Endelig lykkedes det at komme ud på egn hånd.
I sidste uge fik jeg en - midlertidig - kæmpestor elkørestol.
Jeg har længe længtes efter at komme ned til stranden, som ligger 200 meter herfra.
Jeg bor i et område, hvor der stadig bygges meget nyt, og vejene er også derefter.
Vildt mange huller, så der var også mange bump for kørestol og mig.
Hop hop hop gik tankerne gennem hovedet.
Kørestolen klarede det i fin stil og det gjorde jeg også.
Det var vidunderligt at opleve naturen på nært hold igen - efter lange tider indendørs (dog med både fransk og almindelig altan).
Lige uden for huset her er en bred grussti, og her holdt en håndværkerbil.
Jeg kunne ikke komme forbi, så tilbage igen (de var ved at sætte ny dør i ind til varmecentralen) og spørge pænt om de ville flytte bilen. Det skete ret hurtigt.
Jeg sender mange gode tanker og tak til alle de bilister og cyklister, jeg mødte på min vej, for de skønne og glade snil og den pæne afstand.
I gamle dag var “min” strand et yndet udflugtsmål for min Finn og mig - for at gå tur med hunden.
Da så der helt anderledes ud end der gør i dag.
Når det hele en gang er færdigt, bliver det så godt.
Eneste “brok” er at husene ligger for tæt.
Men
Grundene er nok ret dyre, og grådigheden stor ....
Det må da glæde dig usigeligt endelig at kunne komme ud i fri luft! Tænk at være spærret inde - og så på denne årstid. Jeg håber du kan beholde din midlertidige til du får din permanente kørestol.
SvarSletEllen, jo jeg beholder den midlertidige til den rigtige ankommer.... engang med tiden. En proces der underviser i tålmodighed...
SvarSletHvor er det dejligt, at du kom på stranden! Men hvor er det også godt, at du har både fransk og almindelig altan.
SvarSletAt kunne bevæge sig ud, når man har lyst til det og ikke være afhængige af at nogen skal skubbe ens kørestol, må være en kæmpe frihedsfølelse. Godt at du nu kan genopdage Køge og alle dens skønheder.
SvarSlet