En dåbskjole

Min niece havde puttet barn og hund i sin bil i går og satte kurs mod Køge, for jeg havde 

sendt besked til hende om dåbskjolen:

klar til afhentning.

Med sig i bilen havde hun også sin far.

Endnu mere glæde.

Hyggelig eftermiddag.

Det er sjovt med den lille Lulu hund.

Straks hun er inden for døren er hun ude i køkkenet, for der har jeg en kurv med legetøj for hunde.

Så bærer vi kassen ind i stuen og hunden hygger sig.

Det gjorde vi mennesker også.

Jeg havde broderet navn og dato på 2 steder.

Over Nannas navn og ved siden af.

Det er noget med forventningsafstemning....

Så kunne niecen selv vælge, hvor hun synes det var pænest.

Pokkers til arbejde at få pillet det andet op.

Jeg havde syet det for godt.

Det lykkes dog, og hun kan sende kjolen til rens.

Den lille gut er 2 måneder nu og han er vokset 8 cm.

Han bliver lang - ligesom sin far, som er næsten 2 meter.

Håndarbejdsmesse

I lørdags var der håndarbejdsmesse i Rødovrehallen.
Vi var 3 fra min strikkegruppe, der drog mod Rødovre.
Uha, som det kan friste.
Der stod kun 2 ting på min indkøbsliste.
Strømpepinde nr. 6 og mønster på en barnevognsranke til lille M.
Alle strømpepinde var udsolgt, men jeg fandt mønster på en barnevognsranke, og den kæreste lille elefant.
Og lidt mere.
Garn og mønster til Paneldebat fra Geilsk - i klassisk marineblå.
En model fyldt med knapper, og selvfølgelig skal knapperne sys i selvom jeg hader knapper.
Jeg vendte tilbage til standen flere gang, og hver gang var fru Geil henne at klappe mig på skulderen, for hun var vist glad for at se sin model Perlehøne på mig.
Jeg købte modellen for to år siden, og har ikke kunnet bruge den mens jeg har haft rekreeret med mit brækkede håndled - manchetten var for smal til at jeg kunne få hånd og arm igennem. Det kan jeg godt nu.
Model Margit fra Conraddesign kom også med hjem. Den skal strikkes i bomuld/lammeuld Coast. Jeg har lavet strikkeprøve og det er da noget værre sjaskegarn. Jeg gider bare ikke strikke en bluse som der ikke er ret meget hold i. Så jeg har været på lageret for at finde noget garn, der er mere hold i. Også i marineblå. Det er en model i dominostrik på forstykke og ryg.
Jeg er startet på begge modeller.
Tror lige jeg stopper med at starte flere projekter, for der er også en hue på pinden - både en til mig selv og en til børnene ude i den store verden.
Og barnevognsranke og elefant.
Der er også nogle syprojekter igangværende. Men det er en helt anden sag.
Syning hører til formiddagen og strik til aftenens hygge i sofahjørnet. Gider ikke sy om aftenen.
Vi kom også forbi en bod med naturprodukt til sko, sofaer i skind m.v. Vi faldt i god snak med dem, og de kom fra det jyske - mellem Viborg og Herning.
Hep, om de kendte Grønhøj (udtalt på jysk - med tryk på høj). Der ligger et garn- og stofudsalg. Sidst jeg var der var i starten af 80erne sammen med min søster, som boede lige om hjørnet.
Jep, de kendt godt Grønhøj, for de boede også lige om hjørnet. Et par friske damer - mor og datter.
Vi kom forbi deres stand flere gange, og hver gang udbrød moderen: Grønhøj.

