Ude godt - hjemme bedst

Min yndlingslillebror havde fødselsdag, og hver eneste gang han har haft fødselsdag har jeg sendt tanker tilbage til hans fødselstidspunkt - kl. 14.35.
Min søster og jeg var jo "pænt" gamle, da han blev født. Vi var næsten 9 og 12 år, og vores far fyldte 50 få måneder efter. Vores mor var 36 år, og det var ekstremt GAMMELT dengang i 1956.
Brormand og jeg er de eneste tilbage i vores gren af familie i den ældre generation.
Hæhæ, han er jo stadig arbejdsramt!!, og det er alle de øvrige i familien også, så det blev til invitation til fødselsdagsparty fredag.
De gode meteorologer gjorde jo deres bedste for at spå om fremtiden - og sneen.
Torsdag aften måtte jeg sende en SMS til brormand og kæreste med forespørgsel om jeg måtte blive og overnatte.
Selvfølgelig da.
Der var altså også en egoistisk bagtanke: jeg holder så meget af de morgener hos min bror. De er forunderlige - uforklarlige.
Jeg er en pivskid, når det kommer til at køre bil i sne og glat føre. Det gik nogenlunde, da jeg var i arbejde. NU er jeg i den gode situation at være ude af arbejdsmarkedet, og så har jeg udstyret mig selv med et mimrekort, så jeg bare kan køre bus og tog alt det jeg lyster.
Fredag eftermiddag gik jeg til Køge by, for jeg skulle lige ind i Sæbeværkstedet og købe et stykke HERRESÆBE. Det er sjældent, at der er en mandlig ekspedient i værkstedet, og han var helt enig med mig i, at det er den bedste sæbe for det maskuline køn. Det blev en stor klods med snor i, for den slags sæbe har bedst af at hænge...
Jeg har også udstyret mig selv med Rejsekort for mange år siden, og det måtte jeg jo benytte ind til staden, da mimrekortet ikke virker mellem 15-17.
Hen at finde Kystbanetoget. Og så var der uddeling af OREO kiks og små sprøde gulerødder. Jeg fik det hele. Spiser ikke OREO kiks, det gør min niece og kæreste, så de fik dem. Jeg beholdt gulerødderne.
Kystbanetoget er en drøm at køre med. Stille og lydløst. Jeg kunne have siddet i det tog i flere timer. Men jeg skulle jo af.
Det blev en herlig aften med skøn mad, og jeg sov så godt. På et tidspunkt kom Tia, katten på 13 år, op og lagde sig lige midt på maven af mig. Det havde vi det fint med - begge to - i en times tid.
Godmorgen.
Skønt og hyggeligt morgentaffel.
Så gad jeg ikke være selskabelig mere, så jeg pakkede mine sydfrugter og vandrede hen til Kystbanetoget igen og stornød turen til København, og fandt S-toget til Køge.
Da lørdag er torvedag i Køge, måtte jeg lige runde torvet - det kunne jo være at de havde nogle grønsager, jeg havde brug for. Det havde de ikke.
Det har tyndet noget ud i stadeholderne med grønsager.
Ude godt - hjemme bedst.