Arbejdsdag

Mit frivillige arbejde ligger ganske skønt ned til Køge Å.

Her et par billeder fra anløbsbroen for kanoer.

Vi skulle være 3 i cafeen.

Den første meldte afbud i søndags, for han skal skilles.

Det er almindelig kotume, at når man ikke kan passe sin vagt, skal man selv finde en afløser.

Det gør man bare ved at sende en mail ud til hele gruppen og håbe der er en der har tid.

Den anden reagerede slet ikke på min mail om menuforslag, men hun sendte afbud om formiddagen - uden at bede nogen om at overtage hendes vagt.

Heldigvis var der 2 andre der trådte til.

Vi skulle have vegetarisk ungarsk gullasch med ris, brød - og kage selvfølgelig.

Jeg havde købt alt ind til hovedretten og skulle transportere det på min cykel.

Jeg går hjemmefra i god tid, for så kan jeg GÅ ind til det grønne hus.

Men jeg havde vist slentret lidt for meget i det skønne solskin, så op på cyklen.

DEN VAR KAPUT - den var fuldt opladet, men ville ikke give strøm fra sig.

Den er temmelig tung at træde for mine elendige ben, så jeg var glad da jeg kom forbi cykelsmeden lige inde i udkanten af byen.

Han kan lave den i dag, og heldigvis for mig er han lige blevet certificeret til mit mærke i cykel.

Jeg fik også at vide, hvad der var sket med min egen cykelsmed (der hvor jeg har købt cyklen, og fået service i alle cykelårene).

Jeg vidste godt, at han var syg (han havde fået fjernet det halve af den ene lunge pga kræft). Senere fik han en udposning på en af de store blodårer og det overlevede han ikke.

Manden blev ikke 50 år - det er alt for tidligt at skulle tage afsked med livet.

Jeg fik tømt alle mine cykeltasker og slæbte mig hen til det grønne hus.

Gætter på jeg slæbte på små 20 kilo. Så kan en kilometer godt føles lang.

Benene fik lige lov at hvile sig en kort stund.

Og da jeg skulle hjem, fandt jeg det første busstoppested og en bus, for det tærer lidt på de stakkels ben at stå op i fire timer.

Og selvfølgelig havde jeg ikke mit buskort med.

Godt jeg så har mit rejsekort.