mandag den 25. maj 2020

Bo til leje

Jeg kan godt lide at bo til leje.
Min dørtelefon har været i stykker, så jeg måtte ned til gadedøren for at åbne døren for mine gæster.
Jeg ringede bare til viceværten, som fiksede sagen.
Jeg er også medlem af beboerforeningen Facebook gruppe, og her deler man stort og småt. Det er ikke så ringe endda.

I lørdags så jeg endelig min datter. På meget lang afstand. Hun stod nede i den smukke gårdhave og jeg på min franske altan. Jeg har ikke set hende siden januar. Hun skal til kontrol i næste måned på riget, og vil spørge hvordan restriktionerne ser ud for hende. Jeg håber på meget positivt svar, så vi atter kan være sammen. Hun, min svigersøn og mig selv er jo i den såkaldte højrisikogruppe.
Jeg bor lige oppe over porten...

6 kommentarer:

  1. På mange måder må det være rart at bo til leje - især når man bare kan ringe, og så bliver tingene gjort. På den anden side, så har jeg faktisk sådan en mand ... jeg skal bare antyde, hvad der meget gerne må blive gjort.
    Det bliver spændende, om I må se hinanden. Bar I kan være sammen; I behøver jo ikke at være tæt eller give kram.
    Jeg vidste ikke, at I alle tre var i risikogruppen ...

    SvarSlet
  2. Så skønt med sin egen handymand lige ved hånden. Husker stadig hvordan den tid var.
    Jo jo, Zette med ingen immunforsvar, svigersønnen med diabetes mm, og mig med min Als
    Jeg tager det nu temmelig afslappet med alle de mennesker, der kommer her. Vi holder god afstand og spritten står lige inden for døren.

    SvarSlet
  3. Har du ALS??!! Jamen altså! Er det derfor du har haft alt det bøvl med din fod/dit ben?
    Har du nævnt det på bloggen? Jeg synes da ellers, jeg har fulgt med hele vejen, men det har jeg åbenbart ikke ... sorry.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, lægerne har sat diagnosen på mig. Nej, jeg har ikke skrevet noget om det på bloggen... og har heller ikke lyst til at skrive om det.

      Slet
  4. Hvor er det dejligt at du endelig har set din datter igen, Kisser.
    Men det gør mig virkelig ondt med din sygdom.

    SvarSlet
  5. Ja, det var så skønt at se Zette (og hunden) igen.
    Madame, jeg har da heldigvis beholdt mit gode humør og evnen til at grine.

    SvarSlet