torsdag den 31. december 2015

Godt nytår

https://www.youtube.com/watch?v=3Uo0JAUWijM

Med ABBAs Happy New Year vil jeg ønske alle i blogland GODT NYTÅR.
På gensyn i 2016.

mandag den 28. december 2015

Tanker

Det har været en skøn jul.
Der har også været et par dage "på egen hånd", og det er så godt, for det giver tid til reflektering og tid til eftertanke - men det er vist det samme.
I gamle dage - som da vi var 2 her på matriklen (+ hund) - blev målet for sommerferierne bestemt på denne tid af året.
Som pensionist ser livet jo lidt anderledes ud.
Så er det jo bare at bestemme og tage afsted.
Jeg skal jo en tur til Nice i forsommeren - inviteret af gode, gamle venner.
Hvad så mere?
Mine udflugter indenlands og udenlands er jo bestemt af Black. Hunden kan jo ikke beslutte noget som helst, det kan kun jeg.
Kan Black komme med, er det bare at bestemme og komme afsted.
Kan Black ikke komme med, er sagen jo en ganske anden, for så skal jeg jo finde en hundepasser. 
Jeg har altid holdt på, at det er/var nemmere at få passet sit barn end sin hund.
Black er blevet en gammel hund, og vi har været en del til dyrlæge på det sidste og skal igen i starten af næste uge. Så skal han passes, skal det være privat, og IKKE i en hundepension.
Men jeg drømmer om en tur til Skagen - gerne med hund - bare fordi jeg har set et billede i dag med Skagens havemøbler.
Det underligste ting, der kan sætte tanker og drømme i gang.

torsdag den 24. december 2015

Corona

En af fordelene ved blogger er at man kan sætte planlægning til.
Det har jeg brug for til dette indlæg.
Det bliver skrevet mange dage før udgivelse.
Bare fordi det er en af julegaverne til mit afkom.
Corona af Hanne Falkenberg.
Strikket i kradsuld (altså shetlandsuld) - kom det fra en meget uldsart.
Mit barn kan ikke strikke på de tynde pinde 3 pga manglende bindevæv også i hænderne.
Der skal tykkere pinde til, ellers kramper hendes hænder.
Hun har igennem tiden købt en hel del af Hanne Falkenbergs kit, og jeg har strikket dem for hende.
Jeg har "kun" tre kit tilbage på lageret, og er i fuld gang med TVIST  - en slå om trøje.
Jeg er ret stolt af mig selv, for jeg har kunnet holde fuldstændig tæt om at jeg har strikket trøjen.
Corona har været spændende at strikke.
Det er ikke utænkeligt at jeg vil strikke modellen til mig selv - bare i noget garn, der ikke kradser.
Oprindelig er den med høj hals, men den er ikke strikket med, fordi barnet også er en anelse uldsart.
 


onsdag den 23. december 2015

Glædelig jul

Læg hovedet på siden - der er bøvl med at redige ogoploade billeder her. Suk

Det er lillejuleaften i dag.
I morgen er det juleaften.
Jeg ønsker alle i blogland
GLÆDELIG JUL
og håber I alle kan nyde lige præcis den juleaften I gerne vil have.
OM et halvt års tid er verdenen igen grøn og blå - som på billedet.
 
 

tirsdag den 22. december 2015

En ungdomsdrøm

Da jeg var ganske ung og nygift, drømte jeg om at strikke en trøje i Aran mønster.
Så vidt jeg husker, købt jeg garn og startede på trøjen. Den blev aldrig til noget, for det var en smule for avanceret på det tidspunkt.
Lige siden har det været en drøm om at strikke sådan en trøje.
Nu er drømmen blevet til virkelighed - oven i købet i garn der passer til mig, der jo er ganske uldsart.
Trøjen er fra Lene Holme Samsøes bog Mere feminin strik - model Amanda.
Lige siden jeg købte bogen har jeg været solgt hver gang jeg har bladret i den.
Garn er jo stor lagervare her, og en dag jeg ryddede op i garnet, var garnet til trøjen der lige pludselig.
Det var vist tilbage i september/oktober.

Detalje
Mønsteret kom hurtigt til at ligge på rygraden. Efter den første rhombe var det ikke nødvendigt at kigge på diagrammet mere.

Ryggen
På hver 4. pind var der "kun" 17 snoninger - det tog lidt tid at strikke de pinde.
Bikubemønster

Knapper, som skal sys i!!
Jeg tror de bliver de nederste. Blomsterknappen er fra min egen barndom, og dem med tryk er arvegods fra min svigermor.
Jeg har brugt 760 gram til trøjen, som er strikket på pinde 5.
Den bliver et hit.

søndag den 20. december 2015

Vindstille

Det er totalt vindstille her lige for øjeblikket.
Det er udnyttet til en runde i haven - med beskærersaks og gummistøvler.
Jeg elsker temperaturer omkring 12 grader OG vindstille.
Sådan er det her nu.
Vintergækkerne er allerede på vej op. De er 2 cm høje.
Det plejer at være erantisserne der er først på færde.
Men der er jo vendt op og ned på mange ting - derude i naturen, og selvfølgelig også i rækkefølgen af hvem der blomstrer først.
Det er tid til en lang gåtur. Desværre er Black ikke til de lange gåture mere, så det bliver en alene tur.

lørdag den 19. december 2015

Lørdagsferiehygge

Jeg kan godt lide at holde ferie.
Uanset hvor den foregår.
Ude eller hjemme - betyder absolut ingenting.
Det er nok den mentale del af ferien, der har den største betydning.
Ferie for mig betyder gøre noget andet end det der sker til hverdag.
Et godt eksempel kan være:
Jeg vil gerne - og har villet i adskillige år - have nyt stuegulv.
Muligheden er inden for rækkevidde.
Så er det jo bare at bestille varerne og mændene, der skal lave det.
Nix, det venter til ferien er slut!!

fredag den 18. december 2015

Brugsanvisning og ferie

I går formiddags skulle jeg lige sy lidt på tæpper til Children of the World via Røde Kors.
Min ene symaskine (overlock) begyndte at opføre sig underligt. Den ville ikke transportere stoffet hen under nålene. Den fik lidt olie og alt blev tjekket. Den ville stadig ikke transportere.
Så kunne det også bare være lige meget.
Hen til den anden (coverlock), som jo næsten ikke er blevet brugt. Jeg er absolut bedst til "hands on" for at finde ud af tingene. Sidst jeg syede på den maskine syede jeg en fin afslutningskant til en nederdel (også til børnene). Den fik en ekstra rulle tråd på (der er plads til 5 ruller på den) og jeg kunne sy nogle sømme til fuld tilfredshed.
Tænkte, jeg hellere måtte finde brugsanvisningen frem, for den maskine har mange finurlige finesser, som jeg synes det er på tide at sætte sig ind i.
Så jeg læser og afprøver.
Det er da fuldstændig hen i vejret at have sådan en god maskine stående uden at bruge den.
Den har oven i købet fået sit eget bord at stå på - og en god lampe - i tidernes morgen.

Senere på dagen skulle jeg ud at købe et par julegaver (for mit afkom) og bagefter på en lang, lang køretur til min bror og hans kæreste i det nordligste af Sjælland.
Alt over 50 km er langt!! Der er næsten det dobbelte - hver vej.
Det er bestemt ikke hverdagskost - at min bror og jeg ses.
Når det sker, er det så hyggeligt.
Jeg bragte de store smil frem, da jeg fortalte, at jeg i de kommende 2-3 uger har skrevet i min kalender, at jeg holder ferie - juleferie.
Er du ikke pensionist og har ferie her dag?
Der er da vist noget de unge mennesker har misforstået. Livet som pensionist er besat med alskens sjove ting, og derfor er det nødvendigt at få sjælen med sig og holde ferie.
Så nu holder jeg juleferie - kun afbrudt af julen og nytårets arrangementer.

onsdag den 16. december 2015

How many sleeps?

