Oslo

Sidste week-end var jeg inviteret en tur til Oslos med det store skib, der sejler fra Nordhavn.

En anden deltager her fra Køge og jeg kørte sammen med "mit" flexhandicap.

3 kvarter i egen taxa - ret fornemt.

Jeg må have 1 eller 2 ledsagere med i bussen/taxaen.

Det var utrolig skønt vejr, så vi placeredes os - efter vi var installeret i kahytterne - på det øverste dæk og nød udsejlingen fra København.

Værtsparret havde sørget for kahytter til os alle 5 med havudsigt.

Skønt at kunne følge den svenske kyst - når vi for et kort øjeblik opholdt os i kahytterne.

Vi skulle fejre venindens 70 års fødselsdag.

Hun ville ikke have stor fest, så hun har delt det op i en hel del små begivenheder.

Heriblandt turen til Oslo.

Jeg er lykkelig, når der er buffet, for så er der som regel en masse forskelligt for mig at vælge imellem. Det var skøn mad. Kødspiserne var også godt tilpas.

Skibet lægger til i Oslo tidlig formiddag, og jeg havde glædet mig til indsejlingen, som jeg har hørt så meget godt og smukt om.

Det var flot, det havde nok set lidt anderledes ud om solen havde skinnet fra en skyfri blå himmel. Det var meget overskyet.

Vi kørte med taxa ind til Oslo by, og vi gik lidt rundt, indtil to af os blev placeret på en cafe, mens de andre gik på opdagelse.

Taxa tilbage til skibet, og op i kahytten for at få en powernap. Det gjorde godt.

Aftensmaden var lige så skøn den anden aften som den første.

Efter maden gik vi hen i baren og nød den skønne musik - lige for vores årgang.

Næste morgen efter indsejlingen til København havde vi god tid (min ledsager og mig), for jeg havde bestilt "bussen" til kl. 11.20. Han kom til tiden.

Eneste "ulempe" ved den form for kørsel er, at der kan være andre passagerer med, og det var der, så vi skulle lige en tur omkring Svogerslev, og bagefter hente en ung dame på Sct. Hans.

Det tog næsten 2 timer at komme hjem.

Og så var jeg træt.

Det var en fantastisk skøn tur, med det skønneste selskab. Masser af snak og latter.

Malta

Malta er skøn. En helt fantastisk uge. 

Jeg ville ikke hjem.

ca. 30 grader hele ugen, lige et par grader for meget - for solen føltes stærk.

Billedet herover: udsigt over Mellieha by. Kirken til venstre i billedet var smykket med lys og det var ganske smukt om aftenen.

Sidste uge er den uge på året, hvor de fejrer Jomfru Maria.

De bærer en statue af hende gennem byen. Den vejer ca. 900 kilo, så der skal mange til at bære.

Når man bliver født, bliver man automatisk skrevet op til at skulle bære Jomfruen på en bestemt dato senere i livet.

Middelhavet - åh hvor jeg dog elsker det hav.

Et vue over til GOZO.

Fredag aften - aftenen før vi skulle hjem - var vi en tur i Mallieha by, og her blev Jomfruen fejret med lokal Marchmusik.

En ejendommelig blanding - marchmusik og Jomfru Maria.

Skipper Skræk byen. 

Den blev bygget en gang i 80erne - der blev bl.a. brugt 8 tons søm og 9000 liter maling.

Træet var importeret, da Malta ikke har meget skov.

Byen blev bygget til en Skipper Skræk film, hvor Robbie Williams fik sin debut som skuespiller.

En dag var vi på udflugt til Mosta for bl.a. at se Mirakelkirken. Historien fortæller, at 4-5 bomber under 2. verdenskrig ramte kirken. Kuppeltaget fløj af, en af bomberne kilede sig fast i midten af kuplen, og da den er bygget godt og grundigt, skete der ikke andet.

Man har senere fundet ud af, at bomberne var lavet på en fabrik i Polen, der beskæftigede krigsfanger, og man har mistanke om, at der er lavet sabotage på bomberne, så de ikke kunne sprænge noget i luften.

Den tyske jagerpilot blev forfulgt af englængere, og når man er forfulgt, smider man alt hvad der er tungt. Det var åbenbart ikke meningen, at bomberne skulle smides over kirken, men det var der de ramte  - og INGEN kom til skade.

Mange små skildpadder pryder "the Danish village", som de lokale ynder at kalde Mellieha Holiday Center.

Et foto fra Mdina - også kaldet den stille by. Der bor kun 239 personer indenfor murene. En prægtig middelalderby på 200 x 400 meter.

Mdina, som tidligere var hovedstad på øen, blev "erstattet" af en ny hovedstad - tæt på vandet - Valletta.