Morderenglen - og lidt stof

I lørdags var det tid igen til operabio i Imperial i København.
Forestillingen starter kl. 10, og med tog og bus til staden betyder det, at jeg skal tidligt op.
Kl. 7.
Selvom jeg vågner tidligt hver dag, er det næsten ikke til at holde ud at skulle tidligt ud af døren.
Som vaner dog kan ændre sig, når man har hele døgnet til sin egen rådighed.
Operaen bliver transmitteret fra Metropolitan i New York, og lærredet i Imperial er stort, som i virkelig stort. Der er 1001 sæder i biografen. Mon ikke det er Danmarks største?
MORDERENGLEN - en ret ny opera, som er lavet over en film. Vistnok fra 1960erne.
Meget, meget underlig og mærkværdig opera. Musikken det samme.
Vi var ved at gå efter 1. akt, men blev dog til den sidste tone lød.
Vi plejer at gå ud og spise, men da vi alle sammen var ret trætte (fordi vi også havde været ude om fredagen), gik vi hver til sit.

En veninde skal flytte fra hus til lejlighed, så hun er ved at rydde op og ud. Hun har fået besked på at stof i overskud til til mig, og det var hun ret glad for, for så var hun "fri for" at kassere. Jeg har hentet nogle sækkefuld. Det blev til næsten 19 kilo.
Ved slutningen af 2017 lavede jeg af  lageropgørelse på stof og garn. Jeg havde fået nedbragt stoflageret til 80 kilo. Det er ligesom 100 kilo er grænsen for for meget... Den nåede jeg heldigvis ikke på stofsiden. Men jeg tror dog jeg skal ha et par dage i nær fremtid, hvor symaskinerne kommer på overarbejde.
Lageret af garn er 117 kilo....
Jeg strikker på livet løs igen...

Motionen - og babyer

Jeg har købt et Vivofit ur - det tæller skridt (og en hel masse andet).
Det skal synkroniseres med en app., og som den talnørd jeg er, er det ret morsomt - og stærkt motiverende - at se, hvor mange skridt det bliver til i løbet af en måned.
Jeg tog uret i brug den 30. juni, og jeg er nu et godt stykke over 500.000 skridt.
Mon ikke jeg runder en million inden jeg rejser til Italien i starten af oktober?
Gad vist hvor mange skridt et menneske går i hele sin levetid? Det er MANGE.

Jeg var på biblioteket for et par dage siden.
Jeg skulle låne bøger med babystrik mm.
Min niece har sendt mig en hel del billeder af ting, der har stor interesse for den kommende mor.
Hun sendte bl.a. et billede af en Marius bodystocking. Så selvfølgelig har jeg lånt Mariusbogen - på dansk.
Jeg fik den af en tidligere penneveninde fra Norge for nogle år siden, og har foræret den væk.
Marius mønsteret har slet ikke min interesse. Men jeg skal da helt klart strikke den søde bodystocking.
Niecen og hendes kæreste kigger forbi i den kommende uge - for vi skal vælge farver til det jeg skal sy og strikke/hækle.
Jeg tror jeg sætter dem stævne ved Patchworkbutikken i Køge, for jeg ejer INTET gråt patchworkstof. Ikke lige den farve jeg gør det mest i.
Niecen har fået besked på, at det er vigtigt, at det jeg strikker mv skal være i de rigtige farver, så det bliver brugt.
Alt andet er spild af god tid og penge.

I torsdags var jeg inviteret med til en skanning af babyen, men andre aftaler forhindrede det.
Jeg fik billeder fra skanningen - med titler: 187 gram ren kærlighed.

Noget om .....

Storskraldsafhentning her den anden torsdag i hver måned.

Ud til vejen med storskraldet.

En trillebør med punkteret hjul. 

Og et gammelt jalousiskab som har en fortid i TV-Aktualitetsafdelingen.

Der var stadig labels på skufferne med "de kendtes" navne.

Ren nostalgi.

Skabet havde udtjent sin værnepligt i min Finns udhus, så nu er det mit, for jeg har ryddet op i alt, og hvad jeg ikke har brugt siden min Finns exit i 2007, er kasseret. 

Og der var meget.

Skabet var temmelig tungt, men det lykkedes at få det ud af udhuset.

Og da jeg skulle have det de 20 meter ned til vejen, blev det tippet rundt.

Det larmede, og der kom en genbo forbi med sin labberhund, og han blev noget forskrækket over larmen - hunden ligeså.

