søndag den 2. juni 2013

Sandskredet og årets første "julekomsammen"



 
Årets julekomsammen er henlagt til grundlovsdag i min svigerfamilie.
Grundlovsdag er ved at være arbejdsdag for de fleste, så det bliver første søndag i juni, vi mødes.
I år mødtes vi på Sandskredet ved Kongsøre i Odsherred.
Et særdeles skønt naturområde.
Der var frafald pga ferie og eksamenslæsning, men alligevel var vi 25.
De fleste i min svigerfamilie bor i Odsherred, og jeg er god til at brokke mig over at skulle køre så langt. Alt over 50 km er langt!!! Jeg måtte op på 80 km - HVER VEJ.
Pyt.
Vi medbringer selv frokost, drikkevarer og kaffe/kage.
Det var dragevejr, så Christian på snart 4 år var glad.
Jeg blev særdeles gode venner med  Cornelius, der fylder et år om et par dage.
Og Christian, med det skønne glimt i øjet, kiggede fornøjet på mig, fordi jeg kom til at grine så hjerteligt. Så var både han og jeg solgt.
De er de eneste børn i familien, men der er en lille ny på vej til september, og det bliver en pige.
Tænk, min niece skal være bedstemor.
Sammen med Christian og Cornelius og den lille nye bliver det mine svigerforældres tipoldebørn.
Jo jo, det er en rigtig skovtur, for vi sidder i græsset og spiser på de medbragte tæpper.
Og jeg har lært noget nyt og nyttigt i dag.
Betina, udlært mekaniker, og lillebror Peter, snart udlært mekaniker, har lært mig
AT SKIFTE FORLYGTEPÆRE
på min bil.
Det plejer at være min nabo eller mekanikeren, der gør det.
Nu kan jeg selv. Så godt.

6 kommentarer:

  1. Det lyder utrolig hyggeligt med jeres skovtur for familien i alle aldre og spisning i græsset! Sikke nogle dejlige billeder, Kisser. Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, det var en ganske dejlig dag - om end lidt koldt!!
      God tirsdag og klem

      Slet
  2. Hvor er det hyggeligt med sådan en familiedag og det gør jo bestemt ikke dagen ringere at man kan lære lidt undervejs ☺.

    SvarSlet
    Svar
    1. Annette, det er meget hyggeligt, når vi endelig mødes. Det sker bare for sjældent.
      Ja, og jeg er glad for at have lært at skifte pærer på min bil. Kan ikke lide at køre med et "blindt øje".

      Slet
  3. Det er dejligt, at I holder fast. Jeg har et hav af fætre og kusiner derude, som jeg aldrig ser. God dag til dig Kisser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi mødtes jo mere i gamle dage, da mine svigerforældre levede.
      Nej, hverdagen drøner jo afsted, så kan det være lidt svært at få nye traditioner sat i søen.
      Hav en fin tirsdag :-)

      Slet