Hvor mange gange skal vi sove, før det er juleaften??
Bare lidt julehygge, selvom sangen ikke er en julesang.

https://www.youtube.com/watch?v=EH07QZclAJY

tirsdag den 15. december 2015

Flere udflugter

I søndags skulle jeg til fødselsdag hos en af de gode gamle venner.
Hun er god til at samle en masse mennesker, og vi føler os efterhånden godt i familie med hinanden.
Vi er sjældent under 20 (incl. børnene), og der er fuldstændig tjek på ALTING, servering o.lign.
Hun siger selv, at det "bare" er god planlægning.
Som altid er en af svigersønnerne god for en musiksnak.
Han fortalte bl.a. at de spiller en hel del Gustav Winkler, som de holder meget af og det gør børnene også.
Det kan jeg da godt lide at høre.
I går var jeg i Tivoli med andre gode gamle venner.
Ih, hvor er der smukt derinde.
Vi var rundt og se det hele i skumringen.
Lidt senere var vi i Grøften og spise stjerneskud.
Den ene af de gode gamle venner har været gift tidligere, og har 2 børn fra det ægteskab.
Pigen arbejder i restauranten af og til, så han fik sig en snak med servitricen om datteren.
Hyggeligt og en fin og skøn dag.
Så er det "trods alt" lykkedes for mig at få brugt mit Tivoli kort 6 gange i år, og jeg tænker da at forny det igen til næste år.

lørdag den 12. december 2015

Udflugt

Et par veninder og jeg havde en aftale i går om at vi skulle i Ikea.
Vi ville være der lige så snart de åbnede - for at undgå at gå i gåsegang rundt i det store varehus.
Aftalen var, at vi skulle mødes i min indkørsel kl. 9.30.
De to veninder kommer sydfra.
Den første kom alene i sin bil præcis til tiden.
Har du ikke V. med?
Næh....
Jeg var så naiv, at jeg troede, at de havde aftalt, hvem der skulle være chauffør.
De havde de ikke.
Fat i telefonen og ringe til V.
Guuud, det har jeg glemt. Er der om 10 minutter.
Jeg må nok indrømme, at jeg er temmelig fascineret over hende. For det er ikke første gang hun har glemt en aftale. Det sker også at hun glemmer biografaftalerne. Så ringer vi efter hende, og 5 minutter efter er hun på pletten.
Det ville være så nemt at "aflyse", men ikke V. Hun kommer.
Og så får vi et stort smil ud af det.
Der var ikke ret mange i Ikea - det var jo julefrokostdag i går. Måske derfor?
Vi var bare glade for, at vi kunne gå rundt uden for meget mylder.
Vi fik ordnet vores indkøb og endte i cafeen til en kop kaffe og en kage.
Endelig er det lykkes for mig at få indkøbt rigelig LED pærer til alle mine lamper.
Jeg har stadig de gode gammeldags pærer på lager efter elektrikeren. De bliver skrottet nu, og jeg kan spare både på elregningen og CO2 udslippet.

onsdag den 9. december 2015

Morgentrafik og servicehunde

I morges ringede vækkeuret meget, meget tidligt.
Som i de gode gamle dage, som var gode - selvom de nu er gamle.
Jeg skulle nemlig være i det nordsjællandske lang tid før kl. 8.
Mit afkom skulle til kontrol - noget med huden.
For at være på forkant....
For nogen tid siden var det i en skanner for at undersøge om hun evt. udviklede knogleskørhed.
Nej, jeg skulle ikke være chauffør, det var min svigersøn, og afkommet er vildt glad og stolt over at være i stand til at tage med det offentlige hjem. Hun gik også hjem fra stationen.
Fordi hun bare er i stand til det.
Jo, taknemmeligheden er i top.
Jeg skulle passe på den lille nye lab hvalp, så han ikke laver ulykker på sig selv eller hjemmet.
Og den gamle lab Felix.
Jeg er omgivet af labbere.
Ikke det værste der kan ske.
Morgentrafikken er sandelig et kapitel for sig selv.
29 lyskurve til det nordsjællandske og jeg skulle holde for samtlige 29.
Jeg syntes jeg kørte hjemmefra i god tid, og alligevel kom jeg 8 minutter for sent.
Men alle nåede alle aftaler, så alt er godt.
Kenzo, den nye labber i familien, er allerede utrolig velopdragen. Og alligevel er han fuld af krudt som kun hvalpe kan være.
Han har en sele, hvorpå der står SERVICEHUND. Mit afkom er helt fantastisk til at opdrage hunde (ikke noget hun har lært af mig, men af sin far, og så det medfødte), og lille Kenzo er allerede godt på vej til at blive dygtig servicehund, som Felix.
De får bl.a. ordren SAMLE, og så tager de deres legetøj og lægger hen i kurven. De tømmer vaskemaskine og tørretumbler, og mange andre gode ting.


tirsdag den 8. december 2015

At hive stikket ud

Hvor er det danske sprog fyldt med mange metaforer og hvad det ellers kaldes.
Sprogblomster?
Efter en særdeles selskabelig week-end var det lige nødvendigt at "hive stikket ud" for en dags tid.
Det tager tid for en pensionist at fordøje alle de gode indtryk.
Det gør det vel egentlig også for en teen-ager?
Når jeg havde været til fest i de unge dage, var det skønt med en dag til at komme ovenpå igen.
Ovenpå - altså det sædvanlige energi niveau.
Det var med største fornøjelse i går, at jeg slappede totalt af.
Det er jo også meget forskelligt, hvordan mennesker slapper af.
Min afslapning består som regel af at bruge det kreative gen. Og se et enkelt eller to afsnit af Matador, som hører december til (her). Og selvfølgelig lytte til den skønne julemusik.
Den eneste "pligt" er de daglige gåture med Black. Det er nu også ganske afslappende, specielt når Black er i slentrehumør.

fredag den 4. december 2015

MIN PAKKE

Sent på eftermiddagen gøede Black på den der måde, der er nogen udenfor.
Ganske rigtigt.
Udenfor stod en bekendt med sin lille søde hund.
Jeg har en pakke til dig, sagde hun....
Jeg var med det samme klar over, at det var pakken fra England.
Vi fik en kop kaffe og en sludder, og blev enige om, at der er da et postbud, der har sovet temmelig meget i timen.
Godt nok har vi samme husnummer, men vejnavnet ligger meget langt fra hinanden. Ligesom de ligger mere end en kilometer fra hinanden.
Pakken var kommet den lovede dag, og min bekendt havde ikke haft tid til at komme over med den.
IH altså, hvor er jeg glad for at jeg har fået min musik.
Så nu skal jeg tilbage til den engelske sælger og PostNord for at fortælle at jeg har fået pakken.

torsdag den 3. december 2015

Min pakke fra det engelske

Jeg skulle have modtaget en pakke i mandags fra England.
Pakken kom ikke.
PostNords kundeservice blev kontaktet, og i dag er jeg blevet ringet op af Bo derfra.
De har ledt overalt og pakken er bare væk.
Det er altså vildt mærkeligt, når postmanden m/k sender mig to SMSer om at den er leveret i min postkasse.
Hvor er det dog, at det går galt?
Bo sagde at jeg skulle kontakte sælger og bede dem om at starte en reklamationssag overfor PostNord.
Ind på sælgers hjemmeside, og jeg har tidligere været i e-mail kontakt med dem. Jeg tror jeg har brugt mindst en time på at zappe rundt for at finde "Contact us".
Normalt er der et link ud for den vare, man har bestilt - men ikke ud for min vare under min konto.
Endelig lykkedes det, og nu er jeg jo ganske spændt på svar, for jeg har også bedt dem sende mig en ny vare.
Det er jo musik jeg har bestilt.
For nogle år siden bestilte jeg en film hos samme sælger. Den kom ikke. Jeg kontaktede sælger, som boede i Italien. Han sendte en ny. Det gentog sig et par gange. Til slut blev vi enige om, at jeg fik pengene tilbage.
Ejendommeligt nok kom filmen efter jeg kan ikke huske hvor mange måneder. Straks kontaktede jeg Italien og fortalte at filmen var kommet, og at de skulle trække beløbet fra min konto igen. Stor glæde alle vegne.

onsdag den 2. december 2015

Ud at lede

I går aftes slog en tanke lige pludselig ned i mig:
Jeg har ikke modtaget noget valgkort.
Naboen havde fået deres midt i sidste uge.
Så jeg skal ud at lede efter mit valgkort.
Enten ved at tømme genbrugspapirbeholderen og kigge alt igennem eller køre til kommunen og få et nyt.
MEN det skulle være muligt at stemme uden valgkort - har jeg læst hos Indenrigsministeriet.
Det er nok at have sit sygesikringsbevis.
Mens jeg leder, håber jeg også at postvæsenet leder.
Mandag ved middagstid fik jeg 2 SMS fra deres pakkeservice havde afleveret en pakke i min postkasse.
Der var ingen pakke.
I går kontaktede jeg postens kundeservice, og hun synes det var mærkeligt med tidspunkterne for de 2 SMSer. Postmanden har jo ikke stået ved din postkasse i en halv time, vel? Næh...
Det kunne jo være, at pakken var kommet i en forkert postkasse, og her i nabolaget er vi flinke til at omdele forkert post.
I løbet af 24 timer vil jeg høre fra posten....

