onsdag den 14. august 2019

Gode venner

Hvor er det skønt med gode venner. Jeg har haft besøg i dag af venner, jeg har kendt siden 1973, så vi har mange skønne oplevelser sammen.
Hvor er det dog også skønt, at alt er lavet klar og står på køkkenbordet, og vennerne "serverer".
I disse sommertider kan det være lidt svært at vide om vi skal sidde inde eller ude. I dag blev det inde, for det blæste alt for meget ude på min terrasse.
Tiden med at forberede frokost eller aftensmad til andre end mig selv er vist forbi. Så vi finder bare på noget andet.
I dag var det kaffe med boller, ost og æblekage (rester fra sidste års produktion). 
En af vennerne har fået en ny hjerteklap og det betyder, at han kan få et handicapskilt.
Jeg er blevet opfordret fra både sygehus, kommune og læge at søge om handicapskilt. 
Så vi fik en god snak om alle de fordele ved det, og det er jo det jeg gør - søger om handicapskilt.
Jeg skal til konsultation på sygehuset i næste uge, så kan jeg få underskrevet ansøgningen der.
Jeg er jo også bevilget handicapkørsel, og det er jo den rene luksus bare at ringe og bestille transporter.
Dagen efter sygehusbesøget skal jeg igen til Roskilde til bandagist og have taget mål til en ny skinne. Ret tidligt om morgenen.... og heldigvis er der en god veninde, der gerne vil være chauffør for mig.

tirsdag den 13. august 2019

Det sker

Det sker, at jeg kan havne i et eller andet hul, som kun jeg selv kan kravle op ad igen.
Det er sket i dag. Og jeg tænker, at det snart er tid jeg skal herfra.
Min høje alder  - den er vist omkring gennemsnittet for kvinder - taget i betragtning.
Jeg har været en tur i mit supermarked med rollatoren fra kommunen i dag, for de næste to dage er der gæster på programmet.
Så der skal jo købes ind.
På vej hjem mødte jeg min bagbo, og hun hjalp mig over vejen - bare det første stykke.
Det højre ben har det ikke ret godt for tiden - det vil gerne knække sammen under mig.
I næste uge har jeg en aftale med bandagisten om en ny skinne - forhåbentlig kan den gøre godt for den lamme fod, så den er nemmere at løfte.
Det er vist meget normalt med op og nedture for folk med diagnoser - uanset hvad de så end hedder. I dag er vist en nedtur for mig.
Det er meget imod min optimistiske natur at have det sådan,
Jeg må da vist se at finde den gode tone frem igen.

tirsdag den 6. august 2019

Jeg vil ikke hjem

For et stykke tid siden blev jeg inviteret til det jyske af et vennepar.
Vi skulle bo hos hans søster i Hadsund.
Vi skulle også besøge Hvidsten kro for at spise frokost.
Æggekage - og for mit vedkommende en vegetar en af slagsen.
Den var skøn, og det samme var Marius øllen dertil.
Det var et besøg der havde et præg af historiens vingesus.

Efter frokosten kørte vi til Hadsund, og jeg fik anvist et værelse i nederste etage, og værtsparret beklagede, at der var trapper til øvre etage.
Intet problem, jeg bor jo selv i et hus med trapper, og trappetræning er godt for folk med svage ben og lamme fødder. Tihi lammefødder i et ord betyder noget helt andet.
Vi var 3 kvinder og 2 mænd.... og de 3 kvinder strikker, syr og alt med håndarbejde, så vi fik en lystig snak om dette og hint. 

Dagen derpå - udflugt fra Hadsund til.....
Vi kørte først til Aalborg, og da H. har sejlet med Springeren (ubåd der er udstillet i Aalborg) synes han det kunne være interessant for mig at se ubåden.
Han kunne fortælle, og han er en eminent fortæller....
Jeg kom op ad trappen og ind - det går bare lidt langsomt - i det første rum, som rummer torpedoerne. H. har været torpedovagt i de 3 år han sejlede med ubåden, så han vidste lige præcis alt om det hele.
Vi kom lige ind igennem døren (se billedet herover) og et lille stykke ind, så måtte jeg give op, for min klaustrofobis lille ansigt viste sig, og jeg måtte ud i den friske luft.
Men men men
Der var 33 man på den lille bitte ubåd, og man skal i hvert fald ikke lide af klaustrofobi for at være der.


Køjerne var sandelig ikke ret store, og vi lavede lidt sjov med, at her kunne H vist ikke være på i dag. Kroppen har det jo med at forandre sig fra ungdommen til alderdommen.
En vis volumen for visse.

