Jeg har været på besøg hos neurologen på Selandia klinikken i Ringsted i dag. Erstatning for tidligere aflyst sygehusbesøg.
Jeg var ret spændt i morges om dette besøg i dag også blev aflyst. Det blev det heldigvis ikke.
Det var et godt besøg.
En meget sød og lattermild neurolog, så vi fik også nogle gode grin sammen.
Hun var meget interesseret i om jeg har/havde haft smerter eller feber eller ubehag.
Overhovedet ikke. Talen har heller ikke været ulden.
Alle mine reflekser blev testet, og det udløste latter.
Mine reflekser er temmelig livlige.
Med undtagelse af den højre fod.
Hun er overbevist om, at jeg har en dropfod, og så skal årsagen til den findes.
Den skal findes enten i hovedet (læs: hjernen), lænden eller en vissen nerve i ben/fod.
Foden er delvis lammet...
Dette besøg var kun en forundersøgelse, og næste step er MR skanning og blodprøver.
Og det kan kun gå for hurtigt med at komme til en fysse. Ja tak, jeg overbelaster nemlig venstre ben, fordi jeg går som en hane (også kaldet hanefjedsgang).
Desværre har regionen besluttet for nylig, at den afsluttende behandling skal foregå på Roskilde sygehus. Tidligere havde Selandia et skønt og frugtbart samarbejde med Filadelfia.
Lægen er lidt ærgerlig over den beslutning, for hun kan godt lide at følge sine patienter helt til enden.
Og jeg sukker, for det betyder nok laaannng ventetid.
Nå, jeg håber, at fyssen kan gøre underværker.
På vej hjem....
Jeg har boet i Køge i 49 år, og aldrig besøgt Mosehusets købmandshandel ude i Borup (men har dog købt varer derude fra via nettet). Så i dag skulle det være.
De har mange fristelser.
Det blev til skøn rapsolie fra Mors, forskellige krydderier og en herlig spicy urtete.
Det var i hvert fald dejligt, at neurologen og du var fuldstændig på bølgelængde. Nu håber jeg, at en MR-scanning og blodprøver vil vise, hvad der er galt, og at du kan få hjælp hurtigst muligt!
SvarSletHvor ser Mosehusets hjemmeside dog spændende ud.
Madame, det var så skønt besøget hos neurologen. Det vil være dejligt at kunne gå ordentligt igen.
SletMosehuset er et skønt sted, og det ligger så naturskønt.
God bedring med dropfoden - eller hvad det nu er ... hvor må det være irriterende!
SvarSlet'Huset ved Dyndet' har i mange år været et af vores yndlingsudflugtssteder - Charlotte har elsket det, siden hun var en lille pige, og både hun og Tim vil gerne gense The House in the Wood, når de er her.
Tak Ellen.
SletMosehuset er et ganske vidunderligt sted og en masse gode varer på hylderne - og fristelser.