London - Victoria og Albert museet

Narcissus - nydelig skulptur.

Vi besøgte Victoria og Albert museet.

Der var et selskab, der havde en guide til at fortælle, og vi lyttede med.

Det var ret interessant hun kunne fortælle - bl.a. om en dansk mand, der var bosat i London, og som investerede alle sine penge i kunst, og ved sin død donerede det hele til museet - en anseelig samling.

Utrolig flot glasmosaik.

Igen smukke og flotte bygninger

Vi gik og så på gamle tæpper, og det var fascinerende mønstre for en patchworker som mig.

Jeg var tæt på, og havde ikke set, at jeg var kommet indenfor et lavt rækværk.

Veninden sagde noget til mig, jeg vender mig om - og falder selvfølgelig over rækværket.

Jeg må være god til at falde, for ingen skade sket -

ANDET 

end at jeg knaldede hovedet ret kraftigt ned i marmorgulvet.

Heldigvis var der 2 kustoder i samme rum, og de fik ringet efter en samarit, som ankom i løbet af 3 minutter.

Heldigvis er veninden også sygeplejerske, og det beroligede en af kustoderne, som blev temmelig skræmt.

Nu har jeg ørelægens ord for at jeg er ret tykhovedet (ved en seance for mange år siden, hvor han skulle bore ind i mit kranie for at skylle mine kæbehuler, og det tog ham en pokkers tid at bore igennem), og det var jeg glad for (igen) ved denne lejlighed. Der gik ikke mange sekunder før en bule voksede ud. Den var større end et hønseæg.

Samaritten havde is i sin taske, som jeg fik på.

Vi gik hen til cafeteriet for lige at tage en slapper, og isen i posen var smeltet, så jeg fik en ny pose.

Nej, det gjorde ikke ondt - heller ikke i tiden der fulgte.

Da vi nåede aften, var bulen faldet til næsten ingenting.

Eneste bivirkning var ømhed, når jeg skulle vaske hår.

Jeg er sandelig også glad for at jeg har en "god knoglekvalitet".