Der var bryllup i familien i går.
I Vig kirke.
Sidst jeg var i Vig kirke var til min svigerfars begravelse - i 1991.
Rigtig landsbyidyl.
Gadekær, Dannebrog, blå himmel og en fin hvid kirke.
Nydelig altertavle.
Både far og datter var pænt nervøse derude i våbenhuset, men de klarede det ganske godt op ad kirkegulvet. De holdt hinanden i hånden....og bruden under sin fars arm.
Smuk brudebuket.
Smukt brudepar.
Efter vielsen kørte vi hjem til brudens mors nye hjem - en bondegård.
Vejret var perfekt, så vi fik velkomstdrink og kage udendørs.
Brudgommen er stor Arsenal fan, så selvfølgelig skulle kagen bære præg af det.
Tyl i træet på gårdspladsen.
Vældig romantisk.
Jeg måtte lige have et nyt billede af tatoveringen på niecens skulder.
Der er mig i midten.
Jeg er da faktisk lidt stolt af, at hun har valgt sine to familienavne til sin tatovering.
Fødselsår for min mor, mig og min bror.
På den anden skulder sin mor, mormor og bror.
Min datter og jeg følte os lidt i særklasse, for kokken kom ind og snakkede kun med os to, om vi spiste dit og dat, og fortalte hvad han havde tænkt sig at servere for os (vi er begge vegetarer, min datter nærmere veganer).
Vi fik bl.a. ovnstegt kinaradise - nyt for mig.
Det er da noget, der skal serveres i det grønne hus.
Vi fik også marinerede gulerødder - spaghettitynde og megalange.
Uhm det smagte så godt, at jeg har lavet det som en del af min aftensmad.
Og mit nye kamera blev flittigt brugt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar