torsdag den 21. februar 2013

Sjællands symfoniorkester

Jeg blev inviteret til koncert her til aften i Hårlevhallen for at høre (og se...) Sjællands symfoniorkester dirigeret af Lawrence Foster. En lille væver dirigent fra Rumænien med et stort glimt i øjet.
Vi hørte Strauss' Kaiservalz, og det kan nok være jeg dansede i krinolinekjole til de skønne toner. Ja, fantasien fejler absolut intet, tværtimod, den er meget livlig.
Dernæst blev vi præsenteret for Haydns 7 dødssynder. 4 vidunderlige unge mænd sang det meget svære part - fortalte dirigenten bagefter - sammen med en fantastisk sopran. Jeg kender desværre ikke  deres navne... Imponerende som de menneskelige stemmer kan synge sådan en sal op uden milrofoner, og særdeles godt understøtter af musikken. Desang på tysk, og jeg kan konstatere at mit tysk ikke er helt ringe, for jeg forstod det meste af det de sang.
Pause.
Til slut Haydns skabelsen. Fantastisk smukt og storslået - med blomstrende billeder på nethinden.
Tak for en flot koncert.
Uhhh, jeg elsker musik - live.

4 kommentarer:

  1. Sikke en skøn oplevelse, Kisser - du er god til at komme ud og få oplevelser. Det ville jeg også gerne have oplevet. Klem og ha' en rigtig god dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame: det var så flot altsammen, og der var god akustik i sportshallen. Vibrationerne gik også gennem gulvet - en del af den gode oplevelse.
      God fredag til dig og klem.

      Slet
  2. Jeg holder også meget af musik - både live og i radioen. Det er svært at sidde stille somme tider, og det må da være et godt tegn... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mia, musik er skønt, specielt når det kan få os op af stolen :-)

      Slet