Happy endings - please.

Jeg har været i operabio igen i dag. Denne gang var det
Verdis LUISA MILLER
drama på højt plan - fuld af intriger, jalousi og alle de klassiske kneb i en god opera.
De to elskende, Luisa og Rodolfo ender med at tage gift og dø. Inden de dør finder de dog ud af de slemme uærlige intriger andre personer har gjort for at undgå at blive afsløret. Men da er det jo for sent, for de har indtaget giften.
Moralen: vær ærlig.
Jeg vil altså have HAPPY ENDINGS - tak. Det findes desværre sjældent i operaer.
Et af titelpartierne blev sunget af Placido Domingo, og så er jeg solgt. Åh, han er fantastisk.
Mette, musikveninde, kunne fortælle, at hun engang havde været i Buenos Aires, og var på rundvisning i operaen dernede. Hvem stod lige foran hende og øvede sine arier? Placido Domingo.
Hm, der ville jeg også gerne have været.
Bagefter vandrede vi over i Tivoli og ville have noget frokost.
Valget faldt på Grøften, hvor vi fik seniorplatte.
Vi opfyldte næsten kravet for at få serveret den. Kravet er 67 år. Kun mig, der er fyldt 67 (og lidt til).
Skøn og hyggelig dag.
Vi gentager succesen om 14 dage.
Og kan glæde os til næste operasæson og nye skønne forestillinger.