Fælles glæde

Det sker, at de fysiske ting opgiver ævred efter at have tjent os mennesker i få eller mange år.
Min datter og svigersøns vandvarmer er gået kaput (efter 40 år) - selvfølgelig fredag eftermiddag, og bad er ret så vigtig.
Jeg har varmt vand - en styks gennemstrømningsvandvarmer i gasfyret.
Så jubiii jeg får besøg af mennesker, der skal bade.
For nogen tid siden, da min fod var godt forstuvet, kom de to skønne forbi og havde købt ind. Jeg er jo nem, for jeg er grøntsagsspiser og spiser al slags grønt.
De havde købt ind for mig - ca. 24 kilo frugt og grønt. Der var til et par dage.
For lidt siden fik jeg en SMS om de skulle købe ind for mig igen, når de kigger forbi til et bad.
Så jeg har svaret ja tak, og overrask mig …
Barnet vil gå amok i det grønne (hun er grøntsagsspiser også)
Jeg har været i operabio i dag og se
CARMEN af Bizet
en fantastisk forestilling med skønne sangere og en dirigent for orkesteret, der var så skøn, at stod han overfor mig fik han et kys og et stort kram.
Men jeg er bare træt i dage - specielt mit højre ben, og der slæber pænt hen over jorden.
DET kan ikke afholde mig fra at være i køkkenet. Heldigvis er der intet problem i at stå op - og lave mad og lignende.
Muslibarer (opskrift fra DGI) og vege forårsruller skal lige produceres.

Salt og peber - og det der teminalnoget

I går havde jeg besøg af 2 vidunderlige kvinder. Vi har lært hinanden at kende i en sen alder - pga musikken. Det har udviklet sig til et ganske skønt venskab.
De to af os er single kvinder og den tredje er gift med sit livs kærlighed. Det er så skønt at være - erfaring taler også her.
Den tredje af os har mistet sin smags- og lugtesans. Er i øvrigt ganske ligeglad med madlavning.... bare hun får nogle kalorier, så hun kan opretholde livet.
Jeg havde sammensat en herlig menu, og høstede mange anerkendende ord for min passion. Det er bare så skønt at få god feed-back.
Menuen var:
tærte med broccoli, spinal, løg, soltørrede tomater.
vegetarburgere
salat bestående af gulerødder, squash, pærer og skovsyre
salat: søde ovnstegte kartofter, lilla grønkål, kikærter (både bløde og ovnstegte), hasselnødder og feta.
Desserten var frisk ananas, som ingen orkede at spise, fordi mætheden var helt i top.
Tærten først, og salt- og peberbøsserne forblev pænt i køkkenet. Veninden uden smags- og lugtesans spurgte pænt efter dem, og hun hentede dem selv i køkkenet. Hun drejede salt ud over tærten uden at have smagt på den først.
Jeg undrede mig... er det gammel vane eller noget andet?
Jeg synes jo at det er en god ide at smage på maden inden man kommer salt på.
Må dog indrømme, at jeg putter altid salt på en æggemad inden jeg smager på den. Det må skyldes god genkendelse (=erfaring) at jeg godt kan lide salt på æg.
Har spurgt pænt om det er gammel vane eller hvad... og fået svar :-)
Holder meget af at observere mine omgivelser - absolut kun positivt. Og stille gode spørgsmål.

