I går eftermiddags fik jeg næseblod.
I nat vågnede jeg ved at jeg havde næseblod - vågnede nærmest i en blodpøl.
Hold da helt op, hvor det pynter meget lidt på et pudebetræk, sådan noget blod.
Så er der lang vej fra min førstesal ned til stueplan for at få fat i noget papir.
Gætter på at slimhinderne er meget tynde pga forkølelse og hvad der ellers er i vejen - efter mit møde med en aircondition.
I dag skulle jeg passe mit frivillige arbejde, og gik hjemmefra ved halvtretiden.
Lige pludselig dryppede næsen igen, og det var rødt.
Det er ret besværligt at gå med en cykel og holde på næse og papir samtidig.
Det stoppede efter tre kvarter.
Inde i Køge by stoppede en mand op og kiggede meget bestemt på mig, og jeg fortalte ham at jeg havde næseblod. Vil du ha en serviet? Næ tak, jeg havde.
En makker i cafeen var også ret utilpas selv og ydermere var hendes gamle demente mor blevet indlagt, så vi var sådan lidt i undertal.
Hvor er det dog skønt at opleve et samarbejde fra et hav af mennesker, der bare træder hjælpende til.
Åh, det er så ubehageligt. John fik det også i forbindelse med sin langvarige forkølelse, så mit gæt er også tynde slimhinder.
SvarSletDet var alligevel længe, det varede, synes jeg - og det føles som dobbelt så lang tid, ikke?
Ja, ret ubehageligt og som det kan svine.
SletJo, det føles som et helt døgn.
Man bliver straks bange for, om der er noget mere alvorligt på færde. Håber, alt er vel i dag.
SvarSletJa tak :-)
SletNej, for så siger han eller hun bare at jeg skal brændes i næsen, og det nægter jeg.
SvarSlet