onsdag den 11. november 2015

På vand og brød

Jeg skulle passe mit frivillige arbejde i det grønne hus i dag. Heldigvis var vi 3 i dag.
Det kan være svært at melde afbud, for hvem kan lige tage over på vagten.
I et par dage har jeg været noget så ..... øm i det man vist kalder mellemgulvet. Lige der over taljen og mellem ribbenene. Som om en har bokset mig gevaldigt i solar plexus - hvis jeg nu altså var bokser!!
Så jeg har været på vand og brød et par dage (og en enkelt coca cola).
Det har lettet gevaldigt. Jeg er også rigtig god til at sove.
Jeg har fået pistaciekage med hjem, og jeg glæder mig til jeg skal smage den i morgen eftermiddag.
Vi fik udsolgt af al det lækre mad vi havde lavet.
Grøn salat, rødkålssalat, grønsagstærter, gulerodsboller og humus.
Der var ikke en krumme tilbage.
Det er så skønt at se cafeen med fuldt hus, glade mennesker der snakker og griner.
Noget af det bedste er de to små piger, der kommer med deres forældre. 2 og 3 år er de. Det er en stor fornøjelse at se de to små piger spise alt hvad vi laver til dem. Ingen kræsne miner.

Det var også med største fornøjelse jeg var på besøg hos mit afkom, og nyde hendes nye labberhvalp. Uha, det går alt for stærkt med de små dyrebørn bliver store. Han er kun 14 uger, og der bliver trænet godt. Han får bare besked på at han skal gå på plads, og den lille skid går pænt rundt om min datter, sætter sig pænt ned og kigger op på hende. Han kan også nogle andre sjove julelege - mit afkom synes det er sjovt at træne den lille bandit. Hun er vildt god til det - modsat mig, der er komplet uegnet til at opdrage hunde. De er så sjove, at jeg alt for ofte bryder ud i latter.

3 kommentarer:

  1. Øv - jeg håber det er ovre nu, men at skåne sin mave lidt har en ofte forbløffende effekt ... jeg mener jo ikke, at man belaster den så meget under normale forhold :-)
    Det går nemlig alt for stærkt med de små dyrebørn - man skulle kunne 'fryse' dem i en berstemt alder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jo tak - alt er godt igen. Maven har haft godt af "vand og brød".
      De små dyrebørn - desværre kan vi ikke fryse tiden fast :-)

      Slet
  2. Hanne, det er med stor fornøjelse jeg betragter de små piger, der guffer maden i sig. Vi bliver en smule ærgerlige over, at vi må sige nej til flere "kunder", men det er ret svært at planlægge hvor mange vi skal lave mad til...

    SvarSlet