torsdag den 15. november 2018

Coldplay - og te med damerne

I går havde biografen en event (læs: en enkeltstående forestilling) om bandet Coldplay.
5 unge London gutter, som har slået deres rødder ude i Camden.
En bydel i London jeg synes særdeles godt om. Der er både garn, te, krydderier og marked mmm, og liv i gaderne.
I filmen var vi kun lidt derude.
Det var faktisk ret spændende at følge dem, for de slog sig sammen i 1993, da de endnu gik i skole.
Fra 1996 var der en fotograf, der kendte dem, der fulgte deres færd med kamera og filmrulle, og det er der så kommet en film ud af.
Fra at være et band der underholdt på pubberne i Camden med et par hundrede tilhørere er de endt med at holde koncerter over hele verdenen.
Musikken er til at holde ud at høre på.

Jeg holder meget af at gå i biografen, og studerer programmet flittigt.
For nogen tid siden kom der en film på plakaten:
Te med damerne.
Damerne er de skønne 4 veninder Maggie Smith, Judi Dench, Aileen Atkins og Joan Plowright.
De mødes jævnligt privat og en dag fandt de på at invitere et kamera med indenfor, og det er der kommet en film ud af.
MEN hvornår vises den i biografen?
Jeg skrev til dem, og har fået svar, at det bliver en filmperle, som kun vises én gang, og det er den 4. marts 2019 her i byen.
Ih hvor vil jeg glæde mig, for det er absolut MUST SEE film.

mandag den 12. november 2018

Den allerførste fødselsdag

Den søde lille pige på billedet havde sin allerførste fødselsdag i lørdags.
Hele familien var inviteret til frokost i sommerhus.
Der var rigelig plads til alle, og vi var mange.
Mor, morfar og 1 morbror ejer huset sammen, og snart skal nr. 2 morbror også være medejer.

Det er så skønt at opleve, at næsten alle pigens bedsteforældre var med.
Både hendes far og mors forældre er skilt, så det giver jo mange bedsteforældre - så det er jo de biologiske og det der vist i dag kaldes bonus.
Jeg synes det er så skønt at alle kan være i den samme stue.

Kusine og fætter. Fætter skal snart være storebror.

fredag den 9. november 2018

Min fod

Min højre fod lever stadig sit eget stille og uvirksomme liv, og det betyder, at det er hele benet, der er i aktivitet, når foden skal bevæge sig hen over terrænet - inde som ude.
Der kommer ikke input til musklerne fra hjernen. Det er en nerve omkring mit knæ, der er usamarbejdsvillig, så musklerne virker som lammede.
Jeg har en hylde med drikkevarer, og også nogle to liters dansk vand. Da jeg "trak gardinet fra" (der er rød-hvidternede gardiner for), kom en af de to-liters med ud og ned - NED over mine højre tæer.
Det er ikke pænt at bande, det gjorde jeg altså....
Der er sandelig følelse i tæerne.

Jeg har altså drømt, at jeg en gang kommer til at gå normalt igen, og det sker ret ofte at jeg får opfyldt mine drømme.
Håbet er lysegrønt - som foråret.

torsdag den 8. november 2018

Bohemian Rhapsody

For et par dage siden var jeg en tur i biografen for at se
BOHEMIAN RHAPSODY
historien om bandet Queen med Freddie Mercury som forsanger.
Filmen varede 2 t 14 minutter. Den var gribende og rørende, og for min skyld måtte den godt have varet en time længere.
Det var dog en utrolig energi, Freddie Mercury var i besiddelse af.
Han døde som bekendt af AIDS i 1991.
Jeg havde en ung mand i min afdeling på jobbet, som elskede Queen, og han var også bøsse. Han nærmest græd i flere uger over hans død.

Jeg sendte også en tanke til en anden kollega, som også døde af AIDS i 1993.
Han var husven her i huset, og det skete, at vi holdt en halv fridag og tog på udflugt i København (det var jo ret nemt, da kontoret lå på Vesterbro). Han havde en utrolig god fortælleevne, og samtidig var han meget historieinteresseret. Og jeg er god til at lytte.
Han havde også en komplet Danmarkssamling af frimærker, og en dag spurgte han mig, om jeg ville med ham hjem og se hans frimærkesamling (jeg samlede også selv dengang). Du kan roligt sige ja,
FOR DER SKER IKKE NOGET.
(Selvfølgelig brød jeg ud i latter...)

mandag den 5. november 2018

En selvfølge???

Jeg har lært af min far og mor, at intet er en selvfølge, og det er jo nemt at leve efter, når det er lært i barndommen.
Og så alligevel.....
Siden 2015, da jeg købte ny slåmaskine, har jeg haft den til vinteropbevaring og service hos slåmaskinefirmaet, hvor jeg købte den.
Den bliver hentet omkring 1. november og afleveret ca. 1 marts.
Og de henter og bringer kun om torsdagen.
Jeg tænkte, at jeg må da hellere lige kontakte dem for at høre om jeg er på "afhentningslisten".
Indehaveren er en meget lattermild og venlig mand, og da jeg spurgte om jeg stod på listen, brød han ud i latter - og den smittede.
Så maskinen bliver hentet på torsdag.
Morale: intet er en selvfølge.

