torsdag den 15. november 2018

Coldplay - og te med damerne

I går havde biografen en event (læs: en enkeltstående forestilling) om bandet Coldplay.
5 unge London gutter, som har slået deres rødder ude i Camden.
En bydel i London jeg synes særdeles godt om. Der er både garn, te, krydderier og marked mmm, og liv i gaderne.
I filmen var vi kun lidt derude.
Det var faktisk ret spændende at følge dem, for de slog sig sammen i 1993, da de endnu gik i skole.
Fra 1996 var der en fotograf, der kendte dem, der fulgte deres færd med kamera og filmrulle, og det er der så kommet en film ud af.
Fra at være et band der underholdt på pubberne i Camden med et par hundrede tilhørere er de endt med at holde koncerter over hele verdenen.
Musikken er til at holde ud at høre på.

Jeg holder meget af at gå i biografen, og studerer programmet flittigt.
For nogen tid siden kom der en film på plakaten:
Te med damerne.
Damerne er de skønne 4 veninder Maggie Smith, Judi Dench, Aileen Atkins og Joan Plowright.
De mødes jævnligt privat og en dag fandt de på at invitere et kamera med indenfor, og det er der kommet en film ud af.
MEN hvornår vises den i biografen?
Jeg skrev til dem, og har fået svar, at det bliver en filmperle, som kun vises én gang, og det er den 4. marts 2019 her i byen.
Ih hvor vil jeg glæde mig, for det er absolut MUST SEE film.

2 kommentarer:

  1. Den sidste film lyder da som en man må se :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror den er god, Lene - har set trailer i biffen...

      Slet