Bohemian Rhapsody

For et par dage siden var jeg en tur i biografen for at se
BOHEMIAN RHAPSODY
historien om bandet Queen med Freddie Mercury som forsanger.
Filmen varede 2 t 14 minutter. Den var gribende og rørende, og for min skyld måtte den godt have varet en time længere.
Det var dog en utrolig energi, Freddie Mercury var i besiddelse af.
Han døde som bekendt af AIDS i 1991.
Jeg havde en ung mand i min afdeling på jobbet, som elskede Queen, og han var også bøsse. Han nærmest græd i flere uger over hans død.

Jeg sendte også en tanke til en anden kollega, som også døde af AIDS i 1993.
Han var husven her i huset, og det skete, at vi holdt en halv fridag og tog på udflugt i København (det var jo ret nemt, da kontoret lå på Vesterbro). Han havde en utrolig god fortælleevne, og samtidig var han meget historieinteresseret. Og jeg er god til at lytte.
Han havde også en komplet Danmarkssamling af frimærker, og en dag spurgte han mig, om jeg ville med ham hjem og se hans frimærkesamling (jeg samlede også selv dengang). Du kan roligt sige ja,
FOR DER SKER IKKE NOGET.
(Selvfølgelig brød jeg ud i latter...)