Knald-bang-tju

Dagen har været skøn.
Mange timer er tilbragt i haven - primært med at gøre den pensionistvenlig og "parklignende". Ikke alle de små øer i græsplænen - det er ikke pensionistvenligt for en pensionist med slåmaskine.
En lille gåtur er det også blevet til - de helt lange gåture må vente til mit ben ikke længere slæber hen ad jorden.
Da krop og ben sagde stop for havearbejde, ville mit jeg gerne være meget mere ude i det gode vejr, og når "de hvide orm" i bagdelen rører på sig, er der jo kun et at gøre:
Op på cyklen.
På med cykelhjelmen.
20 km ville være passende, så ruten blev lagt efter, som jeg nu kom frem.
Og helst hvor der er cykelstier.
Turen førte mig forbi venindens hus, hende der blev slået ihjel på sit arbejde for et par år siden.
Det er noget siden, jeg har været i kontakt med hendes mand.
Han bor i en lille landsby ikke så langt fra hvor jeg bor, og sandelig så - han stod i sin indkørsel.
Jeg skal da lige love for, at jeg gjorde opmærksom på min tilstedeværelse.
Jeg havde fået stoppet cyklen, og hvad der så skete, kan jeg overhovedet ikke huske - andet end at jeg lige pludselig lå på asfalten og havde knaldet hovedet eftertrykkeligt med i asfalten.
Tak til mig selv for at køre med cykelhjelm. Jeg kan huske knaldet, da den ramte asfalten.
Så råbte jeg på M., og han kom farende og hjalp en gammel dame op.
Den ene tommeltot gør en smule ondt, og også et par ribben brokker sig lidt... Det går over.
Cyklen - havde den taget skade?
Sadlen var blev slået lidt ud af kurs og batteriet var out of order. Heldigvis sidder det godt beskyttet, så jeg fik det skubbet på plads.
Jeg fik dog en god snak med venindens mand, og opdateret på hvordan livet så ud for ham.
Resten af dagen vil foregå i ABSOLUT ro - og jeg bevæger mig så lidt som overhovedet muligt.
Gad vist om jeg kan strikke?