På egen pote

Når Black og jeg har været ude at gå, er det blevet god vane, at han venter pænt, mens jeg åbner lågen  og kan hægte linen af, hvorefter han spurter ind....
Kun en gang har han været uden for lågen, og da havde han kun boet her i et par dage.
Det er nemlig strengt forbudt at gå uden for lågen - jeg på ganske tæt på en befærdet vej.
I dag skubbede jeg lågen til, mens jeg lige sorterede reklamerne og smider dem ud jeg ikke lige har brug for.
Der lød en eller anden sjov lyd tæt på, og lige pludselig var Black uden for lågen. Han ville åbenbart undersøge hvad det var.
Hund ude på egen pote. Det går bare ikke. Heldigvis er min reaktionsevne i top (til det altså), og høj, dyb stemme kommanderede kræet ind igen.
En slukøret hund stod pænt og ventede på at jeg kom ind.

Lidt senere på dagen var der uindbudte gæster på min terrasse.
Det var bagboens skønne hvide schäferhund. Zingan på 5 år. Den var hoppet over hegnet - via naboens grund. Mig ud efter den... og brok fra Black, for han skulle blive inde.
Bagboen var i fuld gang med at beskære og fælde træer.
Jeg fik en god snak med bagboen.... både om hunden og vores fælles nye "hegn".
Det hegn, som min Finn og jeg satte op for ganske mange år siden - det kan holde i evigheder, det er galvaniseret dyrehegn - var forsvundet. Fordi bagboen brugte skellet til at lægge de afsavede grene, og mit hegn var kommet ind under. Han ville meget gerne hente sin gravemaskine og grave hegnet fri.Nix, det er udmærket som det er nu. Kønt er det ikke, men det er ganske meget kønnere end den udsigt jeg havde til tidligere ejeres kompostbunke. Hele week-enden har han beskåret hele vejen hen (det er et tidligere landbrug, og der er 4 tønder land tilbage), og lagt kvaset som hegn, for man sætter ikke hegn op i en skov, og hans hund skal ikke kunne komme ind til de andre alfahanner. Zingan er alfahan, det samme er Black, og min anden bagbos labber er også alfahan - han hedder for øvrigt Otto.
Sandelig jeg har fået nyt hegn - og jeg fik lov til at lægge mine egne afskårne grene ovenpå.
Det var jeg ekstremt glad for, for det kan have sine besværligheder (også tidsmæssigt) at klippe det hele i små stykker, putte i klare poser og køre det på lossepladsen i min lille Panda.
Jeg spurgte om han også fælde de kønne birketræer. Vil du gerne have det, spurgte han om. Tjah, næ, jow - lød det vægelsindet fra mig. Jeg vil bare så gerne have noget mere lys i min baghave.
Han stammer dem godt op og med alt det andet han har fældet, kommer der meget mere lys ind.

Dagen sluttede af i køkkenet... nybagt rugbrød, foccaciabrød og havregrynskager. Åh, hvor det smager vildt godt alt sammen.