onsdag den 15. august 2018

Babettes gæstebud

For nogen tid siden besøgte jeg Rungstedlund sammen med oplevelsesgruppen.
Et spændende besøg - og i spisestuen var der dækket op til Babettes gæstebud.
Det sker meget sjældent at jeg ser i TV Guiden.
Det kom jeg til i dag, og hvad skuer mit øje?
I aften sender DR K
Babettes gæstebud
kl. 20.
Så i aften vil det forunderlige ske, at mit TV bliver tændt.

MUSICALS
Igennem et par år har jeg tænkt tanken, at jeg gerne vil være den glade ejer af nogle dansefilm.
Når nu benene er sådan lidt anderledes og vakkelvorne, og ikke rigtig vil lystre hjernens ønsker om dansetrin, må det jo være nærliggende at se det på film.
I min ret store DVD film samling er der kun få dansefilm, så jeg har været på besøg hos Amazon i det engelske og bestilt 9 dansefilm/musicals. Alle sammen brugt og priserne svinger fra 0,01 til 0,99 pund + porto. Det er da priser for en pensionist.
De 6 er ankommet.

søndag den 12. august 2018

80 år

Jeg har været til fødselsdag i dag.
Min svoger fyldte rundt for en måned siden, men da var han i Spanien.
Så det blev i dag vi skulle fejre ham.
Han havde inviteret til brunch på Korporalskroen i Karlslunde.
Skøn buffet.
Jeg har jo været i min svigerfamilie siden 1961, og der har været mange fester, så det var skønt at gense svogers gamle venner helt tilbage fra ungdommen. Det er jo fem år siden jeg har set dem sidst.
Vi var over 40 personer, og de 15 var familiemedlemmer.
Af hele den store flok - i den ende af livet -er det skønt at konstatere, at vi kun var 3 hvis ægtefæller er gået hinsides.
Svogers ældste barn er 58, og nr. to barn er 36.
Han og hans nuværende kone (det er den tredje) har kobberbryllup næste år, så er der fest igen.
Det er tankevækkende at min svoger er den ældste i sin søskendeflok, og den eneste tilbagelevende. Han er også den der hele sit liv har været den mest raske. Og han var også den, der havde den største appetit, også til det søde. Lillesøster og -bror ville overhovedet ikke have kage... eller ret meget mad. Deres "slik" bestod af de røde pølser i køleskabet. Ejendommelig vane, ikke?
Det var skønt at blive opdateret hvordan mine niecer og deres familier trives.

fredag den 10. august 2018

Ny titel: PhD

Jeg er blevet præsenteret for en ny titel, som jeg i hvert fald også kan smykke mig med:
PhD
og i mit tilfælde betyder det PENSIONIST HELE DAGEN.
Skøn titel.
Jeg har været på udflugt i dag.
Min datter og svigersøn har endelig fået deres nye lækre campingvogn og holder ferie i den i Karrebæksminde.
Det har de gjort adskillige gange før, og traditionen tro skal jeg være campist for en dag.
Vi mødes i Næstved Storcenter, tager en runde og kører så ud til campingpladsen.
Til en skøn frokost.
Det var som altid skønt at være sammen med dem på camping, og jeg igen konstatere, at jeg overhovedet IKKE savner campinglivet, hverken i campingvogn eller autocamper.
Min første campingferie var i 1962 og den sidste var i 2006, så jeg har vist udlevet det at være campist.

torsdag den 9. august 2018

Strik og sølvbede

5 nøgler hør/bomuld har jeg brugt til denne sommetop.
Den er til min datter.
Hun strikker også selv, men dette garn ville hendes hænder helst ikke have med at gøre, så hun spurgte om jeg ville strikke den.
Selvfølgelig.
Det er en model fra Drops, og den voldte nogle problemer i starten.
Indtil jeg begyndte at tælle...
Det viste sig, der var fejl i mønsteret, og havde jeg læst nede i kommentarerne til opskriften, kunne jeg se rettelserne.
Det gjorde jeg bare ikke, så jeg trevlede op et par gange.


Og lige et billede af mine sølvbeder - de er helt enorm store.
Jeg kan blive mæt af et enkelt blad.
Jeg skærer det grønne fri af stænglen, og bruger det lige som spinat.
Stænglen skærer jeg i små stykker og steger på panden i olie - sammen med nogle andre grøntsager.
De står i plantekasserne sammen med krydderurter, og bliver vandet godt.