UPDATE: kommunens borgerservice kan ikke udskrive valgkort (de bliver jo sendt fra centralt sted), så jeg skal bare bruge mit sygesikringskort.

tirsdag den 1. december 2015

Hygge - og RIP

Det har været den skønneste eftermiddag, søndag eftermiddag.
Jeg havde besøg af strikkegruppen, og SOM ALTID tilbringer vi de dejligste timer i hinandens selskab.
Gammeldags æblekage, pandekager med is og cookies. Uhm, det var godt.

I går eftermiddags havde jeg besøg af gode, gamle venner. Der blev serveret frokost, og så var der gang i kortenspillet, så vi kan få spillet nogle penge ind til vores fælles rejse til Nice i foråret.
Jeg har ikke tal på de år, vi har spillet kort sammen, det er mange - i hvert fald 30 år - og pengene, vi har spillet ind er gået i en fælles kasse, og så har der, når der var penge nok, været gode fælles oplevelser. Og det er mange.

Vi fandt også nogle datoer i kalenderen i det nye år, hvor vi skal mødes med relationer til mig, som gerne vil være sammen med os alle tre.
Min eks svigerinde og hendes nye mand.
Et par af mine andre gode, gamle venner.
Alt faldt i hak, så kan vi jo bare glæde os.

I aftes fik jeg en SMS om, at Rita var død. Hun blev kun midt i tresserne, og det er altså alt for tidligt at skulle sige farvel til dette liv. Rita var en jeg har kendt siden 1969.
Og temmelig ofte - så godt som hver gang jeg så hende - sang jeg denne sang med Kim Larsen for hende. K. (mig) hold nu op, og så rendte hun grinende bort.
RIP kære ven.

https://www.youtube.com/watch?v=A9Wp6hHZE4M


lørdag den 28. november 2015

En dag i køkkenet

Jeg har tilbragt meget af lørdagen i køkkenet.
Forberedelser.
Til gæster.
60 store cookies med marcipan og blød nougat. Uhm.
30 pandekager.
Blåbærsirup. DET smager godt.
Blåbærsyltetøj.
Hindbærsyltetøj.
Æble"flæsk" dog uden flæsk.
Karrysalat.
Blomkålssuppe.
Pandekager med is og blåbærsirup til aftenteen. Det var et stort hit. Og en cookie elle rettere to.

Når alt er lavet færdigt, lagt på køl og frost, ser mit køkken mindre pænt ud. Jeg er ikke så god til at rydde op undervejs, så gør jeg det bare bagefter.
Lige så ser der ud i mit syværelse, når jeg  er i den kreative proces, og glemmer tid og sted. Aldeles dejlig proces, og når jeg så "vågner" og den rationelle del af hjernen kommer på banen, bander jeg fælt. Der skal jo ryddes op. Det bliver der - dagen derpå eller en anden dag.

fredag den 27. november 2015

PDK - haven- sproget

Post Danmark har varslet portoforhøjelser fra 1. januar 2016.
19 kr. for et A-brev her i Danmark. I dag 10 kr.
Jeg spørger bare mig selv om de er blevet rablende skøre?
Almindelig sund fornuft (og lidt økonomisk anskuet optimering) siger da, at så bliver der sendt endnu mindre breve.
I andre vægtgrupper falder prisen.
De vægtgrupper jeg bruger til ind- og udland hører med i prisstigningsgruppen, og det har altså fået konsekvenser.
Jeg må sige farvel til et antal pennevenner primært fra udlandet, og til de få resterende bliver der en anelse længere mellem brevene.
Bare fordi - indkomsten har ændret sig en anelse.

I går - var jeg ude at besigtige min have sådan rigtig meget, efter det meste sne er smeltet.
Puha, der lå nogle store tykke grene fra genboens skov, og de havde væltet MIT hegn.
Jeg snakkede med genboen, og hun sendte omgående en mand ud for at fjerne grenene. Alle grenene blev fjernet. MIT hegn blev repareret med et par tykke grene der kan holde det oppe. Jeg skriver mit med stort, for i de 40 år vi har boet her, har hegnet den vej været for vores regning. Det er der primært for, at Black hund skal blive her på matriklen. Vi er ellers meget velkomne til at færdes i skoven...
Moder natur har beskåret træer og buske, og om "lidt" vil jeg fjerne grene og kviste. Måske først i det nye år, når dagene bliver lidt længere.

Det/den danske sprog: I går læste jeg rundt om i blogland om sprogets fornøjelser/fortrædeligheder.
Jeg kan da selv supplere med et par eksempler, jeg undrer mig en del over:
Hvorfor siger/skriver man:
Jeg skal ind til Køge?
Jeg skal ned til Falster?
Det er da meget nemmere at sige jeg skal til xxx, ikke?
Eller
Modellen er strikket OP i xxxgarn.
Kan man strikke ned?
Ja, egentlig er det jo sådan strikketøj falder, når man strikker - nedad. Altså tyngdekraften har virkning også på strikketøj.
Det var nogle af mine ynglings... nårh nej yndlings...

For et par uger siden var det på dr.dk (min gode gamle arbejdsplads) en psykolog, der skrev en artikel om, at vi skal lære at sige PYT. Den læste jeg med stor fornøjelse, og det er lige min stil.
Vi skriver så godt vi nu kan. Det vigtigste er dog at modtageren forstår budskabet. Eller?

Nu vil jeg flytte mig fra en behagelig Swissball i mit køkken til den behagelige sofa i stuen og hækle videre på en julegave.
Hækler man op?

torsdag den 26. november 2015

Vinterdæk

I dag havde jeg tidsbestilling til skift til vinterdæk. Heldigt - for næsten al sneen i min indkørsel er smeltet. Jeg måtte dog ud "med riven" for der lå en gedigen masse, som var gledet lige så stille og roligt ned fra taget. Godt at jeg havde kørt den lille bil i carport, ellers havde den da ikke været til pæn brug mere.
For første gang er Black hund ikke med mig. Vi har haft for vane at gå en tur ned til stranden, mens dækkene blev skiftet. Det er en smule svært for ham selv at komme ind på bagsædet. Han skal have et par hjælpende hænder.
Godt han blev hjemme, for dækcentret var bagud, og selvom jeg har en bestilt tid, kom jeg vist bare ind i køen. Og en utålmodig labber i et ventelokale er en dårlig kombination.
Selvom det er ret begrænset hvor meget jeg kører bil, er det bedst med vinterdæk når det altså er vintertid.



tirsdag den 24. november 2015

Juleafslutning (julefrokost)

Jeg har været til julefrokost i dag. Eller rettere juleafslutning af 2. halvår 2015 hos nørklerne i Røde Kors.
Lise - formand for gruppen, og gammel nabo til Black hund - forestod hele seancen. Hun havde godt nok haft gang i  gryderne og stegepanderne.
God gammeldags julefrokost med sild og kødretter, ris a la mande og ost.
Tak, jeg blev mæt, for jeg kan altså godt spise fisk i særlige sjældne tilfælde. Og det var det i dag.
Men det meste af fiskefiletten og de andre sild gik ud fra min tallerken.
Det er SVÆRT at spise noget, der ikke smager mine smagsløg.
Vi raflede og det var ganske morsomt. Vi skulle alle medbringe en pakke til under 20 kr., og min pakke indeholdt 2 elida shampo. Ganske fint, for det er dem jeg bruger p.t.
I går skulle jeg have hentet mine nye briller hos brillemanden.  De var dog ikke færdige til den aftalte tid. Senere på dagen fik jeg en telefonbesked om at nu var de færdige.
En af veninderne ville også meget gerne gøre brug af brillemandens fine tilbud - som det jeg havde gjort brug af, så hun kørte mig ind til Køge og fik bestilt en tid, mens jeg fik udleveret mine briller.
Hun skulle bestille brillestel, og jeg valgte for hende. Ikke så meget pjat og tænken over hvilke briller, det skulle være.
Jeg kiggede og brugte intuitionen... HER.
Det  blev de to par, som blev noteret systemet.
Vi snakker jo ikke om 10.000 kr. pr par, men 195 kr. for 2 par samt en synsprøve.
 Næsten samme pris som man giver hos Tiger. 30 kr. pr. par.''
Sandelig jeg blev også kørt helt hjem.
Skønt med gode venner.
Resten af aftenen byder på sofahygge med strik til de små ude i verdenen.

mandag den 23. november 2015

Trafikkaos

Trafikkaos? I gamle dage hørte jeg meget trafikradio, for hvordan så trafiksituationen ud på de veje, jeg skulle køre på?
NU
hører jeg absolut ikke trafikradio
MEN
jeg kunne se ud af mine vinduer
at
trafiksituationen til morgen var rent kaos.
"Min" vej (altså der hvor jeg bor) bød på lang bilkø, og det er altså kun en vej, bilisterne bruger, når der er bøvl ude på motorvejen.
Køen var langsomtkørende og varede langt op ad formiddagen.
Jeg sendte de stakkels bilister en positiv tanke, for det er absolut ikke spor morsomt at have i sådan en kø.
Havde jeg nu været på arbejdsmarkedet, ville det helt sikkert blive en hjemmearbejdsdag.
Jeg var så heldig med en arbejdsgiver, der accepterede det.

