søndag den 20. januar 2019

Et år

Sidste nye skud på stammen i familien, født 3. Januar 2019.
Han skal hedde Tristan.
Skøn baby.
Hans storebror, Milan, fejrede fødselsdag i går.
Et år.
Det blev holdt langt ude på landet hos mormor.
Min bror var så sød at køre en lang omvej for at hente mig - og køre mig hjem igen.
Drengenes farmor og farfar og onkler og tanter kom fra det jyske (Rold skov), så mormors sted ligger godt for os alle sammen,
Det var en skøn dag, med lillebitte Tristan og 3 børn på et år.
Det er lige en alder for mig, for så kan jeg kommunikere med dem, og få en masse kys og kram, og det fik jeg.

Se lige de små fødder. De er ca 8 cm lange.

Lille Lulu hund får ikke samme opmærksomhed som for et år siden... med ti “brødre” i huset 

fredag den 18. januar 2019

Nye låse

Jeg har haft besøg af låsesmeden idag.
Han har sat nye sikkerhedslåse på mine døre.
Så jeg skal have nye vaner, for jeg skal bruge nøgle både indefra og udefra.
Jeg kan heller ikke komme til at smække mig ude....
Jeg tror også at mit forsikringsselskab bifalder de nye låse.
Jeg bestilte låsesmeden, fordi jeg ikke kunne dreje nøglen i den ene lås.
Lidt symaskineolie hjalp på den sag.

Mere strik

Model Magnum fra Oenling i det rigtige mønster.
Det var meget nemmere at strikke i denne farve end den sorte.
Jeg har strikket den i en tråd alpakka og en tråd kid silk mohair.
Den er skøn at have på
Mønsteret i siderne er jeg blevet ret glad for, så der er - foreløbig kun på tegnebrættet - en ide om at strikke en hel bluse i det.
Jeg tænker, den skal strikkes i appelsinfarvet Cottonwool - adventsgave fra min datter.

Denne model har jeg strikket i 2 udgaver.
Første udgave som trøje - den sad underligt på mig. Den krøb op bagpå.
Heldigvis kendte jeg en, der gerne ville købe den (for garnets pris).
Da jeg skulle købe garn til den på billedet, havde mit barn fundet en butik, der lukkede, og de solgte garnet til halv pris.
Straks blev der købt til den hvide og til en jeansblå.
Alt sammen til samme pris som jeg havde givet for den første hvide trøje.
Garnet er Sandnes bomuld Mandarin Petit.
Vidunderligt garn, der overhovedet ikke forandrer sig i vask.
Jeg holder meget af at have bomuld på.



torsdag den 17. januar 2019

Strik


Heldigvis er der absolut intet i vejen med mine hænder og arme, så strikkepindene bliver brugt flittigt, når nu man er et kvaj på sine fødder.
Et styk model MAGNUM fra Oenling er færdig.
Den har et helt anderledes mønster på selve kroppen (har også strikket den i turkisfarvet - kommer senere her på bloggen), fordi det var fuldstændig umuligt at se det lidt vanskelige mønster i originalen i det sorte, fluffy garn.
Den er strikket med en tråd Siri Alpakka og og en tråd silke.
Utrolig dødt garn at have mellem hænderne.
Den er dog skøn at have på. 

En lille bluse til børnene ude i verdenen. Den er noget kraftigere i farverne irl.