En af svømmepølerne i feriecenteret.

Jeg nøjedes med at dyppe fødderne i babybassinet.

Mere Middelhav.

Ah, den smagte godt, den Guinness.

Endnu mere Middelhav.

En smuk drink - den hedder swimmingpool. Meget passende, når vi nu opholdt os ved svømmepølen.

Udsigt til Gozo.

Vi måtte dog opgive at komme derover, for jeg kunne godt komme ned i båden, men op igen ku ikke la sig gøre (mere end en halv meter).

Jeg havde "privatchauffør" hele ugen. Vi havde lejet en kørestol, og det fungerede ganske godt. Også i taxaer og bybusserne.

Det har dog sine omkostninger for mine ben, som jeg ikke brugte så meget som jeg plejer. De er en smule slatne, så jeg er i skarp genoptræning....

Ude godt, hjemme bedst???

Jeg har været en uge på Malta med skønne venner.
Ude godt, hjemme bedst?
Vist er det godt at være hjemme i de vante omgivelser.
Sandelig det er godt at være ude med skønne omsorgsfulde venner, og møde en masse andre mennesker.
Hjemme igen.... hvor jeg "kun" er mig selv.
Jeg kan vist konstatere, at jeg er et ret socialt menneske, og holder enormt meget af at være sammen med andre. Det er dog også godt at være "på egen hånd" - tid til refleksion og lignende.
I dag blev jeg ramt af et anfald af "selvmedlidenhed" - bare fordi benene ikke vil som jeg vil. Det har sine omkostninger at blive transporteret i en kørestol i en hel uge - specielt med den diagnose lægerne har klæbet til mig.
Mens vi var på Malta, fik jeg en indkaldelse til konsultation med en neuropsykolog.
Lidt sent vil jeg nok mene.
Tilbage i maj, da jeg fik denne diagnose havde det været mere på sin plads med en samtale med en psyk. Om det gør nogen forskel har jeg mine tvivl om.
Da min Finn fik sin diagnose i 2006 og efterfølgende operation i hjernen, blev jeg tilbudt psyk hjælp. Ja tak - 4 gange af 1,5 time. Og det var lige som lidt lige meget, for mit skriveri er bedre for mig, så jeg kunne komme til klarhed over "what was going on".
Jeg kan også konstatere, at der er en helt fantastisk handicapservice i lufthavnene - og vennerne blev glædeligt overraskede, for vi kom før "hele køen" både til indtjekning og i security, og senere ude ved flyet blev vi alle sammen liftet op til indgangen. Hm, jeg ville nu have foretrukket at stå i kø og selv gå, men livet tager af og til en anden drejning, så der er brug for hjælp.

Jeg vil ikke hjem

For et stykke tid siden blev jeg inviteret til det jyske af et vennepar.

Vi skulle bo hos hans søster i Hadsund.

Vi skulle også besøge Hvidsten kro for at spise frokost.

Æggekage - og for mit vedkommende en vegetar en af slagsen.

Den var skøn, og det samme var Marius øllen dertil.

Det var et besøg der havde et præg af historiens vingesus.

Efter frokosten kørte vi til Hadsund, og jeg fik anvist et værelse i nederste etage, og værtsparret beklagede, at der var trapper til øvre etage.

Intet problem, jeg bor jo selv i et hus med trapper, og trappetræning er godt for folk med svage ben og lamme fødder. Tihi lammefødder i et ord betyder noget helt andet.

Vi var 3 kvinder og 2 mænd.... og de 3 kvinder strikker, syr og alt med håndarbejde, så vi fik en lystig snak om dette og hint. 

Dagen derpå - udflugt fra Hadsund til.....

Vi kørte først til Aalborg, og da H. har sejlet med Springeren (ubåd der er udstillet i Aalborg) synes han det kunne være interessant for mig at se ubåden.

Han kunne fortælle, og han er en eminent fortæller....

Jeg kom op ad trappen og ind - det går bare lidt langsomt - i det første rum, som rummer torpedoerne. H. har været torpedovagt i de 3 år han sejlede med ubåden, så han vidste lige præcis alt om det hele.

Vi kom lige ind igennem døren (se billedet herover) og et lille stykke ind, så måtte jeg give op, for min klaustrofobis lille ansigt viste sig, og jeg måtte ud i den friske luft.

Men men men

Der var 33 man på den lille bitte ubåd, og man skal i hvert fald ikke lide af klaustrofobi for at være der.

Køjerne var sandelig ikke ret store, og vi lavede lidt sjov med, at her kunne H vist ikke være på i dag. Kroppen har det jo med at forandre sig fra ungdommen til alderdommen.