Jeg har sat mit LOOP medlemskab i bero en månedstid. Det er uendeligt kedeligt at træne i centeret, fordi jeg skal og lysten (=eget initiativ) mangler. Jeg vil hellere gå og gøre øvelser på egen hånd hjemme.
Så i dag skulle jeg ud at vandre. Det blev til ca. 3 km, og en tur til Køge by er jo altid velkommen. Det er torvedag onsdag, og jeg manglede avokado i køleskabet. Men den søde grønthandler på torvet havde ikke nogen, fordi han ikke kunne få dem til en god pris. Ærgerligt nok, så jeg må "nøjes med" supermarkedernes avokadoer.
Mens jeg var inde hos en af byens tehandlere, ringede min nye telefon. Jeg var en smule træt efter i går, så mens jeg rodede i lommen efter telefonen, fik jeg en smule overbalance, og telefonen endte på gulvet. Den var død som en sild derefter. Sigh - tænkte jeg - ny IPhone kaput??? Nix heldigvis ikke.
Det var min "verdens bedste lillebror", der ringede. Bedst som jeg købte gave (lakridste) til ham. Ejendommeligt.
Vel hjemme igen blev jeg opdateret på sidste nye på cancerfronten.
Han er nu "udnævnt" til terminalpatient. Det er der både fordele og ulemper ved.
Vi har lært hjemmefra at se yderst optimistisk og positivt på livet, så selvfølgelig er det de positive sider der vinder indpas.
Det danske sygehusvæsen kan ikke finde ud at behandle en patient med 2 kræftdiagnoser. Lillebror har lunge- og tarmkræft.
Så Odense UH kan ikke behandle hans tarmkræft med en ny behandlingsform fordi han har lungekræft. Suk.
Heldigvis har han været et par uger på en klinik i det tyske, der har taget toppen af lungekræften.
Og efterfølgende 3 uger på Bali, hvor han fandt ud af, at indtag af oksekød giver 3 dage på langs, fordi det er sandelig ikke godt for en kræfttarm at indtage kød.
I juni cyklede han Sjælland Rundt - en strækning på 305 km - i god form. I juli blev han og kæresten ramt af en hoste infektion, og derefter tabte lillebror al sin gode kondition. Han tabte sig, er blevet tappet for væske i maven op til flere gange. Han var nede på 74 kilo, ikke meget med en højde på 186 cm. Han er dog begyndt at tage på igen og vejer nu 80 kilo. Energi og humør er op og ned.
Kan det være anderledes? Næppe.
Vi skal ses til jul - eller rettere et par dage inden jul.
Med alle hans børn og børnebørn.
Han sætter stor pris på, at jeg sammensætter en menu.
Det skal IKKE være traditionel julemad.
Jamen altså - det er jo lige vand på min mølle  . med madlavning som passion.

Madlavningskursus

Denne søde lille snegl mødte jeg på en morgentur til stranden - huset var ca. 2 cm. Vinbjergsneglunge?

Jeg har været på et 4-dages madlavningskursus - for vegetarer.

Åh, hvor var det godt.

Selvom jeg har været vegetar i ca. 40 år, er der altid noget nyt at lære.

Kurset blev holdt i Klint ved Nykøbing Sj. og det er jo en naturperle.

Tæt på vandet, så en morgen- og aftentur til vandet var jo ligetil.

Vi var 18 kursister - nogenlunde ligelig fordelt mellem kønnene.

Vi blev delt i et frokosthold og et aftensmåltidhold.

Frokostfolkene skulle forberede frokosten - selvfølgelig, mens aftenholdet skulle rense og skrælle grøntsager til aftensmaden.

Som det kan ses på billedet er det store mængder....

Der er egen urtehave på stedet, og her er det Synnøve fra Norge, der er i gang med at rense 

sølvbeder.

Her er kokken og underviser Per i gang med at vise os nogle gode fif.

Per er dansker, men bor i Trondhjem i Norge, hvor han er iværksætter og har selv nogle falaffel-butikker.

Grønsager er dejlig farverige.

Vi var så heldige, at indehaveren af restaurant Det vilde Køkken havde en times tid, hvor han tog os med på stranden og der blev samlet vilde urter.

Han leverer bl.a. til Dragsholm Slot, og er medvirkende til at slottet har fået en michelinstjerne.

Han har sandelig også samlet urter til regenten.

En meget inspirerende mand, der ved hvad han taler om.

Der er dynamik i himlen den dag.

De sidste 4 billeder i dette indlæg er taget indenfor 10 minutter.

Den første dag var jeg på hold med Erik - en herre på 77 år.

Hans kone havde lavet mad hele deres liv sammen, og selvom han gerne vil lære... sender hun ham ud for at gøre det han gør så godt.

Så han havde tilmeldt sig kurset.

Han vidste dårligt, hvordan man skulle koge et æg, men han var lærenem (og jeg skulle tage alle mine pædagogiske evner i brug). Han var meget, meget glad for hvad han lykkedes med.

Vi var jo 9 på hvert hold, og vi blev så delt igen i 4 hold.

Andendagen var jeg på hold med bl.a. en mega alfahan, og det var kun hans smag på retterne der kunne gå an. Så sandelig om jeg også fik brug for mine diplomatiske evner (godt opdraget udi det af min far), for det skulle også smage af lidt mere end salt. 

Det var skønt med ny inspiration, gode fif og nye opskrifter.

I parentes bemærket... jeg fik ros af kokken … han kunne se, at jeg er vant til at arbejde i et køkken (både mit eget og det grønne hus).

Skønt med sådan en melding, når nu madlavning er blevet en passion i min pensionisttilværelse.

I går havde jeg gæster til middag.

Kødspisere får serveret fisk her, medmindre de siger, at de gerne vil spise udelukkende vegetarisk.

