Æggekage

Ejendommeligt som en smag eller en duft kan sende een ned ad memory lane.
Æggekage har altid været en af mine favoritter.
Jeg lavede en æggekage i går, af rigelig æg - med purløg, sennep, løg, agurk og tomat - serveret på rugbrød. Og uden bacon.
Det er mere end et år siden, jeg sidst lavede en æggekage.
For Black havde sit exit i april sidste år, og jeg har ikke lavet retten siden.
Vi to plejede at dele en æggekage.
Så det at lave æggekage er jo et skridt på vejen til at komme sig over sin sorg over en god ven har sagt farvel til livet.
Uhm, det var sommermad hjemme i Vanløse, når min mor lavede æggekage til os - og dengang blev stegeflæsket lagt ned i æggekagen.
Senere hen da jeg var blevet ikke-fanatisk vegetar (læs: spiste stadig bacon og flæskesvær) var det en fryd at komme hjem fra arbejde og mit livs kærlighed havde lavet æggekage - med bacon.
Min Finn lavede mad - vegemad til mig og "sovs, kartofler og en slags kød" til sig selv.
Og han lavede alt det jeg bad ham om, selvom han "brokkede" sig over al det opvask, det giver med den slags mad jeg spiser.
Selv enkefruer og deres hunde skal have noget at spise, så da enkestanden indtrådte her, var der jo kun et at gøre - besøge køkkenet og finde ud af et eller andet.
De gode gamle dyder blev fundet frem. Jeg havde jo selv oplært og opfordret min søde husbond til at være chefkok, og han elskede det. Til stor glæde for mig, der overhovedet ikke gad lave mad.
I dag - i pensionistlivet - er madlavning blevet en passion.
Jeg har været på besøg hos chefkokken fra min franske yogaferie i dag. For hendes mand har en gård syd for byen her - med gårdbutik, og udelukkende økologiske varer. Der blev købt stort ind.
For jeg skal lave mad i min økologiske forening på onsdag, og vi skal have linsedeller, ris og tomatsauce med salat. Lækkert brød og en skøn kage.
Og jeg skal en uge til Costa Brava i Spanien med min papnevø.