Vi blev enige om, at vi gjorde det bedste vi kunne.

Noget helt andet.

På en af mine cykel-gå-ture så jeg denne smukke plante, som havde slået rod op af en lysmast.

Pænt af kommunen at lade den stå.

Og køerne i baggrunden - de græsser ned til Køge Å - er jo ren landlig idyl.

Jeg er ret glad for min datters hund.

Kenzo.

Og han er ret glad for mig.

Når nu jeg har bestemt at jeg ikke skal have hund mere, så er det godt at der er en hund i familien.

Mit barn havde spurgt om hjælp til at lære at sy lynlåse i poser, så vi brugte en eftermiddag på projektet, og hun kunne ikke få armene ned, da hendes første "projektpose" med lynlås var færdig.

På vej hjem ved solnedgangstid var det ret svært at få øjnene fra udsigten ud over Roskilde Fjord.

Ved Bolund - lidt nord for Risø - er der en parkeringsplads og jeg måtte ind for at tage et foto.

Der var INGEN ledige parkeringspladser, for det var en helt vidunderlig sommeraften - vindstille og lune temperaturer. Jeg holdt lidt ulovligt, men skyndte mig at tage mine billeder og nyde duften af "noget god mad" nogle mennesker sad og nød.

Det gav anledning til nogle gode kommentarer og glade smil.

Mit barn skal tage blodtryk og måle sin iltningsprocent med jævne mellemrum.

Hun skal også måle sit peakflow.

Så jeg kom i tanke om, at jeg ville da gerne have målt mit blodtryk og iltningsprocenten.

Jeg må ikke få målt mit peakflow - det kunne ellers være interessant. 

Nå, men mit blodtryk var 135/80 og det er da vist OK.

Iltningsprocenten er 98 og puls 72.

Barnet mit havde pakket et par sække med garn.

Garn til mig selv og til børnene ude i verdenen.

14 kilo.

Der er rigeligt til de lange vinterdage.

Naturen

Der var afleveringsdag hos Røde Kors i går.

Jeg puttede min lille produktion i cykeltaskerne og gik til Ølby Centret - UNDTAGET ude forbi det nye supersygehus, da var jeg på cyklen, for de er også i gang med at lave nye kloakker, og der stank forfærdeligt.

Køge by og omegn er en stor byggeplads pt, men det skal nok blive godt, når det hele bliver færdigt.

Jeg er hver eneste måned dybt imponeret over al det der er blevet produceret.

Der er storhygge ved bordene, og kaffe på kanden - og nybagte boller.

På vej hjem gik jeg ind gennem byen og nede ved åben faldt jeg i snak med en dame, og jeg måtte fortælle hende om udsigten fra bådebroen henne fra det grønne hus (det er ved piletræet i baggrunden). Udsigten derfra er helt monetsk (hvis der er altså et ord der hedder sådan på dansk).

Damen sagde, at vi skal passe godt på vore natur!!

Jeg kan kun være helt enig. 

Dette abetræ er virkelig imponerende. Jeg vil gætte på at det er ca. 8-10 meter højt.

Og jeg sluttede min gåtur efter at have gået 8,5 km. Og cyklet 6 km.

OPAM 2017

Der er afleveringsdag hos Røde Kors i morgen, så jeg måtte hellere blive færdig med det jeg var i gang med.

3 patchworktæpper manglede lukkekant.

Så det blev ordnet her i formiddags.

4 tæpper i alt

15 poser til babyudstyr

4 huer og

3 nederdele

er mit bidrag denne gang.

Det betød jo, at jeg måtte sætte mig til symaskinen - det tog et par timer.

Så var jeg klar til at køre på lossepladsen.

300 kilo - min gamle låge og hegn og en masse fliser.

De 300 kilo skal jo løftes to gange - først ind i bilen og senere ud igen.

En gang imellem glemmer jeg min alder.....

og går frisk til arbejdet for lidt senere 

at blive en smule træt i kroppen.

Så efter en lille pause

venter græsplænen på slåmaskinen med mig bagved.