De fik gazpacho med ristede græskarkerner, laks med sesam og rosmarin, kartofler (jeg ved at den ene af dem elsker alle former for kartofler), sennepsvinaigrette, spinat/grønkålspesto, "salat" af gulerødder, pære, squash, mandler, citron, olivenolie og skovsyre.

Den anden af mine gæster er hjertepatient, og når man er det og får blodfortyndende, må man ikke få for mange grønne bladgrønsager. Så blev jeg det klogere.

Jeg kommer til at tænke på, at jeg deltog i 60dage.dk i foråret, og her deltog en mand, der havde været med i et program på TV2, der hedder spis dig rask.

Gad vist hvad jeg skal spise for at få stimulere mit perifere nervesystem, så min fod kan blive normal igen? Min fys sagde i dag, at fiskeolie kunne være godt. 

Strik og sølvbede

5 nøgler hør/bomuld har jeg brugt til denne sommetop.

Den er til min datter.

Hun strikker også selv, men dette garn ville hendes hænder helst ikke have med at gøre, så hun spurgte om jeg ville strikke den.

Selvfølgelig.

Det er en model fra Drops, og den voldte nogle problemer i starten.

Indtil jeg begyndte at tælle...

Det viste sig, der var fejl i mønsteret, og havde jeg læst nede i kommentarerne til opskriften, kunne jeg se rettelserne.

Det gjorde jeg bare ikke, så jeg trevlede op et par gange.

Og lige et billede af mine sølvbeder - de er helt enorm store.

Jeg kan blive mæt af et enkelt blad.

Jeg skærer det grønne fri af stænglen, og bruger det lige som spinat.

Stænglen skærer jeg i små stykker og steger på panden i olie - sammen med nogle andre grøntsager.

De står i plantekasserne sammen med krydderurter, og bliver vandet godt.

Gode oplevelser

Jeg samler på gode oplevelser - specielt sammen med min bror og hans kæreste.

Lillebror havde inviteret på middag og teatertur.

Vi spiste hos restaurant Alsace i Ny Østergade.

Whau sikke en mad de kunne servere.

Jeg spiser gedeost - det havde jeg ikke troet muligt for et par år siden.

Grillet eller steget på pande - lagt på en skøn blanding af salat og oliven og græskarkerner.

De revne gulerødder i midten var marineret i noget sødt - det var perfekt afstemt til resten.

Og jeg fik en fadøl til - noget der hører til de store sjældenheder, bare fordi jeg passer ganske godt på hvor jeg skal gå - jeg gider bare ikke falde.... og med den fod er der rige muligheder.

Svigerinden holder godt øje med mig.... og giver gerne en arm jeg kan holde i.

Vi vandrede hen til det smukke gamle teater på Kongens Nytorv, hvor vi skulle se

musicalen SEEBACH.

Den fortæller Tommy Seebachs historie, samt hans kone og børns.

Fantastisk oplevelse.

Og en utrolig trist historie med Tommy Seebach - den forbandede alkohol, der tager over!! og ødelægger så mange liv.

Der er en vis sammenlignelighed mellem 

Det kongelige Teater, gamle scene og

Royal Albert Hall.

Sidstnævnte er blot en del større.

Drop

Jeg har været på besøg hos neurologen på Selandia klinikken i Ringsted i dag. Erstatning for tidligere aflyst sygehusbesøg.
Jeg var ret spændt i morges om dette besøg i dag også blev aflyst. Det blev det heldigvis ikke.
Det var et godt besøg.
En meget sød og lattermild neurolog, så vi fik også nogle gode grin sammen.
Hun var meget interesseret i om jeg har/havde haft smerter eller feber eller ubehag.
Overhovedet ikke. Talen har heller ikke været ulden.
Alle mine reflekser blev testet, og det udløste latter.
Mine reflekser er temmelig livlige.
Med undtagelse af den højre fod.
Hun er overbevist om, at jeg har en dropfod, og så skal årsagen til den findes.
Den skal findes enten i hovedet (læs: hjernen), lænden eller en vissen nerve i ben/fod.
Foden er delvis lammet...
Dette besøg var kun en forundersøgelse, og næste step er MR skanning og blodprøver.
Og det kan kun gå for hurtigt med at komme til en fysse. Ja tak, jeg overbelaster nemlig venstre ben, fordi jeg går som en hane (også kaldet hanefjedsgang).
Desværre har regionen besluttet for nylig, at den afsluttende behandling skal foregå på Roskilde sygehus. Tidligere havde Selandia et skønt og frugtbart samarbejde med Filadelfia.
Lægen er lidt ærgerlig over den beslutning, for hun kan godt lide at følge sine patienter helt til enden.
Og jeg sukker, for det betyder nok laaannng ventetid.
Nå, jeg håber, at fyssen kan gøre underværker.
På vej hjem....
Jeg har boet i Køge i 49 år, og aldrig besøgt Mosehusets købmandshandel ude i Borup (men har dog købt varer derude fra via nettet). Så i dag skulle det være.
De har mange fristelser.
Det blev til skøn rapsolie fra Mors, forskellige krydderier og en herlig spicy urtete.