På vej hjem til Hadsund kørte vi over Øster Hurup, hvor H er født og opvokset.
Vi skulle lige besøge et galleri, hvor en af søsterens barndomsveninder boede.
Vi blev hilst hjertelig velkommen, og hun viste alle sine skønne billeder og vi fik også en rundvisning i hendes meget specielle hjem - og vi sluttede af med en kølig i haven.
Der blev snakket barndomsminder, hyggeligt at lytte til.

Vi skulle desværre forlade vores logi og vores værter her til morgen.
Jeg havde flere gange sagt, at jeg ville ikke hjem. Et udtryk for at jeg følte mig ekstrem godt tilpas og velkommen. Værtsparret var/er også yderst gæstfrie.
Jeg må have opført mig pænt, for jeg blev inviteret til at komme igen en anden gang.
Jeg må dog nok indrømme, at min latter har lydt temmelig meget i de par dage.

Vi skulle have været en tur til kunstmuseet i Aalborg, men jeg foreslog, at vi tog til Aros i Aarhus.
Den ide blev hilst velkommen, og som sagt så gjort.
Vi så det meste af udstillingen, og endte med at spise frokost i deres restaurant.
Et skønt besøg.
Lad billederne tale for sig selv.




Når jeg er ude, står min telefon på lydløs, for jeg er nærværende, der hvor jeg nu befinder mig og vil ikke forstyrres af telefonopkald eller lignende.
På vej til færgen var der et opkald fra et nummer jeg ikke umiddelbart kunne genkende.
Der var indtalt en besked, og det var fra Muskelsvindfonden.
De har sendt en invitation til nogle seminarer for folk med den diagnose lægerne har givet mig.
Jeg er IKKE interesseret i at deltage, men stemmen sagde, at de ville ringe en anden dag.
Jeg bliver jo nødt til at samarbejde med dem, for sygehuset - uagtet de har et hel team af kostvejledere, fysser, psykologer og en hel masse andet og kun guderne ved hvem de er til glæde og gavn for - har henvist til Muskelsvindfonden. De har i hvert fald været gode til at lave en rapport der er det mest sortseende jeg har været ude for i mit nuværende liv.
Det hele  - diagnose, rapport og sorte huller - er begravet og arkiveret ude under banelegemet, der ligger tæt på min matrikel

tirsdag den 30. juli 2019

En tur til udlandet

Jeg er blevet inviteret på en rejse til "et eller andet sted i Europa".
Tårerne stod op i øjnene, må jeg nok indrømme.
Der er jo bare lige det, at med min diagnose: kan og må jeg rejse?
Så jeg har haft kontakt til mit forsikringsselskab, og jeg er fuldt dækket med hjemtransport und alles, hvis jeg skulle komme til skade under ferien.
Hos mit forsikringsselskab kan/skal man tage en forhåndsgodkendelse, og jeg blev godkendt.
Jeg får jo ingen medicin andet end min daglige vitaminpille, og forhåndsgodkendelsen går mest ud på sygdomme som kræft, hjerte- og lungesygdomme (samt gravide, der er besværet...).
Indtil videre er jeg kun plaget af en dropfod(slignende tilstand).
I den kommende week-end er jeg også blevet inviteret på en tre dages udflugt til det jyske.
Vi skal spise frokost på Hvidsten kro, bo hos "søsteren" i Hadsund et par dage, og på udflugt til Aalborg for at se kunstmuseet. Jeg bliver da også nødt til at se min nieces nyerhvervelse af en lejlighed i Nørre Sundby.