Ølandsbruddene ude i græsplænen må vente pænt på at blive frigjort af græsset og flyttet hen til sit nye sted, en dag i nær fremtid, når jeg er særdeles frisk igen.

For et par dage siden fik jeg frigjort en stolpe fra det gamle hegn/låge.

Min Finn ville da være sikker på at det stod godt, for stolpen var gravet 90 cm ned i jorden.

Jeg havde gravet 30 cm jord af og rykkede frem og tilbage med stolpen, og så trak jeg og trak opad.

Det lykkedes i 3. forsøg, og nu er den savet over (den var 10x10 cm) og kørt til affald.

Det giver god motion.... 

5 års og 500 timers arbejde FÆRDIG

Det er 5 år siden jeg købte materiale til denne røde quilt.

Mit barn boede i sit barndomshjem på det tidspunkt og var genfødt, og jeg var ikke donor anden gang.

Det var jeg kun første gang.

Selvfølgelig skulle quilten være rød.

Rød står for kærlighedens farve.

Se lige min flotte nye buskrose bagved.

Endelig en fri stolpe en rose kan gro op ad.

Tidligere havde vi en meget imponerende buskrose - også mørkerød - min Finn og mig havde fået af min mor. Den led en stille død efter 30 år.

Bregnerne i baggrunden har en imponerende højde igen i år. De er næsten på højde med mig og jeg er 168 cm (øh måske sunket en smule med alderen).

Rundt omkring i blogland er det ret populært at vise mange billeder, når en quilt er færdig.

Jeg nøjes med lidt mindre.

Den inderste lukkekant er rester af stoffet.

Der er mere stof tilbage, og det skal bruges til crazy-patchwork og omdannes til grill-gryde-vanter-lapper.

Tæppet  i sin fulde størrelse - 140 x 200 cm

Og en enkelt detalje af en af blomsterne.

Det har taget ca. 500 timer at sy tæppet. Det er håndsyet - over pap.

Det er ikke til at se quiltningen, for jeg har maskinsyet den i sømrummene - bare for at holde lagene sammen. Jeg er ikke så vild med quiltede tæpper, men det hører sig til, for at holde lagene sammen.

Jeg var stolt over resultatet og glad for at kunne afslutte projektet.

Og så kom quilten i vaskemaskinen, for så mange års arbejde giver støv på materialet.

Det blev lagt ud på terrassebordet til tørring.

OG

solen nåede ikke derind på det tidspunkt af dagen.

Næste dag ændrede tilfredsheden sig til UTILFREDSHED.

Inden jeg gjorde noget som helst ved stof og mellemfoer, blev alt vasket, for det er dødkedeligt at bruge så mange timer på et projekt, og det så kryber i vask.

Se lige forskellen på det løse stof og det syede.

Det syede er FALMET.

Jeg blev godt nok godt gammeldags pissesur og dødærgerlig.

Med de priser der er på patchworkstof (alle materialer beløber sig til 1700 kr. i 2012 priser) burde det være farveægte.

Jeg har dog en plan for tæppet.

Flov? og fortabelse

En tur på genbrugspladsen med de sidste sten fra mine stier i dag.

Min røde quilt synger på sidste vers hvad syningen angår.

Jeg skulle bruge quiltetråd, for jeg har besluttet mig for maskinquiltning.

Så et besøg i patchworkbutikken her i byen var nødvendigt.

Jeg var en anelse flov, for jeg har havearbejdstøj på, når jeg kører til genbrugspladsen.

Den flovhed gik dog hurtigt over, og jeg fik min quiltetråd.

Spurgte pænt om jeg lige måtte gå rundt og kigge/snuse.

Da jeg købte stoffet til min røde quilt for 5 år siden, var udvalget noget mindre end det er i dag.

Jeg fortabte mig totalt og fuldstændigt.

Så "vågnede" jeg og kiggede på specifikke farver.

Næste år bliver min datter 50, min svigersøn det samme lige et par dage ind i 2019, og midt i mellem de to dage har de sølvbryllup.

Hvad giver man mennesker, der har alt?