HM?
Black skulle ud i sin have tidligere på dagen.
Både hoved- og bryggersdør kan ikke åbnes. De åbnes udad, og der lå høje snebunker og spærrede, så de ikke kunne åbnes.
Terrassedøren var sandelig også spærret, for stigen der blev brugt, da elektrikeren var på besøg for en rum tid siden, var væltet.
Det må have blæst godt og grundigt, for den stod på terrassen, der både er overdækket og afskærmet på alle sider.
Jeg åbnede døren forsigtigt, så den skubbede stigen væk.
I det samme var en lille sød mus på færde....
DEN skal absolut blive ude, så døren blev smækket i.
Det er senere lykkedes at komme ud gennem de andre døre....
INGEN gåture til Black hund. Desværre.
Jeg tør simpelthen ikke, for der er ekstremt glat.
Black er en ældre herre, og jeg er god til at lave stunt af forskellig slags.
Jeg hører jo også til den ældre garde.
Ingen af os gider brækkede lemmer.
Livet er meget bedre uden.
Vi kan også lave sjov og ballade inden døre.

søndag den 22. november 2015

Sne og beskæring



Whaw for et snevejr.
Jeg kan godt lide at bo her, for kommunen fejer og salter både vej og fortov.
HVIS jeg selv skal ud at køre, skal jeg "bare" fjerne de volde, sneskraberne laver.
Og når det nu ikke er nødvendigt, får det bare lov at ligge.

Det ser ud til at jeg har fået beskåret en del træer.
Skønt, at naturen hjælper, de skulle nemlig beskæres.
Jeg er dog meget spændt på at se hvor meget der er beskåret i mit rhododendronbed.

Der er nok ikke til at se ret tydeligt, men nogle af bagboens træer i skoven er knækket.

fredag den 20. november 2015

Ny kompetence

Jeg har besluttet, at jeg skal udvikle nye kompetencer i mit pensionistliv.
En af dem er madlavning.
Jeg kunne jo godt i forvejen. Jeg gad bare ikke.
Så det er muligt at kunne komme til at synes godt om. For nu kan jeg godt lide det.
Jeg har en veninde, der spiser alt for lidt grønsager - siger hun selv. Hun skal jo spise en del grønsager, fordi hun har diabetes.
Da hun sagde det højt, at hun spiser for lidt af det grønne, inviterede jeg fluks hende og en anden veninde til vegetarbuffet. Det var i går aftes, forenet med at vi alle 3 skulle til foredrag i Roskilde.
Puha, jeg fik da lidt sved på panden i går, for der var lidt af hvert.
Rød linsesuppe, nøddesteg (ny opskrift, som ikke bliver brugt en gang til), falafler, rødkålssalat, alm. grøn salat med meget forskelligt grønt i, humus, focaccia brød, broccolitærte og pandekager samt 6 kartofler og medister.
Veninden kunne lide det hele, og er blevet inspireret. Det var jo også formålet.
Det var kun Black der spiste medisteren. Glad og tilfreds hund.
Jeg skal have frokostgæster i dag, og jeg lavede rigelig tærte. Så menuen i dag er tærte, æggekage og pandekager med is.
Kompetencen udvikles stille og roligt.

onsdag den 18. november 2015

50 år

En af niecerne i min svigerfamilie bliver 50 år i dag.
Jeg var til køreprøve selvsamme dag og bestod. Da jeg ringede og skulle fortælle min svigermor det, havde hun slet ikke øre for hvad jeg fortalte, for hun havde fået et nyt barnebarn.
Og det var en pige.
Min svigerinde og svoger havde 3 drenge i forvejen, og ønskede sig brændende en pige.
Det lykkedes den fjerde gang.
Så hvis jeg nu ikke lige kunne huske niecens fødselsdag kunne jeg bare kigge på mit kørekort, indtil det blev skiftet en gang i 80erne, så stod datoen for beståelsen ikke mere på det.

tirsdag den 17. november 2015

Svært tilfreds - og så bang!!

Dagen i dag har stået i "sundhedens tegn". Eller hvad jeg nu kan kalde det.
Kl. 11 atter et besøg hos tandlægen, for en lille stump af en fyldning havde forladt sit lune sted, og den måtte jo erstattes af en anden.
Jeg gik ind til byen - ad verdenens vist nok kedeligste vej, som jeg selv bor på. Pyt, god musik i ørerne og så derindad.
Jeg var i god tid og kunne lige nå ind til brillemanden for at snakke lidt med dem om deres gode tilbud, som Madame tidligere har nævnt.
Jeg fik en tid til synsprøve kl. 11.40, det er jo nødvendigt når de skal lave briller til mig, og jeg tidligere har benyttet en anden optiker.
De sidste briller jeg fik lavet hos en optiker har ligget pænt i sit etui, for jeg synes de var alt for stærke. Noget skulle jeg jo bruge, når jeg skulle læse. Briller fra Tiger har virket fint.
Tandlægen var en halv time forsinket, men hun nåede lige at skifte min lille mistede fyldning, og jeg var til tiden hos optikeren.
Inden jeg var gået op til tandlægen, havde jeg fundet de 2 stel, jeg gerne ville have. De var bare at kigge hen over rækken og se, hvilke der fangede mit øje først. På med dem, det skal være de to. Jeg vil tro, det tog under et minut.
Jeg fik taget to flotte billeder af mine nethinder, og blodårerne så meget flotte ud. Det gjorde nethinden også.
Optikeren foretog synsprøven, og den viste, at jeg jo - som forventet - har alderslangsyn(ethed).
Jeg bruger ikke briller, når jeg kører bil, ser TV eller bevæger mig rundt i landskabet. Bruger dem kun når jeg skal læse eller skrive.
2 par briller for 195 kr. og en synsprøve 149 kr. Det er sandelig priser jeg godt kan lide.
Jeg får dem om en uge.
Jeg gik halvdelen af vejen hjem, og var nødt til at bruge buskortet, for der ventede mere "sundhed".
Og uden mad og drikke, duer vi jo ikke til ret meget, vel?
Der var sundhedstjek i Kulturhuset ganske tæt på hvor jeg bor. Det er sygehuset og kommunen, der indbyder til tests af diabetes og KOL.
Jeg er slet ikke i risikogruppe for at udvikle diabetes 2. Mit blodsukker blev målt til 6,1 - en time efter frokost. FLOT, fik jeg at vide.
Jeg var lidt spændt på KOL testen.
For en del år siden deltog jeg i et forsøg på Gentofte sygehus med lungefunktionstest og evt. skanning. Jeg trak kortet til at komme i skanneren. Forsøget løb over fem år, og formålet med det var at undersøge om befolkningen skal screenes for lungekræft. Fine tal hele vejen igennem.
Alligevel var det ganske spændende at få brevet... fra skanningen. Hvert år: Ingen tegn på lungekræft.
I dag: tag en dyb indånding, pust alt hvad du kan.... som sagt så gjort.
Denne enkle screening viste 75% og DER ER ABSOLUT INGEN TEGN PÅ KOL.
Personen, der foretog testen, sagde, at jeg faktisk kunne være ret stolt af mit resultat.
Efter 40 år som ryger er det vildt godt at få sådan en besked.
Så jeg har været svært tilfreds med alle mine sundhedstests og -tiltag i dag.
På vej hjem fra Kulturhuset - på cykel - skal jeg ud på en vej og forbi en stolpe. DESVÆRRE sker der "et eller andet" jeg overhovedet ikke har registreret med min cykel og mig, cyklen får vist overbalance, og kører ind i stolpen, mens jeg var ved at stå af den, og både cykel og mig havner på jorden. Iført et par fine NYE hvide bukser, som ikke er hvide mere - av for f..... det gik nu nemt nok at komme op igen. BANG; så ligger jeg der og roder rundt. Jeg har slået hul på begge knæ. Uff tænkte jeg, skal jeg nu til at have bøvl med de knæ igen? Det virker det nu ikke som om jeg skal. Men ringfingeren på højre hånd har det meget lidt godt - den har fået is!!, og lillefingeren på venstre hånd har et flot blåt mærke.
Jeg tror, jeg vil finde min sofa og sidde og slappe totalt af.

