Arbejdslivet nærmer sig sin afslutning, og jeg er så klar til nye udfordringer i mit helt eget univers.
På opfordring..... af unævnelige
I dag har jeg sendt invitation ud et pænt antal kolleger og det var en særpræget følelse.
For at jeg kan tage godt og grundigt afsked med en arbejdsplads, der har fyldt rimelig meget i mit liv, siden jeg startede karrieren i firmaet i 1969.
Vi skal have lagkager til mit farvelparty.
Jeg gider i hvert fald ikke spise lagkager.
Jeg synes bare de er festlige.
Bagefter:
Black er fit for fight og mit barn har fået nyt liv.
De kan bare vente sig.
For slet ikke at tale om musikken og al det andet som jeg kan fordybe mig i - selv midt om natten, når inspirationen indfinder sig.
BARE FORDI
næste morgen udebliver vækkeuret med sin ringen og påmindelse....
Min mor er jo lige stoppet med at arbejde i sidste uge. Det er ikke hverdag endnu - hun har været syg så tror måske ikke hun har savnet det så meget endnu. Jeg tror at både hun og du nok skal holde jer i gang. Rigtig god weekend. :)
SvarSletAnette, jeg håber din mor snart er rask, så hun kan begynde at nyde sit pensionistliv?
SletIngen tvivl herom, jeg får vist for lidt tid :-)
god weekend
Ja, det bliver i sandhed et helt anderledes liv du der tager fat på. Og sikke mange dejlige planer du har lagt. Hvor er det herligt.
SvarSletRigtig meget held og lykke og rigtig god fornøjelse med det hele.
Kh. Majbrit :)
Majbrit, det bliver nog meget underligt, at arbejdet ikke har første prioritet. Der går nok nogle uger, inden det går op for mig, at jeg ikke bare har ferie...
SletHvor er det skønt at du glæder dig så meget :)
SvarSletMiri, glæden er størst der hvor jeg kan være sammen med mit skønne barn, der har fået et liv som en hvirvelvind :-)
SletDet er vist meget ambivalente følelser, der er i spil her ... vemod, glæde, 'underlighed'; man er spændt, lidt ked af det ... kort sagt, det hele :-)
SvarSletTillykke med dit nye liv!
Ellen, du rammer lige hovedet på sømmet med beskrivelse af følelser.
SletTænk, det bliver MIG der har første prioritet, og ikke mit arbejde.
Gennem de forskellige kriser i mit liv, har arbejdet altid haft 1. prioritet, og MIG kom i anden række.
Kriserne er behandlede.... så jeg er en hel MIG