torsdag den 1. november 2018

Van Gogh udstillingen






Der er også en hal fuld af skønne livagtige klovne
Jeg besøgte Van Gogh udstillingen på Arken i Ishøj i går.
Der var 28 billeder og 11 tegninger at beskue, og det ene mere vidunderligt end det andet.
Jeg var meget betaget af hans tegninger - en enkelt blyantsstreg, der kan blive til skønne motiver.
Da vi havde set os mætte, ville vi have lidt at spise. Dee var fuldt hus i cafeen, så vi måtte ud at finde et andet sted at spise.
Det blev Arken i Køge. Skøn æggekage.
Jeg har ikke været på Arken siden min Finns begravelse i 2007, så det var et hyggeligt gensyn.
Arken i Ishøj viser også en film om Van Gogh - den varer 1,5 time. Vi så den desværre ikke - fordi vi var sultne.

tirsdag den 30. oktober 2018

Aida

I lørdags begyndte sæsonen for operabio igen.
Første forestilling i denne sæson var Verdis Aida.
Fredag aften blev vi ringet op af Imperial, fordi de havde tekniske problemer, og der var en blå stribe i den ene side af lærredet. Lyden var der dog intet i vejen med.
Vi mødte op, og så hele operaen.
Igen - drama på højt plan.
Et af titelpartierne blev sunget af Anna Netrepko. Hun er suveræn og fantastisk.
Inden operaen gik over lærredet, fik vi at vide fra scenen af en medarbejder, at vi kunne få en ny billet til forestillingen, som spiller ekstra på søndag, for så var teknikken i orden.
Med alle ville få en erstatningsbillet - til en hvilken som helst forestilling vi ønsker.
Det er flot service.
Efter forestillingen gik to af os (vi er 3, der deler operabegejstringen) i Tivoli og fandt et godt sted at spise. Det blev Færgekroen. De kunne byde på et stykke smørrebrød med avokado, tomat og smilende æg. Uhm, det var guf for sådan en som mig.
En skøn dag i dejligt selskab.
Søndag besøgte jeg en veninde, der skulle have lidt IT hjælp. Det lykkedes, og hun kvitterede med et skønt måltid mad og dejligt selskab og snak.
En skøn social week-end.

fredag den 19. oktober 2018

Gaver

Årets sidste tomater af egen avl.
3 tomatplanter fra Netto til 10 kr. pr styk har givet så ekstremt mange tomater, at det var en ren fryd.


Her er farvene meget naturtro.
En meget kær veninde bliver 70 i næste uge.
Hun skal have gave i dagens anledning.
Både fra mig (personligt) og fra en gruppe vi er i begge to.
Hun har meget bestemt frabedt sig "noget man kan spise"/noget til madlavning.
Så hun fik besked på, at så måtte hun da ryste op med en ønskeseddel.
Det kunne hun ikke, sagde hun, og svaret var, at det blev hun sandelig nødt til, når vi ikke selv må bestemme hvad vi vil give hende.
Elendig billedkvalitet - farve er lysegul og beige. Hun har selv peget på farverne i mit stoflager i foråret.
Jeg lytter når mennesker udtrykker ønsker og er ret god til at huske ønskerne.
Jeg har altså købt noget til at spise til hende.
En stor kasse kæmpeskildpadder - og selvom hun er inde i en periode med "skrump", kan hun IKKE sige nej.
Hun har i flere år snakket om mug rugs, og i foråret syede jeg 4 til hende.
Selvfølgelig skal hun da have mug rugs i fødselsdagsgave.
8 styks.
Så kan jeg måske "få fred" i nogen tid for at høre om mug rugs...
Det skal blive med stor fornøjelse at give hende gaven.
Der følger også et par biografbilletter med.
Jeg kan godt skrive om gaven, for hun færdes ikke i blogland.


torsdag den 11. oktober 2018

Model Margit og futter

Lidt mere strik er færdigt.
Model Margit.
Den oprindelige model har dominostrik både på ryg og forstykke.
Jeg har strikket den en gang før - i cottonwool, som er blevet til vinterudgave.
Denne er med det oprindelige garn, Coast uld - til modellen - købt som kit på messe i foråret -
og det bliver til sommerudgaven.
Ærmerne er trekvartlange.
Jeg manglede lyst til at strikke ryggen i dominostrik, så det blev striber på højkant ligesom på ærmerne.
Coast uld er en ret tynd tråd, men den folder sig ud, når den er vasket.
192 gram har jeg brugt til den.


Et par filtede futter til mig selv er det også blevet til.
De er vasket på 60 grader 2 gange, har været i tørretumbler og
alligevel er det lidt for store.
Heldigvis har jeg en symaskine, så jeg syr lige en syning bagpå, så de kommer til at passe.

The wife

The Wife var på biografplakaten i går eftermiddags - for mit og venindens vedkommende.
I hovedrollerne ses Glen Close, Jonathan Pryce og Christian Slater.
Filmen handler om en succesfuld forfatter, der hyldes med Nobels litteraturpris.
Bag enhver succesfuld forfatter er en kvinde - siger et gammelt ordsprog.
Således også i denne film, MEN hustuen var selv et lovende talent i sine unge dage.
Og overraskelsen i filmen, da hun vil forlade ham - er …. overraskende.
Skøn film og fantastisk godt spillet.