Bryllup

Der var bryllup i familien i går.

I Vig kirke.

Sidst jeg var i Vig kirke var til min svigerfars begravelse - i 1991.

Rigtig landsbyidyl.

Gadekær, Dannebrog, blå himmel og en fin hvid kirke.

Nydelig altertavle.

Både far og datter var pænt nervøse derude i våbenhuset, men de klarede det ganske godt op ad kirkegulvet. De holdt hinanden i hånden....og bruden under sin fars arm.

Smuk brudebuket.

Smukt brudepar.

Efter vielsen kørte vi hjem til brudens mors nye hjem - en bondegård.

Vejret var perfekt, så vi fik velkomstdrink og kage udendørs.

Brudgommen er stor Arsenal fan, så selvfølgelig skulle kagen bære præg af det.

Tyl i træet på gårdspladsen.

Vældig romantisk.

Jeg måtte lige have et nyt billede af tatoveringen på niecens skulder.

Der er mig i midten.

Jeg er da faktisk lidt stolt af, at hun har valgt sine to familienavne til sin tatovering.

Fødselsår for min mor, mig og min bror.

På den anden skulder sin mor, mormor og bror.

Min datter og jeg følte os lidt i særklasse, for kokken kom ind og snakkede kun med os to, om vi spiste dit og dat, og fortalte hvad han havde tænkt sig at servere for os (vi er begge vegetarer, min datter nærmere veganer).

Vi fik bl.a. ovnstegt kinaradise - nyt for mig.

Det er da noget, der skal serveres i det grønne hus.

Vi fik også marinerede gulerødder - spaghettitynde og megalange.

Uhm det smagte så godt, at jeg har lavet det som en del af min aftensmad.

Og mit nye kamera blev flittigt brugt.

Mad og madlavning

Weekenden før en vagt i cafeen i Det Grønne Hus plejer vi at kontakte hinanden. Vi skulle være tre på vagt i dag, og ingen af os tog kontakt.

Mandag aften synes jeg, at der måtte ske noget, så jeg skrev e=mail til de to andre, om de havde nogen gode ideer til en menu, for jeg var helt tom for gode ideer.

Der gik dog ikke lang tid, før jeg hørte fra de to andre - og lige præcis i den korte tid der gik fra spørgsmål til svar, dukkede der er god ide op.
Så den ret kom på menuen. En curryret bestående af butternutsquash og søde kartofler med hakkede tomater, kokosmælk, røde linser og masser af krydderier serveret med røde ris og grovboller. Desserten var gammeldags æblekage med æbler fra min have.
Det var særdeles glade spisende mennesker, der alle takkede for god og skøn mad.
Uh hvor er det altså skønt med gode tilbagemeldinger om vores madlavning.
Jeg synes dog jeg er kørt en smule træt af aktiviteten, mest fordi det er lidt hårdt for benene at være i cafeen.
Jeg har været med fra starten af foreningen, som startede for over fem år siden.

Bananer

Jeg elsker bananer - når de har det stadie lige inden de modner.
Bananer bliver brugt til mangt og meget: frosne til smoothies eller let overmodne, cookies, i kager og meget andet godt, hvis altså man synes om det.
Det gør jeg IKKE.
Bananer skal bare spises som de er og gerne med bid i.

Julerier

YES alle julegaverne er pakket ind, der er også kommet mærkesedler på.
Julekortene og -brevene er sendt.
Indkøb er overstået.
Jeg skal til min bror lillejuleaften medbringende al maden (undtaget kødet, som visse jo ikke kan undvære).
Brormand har - som følge af den ekstreme skrappe kemo - forfrysninger i hænderne, bare han skal bære bestik ind til bordet, bliver hænderne kolde som is. Så han spiser med hvide handsker på (fra hans logetid). Han var til skanning i går, det bliver ganske spændende om svulsterne er blevet mindre. Han har fået 3 gange kemo med 2 ugers mellemrum. Der er en tilbage i dette forløb - en gang i næste uge.
Jeg har været efter ham, for han skal spise basemad - kræftceller er ret glade for syredannende mad, det trives de ganske fint med.
Menuen til juleaften er også klar. Jeg skal bare lave "farsen" til falaflerne til min barn og mig.  Svigerbarnet sørger selv for sin flæskested eller and. Den bliver stegt på grillen.
2. juledag er der sammenskudsjulefrokostkomsammen i familien, og jeg er heldig i år, for jeg skal kun lave hvidløgsost.
Resten af dagen er det sofatid, for mine ben er trætte efter 7,5 km vandretur og ½ times cykeltur.

