Malta

Malta er skøn. En helt fantastisk uge. 

Jeg ville ikke hjem.

ca. 30 grader hele ugen, lige et par grader for meget - for solen føltes stærk.

Billedet herover: udsigt over Mellieha by. Kirken til venstre i billedet var smykket med lys og det var ganske smukt om aftenen.

Sidste uge er den uge på året, hvor de fejrer Jomfru Maria.

De bærer en statue af hende gennem byen. Den vejer ca. 900 kilo, så der skal mange til at bære.

Når man bliver født, bliver man automatisk skrevet op til at skulle bære Jomfruen på en bestemt dato senere i livet.

Middelhavet - åh hvor jeg dog elsker det hav.

Et vue over til GOZO.

Fredag aften - aftenen før vi skulle hjem - var vi en tur i Mallieha by, og her blev Jomfruen fejret med lokal Marchmusik.

En ejendommelig blanding - marchmusik og Jomfru Maria.

Skipper Skræk byen. 

Den blev bygget en gang i 80erne - der blev bl.a. brugt 8 tons søm og 9000 liter maling.

Træet var importeret, da Malta ikke har meget skov.

Byen blev bygget til en Skipper Skræk film, hvor Robbie Williams fik sin debut som skuespiller.

En dag var vi på udflugt til Mosta for bl.a. at se Mirakelkirken. Historien fortæller, at 4-5 bomber under 2. verdenskrig ramte kirken. Kuppeltaget fløj af, en af bomberne kilede sig fast i midten af kuplen, og da den er bygget godt og grundigt, skete der ikke andet.

Man har senere fundet ud af, at bomberne var lavet på en fabrik i Polen, der beskæftigede krigsfanger, og man har mistanke om, at der er lavet sabotage på bomberne, så de ikke kunne sprænge noget i luften.

Den tyske jagerpilot blev forfulgt af englængere, og når man er forfulgt, smider man alt hvad der er tungt. Det var åbenbart ikke meningen, at bomberne skulle smides over kirken, men det var der de ramte  - og INGEN kom til skade.

Mange små skildpadder pryder "the Danish village", som de lokale ynder at kalde Mellieha Holiday Center.

Et foto fra Mdina - også kaldet den stille by. Der bor kun 239 personer indenfor murene. En prægtig middelalderby på 200 x 400 meter.

Mdina, som tidligere var hovedstad på øen, blev "erstattet" af en ny hovedstad - tæt på vandet - Valletta.

En af svømmepølerne i feriecenteret.

Jeg nøjedes med at dyppe fødderne i babybassinet.

Mere Middelhav.

Ah, den smagte godt, den Guinness.

Endnu mere Middelhav.

En smuk drink - den hedder swimmingpool. Meget passende, når vi nu opholdt os ved svømmepølen.

Udsigt til Gozo.

Vi måtte dog opgive at komme derover, for jeg kunne godt komme ned i båden, men op igen ku ikke la sig gøre (mere end en halv meter).

Jeg havde "privatchauffør" hele ugen. Vi havde lejet en kørestol, og det fungerede ganske godt. Også i taxaer og bybusserne.

Det har dog sine omkostninger for mine ben, som jeg ikke brugte så meget som jeg plejer. De er en smule slatne, så jeg er i skarp genoptræning....