mandag den 16. november 2015

Film

Fredag aften var jeg i biografen for at se Ghita Nørby i "Nøgle Hus Spejl".
Som altid spiller hun helt fantastisk.
Filmen handler om hendes mands hjerneblødninger og hendes egen demens. De bor begge på plejehjem, og vi undrede os meget over at hun også boede der. Forklaringen kom senere i filmen, for hun lider af demens.
Det blev den sidste film i år.
Biografklubben har filmen "Under sandet" på plakaten, og efter at vi har set forfilmen skal ingen af os se den. Den handler om unge mennesker, der skal rydde bomber væk fra den danske vestkyst efter anden verdenskrig.

fredag den 13. november 2015

Mod trafikken

Jeg måtte lige - igen - en tur til tandlægen i går eftermiddags. Det kan være farligt at bruge tandtråd!! Der smuttede lige en fyldning med i farten, så den måtte fyldes op igen.
Jeg var også på vand og brød det meste af dagen i går, for opfyldning af maven skal vist foregå langsomt.
Jeg skulle til fødselsdag hos min nevø i Brønshøj i aftes, og han havde lavet "rødbedesuppe" - BORSCHJ eller hvordan det nu staves (russisk rød suppe). En lille grydefuld til mig og en stor grydefuld til de øvrige gæster. Det smagte skønt, desværre kunne jeg kun spise en tiendedel....
Det er STADIG med største FRYD jeg kører mod trafikken og glæder mig ret meget over, at jeg ikke hænger i den kø til dagligt. Der var laaannng kø i retning mod Køge.
Pensionistlivet er skønt.

onsdag den 11. november 2015

På vand og brød

Jeg skulle passe mit frivillige arbejde i det grønne hus i dag. Heldigvis var vi 3 i dag.
Det kan være svært at melde afbud, for hvem kan lige tage over på vagten.
I et par dage har jeg været noget så ..... øm i det man vist kalder mellemgulvet. Lige der over taljen og mellem ribbenene. Som om en har bokset mig gevaldigt i solar plexus - hvis jeg nu altså var bokser!!
Så jeg har været på vand og brød et par dage (og en enkelt coca cola).
Det har lettet gevaldigt. Jeg er også rigtig god til at sove.
Jeg har fået pistaciekage med hjem, og jeg glæder mig til jeg skal smage den i morgen eftermiddag.
Vi fik udsolgt af al det lækre mad vi havde lavet.
Grøn salat, rødkålssalat, grønsagstærter, gulerodsboller og humus.
Der var ikke en krumme tilbage.
Det er så skønt at se cafeen med fuldt hus, glade mennesker der snakker og griner.
Noget af det bedste er de to små piger, der kommer med deres forældre. 2 og 3 år er de. Det er en stor fornøjelse at se de to små piger spise alt hvad vi laver til dem. Ingen kræsne miner.

Det var også med største fornøjelse jeg var på besøg hos mit afkom, og nyde hendes nye labberhvalp. Uha, det går alt for stærkt med de små dyrebørn bliver store. Han er kun 14 uger, og der bliver trænet godt. Han får bare besked på at han skal gå på plads, og den lille skid går pænt rundt om min datter, sætter sig pænt ned og kigger op på hende. Han kan også nogle andre sjove julelege - mit afkom synes det er sjovt at træne den lille bandit. Hun er vildt god til det - modsat mig, der er komplet uegnet til at opdrage hunde. De er så sjove, at jeg alt for ofte bryder ud i latter.

mandag den 9. november 2015

Balance igen

Livet er en balancegang, ikke?
I dag har jeg bestilt 2 Swissballs. En til afkommet og en til mig selv.
Mit afkom vil gerne have styrket sin ryg.
Jeg vil gerne styrke min balance generelt.
Og hver gang jeg er i LOOP bruger jeg deres Swissball.
Godt jeg lige kom afsted igen i dag... så jeg lavede lige et tjek om jeg nu skulle have størrelse bold 55 cm eller 65 cm i diameter, inden jeg sendte min bestilling af sted.
Diameteren har noget med højden at gøre.
Jeg er (ca.) 168 cm og skulle have en 65 cm bold.
MEN den er alt for stor.
Så jeg fik bestilt 2 styks i 55 cm.
Høhø, mit afkom er købt i småtingsafdelingen - med 156 cm.
Det er jo lige før at hun ikke kan bruge sådan en bold, for minimumshøjden er 155 cm.
Jeg sendte min bestilling afsted kl. 15.19 og kl. 15.27 får jeg mail om at de er afsendt fra Århus.
Imponerende hurtigt.
Hvornår mon de så lander i den nærliggende Fakta???

søndag den 8. november 2015

Dansende søndag

jeg har været til dans i dag. 1 1/2 times dans, ikke de store vilde danse, men stille og rolig kædedans agtigt. Det er godt at få rørt dansemusklerne og også lattermusklerne.
Efter dansen samledes vi om frokostbordet. Vi medbringer alle et eller andet til det fælles måltid.
Jeg har bl.a. lært i dag st lægge mandler i blød i vand. Jeg spiser mange mandler.Af og til er de en smule hårde, de bliver meget mere behagelige at tygge på, når de har været i vand en times tid.
Efter frokost var der møde om urter. To damer med en gevaldig viden om urter fortalte i tre timer.
Den ene er farmaceut og har urter som hobby. Hun har bl.a. boet nogle år i Uganda og en tid sammen med indianere, og er vidt berejst og interessen for urter har været med hele vejen. Hun er også helt opdateret på hvad der er på listen fra Fødevareministeriet om urter, der ikke kan anbefales eller ikke må føres her i landet. Hun kunne også fortælle om nye tiltag til sprøjte midler og genmodificerede "tingester".
Damerne kunne også fortælle, at tager man statiner eller blodfortyndende medicin, er det ikke ret klogt at indtage det sammen med morgenkaffen, for kaffen neutraliserer den virkning medicinenskulle have.
Fuldstændig samme virkning som grapejuice har på statinerne (der står også på indlægssedlen) og på afstødningsmedicin.
Inspirerende eftermiddag.

fredag den 6. november 2015

Balancen

Balancen er en vigtig ting at holde i "balance" for gamle mennesker som mig.
Mens mit knæ var i uorden, gjorde jeg en masse balanceøvelser, for det kneb gevaldigt med at holde balancen, når jeg skulle rejse mig.
Jeg har syet meget siden jeg var seks år, og for nogle tid siden fandt jeg et skema med mine personlige mål - taget af en sylærerinde en gang.
Sjovt var det at sammenligne mål i dag med den gang. Der er ikke den store forskel.
MEN jeg fik jo kun målt det ene ben, for MAN går vel ud fra at benene har samme mål.
Det har mine altså ikke.
Venstre ben er 2 cm mindre end det højre. Målt på det tykkeste sted.
Det fortalte mig, at mit venstre ben er det svageste, og det hænger jo fint sammen med, at det er vanskeligere at lave balanceøvelser på venstre ben end det højre.
Så ved mit besøg i LOOP i dag, fik jeg lige fat i min coach, Sanne.
What to do? for at styrke det venstre ben.
Tag en pude (eller en af madrasserne i LOOP og fold den sammen), stil dig på dit ene ben og aktiver alle muskler. Det gjorde jeg så - med og uden sko. Bedst uden sko.
Ganske enkelt, ikke?
15 sekunder, så tildede jeg. Med lidt øvelse skal det nok lykkes at få begge ben lige stærke - og tykke!!
Jeg står bedre på det højre ben end det venstre.
Mon det hænger sammen med at jeg skriver med højre hånd?
Som min salig husbond sagde om sammenhængen i hele kroppen: når man hiver i de små hår..... får man tårer i øjnene!!!
Humoren har altid haft høj prioritet her.

torsdag den 5. november 2015

Besøg hos tandlægen

Jeg har besøgt min tandlæge i dag.
Det skal jeg hver 4. måned, fordi jeg har fået parodontose. Suk.
I starten af året, da hun begyndte behandlingen, havde jeg 9 tænder, der var angrebet.
Ved næste besøg havde jeg 7 tænder, der var angrebet.
I dag lød det: helbredt, helbredt, helbredt og helbredt.
4 tænder mere var helbredt.
Så er der 3 tilbage, der lige skal helbredes.
Meget flittig brug af tandtråd, tandstikker og tandbørsten skal nok få gjort det af med de sidste rester.
Samtidig har mit barn og jeg i fællesskab fundet ud af, at både C- og D-vitaminer er godt - så kommer dette jo også indefra. Multivitaminpille og D-vitamin dagligt hjælper også godt - udover alt det jeg selv tilfører via kosten.
Selvhelbredelse? Det gik jo godt med mit knæ!!!
Som altid er det fornøjeligt at gå til tandlægen.

tirsdag den 3. november 2015

Kvinden i guld

Aftenens biograftur: KVINDEN I GULD.
Filmen foregår i 1998, og der er mange flash-back til anden verdenskrig.
Hele mit liv har jeg undgået at læse om krigen, men det sniger sig alligevel ind.
Det er en film med stof til eftertanke, og der er mange barske historier om de forfærdelige forfølgelser.