onsdag den 8. august 2018

En sejr

Min fysse har foreslået, at jeg svømmer.
Det er mindst 15 år siden jeg har været i en svømmehal, måske nærmere 20år.
Utallige er de gange jeg har gennemført svømmekurser. Også for vandskrækkere - et par gange.
Det er aldrig - som i aldrig nogensinde - lykkedes for mig at blive fortrolig med vandet.
I det mindste er jeg ikke bange for vandet mere, nu har jeg bare STOR respekt for det.
I sidste uge var jeg i svømmelands reception her i Køge og købe et ti turskort for pensionister til både deres motionscenter og svømmelandet.
I DAG tog jeg mig ret voldsomt sammen og kørte derop.
Først en tur i motionscentret, jeg havde spurgt om de havde en “benpresser”, det har de.
Det er ligesom jeg ingen kraft har i højre ben. Jeg kan nu godt skubbe lægerne og fyssen væk, når de beder mig om det.
En dropfod og deraf lammede muskler til foden giver en sjov gang... jeg bruger jo hele benet for at kunne løfte foden, og al gang som tidligere foregik i løb foregår nu i et meget adstadigt tempo med indlagte pauser.
Så der var godt med vægt på benpressen og de øvrige maskiner  til benene.
40 minutters fod træning incl 10 min opvarmning på motionscyklen.
Jeg måtte lige have lidt hjælp af en anden motionist til at indstille en af maskinerne, for de er anderledes end dem i LOOP.
Lidt senere kom en ældre “venlig” herre hen for at fortælle mig, at jeg havde for meget vægt på.
Jeg opgav at fortælle ham hvad min fys har sagt jeg skal gøre, for Herren vidste bedre.
Mr. Emsig er hans navn.
Det var med lettere brugte ben jeg gik ned ad trappen til svømmehallen.
Der var gang i vandgymnastikken for damer med tykke babymaver - altså gravide.
Lige så stille og roligt begav jeg min hen til det lune modskabsbassin og tilbragte den kommende halve time i vandet. Nej, jeg svømmede ikke, men holdt fast i barren mens jeg brugte benene.
Og hen at sidde i boblerne... det er sjovt. Det er vel et morskabsbassin.
En stor sejr til mig, der er kommet over en vanskelig grænse. Vandgrænsen.
Hvem ved, måske jeg en dag også tør svømme?

søndag den 5. august 2018

Gode oplevelser

Jeg samler på gode oplevelser - specielt sammen med min bror og hans kæreste.
Lillebror havde inviteret på middag og teatertur.
Vi spiste hos restaurant Alsace i Ny Østergade.
Whau sikke en mad de kunne servere.
Jeg spiser gedeost - det havde jeg ikke troet muligt for et par år siden.
Grillet eller steget på pande - lagt på en skøn blanding af salat og oliven og græskarkerner.
De revne gulerødder i midten var marineret i noget sødt - det var perfekt afstemt til resten.
Og jeg fik en fadøl til - noget der hører til de store sjældenheder, bare fordi jeg passer ganske godt på hvor jeg skal gå - jeg gider bare ikke falde.... og med den fod er der rige muligheder.
Svigerinden holder godt øje med mig.... og giver gerne en arm jeg kan holde i.


Vi vandrede hen til det smukke gamle teater på Kongens Nytorv, hvor vi skulle se
musicalen SEEBACH.
Den fortæller Tommy Seebachs historie, samt hans kone og børns.
Fantastisk oplevelse.
Og en utrolig trist historie med Tommy Seebach - den forbandede alkohol, der tager over!! og ødelægger så mange liv.

Der er en vis sammenlignelighed mellem 
Det kongelige Teater, gamle scene og
Royal Albert Hall.
Sidstnævnte er blot en del større.



søndag den 29. juli 2018

Operettebåden

I går havde en veninde og jeg sat hinanden stævne ved Københavns Kanaler.
Vi skulle nemlig en tur ud at sejle med
OPERETTEBÅDEN.

Turen tager ca 1½ time, og det var underholdning på højt plan.

Operasangerne Fredrik Bjellsäter og Julie MeeRa Albertsen.
Han er svensker og hun er fra Espergærde.
De kunne de få mange gode vittigheder ud af.
De kunne både synge, optræde og underholde på højt plan.

Konferencier og pianist Jacob Beck var også en spasmager. Han havde også en god fortælleevne.
Jeg tænkte på, at han ville gøre sig godt i Jeppe på Bjerget.

Operabygningen.
Jeg er ret fascineret af arkitekturen.

Her musik og sang fra Spillemand på en tagryg.

Her fra Elverhøj og Der var engang.



Båden lagde til forskellige steder, og Julie "flirtede" med manden på billedet.
Damen kiggede demonstrativt den anden vej - hele tiden, og på intet tidspunkt var der smil over hende. Trist at se på.

Båden "gjorde holdt" under en bro, og det var en særlig effekt for akustikken.
Det lød vidunderligt.


De soldyrkende på kajkanten blev også godt underholdt, og der var store klapsalver fra alle, da sangen sluttede.

