tirsdag den 5. februar 2013

Amour og demens

Køge Bio havde AMOUR på programmet sent i går aftes.
Og kun denne ene forestilling.
VI i bifklubben ville gerne se den.
Filmen handler om et ældre ægtepar, hvor den ene part får et slagtilfælde, og kommer nogenlunde over det. Hun Er også begndende dement, og senere får hun et slagtilfælde mere. Manden passer sin ægtefælle, bare fordi han har lovet at HUN ikke skal på sygehus eller plejehjem.
Deres datter bor i udlandet og kommer kun sjældent hjem og besøger sine forældre, så hun er jo meget uforstående over for sin mor, der har meget svært ved at tale.
Det er stærke sager, den film.

Min mor led i sine sidste år også af både afasi og demens. Jeg måtte gætte mig til meget af det hun fortalte.
Min kære ægtefælle havde i det sidste år af sit liv skaderne fra en hjerneoperation, hvor der desværre kom både en blodprop og en hjernelødning til under operationen, så han var total lam og havde afasi. Så er det en kæmpe fordel at have været gift et helt liv og ved hvad den anden vil sige og tænker.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan demente mennesker opfatter livet, men det bliver vist umuligt.

2 kommentarer:

  1. Demens er en frygtelig sygdom - vi har også haft den inde på livet via min svigermor. Jeg har set Jernladyen, Iris og En sang for Martin, der alle handler om demens - de var næsten ubærlige. Klem og god onsdag, Kisser!

    SvarSlet
  2. Madame: Jeg har også set både Jernladyen og Iris. En sang for Martin har jeg til gode. Spørgsmålet er om jeg har lyst til at se mere om demens. Jeg tvivler. God onsdag og klem

    SvarSlet