Mad

De sidste mange uger har passionen omkring mad og madlavning været ikke eksisterende.
Det kan jo kun være sådan, når kroppens energi bruges til at regenerere sig selv.
Passionen er ved at vende tilbage....
Så kan menuen også blive lidt mere varieret end den har været de sidste 6 uger.
Jeg skal have mange gæster i week-enden og er ved at forberede .....
Min hånd er stadig indhyllet i en skinne, og der vil nok gå mange uger inden hånden er fuldt funktionsdygtig.
Men det er dog muligt ved hjælp af lidt opfindsomhed eller lignende at finde på metoder til -
at flække en hoikkado. En kniv og en kagerulle.
Jeg er ved at lave hoikkadosuppe, vegetarisk ungarsk gullasch - og bage boller. Der skal også snittes til blandet salat.
Det hele er jo et spørgsmål om planlægning og logistik - madlavning der er klar inden gæsterne ankommer
På mandag skal jeg i ergoterapien og "vurderes". Ih, hvor jeg håber jeg får grønt lys for at køre i bil.
Det kunne være skønt at måtte strikke igen.
Gad vist om jeg kan genfinde strikkegenet.
Sygenet fungerer fint. Det kniber bare med at klippe små lapper til legetæpperne til familiens nye medlemmer.

Indkøb

Jeg er vist ret gammeldags når det kommer til indkøb.
Jeg vil helst ud i fysiske butikker for at købe ind - og bruge sanserne.
I de sidste par dage har jeg været rundt i forskellige butikker efter stødt spidskommen - uden held.
Min datter nævnte Mosehuset - lige derovre vestpå i Borup.
Der er ikke ret langt fra min matrikel.
Men jeg må jo ikke køre bil...
Og jeg skal altså ha spidskommen på lager (et af de krydderier jeg bruger meget), så jeg måtte gi mig og bestille via Mosehusets webshop.
Og der endte også en hel masse andet godt i indkøbskurven.
Bl.a. walrhona kakaopulver. Da jeg læste, at det må diabetikere gerne spise, blev det selvfølgelig bestilt - og man skal kun bruge den halve mængde af hvad man ellers bruger.
Fint  - jeg skal nemlig have besøg af diabetikere i nærmeste fremtid, og jeg skal bage kage...
NÅR jeg må køre bil igen, skal jeg en tur til Borup.

Arbejdsdag

Mit frivillige arbejde ligger ganske skønt ned til Køge Å.

Her et par billeder fra anløbsbroen for kanoer.

Vi skulle være 3 i cafeen.

Den første meldte afbud i søndags, for han skal skilles.

Det er almindelig kotume, at når man ikke kan passe sin vagt, skal man selv finde en afløser.

Det gør man bare ved at sende en mail ud til hele gruppen og håbe der er en der har tid.

Den anden reagerede slet ikke på min mail om menuforslag, men hun sendte afbud om formiddagen - uden at bede nogen om at overtage hendes vagt.

Heldigvis var der 2 andre der trådte til.

Vi skulle have vegetarisk ungarsk gullasch med ris, brød - og kage selvfølgelig.

Jeg havde købt alt ind til hovedretten og skulle transportere det på min cykel.

Jeg går hjemmefra i god tid, for så kan jeg GÅ ind til det grønne hus.

Men jeg havde vist slentret lidt for meget i det skønne solskin, så op på cyklen.

DEN VAR KAPUT - den var fuldt opladet, men ville ikke give strøm fra sig.

Den er temmelig tung at træde for mine elendige ben, så jeg var glad da jeg kom forbi cykelsmeden lige inde i udkanten af byen.

Han kan lave den i dag, og heldigvis for mig er han lige blevet certificeret til mit mærke i cykel.

Jeg fik også at vide, hvad der var sket med min egen cykelsmed (der hvor jeg har købt cyklen, og fået service i alle cykelårene).

Jeg vidste godt, at han var syg (han havde fået fjernet det halve af den ene lunge pga kræft). Senere fik han en udposning på en af de store blodårer og det overlevede han ikke.

Manden blev ikke 50 år - det er alt for tidligt at skulle tage afsked med livet.

Jeg fik tømt alle mine cykeltasker og slæbte mig hen til det grønne hus.

Gætter på jeg slæbte på små 20 kilo. Så kan en kilometer godt føles lang.

Benene fik lige lov at hvile sig en kort stund.

Og da jeg skulle hjem, fandt jeg det første busstoppested og en bus, for det tærer lidt på de stakkels ben at stå op i fire timer.

Og selvfølgelig havde jeg ikke mit buskort med.

Godt jeg så har mit rejsekort.

Min pensionist passion

I mandags var det svært at finde noget at fokusere på - alle de skønne oplevelser fra week-enden skulle lige fordøjes, og så kan det være lidt svært at fokusere....
Selv strikketøjet lå stille.
Det blev til et par lange gåture 9,82 km i alt.
Sidst på eftermiddagen fandt jeg endelig et fokusområde - MAD.
Tænk jeg er stadig så forundret over at jeg elsker at lave mad. Det var en pligt tidligere.
I dag har jeg lavet mad i Det Grønne Hus, og da alle havde spist, kom de hen med deres service og takkede meget for GOD mad, det smagte så godt.
Så bliver jeg meget glad.
De fik blandet salat og falafler, brød med mange kerner i og en sportsroulade. Den smager så fuglene synger.
Der er mange hasselnødder i selve "bunden" - i midten var der flødeskum og friske jordbær.
Håber mesterkokken husker at sende opskriften til mig.
Og min opskrift på falaffel er leveret videre til dem, der gerne ville have den.

Blod - blod - blod

I går eftermiddags fik jeg næseblod.
I nat vågnede jeg ved at jeg havde næseblod - vågnede nærmest i en blodpøl.
Hold da helt op, hvor det pynter meget lidt på et pudebetræk, sådan noget blod.
Så er der lang vej fra min førstesal ned til stueplan for at få fat i noget papir.
Gætter på at slimhinderne er meget tynde pga forkølelse og hvad der ellers er i vejen - efter mit møde med en aircondition.
I dag skulle jeg passe mit frivillige arbejde, og gik hjemmefra ved halvtretiden.
Lige pludselig dryppede næsen igen, og det var rødt.
Det er ret besværligt at gå med en cykel og holde på næse og papir samtidig.
Det stoppede efter tre kvarter.
Inde i Køge by stoppede en mand op og kiggede meget bestemt på mig, og jeg fortalte ham at jeg havde næseblod. Vil du ha en serviet? Næ tak, jeg havde.
En makker i cafeen var også ret utilpas selv og ydermere var hendes gamle demente mor blevet indlagt, så vi var sådan lidt i undertal.
Hvor er det dog skønt at opleve et samarbejde fra et hav af mennesker, der bare træder hjælpende til.

Tak for denne gang.

Tak for denne gang:
Når det første tal ændrer sig i min alder, har jeg erfaring for, at der sker "noget".
Ændring af vaner, hobbies, oprydning her og der osv osv.
I den måned jeg blev pensioneret fra mit gode arbejde, meldte jeg mig ind i LOOP - et fitnesscenter.
Og har været ganske flittig bruger. af centeret.
I dag har jeg meldt mig ud.
Og takket stort for et godt program.
Nye toner på klaveret eller kontrabassen. Jeg spiller ingen af delene - jeg lytter kun til skøn musik.

Nye motionsformer bliver yogaen og vandring.
Min kære ven, Black, sagde farvel til dette liv for et års tid siden, og jeg tror nok, jeg faldt hen i en smule melankoli og hans exit, for jeg blev jo helt alene på matriklen. Og motivationen til at gå de daglige 3 ture svævede op i det blå.
Med det resultat, at min kedelige åreforkalkning blomstrede.
Og der er jo kun et at gøre mod åreforkalkning - og det er helt min egen skyld og mine gener, for jeg har jo været ryger, og det kan give den slags kedelige indsnævring af blodårerne, og så arv fra min mor - og det er at gå og gå.
Så det gør jeg.

Inspiration.
På min yogaferie blev jeg ganske inspireret af kokken, som er gift med en økologisk landmand, der leverer til min økologiske forening i det grønne hus.
Jeg er lidt modstander af præfabrikerede madvarer, jeg vil helst have de friske varer - og gerne lokale.
Vi fik de skønneste linsedeller på ferien. Så jeg har været ude for at købe vegansk "fars-mix" i dag (det er fremstillet af forskellige bønner). Der skal æg i, og under en samtale med mit barn, som primært er veganer, faldt snakken på æg. Da jeg alligevel skulle ind til byen for at købe "fars-mixen", forhørte jeg mig om de havde noget æg-erstatning. Jep, det havde de, så jeg fik en pakke med hjem, og til den slags mad som min datter og jeg spiser, er æg-erstatningen så meget bedre end rigtige æg.