Selvfølgelig en quilt til hver.

Og det må så dække alle 3 begivenheder.

De ved det godt, for de skal selv vælge farver.

Jeg elsker Little Sue Bonnet som er på billedet herunder.

De to billeder er fra patchworkbutikkens udstillingsvinduer.

Aflevering

Jeg nåede lige at færdiggøre dette patchworktæppe til dagens aflevering til Røde Kors.

Jeg var NØDT til at tage en indkøbsvogn til alt det jeg havde med, ellers skulle jeg gå 3 gange fra min bil ind til butikken.

Jeg havde nemlig sorteret garn fra - 6 kilo.

Og sorteret i mine egne trøjer, 6 styks - lange og korte - og jeg vil tro de vejede 4 kilo. Trøjerne er aldrig vasket, de kradsede og stak, og lå bare på hylden til "pynt".

Jeg lærer det vel nok en dag - kun at strikke i garn, der egner sig til mig.

Det er så ærgerligt at være så frygtelig uldsart. ØV.

Der var 3 andre tæpper, hæklede med bagbeklædning, 10 søde nederdele, et par huer og en masse poser til babyudstyr - ca. 5 kilo.

OPAM 2017

En herlig lang trøje er færdig. 14 nøgler Secondo Big fra Lana Grosse er der brugt til den.

Ærmerne strikket først, derefter selve kroppen, som er strikket oppefra og ned, til der ikke var mere garn.

Jeg har omkring 2-3000 knapper på lager, og ikke en eneste kridhvid i den størrelse.

Heldigvis har vi da en butik her i byen, der har knapper.

Lidt nederdele til børnene ude i verden og et par poser til babyudstyr.

Et tæppe - også til børnene. Bagside i fleece.

I min oprydning af stoflageret lå nogle stykker stof, som lignede noget til et par shorts.

Sandelig så, det var det.

Jeg har intet syet til mig selv i flere år, men når nu stoffet var klippet, var det jo nærliggende at sy disse shorts. Med lommer :-)

Shopping

Shopping.
Det var med største fornøjelse, jeg satte mig ind i min bil og "satte køleren" med retning mod Hedehusene, for jeg skulle ud at shoppe.
Stof og lidt andet godt.
Tidligere da jeg syede alt selv, var det også en stor fornøjelse at komme i Stof og Stil i Hedehusene, og der blev købt rigeligt stof.
Interessen for at "sy til mig selv" ebbede ud, og der er rigeligt stof på lager fra de gode tider.
Men
jeg har jo solgt 2 tæpper, som var beregnet til børnene ude i verdenen, og jeg har købt stof for beløbet, jeg fik for tæpperne.
Det var altså skønt at mærke "fordums tiders kick" ved stofkøb igen.
Det blev til mange meter stof for alle pengene og lidt til.
Der bliver til ca. 30 nederdele til de små derude.
Og mit stoflager blev forøget med 4 kilo.
Det varer ikke så længe, så er det nedskrevet igen.
Videre gik turen nordpå - til mit barn og KENZO hund.
Kenzo er snart 2 år, og sort labber ligesom Black.
Han er en skøn hund, og ganske velopdragen. Sådan skal en servicehund jo være.
Desværre er han en multiallergisk hund, så jeg må ikke have guf med i lommen til ham.
Pyt.
Vi er gode sammen på gulvet - vi "dyrker yoga" og det er ganske morsomt.
Nogle timer sammen med Kenzo, og min "hundekonto" er fyldt godt op - for et stykke tid.
Datteren min havde fundet lidt garn frem til mig. 3 bæreposer.
Det er ved at være en anelse uhyggeligt med al det garn.
Godt jeg er pensionist og glad for garn - og bruge det.