Lidt dramatik. Den unge dame i midten sad på molen og talte i mobiltelefon.
Hun kunne sandelig både spillet fornærmet og forurettet. Vildt godt.
Hun var jo også med i forestillingen.
Det hele var en vidunderlig oplevelse, og veninden og jeg er meget enige om, at det skal være en tradition.
Da vi gik i land, vandrede vi hen til Nikolaj kirken, der har en restaurant, der hedder Maven.
Her spiste vi et enkelt stykke smørrebrød, som var et helt måltid, sparkling vater til og til slut en kop kaffe.
Jeg kan bare ikke lide Nikolaj kirken. Den er så dyster. 
Jeg gætter på, at det bunder i en ungdomsoplevelse. Mine forældre havde nogle venner, der var blevet anvist en uhyggelig saneringsmoden lejlighed på 4. sal med store huller i gulvet og rotter - de skulle ud af deres lejlighed i Griffenfeldsgade, som skulle moderniseres. Min Finn og mig var med på besøg, jeg ville ikke være der, der var så uhyggeligt og ubehageligt. Dystert - kun få meter fra kirken.
Restaurant Maven er til gengæld ganske hyggelig. Vi sad dog udenfor i det skønne vejr.  

onsdag den 25. juli 2018

Strik

Selvom tropevarmen er her
bliver mine strikkepinde motioneret.
Det bliver jo også vinter en gang, så er det rart at ha lidt nyt i garderobeskabet.
Trøjen hedder paneldebat og er et Geilsk design.
Garnet er en blanding af bomuld og uld.
Den har været sjov at strikke - i paneler.
Den vejer ca. 350 gram og er strikket på pinde 3.
Og en masse knapper skulle der sys i....
Jeg er ikke begejstret for knapper, de er dog nødvendige, hvis jeg vil have en trøje.
Købt som kit på Rødovremessen i februar.

En bluse i Conrad design - model Margit.
Også købt på messen i februar.
Den på billedet er dog strikke i Cottonwool, som er en anelse tykkere end Coast, som var i kittet jeg købte. 
Jeg må nok sige, at jeg er blevet en ren mester i at samle masker op.
Der er 78 dominofirkanter, og der skal samles masker op ved hver eneste en af dem.
Den har også været sjov at strikke.
Også på pind nr. 3.
Jeg er ved at strikke nr. 2 - i Coast. Det er noget tyndere end Cottowool.
Jeg laver også ryggen anderledes en med dominofirkanter. Det bliver i striber som på ærmerne.
Jeg har strikkehæftet, og det er altså skønt, når der skal monteres, så er det bare at klippe enderne af.

tirsdag den 24. juli 2018

Rungstedlund

I lørdags besøgte jeg sammen med oplevelsesgruppen, bl.a. Madame og en hel del flere
Rungstedlund.
Karen Blixens Museum.
Jeg har aldrig været der før, og det har været et længe næret ønske, som blev opfyldt.

Det var ret interessant at besøge museet, og se det hele.
Vi var inde for at se hendes stuer og køkkenet.
Alt står som på hendes egen tid.
Der er altid friske blomster i alle rum, nøjagtig som hun selv havde, da hun levede.
Man kunne også se en film om og med hende - ca. 12 minutter.
Ganske interessant.
Min klasselærer i de store klasser var ret fascineret af K.B.s forfatterskab, så selvfølgelig læste og analyserede vi en del af hendes værker.

K.B. elskede at hendes glas og porcelæn blev brugt, for det fortalte hende, at det havde været i berøring med mennesker, hun kendte.
Hun blev født i 1885 og døde i 1962. Jeg husker hende stadig fra TV i min ungdom. (Jeg var 15 år i 1962). 
Hun boede på Rungstedlund til hun var 27, så var hun 18 år i Afrika, og da hun kom hjem til Danmark flyttede hun ind på Rungstedlund igen og boede sammen med moderen til dennes død.
Hendes far havde begået selvmord, da han var 49 år.

I spisestuen var der dækket flot op til
Babettes gæstebud.

Efter besøget på museet gik vi ned til Rungsted havn og fandt et sted, der kunne huse os alle 11 - i skyggen. Vi var sultne.
Wok-shop hed stedet, og det bar præg af asiatisk mad.
Jeg valgte en ret der hed Pomelo-salat. Det smagte skønt.
Næste udflugt går til Vikingeskibsmuseet.

onsdag den 18. juli 2018

Afvist

For nogen tid siden besøgte jeg neurologen på Selandia klinikken for at få svar på, hvilket resultat  skanning af min hjerne, nakke og ryg viste.
Jeg har en frisk og fin hjerne, nakke og rygrad ligeledes. Intet i klemme nogen steder. God passage hele vejen igennem.
Så neurologen ville afslutte sin del af behandlingen og sende anmodning til Roskilde sygehus om en neuro-fysiurgisk undersøgelse af mit højre ben. For noget er der i vejen.
Ægte dropfod og en irriteret nerve, der ikke vil signalere bevægelse til de muskler der styrer foden, så de virker som lammede.
Sygehuset har AFVIST hendes henvisning og begrundelsen er:
citat: den dropfod jeg har skønnes betinget af irritation af nerven i benet, som styrer fodens bevægelse, og at der derfor ikke findes baggrund for yderligere neurofysiologisk undersøgelse.
Javel!
Så jeg genoptager behandling hos fyssen.
Sker der ingen bedring, er jeg velkommen til at kontakte egen læge for ny henvisning....
Jeg forstår ingenting. Det skal jeg nok heller ikke???