Nabucco

I går var jeg til operabio.
I Imperial biografen.
Det er en imponerende biograf. 1002 sæder, yderst behagelige at sidde i, og en lille finesse - ryglænet kan skubbes bagud (ligesom et flysæde).
Jeg hørte om operabio første gang sidste sommer i min økologiske forening.
Det måtte jeg da undersøge, og lige som jeg skulle ind for at købe billetter på frigivelsesdagen, snakkede jeg med en veninde, der også gerne ville med.
I går var første forestilling af de 5 vi har købt billetter til.
Operaerne er opført på Metropolitan i New York, og de bliver sendt i Nordisk Films biografer på udvalgte datoer.
Det er pokkers tidligt - kl. 10.00 om formiddagen. Og jeg har jo lige en times transport til staden.
Sjovt som tingenes tilstand kan ændre sig fra arbejdslivets vilkår til pensionistlivets vilkår.
Arbejdslivet bød ofte på mødetid før kl. 7 (nogle gange omkring kl. 6) i DR Byen.
Selvom jeg er tidligt oppe, er morgenstunden den bedste tid på dagen.
Jeg kom da af sted i tide, og mødtes med veninden.
Biografen havde sørget for salg af kaffe og croissanter. Kaffen var god.
Vi fandt vores pladser og så var det bare at nyde den skønne musik.
I går var det Nabucco af Guiseppe Verdi. Placido Domingo i hovedrollen som Nabucco.
På et tidspunkt skulle han ligge ned på maven og synge. Det klarede han i stor og flot stil. Han er trods 76 år. Flot stemme.
Det var en storslået opsætning.
Da "slavesangen", som nok er den mest kendte fra operaen, var overstået, fokuserede kameraet på dirigenten, og han lavede øjne til én vi ikke vidste hvem var, og så fik vi "slavesangen" en gang til.
Fantastisk.
Dirigenten sad i elektrisk kørestol og dirigerede. Fantastisk.
Det var en skøn, skøn oplevelse.
Bagefter vandrede vi hen til Vivaldi på Axeltorv, fik skøn spansk omelet og kaffe.
Oplevelsen skulle jo fordøjes.
Vi glæder os som små børn til jul til de kommende 4 forestillinger.