fredag den 7. august 2015

En lang og indviklet historie, som egentlig er ganske enkel

Jeg hentede min nye støvsuger i Kvickly her i byen.
Den unge dame i butikkens tobaksafdeling på ca. 20 år hentede min pakke og kom kørende med den på en lille plade med fire hjul. Hun sagde, at jeg måske skulle hente en indkøbsvogn, for pakke vejede OVER 20 kilo.
Jeg hentede indkøbsvognen, og mobiliserede alle mine gode muskler og kræfter - og indtog den rette indstilling for at løfte en tung ting fra gulvhøjde. Jeg tog fat og nærmest "fløj tilbage", for pakken var så let som en fjer.
Den kom op i indkøbsvognen.
Så langt så godt.
Der var et skilt på pakken, der så sådan ud:

>20 kilo.

Nu har jeg jo aldrig lært mængdelære, og i mine senere matematikstudier har tegnet og også den anden vej voldt en smule spekulationer. Jeg foretrækker altså klartekst som mindre end eller større end.

Jeg kunne dog tørt konstatere, at pakken vejede 10,10 kilo, som det stod på siden af den.
Den unge dame burde have lært disse to tegn i sin skoletid:  <  >?

En dag her i ugen var jeg på udflugt med en veninde til det nordvestlige Sjællænd - det samme sted, hvor jeg var på ferie for nylig. Der ligger en bogbiks lidt fra vores bestemmelsessted, og indehaveren Ruth forærede os nogle bøger.
Da jeg kom hjem, begyndte jeg at læse i bøgerne, og lige pludselig toner et navn frem: Maja N.....
Jeg kendte Maja tidligere. Jeg tror det var en gang i 80erne jeg lærte hende at kende. På det tidspunkt var hun over 90 år, boede i Hellerup, og en gang om ugen tog hun til Køge, for det var det eneste sted, der var en bager, der havde ordentligt rugbrød. Samtidig besøgte hun sin datter, som bor lidt syd for byen. Jeg kendte også hende datter, som er sådan cirka på min alder.
Maja har altid godt kunnet lide at lære nyt.
Kort efter jeg havde lært hende at kende, begyndte hun at studere atomfysik.
Ret cool, ikke?

Med den unge dame i Kvickly og Maja i hukommelsen har jeg åbenbart tænkt mange tanker - i retning af min store lidenskab for matematikken og mine studier i 90erne.
Da jeg skulle læse/studere faget Statistik på HD-studiet, gik jeg noget død i det, bare fordi jeg ikke - som i aldrig - har lært noget som helst om mængdelære.
På det tidspunkt var der absolut intet materiale tilgængeligt på biblioteket. Og det er der stadig ikke.
Jeg zappede lidt på nettet, og der er godt materiale at hente.
Men...

Noget fik mig til at søge på emnet hos Saxo. Sandelig der var gevinst.
I 2014 er der udgivet et digert værk om
Matematik - ide og indsigt, 741 sider
Bind 1 indeholder netop mængdelære.
Der findes to bind mere, og en bog med eksamensopgaver for 40 år.
Jeg skal da helt sikkert have alle bøgerne - sådan lidt hen ad vejen.

Jeg ville jo gerne i Tivoli og se Ørkenens Sønner her i slutningen af august.
Og jeg traf et valg:
Enten Ørkenens Sønner eller bogen om matematikken
Matematikken vandt.

Bogen er bestilt og allerede på vej.
Jeg glæder mig.

Jeg kommer jo ikke til eksamen ... lidt ærgerligt, for jeg er altså eksamensmenneske.


2 kommentarer:

  1. Pigen havde jo ret, for der står rent faktisk, at pakken vejer mere end 20 kilo, så det er vedkommende, der skrev oplysningen, der ikke har haft styr på matematiktegnene.
    Jeg har altid haft den huskeregel, at i og med, at åbningen er størst, er det der står tættest på åbningen også det største ... X >20 betyder således, at X har den største værdi, og [ingenting] > 20 betyder, at 'noget' er større end 20, og i dette tilfælde er det pakken :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen Ellen, du har jo helt ret. Post DK er synderen.
      Det sjove i historien er jo også, at både pigen og jeg troede på de tegn, og satte ikke spørgsmålstegn ved rigtigheden. Det var først da jeg kom hjem og undrede mig over at min støvsuger var så tung. Det var den jo så ikke.
      For mange år siden kørte jeg med S-toget til arbejde. Der sad en ung mandlig pædagogstuderende. Han fortalte en historie om hvad små børn tror mest på. Kropssproget eller det talte sprog. Han rystede på hovedet (nikkede, som vi jo mener ja med) og sagde samtidig nej. Børnene reagerede på hans kropssprog, hvor han altså sagde ja..

      Slet