torsdag den 4. juli 2019

Udflugt og min fod

I går var en veninde og jeg på heldagsudflugt til Klint ved Nykøbing S.
Vi skulle høre om foredrag om bl.a. livskraft.
Klint er en skøn plet på Danmarkskortet. Vi gik - så godt vi nu kunne, vi er begge lidt handicappede i benene - ned til stranden og stornød alle de skønne strandplanter, og der er mange forskelligartede.
I september 18 var jeg på madlavningskursus deroppe, og en af dagene kom en naturvejleder og tog os med til stranden og fortalte alt om de på det tidspunkt brugbare og spiselige planter. Han er for øvrigt leverandør af strandplanter til flere kroer og hoteller.
Det blev en skøn og lang dag - og jeg var passager, som jeg virkelig nyder.
I dag har jeg været hos fyssen. Hvor er jeg glad for min fysse, James, han giver mig noget at arbejde med, så jeg kan få liv i min fod igen.
Den ene fysse, som besøgte mig for nogen tid siden sammen med en sygeplejerske fra en "fond", sygehuset samarbejder med, synes, at jeg skulle have en formstøbt skinne i stedet for det den jeg har nu. Den formstøbte fastlåser foden i ankelledet, så det bliver ubøjeligt. Hun synes også, at jeg skulle tage alting meget stille og roligt - og det passer dårligt til mit temperament. Jeg hører ikke til den kategori, der sætter mig hen i sofaen og synes, det er synd for mig.
Nix, det er bare med at træne, så alt vender tilbage til normale tilstande. James er enig.
Dame fyssen sagde bl.a., at det er gammeldags at bruge vippebræt.
James siger det modsatte og forklarede hvorfor. Så jeg købte et nyt vippebræt, og træner efterfølgende hver dag.
I dag fik jeg sat strøm til benet, og der er følelse HELT ud til hver en tå.
Hvor der er håb, er det glæde, og der er jeg.
Mandag havde jeg besøg af en meget sød dame fra hjælpemiddelteamet i Køge kommune. Jeg er på forhånd bevilget hele pakken af hjælpemidler..... Jeg har kun sagt ja til en rollator med store hjul (har selv købt en transportabel med små hjul), fordi den kan køre på min græsplæne - og så ja tak til en badebænk, fordi en gang imellem er det som om fødderne suger sig fast til gulvet i brusekabinen, og det er ikke smart.


lørdag den 29. juni 2019

På besøg hos notaren

I går var på besøg hos notaren i Roskilde.
Jeg har skrevet nyt testamente efter min bror døde tidligere på året.
Notaren ville gerne se noget offentlig billedlegitimation, og jeg gav hende mit kørekort.
Jeg bemærkede dog, at jeg synes jeg så lidt anderledes ud på billedet end jeg plejer.
Jeg fik det hurtigt tilbage med bemærkning, du hedder da vist ikke Poul Erik.
Stor var min forvirring???
Så kom jeg i tanke om en episode i et supermarked for nogle uger siden. Jeg skulle have mit dankort ud af pungen for at betale, og der falder noget på gulvet. Der lå mit kørekort - nede på gulvet. Jeg samlede det op og puttede det i pungen.
Mærkeligt tænkte jeg - de kort sidder ellers godt fast, og dankort og kørekort har hver sin lomme.
Jeg måtte straks kigge i pungen efter mit eget kørekort og det lå fint i sin lomme.
Jeg tænker og gætter på, at Poul Eriks kørekort har hængt fast i et eller andet ved kassen, og jeg har nok lænet mig ind imod det, og så er det røget på gulvet.
Men episoden udløste latter - selv hos den alvorlige notar....
Så skulle jeg betale retsafgift, og fik tastet forkert nummer - det var til en forretning i Tappernøje.
Jeg fik betalt til det rigtigt nummer, og på vej hjem ringede jeg til forretningen, som straks tilbagebetalte pengene. Og det var ikke første gang hun havde modtaget penge til retten i Roskilde.
Jeg havde også en fuldmagt med til mit barn, men den måtte notaren ikke skrive under på. Mit barn skal have fuldmagt til at handle på mine vegne i alle forhold. Hun har det meste i forvejen, men det ku jo ske at mit hus skal sælges uden at jeg selv er i stand til at varetage det hele, så er det rart med en stedfortræder, som også er enearving.
En skøn veninde var chauffør for mig, og vi var også på shopping i Køge - sluttede shoppingen af med en skøn smoothie på yndlingsrestauranten.
Hun kom med hjem og vi hyggesnakkede i et par timer.
Ved "arbejdsdagens" ophør ringede min læge til mig. Han ville bare fortælle mig, at han gik 3 uger på ferie. Han havde været ved at få tyggegummiet galt i halsen, da han havde fået rapport om min diagnose. Vi fik en god og skøn snak. Skulle jeg få brug for en praktiserende læge, er der andre læger i lægehuset, som står klar til at hjælpe. Min læge hører til den gode slags - meget empatisk og holistisk.

onsdag den 19. juni 2019

Muskelmassen

En gang om måneden kan jeg få et loop tjek. Det er vejning på en vægt, der fortæller en hel masse interessante ting.
Vægten måler bla muskelmasse og fedtprocent.
Jeg jublede i morges da jeg blev vejet.
Min muskelmasse er steget med 1,3 kilo og min fedtprocent er reduceret med 3,4.
Jeg er imponeret. Specielt fordi min diagnose siger at jeg vil tabe muskelmasse....
Heldigvis er der ikke to forløb der er ens. Og jeg hører vist til i den kategori der hedder atypisk.

