Viser opslag med etiketten menu. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten menu. Vis alle opslag

fredag den 9. februar 2018

Den skønneste larm

Der er den skønneste larm og aktivitet i mit køkken.
To tømrere er i fuld gang med at pille loft ned.
De dækker pænt af, så det ikke sviner i helt huset.
Fint og betænksomt.
Det bedste af det hele .... jeg har i flere år gerne ville have ny lampe over spisebordet. Først har jeg ikke kunne finde noget jeg kan lide, men jeg fandt en for et par uger siden.
Der hang to lamper, de er nu pillet ned og det bliver sat nyt loft op, så der er ingen huller i loftet.
Win-win situation.
Der var temmelig meget vand i etageadskillelsen. 12 liter klart vand er båret ud og det drypper stadig.
Dagen vil vise om der skal udtørremaskine på....

onsdag den 12. juli 2017

Min pensionist passion

I mandags var det svært at finde noget at fokusere på - alle de skønne oplevelser fra week-enden skulle lige fordøjes, og så kan det være lidt svært at fokusere....
Selv strikketøjet lå stille.
Det blev til et par lange gåture 9,82 km i alt.
Sidst på eftermiddagen fandt jeg endelig et fokusområde - MAD.
Tænk jeg er stadig så forundret over at jeg elsker at lave mad. Det var en pligt tidligere.
I dag har jeg lavet mad i Det Grønne Hus, og da alle havde spist, kom de hen med deres service og takkede meget for GOD mad, det smagte så godt.
Så bliver jeg meget glad.
De fik blandet salat og falafler, brød med mange kerner i og en sportsroulade. Den smager så fuglene synger.
Der er mange hasselnødder i selve "bunden" - i midten var der flødeskum og friske jordbær.
Håber mesterkokken husker at sende opskriften til mig.
Og min opskrift på falaffel er leveret videre til dem, der gerne ville have den.

lørdag den 1. april 2017

Drømme - dagdrømmeri

Jeg drømmer - i vågen tilstand.
Om det sydfranske og sløvt tempo.
Bare fordi jeg har lige betalt sidste del af min ferie i næste måned.
Yogaferie i en hel uge i St. Raphael - tæt på Nice.
Det går ikke med det dagdrømmeri.
Jow, det gør det jo nok  - bare en anden dag.
Jeg skal lave meget mad igen i dag.
For hen under aften ankommer venner fra nær og fjern.
Og de er nok sultne.
Jeg har jo selv valgt at det skal være sådan - at holde fødselsdag over nogle gange.
Det er i hvert fald sidste gang i dette liv, at jeg selv gør det hele.
Hvis jeg holder flere af de runde og halvrunde fødselsdage, bliver det ude i byen.
Menuen i dag bliver:
Hygge velkomstdrink - bobler.
Gazpacho
Flødestuvede kartofler (fra vildmosen og med piskefløde)
Kold kartoffelsalat
Couscoussalat
Grøn salat med bl.a. avocado, mango og kiwi
Broccolisalat (med bacon i en skål for sig)
Og for kødspiserne:
Marineret mørbrad
Ovnstegt laks
Roastbeef
Jeg har en skinke mere på lager, den gemmer jeg til svigersønnen til en anden god dag.
Focacciobrødet blev bagt i går, og det smager så skønt. Sammen med det mørke rugbrød, som smagte så skønt lunt med koldt smør.
Desserten er IS - ordentlig is.
Kaffe med cognac og baileys og selvfølgelig chokolade.
Jeg må vist hellere komme i omdrejninger.
Nyd lørdagen.

lørdag den 25. marts 2017

Madlavning

Jeg laver mad i dag - i lange baner, hvis man ellers kan det.
12 gæster skal jeg have i morgen, og de kommer allerede om eftermiddagen.
Mit barn bager boller, og jeg har lavet syltetøj 3-4 slags. Svigersønnen har købt spegepølse, og så er neutral ost.
Kage, skal de selvfølgelig også have. Gammeldags æblekage med flødeskum, og en citronmåne med marcipan (hjemmelavet).
Slik og chokolade har min svigerinde købt for mig - hun ved hvad familien spiser.
Og aftensmaden vil blive som buffet med en masse lækre ting - for både kødspisere, diabetikere og vegetarer/veganere.
Gazpacho med brødcroutoner
Falafler, selleristeg, broccolisalat (med bacon i en særskilt skål), quinoasalat, kold kartoffelsalat (min mors opskrift), broccolitærte.
Femkornsbrød og foccaciobrød.
Laks i fad, skinke, marineret mørbrad og roastbeaf
Til dessert: Hansens islagkage, og en tricolore is ligger også på frost.
Mon ikke mine gæster kan blive mætte?
Og jeg gætter på, at hvis der er kød i overskud, er der nok nogen der vil have det med hjem.