En vis volumen for visse.

På vej hjem til Hadsund kørte vi over Øster Hurup, hvor H er født og opvokset.

Vi skulle lige besøge et galleri, hvor en af søsterens barndomsveninder boede.

Vi blev hilst hjertelig velkommen, og hun viste alle sine skønne billeder og vi fik også en rundvisning i hendes meget specielle hjem - og vi sluttede af med en kølig i haven.

Der blev snakket barndomsminder, hyggeligt at lytte til.

Vi skulle desværre forlade vores logi og vores værter her til morgen.

Jeg havde flere gange sagt, at jeg ville ikke hjem. Et udtryk for at jeg følte mig ekstrem godt tilpas og velkommen. Værtsparret var/er også yderst gæstfrie.

Jeg må have opført mig pænt, for jeg blev inviteret til at komme igen en anden gang.

Jeg må dog nok indrømme, at min latter har lydt temmelig meget i de par dage.

Vi skulle have været en tur til kunstmuseet i Aalborg, men jeg foreslog, at vi tog til Aros i Aarhus.

Den ide blev hilst velkommen, og som sagt så gjort.

Vi så det meste af udstillingen, og endte med at spise frokost i deres restaurant.

Et skønt besøg.

Lad billederne tale for sig selv.

Når jeg er ude, står min telefon på lydløs, for jeg er nærværende, der hvor jeg nu befinder mig og vil ikke forstyrres af telefonopkald eller lignende.

På vej til færgen var der et opkald fra et nummer jeg ikke umiddelbart kunne genkende.

Der var indtalt en besked, og det var fra Muskelsvindfonden.

De har sendt en invitation til nogle seminarer for folk med den diagnose lægerne har givet mig.

Jeg er IKKE interesseret i at deltage, men stemmen sagde, at de ville ringe en anden dag.

Jeg bliver jo nødt til at samarbejde med dem, for sygehuset - uagtet de har et hel team af kostvejledere, fysser, psykologer og en hel masse andet og kun guderne ved hvem de er til glæde og gavn for - har henvist til Muskelsvindfonden. De har i hvert fald været gode til at lave en rapport der er det mest sortseende jeg har været ude for i mit nuværende liv.

Det hele  - diagnose, rapport og sorte huller - er begravet og arkiveret ude under banelegemet, der ligger tæt på min matrikel

London - museum

Det føles som år siden jeg var i London sidst, og det er kun 3 uger siden.

Jeg elsker denne skønne bro og jeg har den stående i miniudgave, venligst udlånt af min datter - lavet i lego.

Veninden og jeg ville hen at besøge British Museum.

Meget imponerende bygninger.

Min halvlamme ben brokkede sig den dag, så mens veninden var rundt for at se på de udstillinger hun gerne ville se, vandrede jeg lidt rundt i stueetagen.

Vi mødtes i den store forhal og blev enige om at det var tid til te og scones på en overfor liggende tesalon.

Det var simpelthen bare de fineste tepotter og tilhørende krus.

Jeg måtte absolut have en scone - den var utrolig kedelig, og så kostede den "kun" 4 pund!!!

Lige overfor ligger en afdeling af Highland Store - dem der sælger kilte.

Jeg måtte ind at kigge - om de nu skulle have en marineblå cardigan til min kilt.

De havde de, men det var en herreting, og jeg vil bare ikke have, at knapperne sidder i den anden side end jeg er vant til.

Så fandt jeg en lysegrå cardigan i skøn cashmere.

Først prøvede jeg en i råhvid, men ekspeditricen synes jeg skulle vælge den lysegrå, den ville nemlig være pæn til kilten, mente hun.

Det mente jeg ikke, og ændrede mening for den råhvide farve virkede "beskidt", og jeg tænker jeg vil have en hvid skjortebluse på inden under.

Så hun fik ret - jeg købte den lysegrå.

London - Victoria og Albert museet

Narcissus - nydelig skulptur.

Vi besøgte Victoria og Albert museet.

Der var et selskab, der havde en guide til at fortælle, og vi lyttede med.

Det var ret interessant hun kunne fortælle - bl.a. om en dansk mand, der var bosat i London, og som investerede alle sine penge i kunst, og ved sin død donerede det hele til museet - en anseelig samling.

Utrolig flot glasmosaik.

Igen smukke og flotte bygninger

Vi gik og så på gamle tæpper, og det var fascinerende mønstre for en patchworker som mig.

Jeg var tæt på, og havde ikke set, at jeg var kommet indenfor et lavt rækværk.

Veninden sagde noget til mig, jeg vender mig om - og falder selvfølgelig over rækværket.

