mandag den 24. august 2015

Et fjols eller heldig? og en hvalp

I formiddags brugte jeg tiden fornuftigt (!), jeg syede tæpper færdige til Children of the World via Røde Kors.
Mens jeg kører med flere hundrede km i timer (tages med et gran salt, men det går stærkt) kommer min venstre hånd hen i nærheden af nålen, mens maskinen er i fart, for jeg skal lige rette lidt på kanten. Og der går jo et splitsekund, inden foden når at reagere og får sluppet pedalen. Jeg fandt aldrig ud af hvad det skete, men venstre pegefinger slog opefter og så knækkede den indbyggede nåletråder af. Gad vist om der er en eller anden der holder hånden over mig, for havde pegefingeren ikke lavet dette slag, havde jeg syet mig selv i fingeren.
Enten er jeg et fjols eller også er jeg heldig. Jeg foretrækker det sidste.
Og så måtte jeg grine af mig selv, for jeg har i snart et år snakket med mig selv om, at jeg skulle have min symaskine til service. DET KOMMER DEN NU, for jeg kan da ikke finde ud af at tråde en symaskine, når jeg nu har teknikken til at hjælpe mig på bedste vis.
Jeg måtte lige på besøg hos en veninde, der fik hund i fredags.
Kamma, bomuldshund, og 8 uger og 1 dag i dag.
Eij, hvor er hun skøn.

Dette træ kom jeg forbi (igen) for nogle dage siden.
Jeg er meget betaget af det.
Et ABEtræ.
Black er helt OK igen. Han er på skånekost et par dage, og han er træt, men godt tilpas.

3 kommentarer:

  1. Kan man tillade sig at gå så vidt som at sige, at du er et heldigt fjols? ;-)
    Det er farligt, det der syning - jeg skar engang en lille luns af min pegefinger med mit überskarpe skærehjul. Hold da k..., hvor det gjorde ondt, men at få syet sig i fingeren må gøre mindst lige så ondt. Godt det ikke skete for dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jep, Ellen, jeg er et heldigt fjols :-)
      Ja og der siges vist, at de fleste skader sket i hjemmet.
      Uuh, jeg kan ligefrem føle hvordan det har gjort, da du skar en luns af. AV.

      Slet
  2. Hanne, jeg har aldrig prøvet, og skal i hvert fald i fremtiden nok passe godt på.
    Black er helt fit for fight igen. Det er jeg glad for.

    SvarSlet