OPAM 2017

Jeg deltager i et projekt der hedder OPAM 2017.
Det er to australske damer, der i en hel del år har inviteret og motiveret mange rundt om i den ganske verden til at få sy- og strikkeprojekter gjort færdige.
OPAM betyder "one project pr month".
I slutningen af måneden skal man sende en mail til dem om hvor mange projekter, man har færdiggjort i den forgange måned.
I marts havde jeg 15, og jeg var månedens topscorer, og dermed månedens vinder.
I nærmeste fremtid vil jeg modtage en lille præmie.
Spændende.
Når jeg en gang i maj eller juni afslutter mit 5-årige patchwork tæppe projekt, tæller det kun for et projekt. Det er hverken størrelsen eller antallet af timer der er lagt i et projekt, der er afgørende. Kun at det er HELT færdigt.

Granny squares

Et par tæpper til Røde Kors børnene.

Det øverste er en stor granny square - 1 x 1 meter.

Hæklet i 1 tråd bomuld og 4 tråde lama - kun egnet til hækling - købt som godt tilbud fra Garnudsalg.

Det nederste blå består af 4 granny squares og er ligeldes 1x1 meter.

Hæklet med 3 tråde bomuld, hæklenål nr. 7.

Garnforbrug pr. tæppe ca. 1 kilo.

Det blå har jeg været 4 dage om at hækle.

Og en times tid til bagbeklædning.

Det lyse har fået fleece bagside og -kanter.

Det blå har fået satin bagside og kanter af T-shirt stof med Winnie the Pooh på.

Jeg kan godt lide sådan nogle projekter - det tærer heldigvis godt på garnlageret.

Jeg har testet begge tæpper i et kort øjeblik, og de holder ret godt på varmen.

I går var jeg i min studiekreds på Frederiksberg, og vi "kom til" at snakke skoler.

Nu har jeg siddet ved siden af Michael hver tirsdag i et halvt år, og først i går fandt vi ud af, at vi har gået i samme skole alle 10 år, og sandelig også boet på den samme vej.

Han kom i skole et år senere end mig, og vi har haft den samme klasselærer.

Det var først for nylig jeg fandt ud af klasselærerens fornavn, som er Ilse.

Michael kendte slet ikke hendes fornavn.

Jeg er med i FB-siden for min skole.

Ting tager tid

Et patchworktæppe med en skøn tyk fleecebagside til børnene ude i verdenen.

Det er syet udelukkende i rester.

Julen 2015 fik jeg et hæklet tæppe og en stor pude af mit barn (granny squares).

Et par uger efter fik jeg de to betræk som på billedet.

Jeg skulle bare selv sy bagbesklædning på.

Ting tager tid.

Det tog ca. 7 minutter pr. pude, for jeg havde bagbeklædningen - i form at to patchworkpuder i thaisilke med Dresdenplatter syet på.

Tharsilken tåler ikke stærkt lys, for de var falmet, og koboltblå og marineblå silke skal bevare farverne, det gjorde de så ikke, og blev lagt på lager.

Jeg havde svært ved at kassere dem, og godt godt for det, for bagsiderne var fine i farverne og nu ender de i sofaen igen.

2 ægte UFOer er endt som færdige puder.

Afleveringsdag

5 huer

Hver den første tirsdag i måneden afsender Røde Kors her i byen færdigt håndarbejde over til Kliplev, hvor fordelingscentralen ligger.

Herfra sendes tøjet ud til kriseområder.

Et par bluser i lækkert tykt garn. Der skal nok være et par børn, som får stor glæde af dem.

Poser til babyudstyr, som bagefter bliver brugt til ris e.lign.

4 patchworktæpper med skøn tyk fleecebagside

Et styks nederdel.

For et års tid siden fik jeg materialer til en tehætte af en af nørklerne, som ikke mere kunne se at lave patchwork. Farven var grøn - olivengrøn - og det er ikke lige min farveskala. Desuden har jeg en sød tehætte, min søster lavede til mig, da jeg var gravid med mit barn - for snart 50 år siden.

Så stoffet til tehætten er brugt til en nederdel og tæppe.

Et strikket og et hæklet tæppe. Der kom et tæppe mere med strikket i råhvid Eskimo - jeg har selv brugt det et par gange.

Når jeg laver et tilbageblik, synes jeg, at jeg har været ret flittig i januar måned i år.

