Udenfor skinner solen noget så nydeligt.
Jeg var lige ude og "prøvesidde" på terrassen. Det er til at holde varmen lige i den direkte sol.
Det varede kun et par minutter, mens jeg blæste sæbebobler - et levn fra sidste sommer , da mit barn boede her.
Glæden indeni er stor.
Jeg har min sidste fridag i dette arbejdsliv. Orlov hedder det, for jeg købte en uges orlov i sommer og den er blevet brugt i februar 2013.
I morgen er min absolut sidste arbejdsdag, og der venter en frokost med min lille familie og derefter afskedsreception. Med taler og det hele. Vi har dog droppet lagkagerne, de var alt for dyre.
En vidunderlig fred breder sig i mit indre.
Det skal nok blive forunderligt at blive "on my own" efter EXIT DR.
Heldigvis er jeg en "leve i nuet" person, så det skal nok blive fornøjeligt at opleve, hvad der lige popper op.
Jeg vil absolut ikke savne motorvejskørslen fra Køge til København og tilbage igen. Og lige om lidt starter vejarbejdet derude med udvidelsen fra Karlslunde til Solrød. Thanks God at jeg ikke skal blive en del af det cirkus.
Jeg vil i hvert fald heller ikke savne det tørre indeklima, der giver ekstremt tørre øjne. Mine øjne holder så meget af at være ude i den fri luft - ligesom resten af mig.
Kunne jeg høre Black sukke over alle de gåture? Næppe - han sukker af glæde over at skulle være sammen med sit menneske i døgndrift.
I er meget heldige, Black og dig - der venter jer et dejligt frit og nyt liv. Rigtig god sidste arbejdsdag i morgen, Kisser! Håber du fortæller om, hvordan den forløber.
SvarSletKlem