onsdag den 16. januar 2019

Krykhusar

Jeg føler mig som en anden krykhusar for øjeblikket.
Jeg har brugt en krykke ude i det offentlige rum et godt stykke tid pga min lamme fod.
Jeg har et par krykker, den ene står indenfor, den anden i min bil.
I går gjorde jeg yoga - præcis som alle andre dage.
Fordi højre ben er noget svagt, bliver jeg nødt til at rejse mig op fra gulvet vha “hundestillingen”.
Sådan også i går - hvad der helt præcis skete, ved jeg ikke, men min højre fod, som jo normalt står i 90 grader fremad, endte med at blive vrikket 90 grader  eller mere bagud.
Det kan nok være, at jeg brølede som en løve. Det gjorde ondt.
Jeg skulle jo op at stå på to ben... så der var kun et at gøre, jeg kravled på alle fire hen til min trappe og kunne rejse mig i min fulde højde.
Jeg kunne overhovedet ikke støtte på benet, på en eller anden måde kom jeg da ud og fik hentet noget is til foden, og så ind at ligge ned med benet højt.
Det var noget af en udfordring at skulle på det lille hus, men det lykkedes.
Da min Black levede, havde jeg en stok hængende på trappegelænderet - så jeg kunne fange alle han bolde der var trillet ind under sofaen. Stokken hænger der stadig, til stor glæde for min evne til at komme fremad.
Et døgn med benet højt og en god nattesøvn gør underværker, så jeg er i stand til at gå lidt igen, og nu  kun med en krykke.
En ulykke kommer sjældent alene.
Jeg havde sat en Kop kaffe på min kogeø, klar til at blive båret over til spisebordet. Ak og ve, min finger hang fast i hangen, så kaffe og kop endte på gulvet. Der er ganske mange glasskår i sådan en kop. Og med bare fødder .... en krykke er ganske praktisk, jeg kunne lige nå skuffen med klude, så der blev hevet en klud ud og krykken brugt som “kost” så jeg kunne gå over gulvet uden at få glasskår i poterne.
Jeg skulle have været til et års fødselsdag på lørdag og har meldt afbud, fordi det er uforsvarligt at køre bil. Min søde lillebror - det kunne han da ikke ha, så han kommer og henter mig.
Mit barn siger, at næste gang jeg kvajer mig, bliver jeg hentet og skal bo hos dem.
Der bliver ingen næste gang!!

mandag den 14. januar 2019

60 dage

I dag har startskuddet lydt til
60 dage.dk
Det er en kampagne for at "blive en bedre udgave af sig selv" med fokus på
mad, motion, søvn mm
Jeg deltog også sidste år, og jeg kan godt lide at konkurrere med mig selv.
Det er sjællandske medier, der står bag kampagnen.
Formålet er primært at knuse dårlige vaner - eller blive opmærksom på, at de eksisterer.
For at få adgang til den daglige rapportering skal man udfylde et sundhedstjek.
38 spørgsmål om mad-, motions- og søvnvaner.
Sidste år var mit daglige pointmål 185, i år er det 264. Min body-age er 10 år yngre end min reelle alder. Ikke så ringe endda.
Det er jo det sjoveste at fuldføre sine point hver dag, og når de overstiger ens tal, samler man sammen til at kunne stige i niveau.
Sidste år ramte jeg niveau 12. I år er jeg ganske tilfreds bare at ramme 6.
Det er jo også lige noget, der passer mit statistik-nørd-gen.
Der er over 4.000 deltagere i kampagnen.


lørdag den 12. januar 2019

Nytårskur

Røde Kors holder nytårskur hvert år i januar.
Det bliver holdt i kulturhuset i Borup - et skønt lokale.
I år var vi 105 personer fra alle afdelinger i Køge og omegn.
Alle grupper var repræsenteret...
Butikspersonalet, nørklerne, samaritterne, vågekonerne, besøgsvennerne, familievennerne, mmfl.

Menuen er ganske fast: 
Smørrebrød fra den lokale slagter og det er virkelig lækkert.
Ost og kaffe og lækre kransekage.
Og godt selskab - vi bliver godt blandet ved ....
I bunden af velkomst glasset står et nummer og det er det bord man skal sidde ved.

Kim Schwartz
Sanger og sangskriver
Køgeborger
Selvom han bor på den forkerte side af åen (på Stevns)
Kom og underholdt os i ca 3 kvarter.
Han er god .
Han har bla skrevet
Julesangen Bamse synger om Vimmersvej.
Nyt for mig.
En sang jeg synes godt om

fredag den 11. januar 2019

Neurologien

Afsted til Roskilde sygehus (også kaldet Sjællands Universitetshospital) i dag.
Jeg må nok indrømme, at jeg bedre kan lide det gamle navn på sygehusene her i regionen:
RASK.
Der er en god værdi i det navn.
Da jeg lige have låst bryggersdøren, ringede min bror.... han var i Køge for at hente smykket til sin datter, og han ville så gerne vise mig det. Han kunne lige nå at komme og hente mig og køre mig til stationen.
Det er så smukt og virkelig UNIKA det smykke.
Brormanden var vist lidt nede i kulkælderen i dag - to dage, 2 besøg på sygehuse (Riget og det lokale), og stadig ingen behandling tilbudt, bare fordi han har to kræftdiagnoser.