Eftermiddagen var ganske anderledes og hyggelig sammen med nørklerne ude hos Røde Kors - selvfølgelig strik på programmet og masser af grin.
En veninde tog med mig hjem og vi hyggede med mad, inden vi skulle i biffen.
Hokkaidosuppe, nybagt foccaciabrød, og en salat med quinoa, spinat, mango, avokado, rød peber og løg, og selvfølgelig rundhåndet med krydderurter.
Vi kunne lige nå i Søstrene Grene inden filmen startede. Hm, vi glemte tiden, og vores fælles veninde ringede efter os, for forfilmene var altså lige startet.
Vi nåede det.

mandag den 2. november 2015

På egen pote

Når Black og jeg har været ude at gå, er det blevet god vane, at han venter pænt, mens jeg åbner lågen  og kan hægte linen af, hvorefter han spurter ind....
Kun en gang har han været uden for lågen, og da havde han kun boet her i et par dage.
Det er nemlig strengt forbudt at gå uden for lågen - jeg på ganske tæt på en befærdet vej.
I dag skubbede jeg lågen til, mens jeg lige sorterede reklamerne og smider dem ud jeg ikke lige har brug for.
Der lød en eller anden sjov lyd tæt på, og lige pludselig var Black uden for lågen. Han ville åbenbart undersøge hvad det var.
Hund ude på egen pote. Det går bare ikke. Heldigvis er min reaktionsevne i top (til det altså), og høj, dyb stemme kommanderede kræet ind igen.
En slukøret hund stod pænt og ventede på at jeg kom ind.

Lidt senere på dagen var der uindbudte gæster på min terrasse.
Det var bagboens skønne hvide schäferhund. Zingan på 5 år. Den var hoppet over hegnet - via naboens grund. Mig ud efter den... og brok fra Black, for han skulle blive inde.
Bagboen var i fuld gang med at beskære og fælde træer.
Jeg fik en god snak med bagboen.... både om hunden og vores fælles nye "hegn".
Det hegn, som min Finn og jeg satte op for ganske mange år siden - det kan holde i evigheder, det er galvaniseret dyrehegn - var forsvundet. Fordi bagboen brugte skellet til at lægge de afsavede grene, og mit hegn var kommet ind under. Han ville meget gerne hente sin gravemaskine og grave hegnet fri.Nix, det er udmærket som det er nu. Kønt er det ikke, men det er ganske meget kønnere end den udsigt jeg havde til tidligere ejeres kompostbunke. Hele week-enden har han beskåret hele vejen hen (det er et tidligere landbrug, og der er 4 tønder land tilbage), og lagt kvaset som hegn, for man sætter ikke hegn op i en skov, og hans hund skal ikke kunne komme ind til de andre alfahanner. Zingan er alfahan, det samme er Black, og min anden bagbos labber er også alfahan - han hedder for øvrigt Otto.
Sandelig jeg har fået nyt hegn - og jeg fik lov til at lægge mine egne afskårne grene ovenpå.
Det var jeg ekstremt glad for, for det kan have sine besværligheder (også tidsmæssigt) at klippe det hele i små stykker, putte i klare poser og køre det på lossepladsen i min lille Panda.
Jeg spurgte om han også fælde de kønne birketræer. Vil du gerne have det, spurgte han om. Tjah, næ, jow - lød det vægelsindet fra mig. Jeg vil bare så gerne have noget mere lys i min baghave.
Han stammer dem godt op og med alt det andet han har fældet, kommer der meget mere lys ind.

Dagen sluttede af i køkkenet... nybagt rugbrød, foccaciabrød og havregrynskager. Åh, hvor det smager vildt godt alt sammen.

søndag den 1. november 2015

Kræsen?

Da jeg var barn, fik mine søskende og jeg at vide, at vi skulle smage på maden, før vi udbrød at det kunne vi ikke lide.
Jeg blev fritaget for risengrød (og al grød kogt på mælk), det voksede simpelthen i munden på mig.
Som voksen har jeg undgået forskellige ting, såsom grønkål og spinat (spinat gik fint, hvis det var i rå form).
Men der er altså sket "et eller andet" efter at jeg er begyndt at lave mad på mit frivillige arbejde i det grønne hus.
Nu spiser jeg lystigt både grønkål og spinat (også tilberedt).
Indenfor den sidste måneds tid har jeg lavet gulerodssuppe 3 gange. Uanset hvad jeg putter i, smager det mig altså ikke. Det er vist for sødt.
Jeg har gjort et hæderligt forsøg på at synes om det, og i bedste "stop-spild-af-mad" har jeg spist hele portionen op (laver som regel 1½-2 liter ad gangen).
Hokkaido suppe falder heller ikke rigtig i min smag.
Kræsen, nej vel, jeg ved bare hvad jeg kan lide.



fredag den 30. oktober 2015

Julegaver

De fleste af Køges butikker har momsfrie dage i disse dage - en del af deres Halloween!!
Jeg har fået vristet ønskesedler ud af afkommet.
Alle julegaver er købt - også til mig selv!!!
En vinterfrakke med dun i og en stegepande.
Min "gamle" vinterfrakke har fået en rift, så dunene flyver ud i det fri. Jeg skal altså have taget mig sammen og repareret den. Ting tager tid - mest det med at få taget mig sammen, eller HUSKE at gøre det.
Mine to gamle stegepander har set bedre tider - jeg har vist været for flink med for høj varme, så falaflerne og alt det andet hænger i.
Det er vigtigt at have godt og ordentligt værktøj - har et af mottoerne her i huset altid lydt.

torsdag den 29. oktober 2015

2½ måneds arbejde

Jeg har afsluttet et strikketøj i dag.
Et tæppe.
I det skønneste garn - spundet med kærlighed af mit barn.
Grundmaterialerne er merino, cashmere og alpaca.
Så fås det vist ikke bedre.
48 firkanter i forskellige mønstre og en kant i perlestrik.
Tæppet måler ca. 140 x 200 cm.
Det holder godt på den varme jeg selv sender af sted.

Det har været sjovt at lade kreativiteten få frit løb mht de forskellige mønstre, og der er strikket både hjemme, ude og de nemme mønstre har også set film i biografen. (Ja, jeg strikker TV-strik når vi er i biffen).
Tæppet vejer ca. 1500 gram, så der er spundet en hel del fibre, og hver en meter er gået gennem både mit barns hænder og mine.
Godt samarbejde.
Mit gasfyr kører upåklageligt på 4. døgn, og skulle det få andre lyster i løbet af vinteren, tager jeg da bare mit nye tæppe rundt om mig.
Jeg gætter på, at det også vil være suverænt i løbet af vinteren, når jeg får sære tilbøjeligheder og skal opholde mig ude i den skønne vintersol - bare for at være ude.
 

tirsdag den 27. oktober 2015

Stjernestunder

Stjernestunder - jeg samler på dem.
Stjernestunder kan være mange ting.
I dag skinnede solen så smukt, og det var vindstille. Jeg var ude at tage fliser op og flytte den tunge jord fra min jordhøj til hullerne fliserne har efterladt.
Når der er flisegange i min have, skal de være fri for ukrudt, og det er næsten umuligt at holde dem fri for det, så nu skal de op, og der skal sås græs. Nemmere at holde.
Jordvolden er jord fra dengang min nabo gravede ud til deres sø, og da det er min gamle jord, hjalp jeg dem af med noget af jorden. Jeg var grumt ked af at mit gode hjerte løb af med mig, for den vold er da fuldstændig umulig at holde pæn.
Benene var blevet lidt tunge og armene lidt længere, da jeg stoppede op og kiggede op i solen.
Kaffe og strikketøj blev hentet, og en stol fundet frem - og ud i solen og sidde og nyde livet.
Det blev en rigtig stjernestund, at sidde ude i det flotte vejr og blive helt stille - både ind- og udvendigt.
Det blev til lidt over 2 timer - det er altså sidst i oktober og vintertid!!
Selv Black var helt stille.