Jeg var lidt vågen i nat, og når jeg er det, sker det at jeg tænder for TVet.
Der kørte et program med Annemad. Hun lavede en eller anden salat, der blev toppet med en masse basilikum. Hun nævnte, at egentlig behøver man ikke bruge salatblade i en salat, men kan da bare bruge den grønne top fra krydderurterne - specielt her i foråret. Så salaten til aftenens mad består af couscous, en masse friskplukkede, finthakkede krydderurter overhældt med en skøn olie - og toppet med sesamfrø og grønne asparges.
Desserten bliver kirsebær og kiwi.

Yogakatten og Danmark spiser sammen.

Min yogalærer har 2 katte, der er temmelig gamle - det er mor og datter.

Amanda, som katten på billedet hedder, vil meget gerne være med i yogatimerne.

Hun skraber på døren, og fluks er det er en af os, der selvfølgelig åbner for døren.

Hun går lige en runde til os alle sammen for at hilse på, og så finder hun et godt sted at ligge.

Mandag morgen - 1½ times yoga.

Så hjem til matriklen for at bage focacciabrød - en pæn stor portion.

For kl. 17.30 åbnede det grønne hus nemlig dørene for en skøn og lækker menu i forbindelse med et arrangement: Danmark spiser sammen - initiativ taget af Folkebevægelsen mod ensomhed.

Vi var 3 organisationer, der sammen havde sørget for det hele.

Mad, kage og hygge.

KØMA, Røde Kors og KØFF.

KØMA er 2 unge drenge, der synes, der er for få spisesteder i Køge for de 20-30 årige, som ofte tager til København.

De fik lov til at bestemme menuen suverænt.

Os fra KØFF var bare køkkenpersonale denne dag.

Det hele var vegetarisk/vegansk, og alle gæsterne var meget meget tilfredse - både med smagsoplevelsen og farver.

Vege-mad er jo ofte temmelig farvestrålende.

Der var næsten ingen mad tilbage.

Lidt brød, som blev frosset ned til kommende onsdagscafe for KØFF.

Der var plads til lidt mere end 50 personer + det stående køkkenpersonale. Og de mennesker, der fandt ud i haven - lige ned til Køge Å.

Mit gæt er lidt mere end 80 alt inkl.

Et forrygende arrangement.

Jeg var selv på oprydningsholdet, primært opvask.

Duetræ - nix en stjernemagnolie

Gårsdagens påskefrokost bød på rigelig og skøn mad og fantastisk godt selskab hos gode venner.

Alt det papir og pap, farver og tudser, jeg havde med, skabte en hel fest inde i det værelse, der er indrettet til børnebørnene.

Det blev sorteret - noget til at tage med hjem, noget til det manglende barnebarn, som var med far og mor på rejse, og noget til at blive hos mormor og morfar.

Jeg måtte jo være en del af festen, og Cassandra, 9 år, spurgte: er der noget i guld?

Øv, det var der så ikke, men en masse lyserødt og lilla - for hun er altså i den lyserøde periode lige for tiden.

Sådan en herlig påskefrokost betyder jo også at sidde stille i mange timer - hygge, spise og grine.

Så

i dag skulle bentøjet bevæges.

Cyklen blev kørt ud fra garagen, og vi (cyklen og jeg) gik ind til Køge, for det er lørdag og torvedag. Cyklen blev pænt parkeret i et cykelstativ, og jeg vandrede rundt til alle boderne.

Ostemanden er jo altid et hit, han havde et par gode oste, som kom med hjem.

Lidt nye krydderurter til højbedet det samme - kruspersille og oregano.

Vi - stadig cyklen og jeg - gik også det meste af vejen hjem.

I en have tæt på centrum så jeg disse smukke træer.

Og vidste med det samme, at det er de såkaldte duetræer. 

TROEDE JEG. Det viser sig imidlertid, at det er en stjernemagnolie.

Utrolig smukke og meget hvide i blomsterne.

Straks faldt min tanke på Vivi, som blev stukket ned af en af sine patienter - en psykisk syg person - sidste år i påsken.

Vivi og jeg havde en aftale om, at vi skulle ud til Vallø Slotspark i maj 2016 for at se deres store smukke duetræ.

Det blev jo aldrig til noget.

På mandag skal jeg derud med den sidste tredjedel af biografklubben for at beundre træet, og vi holder en stille to minutters pause og sender gode positive energier til Vivi, der hvor hun end befinder sig nu.

Bagefter spiser vi noget af al den gode ost jeg købte på Torvet i dag.

