onsdag den 11. april 2018

Mad og madlavning

Weekenden før en vagt i cafeen i Det Grønne Hus plejer vi at kontakte hinanden. Vi skulle være tre på vagt i dag, og ingen af os tog kontakt.
Mandag aften synes jeg, at der måtte ske noget, så jeg skrev e=mail til de to andre, om de havde nogen gode ideer til en menu, for jeg var helt tom for gode ideer.
Der gik dog ikke lang tid, før jeg hørte fra de to andre - og lige præcis i den korte tid der gik fra spørgsmål til svar, dukkede der er god ide op.
Så den ret kom på menuen. En curryret bestående af butternutsquash og søde kartofler med hakkede tomater, kokosmælk, røde linser og masser af krydderier serveret med røde ris og grovboller. Desserten var gammeldags æblekage med æbler fra min have.
Det var særdeles glade spisende mennesker, der alle takkede for god og skøn mad.
Uh hvor er det altså skønt med gode tilbagemeldinger om vores madlavning.
Jeg synes dog jeg er kørt en smule træt af aktiviteten, mest fordi det er lidt hårdt for benene at være i cafeen.
Jeg har været med fra starten af foreningen, som startede for over fem år siden.

4 kommentarer:

  1. Åh det lyder som et skønt måltid! Jeg har lige lært butternutsquash at kende, og jeg synes, det er et særdeles godt bekendtskab.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det sandelig også. Butternut er en god grønsag - også til suppe.

      Slet
  2. Jeg har netop brugt butternutsquash som en suppe ved at skære i tern, koge, hælde vandet fra men gemme kogevandet, blende og hælde vandet på til den fik en god lidt tyk konsistens. Og så selvfølgelig salt og peber.

    SvarSlet
    Svar
    1. God ide. Og godt med friske krydderurter :-)

      Slet