af mine talrige "oprydningsflip" i stofbunkerne faldt over noget stof i den brændte orange, som hun elsker, er det foreløbig blevet til disse fire styks. Flere er på vej.

Kedelige farver på billedet - de er meget mere varme irl.

De ser også lidt underlige ud... de er helt glatte, men quiltningen får dem åbenbart til at se sådan ud som på billedet.

4 ens forsider og 4 ens bagsider - der er dog ingen forskel på siderne, så kan hun jo vælge hvilken der skal vende op ad - alt efter humør.

Den patentstrikkede

Den lyserøde patentstrikkede er afleveret til mit barn i dag.
Den er blevet fuldstændig som hun gerne vil have den.
Hun er lige så mærkelig som mig hvad angår ærmelængde.
Nårh ja hun er jo også min datter.
Ærmer i strikkede bluser skal gå lige præcis til det sted hvor håndled går over i hånd - altså der hvor man bøjer hånden.
Længden var lige præcis som den skulle være.
Det er absolut ikke et øje tørt....
Alt er som det skal være, og så kan hun bare lige sy sidesømmene og sætte ærmer i, og så er den klar til brug.
Barnet har også investeret i et par hvide cowboybukser, og sammen med dem er den patentstrikkede udnævnt til årets campinghabit.
Hvis altså .... de når at få deres nye luksus KABE campingvogn i år.
Den var lovet til levering 1. marts - nu forlyder det at den leveres midt maj - om det bliver i år eller næste år er de så ret spændte på.
Tilfredshed og taknemlighed breder sig i det indre.

Strik - og 10-kamp

En gang sidste sommer fik jeg udleveret en masse lyserødt garn af mit barn.

Hun havde spurgt om jeg ville strikke en bluse til hende i patent.

Ja, selvfølgelig, for jeg elsker patentstrik.

Jeg havde regnet med at blusen skulle være færdig til jul.

Et brækket håndled satte en stopper for strik i en tid.

Begge hænder er tilbage på fuld styrke.

Det brækkede håndled er også tilbage til normal - næsten, der skal lige lidt mere træning i at bære tunge ting. Det kommer stille og roligt med tiden.

Det er svært at lave dips (man løfter sin egen vægt i armene).

Aftalen med datteren er, at hun selv monterer.

En masse rester til et tæppe til børnene ude i verdenen.

Jeg holder meget af at bruge rester til fornuftige ting.

Jeg synes, det er en hel del hurtigere at hækle et tæppe på 1x1 meter fremfor at strikke det.

Eneste ulempe ved de hæklede tæpper er at de skal have en stofbagside.

Jeg har også meldt mig til 10-kampen fra Kræftens Bekæmpelse.

I sidste uge gik udfordringen på at spise 75 gram fuldkorn om dagen.

Det fik jeg.

I denne uge er udfordringen:

Bevægelse i arbejdstiden, hvor du skal holde min. 3 x 1 minuts aktiv pause hver dag

Tihi - det er lidt svært, når jeg mangler arbejdstid og kun har fritid.

Jeg får mindst 4 timers bevægelse hver eneste dag, så jeg klarer også denne uges udfordring og husker også de 75 gram fuldkorn.

Gråt er godt

Lige et enkelt billede af min flotte plastikdør ud til mit køkken.

Her er godt nok koldt, selvom der er vintermåtter i loftet.

Nå det får vel en ende...

Jeg er næsten i konstant bevægelse, det giver en god varme.

Gråt er godt - var sidste års tema for adventsgaverne fra min datter.

Men

lilla er bedre - sluttede det med.

Et kilo skøn alpaca.

Hver en stump garn er strikket, og der er god brug for det hele i disse dage.

Jeg lagde ud med en poncho med manchetter.

Så blev det en hue med KVAST, og huen er lang nok til at rumme min hestehale.

Og til slut en cowl - eller på godt dansk et langt, langt halstørklæde der er syet sammen i enderne.

Det kan nå tre gange rundt om halsen, og det er meget passende i denne kulde, samtidig med at det også dækker det meste af underansigtet.

Håndarbejdsmesse

I lørdags var der håndarbejdsmesse i Rødovrehallen.
Vi var 3 fra min strikkegruppe, der drog mod Rødovre.
Uha, som det kan friste.
Der stod kun 2 ting på min indkøbsliste.
Strømpepinde nr. 6 og mønster på en barnevognsranke til lille M.
Alle strømpepinde var udsolgt, men jeg fandt mønster på en barnevognsranke, og den kæreste lille elefant.
Og lidt mere.
Garn og mønster til Paneldebat fra Geilsk - i klassisk marineblå.
En model fyldt med knapper, og selvfølgelig skal knapperne sys i selvom jeg hader knapper.
Jeg vendte tilbage til standen flere gang, og hver gang var fru Geil henne at klappe mig på skulderen, for hun var vist glad for at se sin model Perlehøne på mig.
Jeg købte modellen for to år siden, og har ikke kunnet bruge den mens jeg har haft rekreeret med mit brækkede håndled - manchetten var for smal til at jeg kunne få hånd og arm igennem. Det kan jeg godt nu.
Model Margit fra Conraddesign kom også med hjem. Den skal strikkes i bomuld/lammeuld Coast. Jeg har lavet strikkeprøve og det er da noget værre sjaskegarn. Jeg gider bare ikke strikke en bluse som der ikke er ret meget hold i. Så jeg har været på lageret for at finde noget garn, der er mere hold i. Også i marineblå. Det er en model i dominostrik på forstykke og ryg.
Jeg er startet på begge modeller.
Tror lige jeg stopper med at starte flere projekter, for der er også en hue på pinden - både en til mig selv og en til børnene ude i den store verden.
Og barnevognsranke og elefant.
Der er også nogle syprojekter igangværende. Men det er en helt anden sag.
Syning hører til formiddagen og strik til aftenens hygge i sofahjørnet. Gider ikke sy om aftenen.
Vi kom også forbi en bod med naturprodukt til sko, sofaer i skind m.v. Vi faldt i god snak med dem, og de kom fra det jyske - mellem Viborg og Herning.
Hep, om de kendte Grønhøj (udtalt på jysk - med tryk på høj). Der ligger et garn- og stofudsalg. Sidst jeg var der var i starten af 80erne sammen med min søster, som boede lige om hjørnet.
Jep, de kendt godt Grønhøj, for de boede også lige om hjørnet. Et par friske damer - mor og datter.
Vi kom forbi deres stand flere gange, og hver gang udbrød moderen: Grønhøj.

Morderenglen - og lidt stof

I lørdags var det tid igen til operabio i Imperial i København.
Forestillingen starter kl. 10, og med tog og bus til staden betyder det, at jeg skal tidligt op.
Kl. 7.
Selvom jeg vågner tidligt hver dag, er det næsten ikke til at holde ud at skulle tidligt ud af døren.
Som vaner dog kan ændre sig, når man har hele døgnet til sin egen rådighed.
Operaen bliver transmitteret fra Metropolitan i New York, og lærredet i Imperial er stort, som i virkelig stort. Der er 1001 sæder i biografen. Mon ikke det er Danmarks største?
MORDERENGLEN - en ret ny opera, som er lavet over en film. Vistnok fra 1960erne.
Meget, meget underlig og mærkværdig opera. Musikken det samme.
Vi var ved at gå efter 1. akt, men blev dog til den sidste tone lød.
Vi plejer at gå ud og spise, men da vi alle sammen var ret trætte (fordi vi også havde været ude om fredagen), gik vi hver til sit.

En veninde skal flytte fra hus til lejlighed, så hun er ved at rydde op og ud. Hun har fået besked på at stof i overskud til til mig, og det var hun ret glad for, for så var hun "fri for" at kassere. Jeg har hentet nogle sækkefuld. Det blev til næsten 19 kilo.
Ved slutningen af 2017 lavede jeg af  lageropgørelse på stof og garn. Jeg havde fået nedbragt stoflageret til 80 kilo. Det er ligesom 100 kilo er grænsen for for meget... Den nåede jeg heldigvis ikke på stofsiden. Men jeg tror dog jeg skal ha et par dage i nær fremtid, hvor symaskinerne kommer på overarbejde.
Lageret af garn er 117 kilo....
Jeg strikker på livet løs igen...

Yes - jeg kan igen.

Det har været sløje tider på strikkefronten her.
Min store passion blev sat på stand-by da venstre hånd gik ud af drift.
Og jeg gider simpelthen ikke interessere mig for noget jeg ikke kan, så kreativiteten fandt nye veje.
I dag var der møde i strikkeklubben.
Jeg har hele tiden kunne hækle - dog i mindre målestok end før.
Der kom kun strikketøj med i kurven i dag,
En trøje til en ny verdensborger og en bluse til en gammel ditto (mig).
Jeg har strikket i tre timer i dag - og ingen bivirkninger.
YES - jeg kan igen.