Min mor har en invaliderende sygdom, som desværre har krævet en hospitalsindlæggelse på Roskilde, men selvom lægerne i dag er dygtige og udvirker mirakler dagligt, så er det ikke lykkedes denne gang.
Der var tale om en aflastningsplads for en tid, når hun var kommet på poterne igen, men som situationen stod, gik det projekt i vasken.
Istedet blev hun overført til et hospice her på Sjælland.
Et meget smukt og roligt sted, hvor tiden næsten er gået i stå. Der er højt til loftet og plads til patienterne. Stress er ikke et brugt fænomen her.
En særegen fred hviler over stedet, hvilket nok også har påvirket min mor.
Hun indtrådte i livets sidste fase for alvor tirsdag, hvor vi blev kaldt til samtale med de søde mennesker på Roskilde, og derfra blev slagets gang aftalt.
Onsdag var alt arrangeret takket været en dedikeret stab på Roskilde og hospice. (Jeg er stor fan af dem for deres enormt krævende arbejde.)
Vi har heldigvis haft mulighed for at tage en meget bevæget afsked med min mor i en af de meget klare øjeblikke, hun er hos os. Det giver en fred og afklaring.
Vi er hos hende hver dag, taler med hende, fortæller om gode oplevelser, vores familiehunde.
Det bedste er, at der er en besøgshund på stedet som er en smuk smuk Blackman.
Tak for din jordiske tid, mor. Vi ses på den anden side af regnbuen.
Fair weather and following seas.
Kære Zette
SvarSletHvor var det smukt skrevet. Jeg er rystet, men også glad for at din mor får en god tid på et hospice.
Vi har haft så mange dejlige oplevelser sammen og arbejdet samme sted. Jeg glemmer aldrig hendes livlighed og hendes enestående humør.
Tak for dine ord om min dejlige mor, det er mere end værdsat af både Claus og jeg.
SletJeg har valgt at adoptere min mors positive tilgang til livet, deraf også at grine af det hele.
Det virker altså!!!
❤
SvarSletTak, Donald.
SletJeg kondolerer, Zette. Jeg vidste godt, at Kisser havde en dødelig sygdom, men jeg var ikke klar over, at det var så tæt på. Det er vist gået lidt stærkt her til sidst, hvilket er godt for hende, men måske lidt overvældende for dig - det er hårdt at miste en mor, der var en så god en af slagsen, som din var.
SvarSletKisser og jeg havde nogle - godt nok få, men af den grund bestemt ikke mindre gode - stunder sammen, og både min mand og jeg beundrede hendes ukuelighed og altid gode humør.
Mine bedste ønsker for dig fremover.
Tak for dine smukke ord, Ellen.
SletYderst værdsat.
Vi kan godt mærke tabet herhjemme. Ofte venter vi på, at hun lige kigger ind bare for at hilse på Kenzo the hund, hvis hun har besøgt venner i nærheden af os her i Nordsjælland. Det er en underlig tom følelse.
Jeg håber, at du der sidder bag skærmen og smider junk ud på private blogs, får en dårlig smag i munden over dine absolut ubehøvlet spam.
SvarSlet