Jeg har hele mit liv godt kunne lide at være i god tid, sådan også i dag. Mit tog ville ankomme til Roskilde 11.45 og jeg havde en tid hos neurologen kl. 13. Strikketøjet var med i tasken...
Heldigvis jeg var i god tid, for den adresse jeg havde fået opgivet var ikke sådan lige til at finde.
Hen til Informationen, der kunne oplyse, at jeg skulle dividere husnummeret med 2 - 11 i stedet for 22.
Jeg vandrede rundt på i en hel time for at finde stedet, og der var altså langt fra Informationen til nr. 11.
Så jeg fortsætter med at være i god tid.
Og der var masser af parkeringspladser i den ende af sygehuset.
Jeg har da været på den afdeling før - med en veninde der har svært sclerose - hun skulle have en gangtest....
Den søde og rare neurolog kunne fortælle, at de endelig havde fået "puklen" af mange patienter ned på et normalt niveau, så de kan overholde den der garanti....
Jeg blev undersøgt - kranienerverne er helt intakte, det samme med arme, koordination og ben.
Samtlige reflekser er også helt i orden.
Værre er det min lamme højre fod.
Hun måtte lige hen at konferere med overlægen, og vendte tilbage... at det er altså ikke en normal dropfod jeg har. Der er noget helt andet i vejen.
Jeg måtte altså udbryde, det er sådan noget der gør arbejdet udfordrende, ikke?
Hun kiggede forundret på mig....
Hun havde for øvrigt aldrig været ude for en patient, der grinte så meget som mig under undersøgelsen.
Jamen, jamen, det har jeg jo lært fra barnsben - af min mor, der ofte udbrød, når jeg brokkede mig: grin af det.
Og når man bliver kildet under fødderne, må jeg altså grine.
Overlægen og neurologen blev enige om, at de kunne ikke sætte en diagnose på min fod, så jeg skal til neurologisk-fysiurgisk undersøgelse.
Tak.
Det håber jeg at kunne komme til så hurtigt som muligt....
Og det er også en god ide at aflyse besøget hos bandagisten, så længe jeg er under udredning - som det jo hedder i disse dage.

onsdag den 9. januar 2019

Begejstring

Mandag eftermiddag besøgte jeg min læge, fordi min fys gerne ville have en fornyet lægevurdering af min elendige fod.
Der er jo ingen egentlig diagnose på den fod - andet end det er en dropfod. Og en dropfod har sin årsag et sted fra. Det er svært for en fys at behandle en person uden diagnose.
Lægen kunne med det samme se, at det gik dårligere med min fod/ben.
Ja, ting tager tid - også at gå med en lam fod....
Mere ja, det er gået ned ad bakke.... med foden.
Det medførte, at lægen synes jeg skulle have undersøgt mit bens nervebaner - en undersøgelse, som Roskilde afviste sidste sommer.
Det kom sandelig også til at stå i henvisningen.
Mandag eftermiddag henvisning afsendt.
Onsdag formiddag indkaldelse modtaget
fredag eftermiddag.
Det er da vist kvikt i disse tider for et betrængt sygehusvæsen.
Og min begejstring kender ingen grænser.
Tihi, jeg havde en aftale med bandagisten om en elektrisk dropfodskinne samme dag, så den er blevet flyttet.

søndag den 6. januar 2019

Skøn morgenstund

Det var en ganske særlig skøn morgenstund i morges.
Helt stille vejr, og der var også stille i byen, frostklart og den skønneste solopgang.
Det var meget svært at løsrive sig fra naturens vidunderligheder.
Billedet er taget på "toppen" at Køge Station.
Der er bygget en meget bred gangbro over banelegemet.
Der er mange trappetrin op (og ned igen).
Der var næsten 20 minutters ventetid på S-toget, så jeg bevægede mig op ad alle trapperne.
Jeg skulle med toget til København, for operabioen startede kl. 10. i Imperial biograffen.
Vi så 
Marnie
en forholdsvis ny opera.
Den var meget moderne, musikken i første akt var næsten ikke til at holde ud at høre på.
Det blev mere melodisk i andet akt.
Det er i hvert fald ikke en, vi gider se igen.
Vi fortrækker alle 3 at se de gamle operaer.

For et par dage siden var jeg i biffen for at se
HAPPY ENDING
med
Birthe Neumann og Kurt Ravn.
Skøn film med god brug af lattermusklerne og en overraskende slutning.