mandag den 26. oktober 2015

Gode vaner

Der er nogen, der siger, at en god vane er 3 uger om at blive indarbejdet. Og samme tidsrum for en dårlig vane at blive udfaset!!! I de 3 uger skal man "bare" give sine gode eller dårlige vaner fuld opmærksomhed.
Min gåfunktion har fået fuld opmærksomhed fra 30. september - pga mit dårlige knæ. Nu er det en ganske god vane at skulle gå ca. 5 km om dagen, gerne mere. Det afhænger dog af øvrige aktiviteter - der er stadig en del at gøre i en stor have, en smule rengøring skal jo også til, og uden mad og drikke går det jo heller ikke.
Altid godt at være i god træning, når noget godt venter forude - til foråret.

søndag den 25. oktober 2015

Fredagshygge og søndagsditto

Lige over frokost i fredags skulle jeg lige forbi mit træningscenter og blev enig med mig selv om, at mit buskort havde godt af at blive brugt.
Efter træning.... stod jeg lidt udenfor og tænkte lidt over tilværelsen, og blev enig med mig selv om at jeg ville gå en tur ind til Køge by. Der er nogle km derind. Vejret var perfekt til en vandretur.
Lige pludselig var jeg på Køge torv, og sådan en vandringskvinde må have noget væske til halsen, så jeg gik ind på en af yndlingscafeerne.
Da jeg havde fortæret det bestilte, gik jeg ud i livet igen, og så ringede mit barn. Hun er ofte med på mine gåture (i telefonen), og walk-and-talk er jo et godt koncept - uanset om det er via telefonen.
Jeg gik en stor del af vejen hjem, og da jeg kom hjem stod Black klar til en aftenluftetur.
Det fik han så.
Ca. 9 km - det er skønt at være helt mobil i knæet igen.

I dag søndag har der været tophygge. Cirka en gang om måneden mødes vi i vores strikkegruppe. Vi er 4 tilbage i gruppen, og vi er på skift hos hinanden - konceptet er kaffe og kage, snak og strik.
Vi kommer godt rundt i snakken om livet, og inspirerer hinanden med dit, dat og strik.
Jeg fik færdiggjort et par sokker - af rester. Det var det 3. par på 1,5 måned. Jeg bruger faktisk kun de hjemmestrikkede i støvlerne om vinteren, og jeg gætter på, at jeg har sokker nok til resten af dette liv.

Joh, livet er godt.

fredag den 23. oktober 2015

Spinde - det er mange ting

Spinde - det kan være mange ting.
Katte spinder.
Min datter spinder på sin rok.
I går havde jeg besøg - atter en gang - af en mand fra servicefirmaet til mit gasfyr.
Det blev ved med at vise fejl, på trods af at jeg har fået elektrikeren til at fjerne den krybende strøm.
Servicemanden - en lun fætter med skøn humor - snakkede med chefen, der mener at have forstand på det hele!! Chefen havde sagt til mig, at han mente, at der ikke var gennemløb i hele varmesystemet. Og servicemanden nævnte, at der intet var galt med fyret, for det spinder!
Servicemanden, som jo stod foran fyret, lavede nogle tests, og han er fuldstændig sikker på, at det er fejlstrøm - hvad det så end betyder.
Han kiggede "ind bagved" - fyret er pakket ind i et skab, og fandt ud af at strømmen kommer fra "husets oprindelige hovedtavle". Det er en gammel sag, for huset er fra 1920.
Tjah, her har boet en elektriker, var min kommentar. Det kan man godt se!!! var svaret.
Jeg fandt på opfordring en forlængerledning, som blev sluttet til en anden stikkontakt, og jeg håber virkeligt og inderligt, at det er her fejlen har ligget.
Fyret har kørt upåklageligt lige siden det fik strøm fra anden kilde.
Og bliver det ved, kan jeg da også godt finde på at spinde som en kat eller lignende.

torsdag den 22. oktober 2015

Mit knæ

En af de sidste dage i september vågnede jeg en morgen ved at jeg havde pokkers ondt i knæet.
Jeg var ikke faldet, så hvad kunne det dog være?
Det gik op for mig et par dage senere - det var en vridning af overkroppen, og fødderne flyttede sig ikke hurtigt nok. Så hvad der var sket i knæet, står hen i det uvisse.
Det påvirkede min balance...
For mange mange år siden var der "ligesom en kniv" der skar gennem det andet knæ. Besøg hos lægen... der på det tidspunkt sagde, at det kunne der ikke gøres noget ved!!! Der hvor knoglerne mødes var det ligesom en grusvej, i stedet for at være godt smurte....
Så lige siden har jeg kun haft flade sko.
Jeg havde fået en indvendig grusvej ved at sidde alt for meget stille - pga mega meget overarbejde igennem lang, lang tid.
Der var kun et at gøre, sagde lægen. GÅ.
Så jeg gik og gik - for der skulle smørelse til knæet.
Samme metode har jeg brug til det knæ, der har været i "udu" de sidste 3-4 uger.
Da jeg vågnede i går morges, tænkte jeg, der er noget der er godt med mit knæ.
Det gjorde ikke ondt mere, og min balance var sandelig også helt i orden igen.
Jeg har gjort mange balanceøvelser og gået mellem 5-7 km om dagen, og meget andet motion for at styrke knæet.
Det er en stor befrielse at kunne gå almindeligt igen.

Sponsorer - tusind tak

I septembernummeret af Røde Kors bladet bad Kliplev afdelingen (det er dem, der distribuerer al tøjet) om, at nørklerne rundt om i det ganske land strikkede bamser til børn af indsatte (her i landet), som RK kunne glæde dem med op til jul.
Her er mit lille bidrag - Hoodooyoulove kaldes den lille gut.

De bad også om poser, så der blev produceret en hel del.
Og et enkelt patchworktæppe.

En enkelt bluse med hue til.
Hue og halsedisse.

Disse to fine bluser er produceret - af en sponsor.
Og det smukke og flotte tæppe herunder.
Det blev beundret MEGET - både her hos mig (jeg havde svært ved at aflevere det, så flot er det) og af alle de øvrige i nørkleklubben hos RK.
Det satte inspirationen i gang hos mange af dem.


Jeg sender mange tusind tak til alle mine sponsorer.

fredag den 16. oktober 2015

Lykke er

Lykke er at få splittet det juks ad, min søde ægtefælle har lavet tidligere i sit liv (el-arbejde, som jo var hans profession).
Der kom mange gode historier på banen, da hans gamle makker var på besøg for at ordne sagen.
Lige side i går morges har mit gasfyr kørt upåklageligt, og det håber jeg sandelig at det bliver ved med resten af vinteren.
Der er lidt nedrivningsarbejde tilbage til mig, og det skal jeg med største fornøjelse udføre.
Et par fine lamper på terrassen, som kommer til Kirkens Korshær.
Jeg lærte også noget nyt: krybende strøm. Det er strøm der kører ovenpå ledningerne.... Og en fortælling fra makkeren om hvordan det virker på højspændingsledninger.
Det var krybende strøm jeg har haft - et eller andet sted her i huset.
Jeg har også fået rørt lattermusklerne.
Nu er stakkels gamle Black godt træt, for han skal holde øje med det hele - specielt makkeren, som han er meget glad for.

onsdag den 14. oktober 2015

ulovligt og umuligt

Var det lovligt, slog jeg min søde ægtefælle ihjel, og det kan jeg jo ikke, for han er en engel. Og engle er bare til glæde og gavn. Så det er jo umuligt. Fordi det er noget juks han har lavet i tidernes morgen!!
Mit gasfyr - the neverending story.
Det kører som det nu har lyst til.
En lang og god snak med servicefirmaet, og jeg har bestilt en elektriker, der kommer på fredag.
Heldigvis lever min ægtefælles gamle makker stadig, og lige inden den søde døde, sagde han, at jeg bare skulle sige til hans makker, at han skulle komme, for det sagde den søde ægtefælle.
Ingen problemer der. Jeg har kendt makkeren fra 1965, og utallige er de ferier vi har været sammen på, og ovenikøbet bygget sommerhuse sammen - for mange år siden.
Servicefirmet mente helt bestemt, at der var noget galt i min el-installation.
Lige pludselig kom jeg i tanke om, at de har ret, og det er lyset på terrassen, der ikke virker.
Så makkeren kommer og tager det helt fra - og det skal nedlægges.
Og gennemgår også elnettet her.
For det er "krybende strøm", der går ind og påvirker fyret.
Det skal nok blive ganske spændende, om de får ret.
Jeg kan blive så KED AF DET, når der er noget jeg ikke forstår - altså af teknik og maskiner.
Men det er ligesom lidt sent i livet at tænke på at tage en teknisk uddannelse, eller???

søndag den 11. oktober 2015

Varme og et træ

Mit hus er udstyret med et gasfyr, og jeg har en serviceaftale med et firma.
De ville komme i torsdags og lave hovedeftersyn på fyret.
En time efter de var taget afsted, gik fyret ud. Jeg genstartede, og det gik ud igen efter en halv time.
De kom igen fredag formiddag, og gjorde deres bedste for at rette op på fejlen.
Fejlen blev ved med at være der, så her har været temmelig koldt. Specielt om morgenen.
I formiddags skruede jeg højere op for fyret (al automatik er taget fra), og jeg undrer mig stadig, for det har kørt lige siden.
Og nu er her varmt. Skønt.
Alligevel vil jeg kontakte servicefirmaet for lige at snakke med dem om problemet.