Jeg må være god til at falde, for ingen skade sket -

ANDET 

end at jeg knaldede hovedet ret kraftigt ned i marmorgulvet.

Heldigvis var der 2 kustoder i samme rum, og de fik ringet efter en samarit, som ankom i løbet af 3 minutter.

Heldigvis er veninden også sygeplejerske, og det beroligede en af kustoderne, som blev temmelig skræmt.

Nu har jeg ørelægens ord for at jeg er ret tykhovedet (ved en seance for mange år siden, hvor han skulle bore ind i mit kranie for at skylle mine kæbehuler, og det tog ham en pokkers tid at bore igennem), og det var jeg glad for (igen) ved denne lejlighed. Der gik ikke mange sekunder før en bule voksede ud. Den var større end et hønseæg.

Samaritten havde is i sin taske, som jeg fik på.

Vi gik hen til cafeteriet for lige at tage en slapper, og isen i posen var smeltet, så jeg fik en ny pose.

Nej, det gjorde ikke ondt - heller ikke i tiden der fulgte.

Da vi nåede aften, var bulen faldet til næsten ingenting.

Eneste bivirkning var ømhed, når jeg skulle vaske hår.

Jeg er sandelig også glad for at jeg har en "god knoglekvalitet".

London - igen

For en uges tid siden rejste jeg igen til London.

Denne gang lå hotellet i Kensington.

Der var restaurant i hotellet, så vi spiste der et par gange.

Der var masser at vælge imellem for sådan en som mig.

Desværre var flyet 1,5 time forsinket, så vi ankom ret sent, og var lige parat til at gå i seng.

Det havde ellers været skønt med en lille gåtur i nærområdet...

Dagen derpå - efter lækker morgenmad - vandrede vi hen til Victoria og Albert museet.

Imponerende bygning, og imponerende samlinger.

Senere på dagen var vi på tesalon.

Aftenens oplevelse får et indlæg for sig selv.

Vi gik ca. 10 km - mig udstyret med en krykke.

En tur til London # 4

Lørdag var vi en tur til Portebello markedet. Det lå under 5 minutters gang fra hvor vi boede.

Lige pludselig peger sviger over på en butik (bag nogle boder), der handlede med silke og cashmere.

Vi skulle hen at kigge, og det hele så meget lækkert - og dyrt - ud.

Sandelig lige ved siden af lå 

HIGHLAND STORE KILTSHOP.

Ægte skotsk butik - med mange skønne varer.

Der skulle jeg ind - for at se om de havde en kilt.

Det havde de. Til 65 pund.

I tre forskellige længder. Min kilt går til ca. midt på knæene.

Jeg har ønsket mig en kilt i mange, mange år.

Har haft kig på dem, når Magasin har haft dem, men deres priser er lidt ublu (så vidt jeg husker).

De havde i ca. 10-12 forskellige klantern, og jeg forelskede mig hurtigt i Blackwatch klanens tern.

Jeg prøvede - uden på bukserne.

Hjemme på hotellet var den altså for stor, da jeg fik bukserne af.

Så heldigvis havde de også åbent om søndagen, så jeg var henne at bytte den til en størrelse mindre.

De ville ikke engang se min kvittering: I trust you, and I can see you bought it yesterday.

Jeg er glad.

En tur til London # 3

Det var vidunderligt vejr - ca. 27 grader - alle de dage vi tilbragte i London.

Vi havde ikke aftalt "noget særligt" vi gerne ville hjemmefra - andet end

besøg i garnbutikken og på markeder.

Øverste billede er fra Camden Marked.

Sviger og jeg skulle købe te hos Yumcha og 

vi skulle have noget at spise.

London har et bredt udvalg af vegetariske/veganske spisesteder.

Et eldorado for sådan en som mig.

Bror og sviger spiser også næsten vegetarisk, så vi var godt tilfredse.

Oxford Street lørdag formiddag.

Vi var lige en tur i Selfridge, for det kunne jo være de havde kjoler til sviger og mig til det kommende bryllup.

De havde de ikke, og priserne var ikke for vores pung.

Vi så nede i en sidegade en butik, der så ud til at have "noget".

Ganske rigtigt - sviger fandt en buksedragt - efter at have prøvet 10 kjoler.

Jeg fandt absolut ingen ting.

Sådan et besøg på en varm dag kræver noget til tørre halse, og det skal helst være lokale øl.

Vi fandt en gammel bank, der er indrettet til pub.

Ganske interessant sted.

Jeg måtte selvfølgelig også have et foto af Tower Bridge, for den har min datter og svigersøn bygget i lego.

Vi nåede også Borough markedet samme dag, og der var massevis af smagsprøver på specialiteter.

Jeg kan godt lide at gå på markeder.