lørdag den 15. august 2015

Anderledes morgenmad

I går blev jeg shanghajet af Karen til hygge i haven ved siden af min. Hun er hus- og kattepasser mens "børn og børnebørn" hygger sig i syden.
Vi er næsten jævnaldrende og begge to FRIE SOM FUGLEN.
Skønt vejr, godt selskab og skøn snak.
Jeg havde planlagt at bage - focacciobrød. Som sagt så gjort.
Aftensmaden bestod af en lang bane af brødet med tomat, grøn peber, ost og sennep.
Uhm, det smagte vildt godt.
Jeg havde også planlagt at lave tomatsuppe, men.... det blev først i morges.
Bare fordi det var godt tilbud på tomater.
Holddaop, som der er smag i den.
Så min morgenmad bestod af varm tomatsuppe og focacciobrød.
Det er jo ligegyldigt hvad man spiser hvornår - bare det passer til ens temperament og lyst.
I meget gamle dage, da jeg var kødspiser, var noget af det bedste om morgenen - mens jeg smurte madpakker (ja, jeg hører til dem, der elskede at smøre madpakker, og det skulle kun være om morgenen) elskede jeg et stykke brød med kold middagsmad på - og ribbensteg var et stort hit.
I ligeså gamle dage som kødspiseriet var jeg også ekspert udi krydderurter.
I år har jeg mange krydderurter igen i min have, og jeg kan mærke, at al min gamle viden er ved at dukke op til overfladen igen.
Krydderurterne bliver flittigt brugt.
Bl.a. er mynten og rosmarinen et hit i dagens vand. Et par kviste i en kande - det er godt.
Blogland er eldoradoland med alle de skønne, inspirerende og gode madblogs, når jeg nu har bestemt, at jeg i mit frie liv som pensionist skal udvikle nye kompetencer, hvor madlavning er en af dem.

3 kommentarer:

  1. Tak for den fine idé med mynte og rosmarin i en kande vand! Den tager jeg straks til mig - vi har også flere typer krydderurter her, men jeg glemmer alt for ofte at bruge dem. Hvor lyder det lækkert med hjemmelavet tomatsuppe og focacciobrød.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, jeg oplever at krydderurterne godt kan lide at blive klippet, for de kvitterer med mange flere nye skud. De smager jo godt :-)

      Slet
  2. Hanne, der er meget skøn vegetarisk mad. På mit frivillige arbejde bruger vi bl.a. en bog der hedder Vellystig vegetar, der er mange gode opskrifter.

    SvarSlet