Har også nået at strikke en poncho til mig selv, og strikket 3 klude til min niece.

Der er også røget nogle sæt grydelapper og et forklæde gennem symaskinen.

Skønt at bruge sine evner på noget fornuftigt og brugbart til glæde for de små børn - og andre.

Lageret

Et skønt tæppe til børnene ude i verdenen.

Hæklet i Lamauld fra garnudsalg og bagbeklædning i et tyndt fleecetæppe fra Ikea.

Når vi hækler oldemorsfirkanter (eller som her på billederne - en stor firkant), skal tæpperne have bagbeklædning.

Tæppet har et pæn vægt - 900 gram garn og 200 gram stof.

Mit garnlager er nedskrevet med 7527 gram i januar og opskrevet med 750 gram. Røde Kors nørklerne har fået 3 kilo af de 7½ - resten er min produktion.

Stoflageret er nedskrevet med 3366 gram.

Det meste af produktionen er til børnene ude i verdenen via Røde Kors.

Men

jeg har dog også strikket, syet og hæklet lidt til mig selv.

En trøje blev færdig, en poncho og et par grydelapper.

Og nogle karklude til min niece.

En ægte UFO - og en drøm

Sommeren 2012 købte jeg stof til et patchworktæppe.

En blomstereng.

Det har indtil i dag kun været et sommerprojekt.

Nu er det ophøjet til vinterprojekt.

Der mangler jo ikke ret mange blomster.

Jeg fik for nogle dage taget mig sammen til at sy kanter på.

Desværre er bagsidestoffet kun 110 cm, så det skulle øges.

Jeg vil have tæppet i størrelsen 140x200 cm.

Der skal også lige klippes lidt mellemfoer til.

Det er nemlig 2 meter bredt.

Og jeg skal også ud for at købe spraylim. Det sparer ganske mange timer med at ri mellemfoer og bagsidestof sammen.

Jeg har en drøm, og jeg kan selv gøre en masse for at den går i opfyldelse.

Tæppet skal være færdigt til min datters 5 års fødselsdag - i juni.

Altså 5 år for hendes anden fødsel - eller genfødsel.

Hendes reelle alder er snart 50. Gisp og gys.

Mægtighed - og et forklæde

Jeg læser bogen MATEMATIK - IDE OG INDSIGT, og er kommet til afsnittet om mængdelære.

Her læste jeg et ord, jeg aldrig har set før:

MÆGTIGHED.

Det betyder ganske enkelt: kardinaltallet for en mængde.

Skønt ord, ikke?

De sidste rester stof fra venindens (og hendes mands) sengetæppe, jeg syede for 6½ år siden.

De er omdannet til et forklæde, og de kan passe det begge to.

Den ene af dem skal bare binde en knude på den øverste "sele" eller hvad det nu lige hedder.

Dejligt stort forklæde med en skøn tyngde (det er foret), så det ikke lige flagrer op.

I en snæver vending kan det også bruges som grydelap....

Så de små kan holde varmen

Et par syede tæpper til de små ude i verdenen - bagsiden er tyk fleece.

Strikkede tæpper skal være tykke - og helst af uld.

Dette tæppe er i uld det hele og strikket på træstammer - pinde 10.

Mens jeg monterede og hæklede kanter, kunne jeg sandelig godt holde varmen.

Det var ren fornøjelse at blive færdig, for det var for varmt.

Ude i et kriseområde i verdenen vil det nok gøre god nytte.

Det tæller sandelig også ned på mit lagerregnskab.

Det vejer ca. 1200 gram - det måler en gange en meter.

En enkelt bluse og 3 huer - også til de små derude.

Et af naturens vidundere - stift vand i en kæmpe blok.

Det kommer ALTID bag på mig, at vi får frost her til lands, og jeg glemmer at tømme min vandbeholder.

Atter en gang er vandet frosset til en blok is, og det tager tid at tø.

Låget var blæst af beholderen, derfor huskede jeg på at åbne hanen, og nu må naturen selv gøre resten af arbejdet  - med at optø isblokken.

Hav en skøn fredag aften.