torsdag den 2. marts 2017

Opskrift og menuen

Det var arbejdstid i går. Ganske frivilligt.
Det grønne hus ligger lige midt i centrum af Køge - og ned til Køge Å.
Jeg havde pakket alle madvarer og forklæde i cykeltaskerne, og gik med cyklen ind til huset.
Vejret var fint med sol og skyer - det blæste en del, men jeg havde vinden i ryggen, så det var fint.
Der er ca. 3,5 km, så det var passende for dagens gåtur.
Menuen i går bestod af
græskinspireret quinoa bombe (opskrift fra Jamie Olivers bog: Jamie & friends, Salater fyldige og smagfulde)
"steg" lavet af selleri, porrer, champignon og nødder
flutes
gulerodskage
Der kom flere for at spise i går end der plejer, og desværre måtte vi sige: udsolgt til omkring 10.
Ærgerligt og øv.
Der var heldigvis rigelig kage, så de fik en kop kaffe og kage.

Opskrift på "stegen" - og jeg kan bare ikke huske hvor jeg har den fra:

1 knoldselleri - rives groft
250 g champginon hakkede
1 porre i tynde skiver
2 fed hvidløg
Det hele svitses på panden i ca. 5 min.
Op i en skål, hvor det blandes med
1 dl kogt quinoa
1 tsk timian
2 spsk tamari (eller soyasauce)
1 dl hakkede valnødder
2 spsk hørfrø opblødt i 6 spsk vand i 10 min
4 spsk kikærtemel

Det hele blandes og kommes i en bageform og bages i ovn 40-45 min ved 175 grader.
Fryseegnet.

Da arbejdstiden var slut, regnede det - meget. Men det var heldigvis vindstille her.
Jeg cyklede hjem, og blev gennemblødt. Selv sokkerne var våde.
Så kan sådan en kort tur være lang.

torsdag den 16. februar 2017

Menuen i det grønne hus

Det var arbejdsdag - det frivillige - i går i det grønne hus.
Jeg gik hjemmefra i god tid, og var lige i LOOP, før vandrestøvlerne satte næsen mod Køge by.
Der er stadig lidt is i Køge Å.
Det er altså en pæn å.

Menuen i går var:
Vinterroulade med flødeskum og friske æbletern. Den smagte himmelsk.
Kartoffelsuppe med kikærteknas.
Kartoffelsuppen blev lavet af kartofler, løg, kikærter og masala.
Kikærteknaset er kikærter vendt i olie og masala, og ristet i ovn ca. 30 minutter.
Flutes til. 
Lige da vi var ved at gå hjem, kom bagerdamen fra Centralhotellet (de har også bagerforretning i deres cafe) ind med en pose brød, de ikke havde fået solgt.
Centralhotellet ligger i forhuset - lige ud til Køge Torv. Hihi Det grønne Hus har en bedre udsigt - lige ned til Køge Å.
Jeg fik 2 kæmpestore boller med hjem.
Uhm, de er gode, og STORE. Lidt større end store burgerboller - og med sprød skorpe.

mandag den 13. februar 2017

Menu

Bloggen er en god hukommelse, og når nu madlavning er blevet en passion i min høje alder, skal jeg da også bruge min blog til at skrive menuer til alle mine gæster.
I dag har jeg haft frokostgæster, og menuen var:

karrysild
røget laks
æg, rejer og avokado (i små kugler)
rødspættefiletter
kartofler - til en skøn kartoffelmad
(cherrytomater og agurker)
forskellige oste
guf (rigeligt) og bastogne småkager

I lørdags var menuen:
marineret mørbrad
små kogte kartofler
broccoli
rodfrugter: persillerod, pastinak, gulerod og  rødbeder - forkogte - og bagefter i ovn med olie, timian og rosmarin (egen avl)
Fredsfisk - det er kogte pastinakker i skiver, paneret og stegt på panden
grøn salat: iceberg salat, avokado, ananas, sharonfrugter, frisk spinat, kiwi, valnødder, et par ting mere jeg ikke kan huske - og overhældt med caesar dressing fra NORMAL efter behag.
Is til dessert.