Da jeg var barn, fik mine søskende og jeg at vide, at vi skulle smage på maden, før vi udbrød at det kunne vi ikke lide.
Jeg blev fritaget for risengrød (og al grød kogt på mælk), det voksede simpelthen i munden på mig.
Som voksen har jeg undgået forskellige ting, såsom grønkål og spinat (spinat gik fint, hvis det var i rå form).
Men der er altså sket "et eller andet" efter at jeg er begyndt at lave mad på mit frivillige arbejde i det grønne hus.
Nu spiser jeg lystigt både grønkål og spinat (også tilberedt).
Indenfor den sidste måneds tid har jeg lavet gulerodssuppe 3 gange. Uanset hvad jeg putter i, smager det mig altså ikke. Det er vist for sødt.
Jeg har gjort et hæderligt forsøg på at synes om det, og i bedste "stop-spild-af-mad" har jeg spist hele portionen op (laver som regel 1½-2 liter ad gangen).
Hokkaido suppe falder heller ikke rigtig i min smag.
Kræsen, nej vel, jeg ved bare hvad jeg kan lide.
Det er ikke at være kræsen - vi har alle nogle få ting, vi absolut ikke kan lide, og det er fuldt acceptabelt. For mig var det grønkålssuppe, som jeg havde det med, som du med risengrød. Derimod kan jeg godt lide grønlangkål ... underligt nok.
SvarSletJeg synes man ændrer smag hele livet - det er vel kun et godt tegn :-)
Ellen, det kan jeg absolut give dig helt ret i - at vi ændrer smag hele livet.
SletDet kunne være jeg skulle prøve med grønkålssuppe... Grønlangkål, det er nej tak - vi fik meget stuvede grøntsager hjemme, og det var heller ikke succes for mig.
Vi er også opvokset med at vi skulle smage alt. Jeg kan ikke komme i tanke om noget, jeg ikke kan spise. Jeg er vist altædende ;-) Der er dog visse ting jeg foretrækker at spise frem for andre ting. Jeg elsker at sætte tænderne i nye ukendte ting - både ude og hjemme.
SvarSletPia, jeg sætter stor pris på, at det var sådan - at skulle smage på maden før vi kunne sige ja eller nej tak.
SletÅh ja, vi har jo nok alle vore yndlinge...
Hanne, jeg har det ikke så godt med at smide mad ud, derfor spiste jeg suppen op.
SvarSletÅh nu fik jeg lyst til risengrød :-) Jeg tror heller ikke jeg havde spist det hele, men nu har jeg så en hund, som ikke har samme smag som mig :-) Jeg kan godt spise fisk, men helst når andre har tilberedt det, jeg har så svært ved at få det ind i min hverdag.
SvarSletLene, fik du risengrød?
Sletnej men der er købt ind til det, så i aften :-)
SletVelbekomme ☺️
Slet