I går var jeg en tur til Odense til musiktræf. Mens jeg hyggede mig med søde mennesker og god musik, var min svigersøn på besøg for at kigge lidt efter Black - og fælde et enkelt træ.
Der ligger kun nogle småkviste jeg selv kører til genbrugspladsen.
Jeg tænker på - efter råd fra den lokale planteskole - at plante taks og buksbom hele vejen ind til skoven - de skulle være gode til skyggesiden af en have.
Selvom min have er pænt stor, er der kun få store træer tilbage. Der er rigelig høje træer i genboens skov, som giver en god skygge, når det er højsommer. Jeg kunne godt tænke mig, at de blev beskåret med 20-30 meter!!
Jeg kørte sammen med nogle andre til Odense, og det viste sig, at en af dem har boet skråt over for mig i sin barn- og ungdom. Så fik jeg også svar på, hvorfor villaen hedder det den gør. Verden er lille.

onsdag den 7. oktober 2015

På arbejde

Jeg skal på arbejde - det frivillige - i dag.
Det bliver hårdt, fordi for en uges tid siden vågnede jeg med knæ - det venstre - der er i udu.
Det vil sige, jeg kan godt gå helt almindeligt, når jeg vel at mærke er kommet i gang med at gå.
Knæet vil ikke rigtig lystre, og så er min fasters gamle stok god at støtte sig til.
Den ene af mine to makkere skal gå noget før lukketid, og om den anden kommer ved jeg ikke, for han er ny i cafeen.
Og for at gøre det hele perfekt er opvaskeren i stykker - igen og igen og så igen.

tirsdag den 6. oktober 2015

Praktikanten

I går aftes biograffilm:
PRAKTIKANTEN
med Robert de Niro og Anne Hathaway.
Biografen her i Køge var næsten fyldt op. Dejligt at opleve.
Selve filmen gik rent ind hos mig og de to andre i min bif-klub!!
Robert de Niro spiller en ældre herre, der er gået på pension. Anne Hathaway spiller en succesfuld forretningskvinde med eget internet tøjfirma. Hendes firma søger seniorer, og selvfølgelig ansættes Robert. Der udvikler sig et smukt arbejdsfællesskab mellem de to, og også et smukt fortroligt venskab.
Der bliver også sat fokus på de gode gammeldags gentleman manerer - ret forfriskende.
Skøn film med happy end. Lige min stil.

mandag den 5. oktober 2015

Hvad musik - også - kan føre til

Jeg var til musiktræf i Kassel, Tyskland, i foråret.
En week-end her i oktober er der musiktræf i Odense, og jeg deltager selvfølgelig.
Udover at vi lytter til musik og snakker om alt muligt andet end musik.... kan der opstå "sød musik" mellem mennesker.
Vi var 4 danske piger, der rejste sammen til Kassel.
En af dem rejser ofte til Amsterdam nu, for den søde musik opstod mellem F og S.
I går var de 3 af os på besøg hos S, for F var på besøg fra Amsterdam.
Den kærlighed mellem 2 mennesker kender ikke til landegrænser.
F er sproggeni og han forstår det meste af det, vi siger på dansk. Kommunikationen foregik mest på engelsk, men når vi danske blev ivrige, slog vi over i modersmålet.
Skønt med et gensyn.

søndag den 4. oktober 2015

Haven


Det var det mest vidunderlige vejr i går (igen), og jeg var rundt og nyde...
resterne af buskene, der stadig blomstrer.
Der er nok at gøre i en stor have, selvom den er anlagt nemmest muligt.
Jeg er ved at ændre lidt i den igen, så den bliver endnu nemmere at passe,
og i takt med at naboens træer i hendes skov bliver højere og højere fælder jeg (øh...min svigersøn), så der kommer så meget som muligt lys.
God søndag












fredag den 2. oktober 2015

Hvalpen

Barnet mit har fået ny hvalp.
En labber, som lyder navnet Kenzo.
Han er 8½ uge, og har allerede lært en hel del.

Han er skøn - som kun hvalpe kan være det.
Felix, "storebror" er 10 år, og han er en meget dygtig hund.
Han tømmer vaskemaskinen og fylder det over i tørretumbleren.
Han kan selv rydde hundelegetøjet på plads i kurven.
Han er også dygtig til at lukke køleskabsdøren, specielt når min svigersøn er ved at tage ting ud af skabet!!
Jo, han er uddannet servicehund.
Kenzo skal ikke uddannes lige så meget som Felix, for nu er mit barn selv i stand til at gøre al ting.

Hun har "døbt" Black størstebror!!
 

torsdag den 1. oktober 2015

Foredrag - om at blive clean

I går aftes var jeg til foredrag på Københavns Uni - for at høre en misbruger fortælle om sit liv i misbrug og om hvordan han kom ud af misbruget.
Det var min svigerinde (brors kæreste) der sørgede for at vi blev tilhørere.
Hendes ældste søn er også misbruger i svær grad.
Foredragsholderen var kommet ud af sit misbrug i 2009-10.
Han havde været misbruger i alkohol, piller (40-60 piller om dagen), amfetamin og kokain. Da han blev tilbudt heroin, sagde han klogelig nej tak - bare fordi han er bange for nåle.
Det var en gribende beretning på 2 timer, og han kunne være fortsat i mange timer.
Han VILLE ud af sit misbrug, for han var træt - af sin trekant.
Trekanten, som kun han selv kunne bryde, er: hvor får han penge fra til sit misbrug, hvor kan han tage det (uden at blive opdaget), og hvor kan han gemme det.
Han havde haft 30 jobs på 12 år!! primært telefonsalg.
Efter han er kommet ud af misbruget, har han taget en fuld HF med flot resultat, og den 1. september i år er han startet på psykologistudiet på KU.
Han holder mange foredrag for børn og unge mennesker, og hans fortællinger om børnenes reaktioner fik mig til at tænke på, at han kommer til at arbejde med børn (og svigt af børn) når han en gang er færdig med studiet.

mandag den 28. september 2015

Sjældenheder - og blogtræf

Der var blogtræf i går. En sjældenhed nu om dage.
Vi mødtes ved parkeringspladsen ude ved Strandskoven ved Vemmetofte Camping.
Nostalgien havde kronede dage i går. Min Finn og jeg boede på campingpladsen i 80erne som fastliggere - lige til vi solgte campingvognen i starten af 90erne, for i 87 havde den første autocamper holdt sit indtog. Det varede ved i ca. 20 år.
Vi - det er Ellen, Pia, Inge, Jørgen (alle med ægtefæller - og egne blogge), samt Conny og mig - vandrede ud til Musestenen i det helt vidunderlige vejr.
Jørgen stillede sig pænt op til fotografering ved siden af stenen, bare for at vi kunne anslå højden på stenen. Ca. 2,5 meter høj og ret omfangsrig.
Jørgen er vokset op i området og kunne fortælle en masse gode historier.


Jørgen havde også arrangeret en privat rundvisning på klosteret af en dame, der bor der.
Også en sjældenhed.
I alle de år vi var fastliggere var det ikke muligt at besøge klosteret, men vi har dog vandret området tyndt - både sommer og vinter.
Det var utrolig interessant, og hun kunne sandelig også fortælle mange gode historier.
At hun samtidig selv er historieinteresseret, gør fortællingen ret gode.


Klosteret har også en klosterkirke, som også er sognekirke.
Vi fik vist en messehagel, som dronningen har syet og sandelig også designet.
Nede i højre hjørne af det hvide broderede står M2010.


Dagen sluttede af hjemme hos Ellen og John i deres "Den Stråtækte".
Den ligger helt unikt ud til fjorden.
Vi sad UDE og nød selskab, naturen og kaffe, skønne boller og en helt uovertruffen kage.

Tusind tak for en uforglemmelig og spændende dag.