I går

Gårsdagens menu passede perfekt i mængde.
Der var et lille stykke mørbrad og et lille større stykke roastbeef. Det kom i doggy-bag til et par af gæsterne, sammen med en enkelt portion broccolisalat. Der var jo bacon i, og det spiser jeg ikke.
En enkelt portion kold kartoffelsalat og det samme af den grønne salat og couscous. Lige passende til mig i dag.
ISEN - Toms guldkaramel - var perfekt. Både i størrelse - og smag.
Rødvinen, min svigerinde havde købt for mig, var også perfekt. Sagde gæsterne. Nogle af herrernes balance kom lidt i udu. Ret morsomt at observere.
Lige fra det første minut af min sidste fødselsdagsfest var der højt humør.
Jeg har helt ondt i maven endnu af grin.
På et tidspunkt diskuterede de alle sammen hvem der havde kendt mig længst.
Veninden fra Frederiksberg og jeg kom i lære sammen i 1964, og har holdt sammen lige siden.
Hun blev gift og skilt, og så mødte hun Jensen i starten af 70erne, og hun giftede sig kun med ham, fordi hun ville hedde det samme som mig!!! En stående vittighed.
Vennerne fra Ishøj kom til i 1971, og det passede vist ikke rigtigt Jensen, for så var de kommet til før ham!
Min datter og svigersøn var meget savnet af dem alle sammen. Desværre havde svigersønnen en vigtig aftale med sit arbejde, som kun kunne udføres i denne week-end. Jeg var kommet for sent med min invitation.
Min Finn er også meget savnet af hele vennekredsen.
Der kom lutter gode minder "på bordet" i går.
Det er 10 år siden i dag han døde.
Igen har jeg kun sovet 5 timer i nat, og været vågen er par gange - lægmusklerne gik lidt i krampe.
Jow-jow, der er nok at se til, når der kommer mange gæster, og alt var klar da de ankom.
Jeg skulle bare lige have kødet og flødekartoflerne færdige....
Sjovt nok - gæsterne går ALTID ud i mit køkken. Sådan også i går, og det var fint, for så kunne jeg få lidt eksperthjælp til om mørbrad og roastbeef var klar. Jeg er jo ikke så god til den slags mere.
De var helt i top.

Jeg fik så flotte gaver, at jeg helt tabte vejret.

Gavekort, så nu skal jeg ind til Staden for at købe den lampe fra Georg Jensen, jeg har ønsket mig i de sidste 3 år.

Og et gavekort til planteskolen THYME, som ligger ganske tæt på min matrikel.

Og naboen og jeg blev enige om, at det skal være et 

TEMPELTRÆ.

Det skal plantes i min fine nye forhave - den ene af dem, og det er ret tæt på skel, så det skulle jo gerne være til glæde for naboen og mig.

Se lige det flotte billede af en lækker gave - det var fra strikketøserne. 

Olie, slik, salt og syltetøj.

Gæt, hvad jeg skal lave i dag: ABSOLUT INGENTING andet end afslapning og strikke.

Opvasken er klaret, og spisebordet skal skubbes ind til normal størrelse. Det bliver det nok en af de kommende dage.

God søndag.

Drømme - dagdrømmeri

Jeg drømmer - i vågen tilstand.
Om det sydfranske og sløvt tempo.
Bare fordi jeg har lige betalt sidste del af min ferie i næste måned.
Yogaferie i en hel uge i St. Raphael - tæt på Nice.
Det går ikke med det dagdrømmeri.
Jow, det gør det jo nok  - bare en anden dag.
Jeg skal lave meget mad igen i dag.
For hen under aften ankommer venner fra nær og fjern.
Og de er nok sultne.
Jeg har jo selv valgt at det skal være sådan - at holde fødselsdag over nogle gange.
Det er i hvert fald sidste gang i dette liv, at jeg selv gør det hele.
Hvis jeg holder flere af de runde og halvrunde fødselsdage, bliver det ude i byen.
Menuen i dag bliver:
Hygge velkomstdrink - bobler.
Gazpacho
Flødestuvede kartofler (fra vildmosen og med piskefløde)
Kold kartoffelsalat
Couscoussalat
Grøn salat med bl.a. avocado, mango og kiwi
Broccolisalat (med bacon i en skål for sig)
Og for kødspiserne:
Marineret mørbrad
Ovnstegt laks
Roastbeef
Jeg har en skinke mere på lager, den gemmer jeg til svigersønnen til en anden god dag.
Focacciobrødet blev bagt i går, og det smager så skønt. Sammen med det mørke rugbrød, som smagte så skønt lunt med koldt smør.
Desserten er IS - ordentlig is.
Kaffe med cognac og baileys og selvfølgelig chokolade.
Jeg må vist hellere komme i omdrejninger.
Nyd lørdagen.