søndag den 16. juni 2019

Store oprydning

Jeg er i gang med den helt store oprydning i hus og have.
I går var jeg på besøg hos en veninde og hendes mand, og jeg havde bl.a. en Kluk-Maren fra Holmegård med til manden, som er medlem af et "snapselaug". Jeg har sjældent oplevet mage til glæde. Og masser af kort - de fleste produceret af en penneveninde i Holland for flere år siden - til veninden, og lidt andet guf, som jeg vidste at de godt kunne bruge.
Hvor er det dog dejligt at kunne glæde andre mennesker med ting, de virkelig sætter pris på.
Mit barn har udtalt afskillige gange, at når jeg en gang er død, vil hun sende et eller andet "firma" ind og rydde tingene væk. Hun har dog peget på flere ting hun gerne vil have, og når jeg giver hende dem mens jeg stadig er i live, er det noget andet - det skal dog stadig blive stående hos mig.
MEN, der er jo altid et men, ikke? Jeg har bl.a. to lamper, som hun er meget glad for, og da de var på besøg i dag, fik hun den ene lampe med hjem. Stor var hendes glæde.
I går kom jeg i tanker om en karaffel i fint krystal, jeg har arvet fra min mor. Jeg bruger den aldrig, og var ret sikker på at jeg havde givet den til min niece. Har tjekket efter i dag, og jeg har den endnu. Den skal ud til veninden og hendes mand - de samler på den slags.
Gud fader bevares - en masse "ragelse" man har samlet sammen igennem et langt liv. Jeg har stadig en lille smule tilbage fra min mands tid - primært ting i udhus.

fredag den 14. juni 2019

Nyslået græsplæne - alle vegne

Min nyfundne havemand kom på besøg i dag, og han var sandelig en snaksalig gut.
Efter en snak på 10 min sagde han, skal jeg lige slå græsset?
Ja tak, halvanden time på fuld knald, og jeg er mere end dybt taknemlig for hans gode arbejde.
Han fik betaling - yderst rimelig pris.
Vi aftalte, at jeg bare skal sende en SMS til ham, når han skal komme igen og slå det.
Ole kom og slå mit græs!!! Han ved, hvor slåmaskinen står og benzinen ligeså. Han var ret betaget af min slåmaskine - det er jeg også selv, og jeg passer også godt på den.
Nu er det i hvert fald til at holde for mig selv et lille stykke tid.
Desværre er han i et vadested lige nu, for han er tidligere tømmermester og efterfølgende en læreruddannelse. Han kan ikke holde arbejdsforholdene ud på skolen (mangel på kvalificerede lærere osv osv), så det har han sagt op.
Han elsker haveservice, men det giver ham jo ikke mad på bordet om vinteren, så han er også i gang med at retablere sin tømmervirksomhed.
Guderne skal vide, at der er mangel på tømrere. Jeg har bestilt nyt tag til mit udhus for 1,5 måned siden, accepteret tilbuddet, og er sat i venteposition.... Nå pyt bare det bliver lavet inden vinter, og inden jeg skal sætte matriklen til salg.

torsdag den 13. juni 2019

Hjælp til dit og dat

Jeg glæder mig så meget til i morgen, for jeg får besøg af en havemand.
Min kæmpestore have skal have professionel hjælp, og der er nok at tage fat på - når nu min egen energi er for nedadgående, og jeg skal bruge temmelig mange kræfter på at passe på min muskler.
Det går fint nok med at slå græsset og nogle andre småting - desværre er energien så brugt for den dag.
Jeg har haft hjemmebesøg af en fysse og en sygeplejerske, som ved alt om min diagnose.
Det var et yderst positivt og lattermildt besøg (jeg er jo temmelig lattermild - en god vane arvet fra min mor).
De to damer og jeg blev meget enige om, at min bolig er temmelig uegnet for en handicappet at bo i - der er en del trapper og trin og store niveauforskelle.
Vi blev også enige om en hel masse ting de vil indstille til min kommune. Bl.a. ønske om en ældre-handicapbolig, som jo i følge arbejdsmiljøloven skal opfylde visse krav.
Så de vil skrive deres rapport, sende den til mig til godkendelse og derefter til kommune, sygehus og min egen læge.
Og det er temmelig vigtigt at blive visiteret til noget kørsel.
Jeg skal da vist også have en ny dropfodsskinne - der findes mange gode slags, der kan støtte anklen meget bedre end mit dictusbånd. Jeg har stadig men af min forstuvede ankel i januar i år.
De søde unge mennesker ordner det hele for mig.
Jeg er dybt taknemmelig over al den hjælpsomhed.